Arbejdsmarkedet i Danmark

 

arbejdsspoergsmaalL

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der var engang – og det er ikke mere end omkring 150 år siden – hvor der næsten ikke var nogle regler for forholdene på arbejdsmarkedet. Først i 1883 blev der lovgivet om børnearbejde. Nu skulle barnet mindst være fyldt 12 år, før det var lovligt at bruge et barn som arbejdskraft. Det var dengang den enkelte, der selv aftalte sine ansættelsesvilkår direkte med arbejdsgiveren.

En arbejdsdag på 10-12 timer seks dage om ugen. En meget lav løn. Risiko for at blive fyret med øjeblikkeligt varsel. Betalt frokost, løn under sygdom, barselsorlov osv. eksisterede ikke.

video-podcast-logo

I dag er der aftalt en række ’spilleregler’ mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Det har skabt en meget mere tryg situation for den enkelte. Arbejdsmarkedets parter har indgået aftaler vedrørende løn, arbejdstidens længde, ferier, sygdom, arbejdsmiljø, afskedigelsesregler, arbejdsløshedsunderstøttelse og meget mere.

Hvor mange er der på arbejdsmarkedet

Danmarks befolkning er på ca. 5,6 mio mennesker, men mange af dem er ikke på arbejdsmarkedet. Uden for er fx børn og ældre, som er er gået på efterløn eller på pension. Nogle er studerende, førtids- eller invalidepensionister, og endelig har nogle kvinder valgt at gå hjemme som ”husmødre”, som også regnes uden for arbejdsmarkedet, selvom de i høj grad arbejder, dog uden løn.

Arbejdsstyrken består af både beskæftigede og arbejdsløse der medregnes, da de jo søger arbejde.

Befolkning-i-arbejde-1

Her kan du finde de allernyeste tal:
statistikbanken

 

 

Siden 1970 er arbejdsstyrken steget med ca. 400.000 personer. Vi er blevet flere danskere, og samtidig har kvinderne i stadig større grad valgt at komme ud på arbejdsmarkedet, frem for at være hjemme som husmødre.

P1010122-300pxHer er en selvstændig tømremester.
Foto: Claus Bangsholm

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Selvstændige og lønmodtagere

Arbejdsstyrken er sammensat af to grupper:

  • Selvstændige     
  • Lønmodtagere

Selvstændige kan være folk med egen virksomhed. Det kan være en landmand eller en lille købmand eller ejeren af en større virksomhed. Der findes næsten 200.000 selvstændige i Danmark.

Hvor mange arbejder i forskellige erhverv

I nedenstående tabel kan man se, hvordan den arbejdende befolkning fordeler sig på forskellige brancher. Under 3 pct. arbejder i landbruget. Alligevel kan de brødføder hele den danske befolkning og samtidig eksportere en masse landbrugsvarer. Det siger noget om, hvor effektivt danske landbrug er.

Beskæftigede 15-64-årige 2012 – fordelt på brancher

 Beskaewftigelse-paa-brancher

Kilde: Danmarks Statistik

Her kan du finde de nyeste tal:

statistikbanken

Siden 1950 er der blevet stadig flere beskæftigede i serviceerhverv, og færre der arbejder med egentlig produktion. Men produktionen er steget betydeligt. Både indenfor industrien og landbruget. Ny teknologi har delvis erstattet arbejdskraft.

Den stigende produktion har medført et behov for flere serviceydelser. Fx transport, salg, og efteruddannelse af de personer, der er blevet ledige i takt med, at man har indført ny teknologi.

Det danske samfund er blevet rigere. Vi har fået råd til et større kulturforbrug, og stadig flere børn sendes i vuggestuer, børnehaver og SFO, der er offentlige serviceydelser.

børnehave-600px
Et stort flertal af alle lønmodtagere arbejder indenfor privat og offentlig service. Fx som pædagoger i de mange kommunale børnehaver. Foto stillet til rådighed af FOA.
*

Man taler om fuld beskæftigelse, når arbejdsløsheden er nede på omkring 3-4 %.
(mens dette skrives, har vi ikke fuld beskæftigelse)

At være arbejdsløb betyder, at man ikke kan få arbejde, og det kan skabe både økonomiske og sociale problemer.
Arbejdsløshed udløser også  samfundsøkonomiske problemer, fordi samfundet går glip af det, som de ledige kunne have produceret. Det offentlige får også mindre skatteindtægter samtidig med, at udgifterne til dagpenge og andre ydelser vokser.

Samfundsfag & statistik

Det er en vigtig del af samfundsfag, at du kan finde og analysere statistik.
Fx kan et emne som arbejdsløshed analyseres på rigtig mange måder, og Danmarks Statistik rummer en guldgrube af informationer, som du selv har adgang til. Derfor er der kun meget få tal i denne tekst.

http://www.statistikbanken.dk/

 

 

 

Måling af arbejdsløshed

I Danmark er man arbejdsløs, hvis man ikke er i arbejde, men står til rådighed for arbejdsmarkedet, og søger job. ledighed 20007-2013 1

Kurven på denne graf viser en ledighed mellem 6-7 % i december 2012. Der er altså ikke fuld beskæftigelse.
(Check de nyeste tal, når du læser denne tekst)
Man bruger som regel begrebet heltidsarbejdsløse (ledig i et helt år), men tallene kan sagtens dække over mange flere. Hvis 200.000 har været ledige i et halvt år, og andre 200.000 også har været ledige et halvt år, så har ledigheden det år været 200.00 eller 6-7 procent, men der er mange flere der har været berørt end tallene viser.

*
I midten af 1970’erne begyndte arbejdsløsheden at stige. Ikke kun i Danmark, men i de fleste  vestlige lande. Hovedårsagen var, at de olieproducerende lande satte prisen på olie op til det firedobbelte. Energiomkostningerne steg og fordyrede de fleste produkter. Så faldt forbruget og udløste mindre produktion. Resultatet blev fyringer og dermed stigende arbejdsløshed.

Find selv andre forklaringer på stigende – eller faldende arbejdsløshed.

Forskellige former for arbejdsløshed

Der er flere forskellige former for arbejdsløshed:

  • Skiftearbejdsløshed
  • Hjemsendelsesarbejdsløshed
  • Sæsonarbejdsløshed
  • Konjunkturarbejdsløshed
  • Strukturarbejdsløshed
*

Skiftearbejdsløshed. Når folk skifter job, melder mange sig arbejdsløse, indtil de skal tiltræde det nyt job. Det drejer sig som regel om en meget kortvarig ledighed, men det tæller med i statistikken.

*

Hjemsendelsesarbejdsløshed. Vejrlig kaldes det, når en tømrer sendes hjem, fordi frost og sne har umuliggjort hans tagarbejde. Formelt er han fyret, men frygter ikke for at miste sit job, for lige så snart vejret skifter, bliver han ansat igen. Sådan foregår det i mange brancher, især i byggebranchen, og det tæller også med i statistikken.

P1010119-300pxRigtig mange håndværkere i byggebranchen bliver sendt hjem, på grund af “vejrlig”. Her er en trømrer, der arbejder med tagviduer, Han kan ikke arbejde når vejret er alt for dårligt.
Foto: Claus Bangsholm 

 

 

 

 

 

 

 

*

Sæsonarbejdsløshed. Der er ikke noget at lave fx på en planteskole i de koldeste vintermåneder. Tidligere lå det meste af byggeriet også stille i vintermånederne, men her har ny teknologi gjort det muligt at arbejde i næsten al slags vejr.

*

Konjunkturarbejdsløshed. Når der er økonomiske problemer i fx Tyskland smitter det af på Danmark. Sammenhængen er enkel – tyskerne køber mindre, så danske virksomheder må fyre medarbejdere, som så sænker deres forbrug. Det rammer måske især Sverige, som producerer mange af de varer, som Danmark ellers plejer at importerer. Den negative spiral fortsætter – nu køber svenskerne mindre i Danmark… nye fyringer… Man kalder en sådan periode for lavkonjunktur.

Når et land rammes af en økonomisk krise, er det karakteristisk, at næsten alle brancher bliver  ramt af produktionsnedgang og dermed arbejdsløshed.

*

Strukturarbejdsløshed. Der kan være stor forskel på arbejdsløsheden fra egn til egn. Bornholm og Nordjylland har fx typisk højere arbejdsløshed end resten af landet. Det er en form for strukturarbejdsløshed. En anden kan være faglig strukturarbejdsløshed, når et fag i længere tid har en højere arbejdsløshed end andre fag.

Indenfor fødevareindustrien har indførelse af ny arbejdskraftbesparende teknologi betydet, at man kan klare produktionen med færre ansatte. En del af produktionen flyttes også til udlandet. Derfor har der i længere tid været en højere arbejdsløshed for slagteriarbejdere end for fx mekanikere.

Generelt er arbejdsløsheden størst indenfor områder, hvor uddannelsesniveauet er lavest. En uuddannet og ufaglært har stort set ingen sikkerhed for at bevare sit job. En jobtybe der i øvrigt bliver stadig færre af.

*

Kvinder har også en højere arbejdsløshed end mænd. Der er flere årsager. I de seneste årtier er der kommet mange kvinder ud på arbejdsmarkedet, så konkurrencen er hård. Dernæst har kvinder typisk varetaget de jobs i det offentlige, som ofte rammes af besparelser. Endelig arbejder mange kvinder i industrien, hvor de især har de jobs, som særligt rammes af ny teknologi og outsourcing.

  • Vi har endnu ikke fuld ligestilling i Danmark, så selvom meget få vil sige det åbent, så kan det ikke udelukkes, at mange kvinder vælges fra på grund af køn og fordomme, og så det meget konkrete, at yngre kvinder som regel skal have mindst en barselsorlov, når de skal føde.
Flaskehalsproblemer

Når der er stor mangel på arbejdskraft inden for visse grupper, som for eksempel blandt sygeplejersker, eller i forskellige områder, taler man om flaskehalsproblemer. Måske har jobbet som sygeplejerske et dårligt ry, og alle vil ind til storbyerne, hvor der er langt flere tilbud end i udkants-Danmark.

I Danmark er der hjælp til de arbejdsløse

Kommunernes jobcentre hjælper ledige med at finde arbejde. Det offentlige og A-kasserne yder økonomisk støtte, i form af dagpenge i den periode, hvor de søger arbejde.

Skærmbillede 2013-04-13 kl. 00.37.48

 

 

 

 

 

Det er de færreste arbejdsløse, der har sparet så meget op, at de kan betale husleje og andre udgifter, selvom månedslønnen forsvinder. Derfor har mere end 2 millioner danske lønmodtagere valgt at melde sig ind i en arbejdsløshedskasse (a-kasse). Det svarer til ca.77 pct. af alle lønmodtagere på arbejdsmarkedet.

Hvis man bliver arbejdsløs og ikke er medlem af en a-kasse, kan man ikke få arbejdsløshedsdagpenge. Så er man henvist til at få kontanthjælp, som typisk er et betydeligt mindre beløb end dagpengene.

Indvandrere  på arbejdsmarkedet

Det er meget vigtigt for det danske samfund, at indvandrerne og deres efterkommere kommer til at deltage på det danske arbejdsmarked på lige linje med danskerne. Der er brug for deres arbejdskraft, og så vil det gøre det lettere for indvandrerne, at blive integreret i det danske samfundsliv.


ETNISK S.2-3Nogle invandrere og efterkommere er ikke ude på arbejdsmarkedet. Andre lever et liv som minder om de fleste danske familier.

 

 

 

 

 

 

En del indvandrere – fra ikke vestlige lande – er slet ikke ude på arbejdsmarkedet, og de er ikke arbejdssøgende.

Det er kun omkring 60 pct.af alle mandlige indvandrere, der er i arbejde eller søger arbejde. For danske mænds vedkommende er tallet over 80 pct. Lidt bedre ser det ud for indvandrernes efterkommere.

*

cbIndvDANSKEERHVERV2

cbIndvMaend2

  • Hvorfor er der ikke så mange indvandrere på arbejdsmarkedet?
    Det 
    er der mange grunde til.

I 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne kom de fleste indvandrerne til Danmark for at arbejde.

I de senere år er de kommet til Danmark, fordi de er familiesammenførte eller flygtninge.

Mønstret er både logisk og let at forstå:
Jo større afstand der er mellem de fremmedes egen kultur og den danske – desto sværere er det at komme ud på arbejdsmarkedet. I nogle kulturer opfatter man det slet ikke som ønskværdigt, at kvinder arbejder uden for hjemmet.

Jo længere de fremmede har boet i Danmark, desto lettere er det at komme i arbejde, bl.a. fordi man så har lært dansk.

Mange af de fremmede har også en kortere uddannelse – eller slet ingen uddannelse – end en gennemsnits dansker.

video-podcast-logo

Skærmbillede 2013-04-14 kl. 17.53.25 

 

Se fx: Østarbejderne kommer!

Både danske lønmodtagere og arbejdsgivere har organiseret sig i foreninger, hvor de kan støtte hinanden og hente hjælp, hvis der opstår problemer.

For få år siden var over 80% af danske lønmodtagerne medlem af en faglig organisation. Til sammenligning er tallet for USA f.eks. kun 12 pct.

I de seneste år er organisationsprocenten faldet. 2013 var tallet under 75%.

Arbejdsmarkedets parter
De-to-parter 

 

 

Der er forskellige organisationer, som varetager henholdsvis lønmodtagernes og arbejdsgivernes interesser.

arbejdsspoergsmaalL Lønmodtagernes  organisationer

I slutningen af 1800-tallet begyndte arbejderne at organisere sig. De dannede fagforeninger.
Ideen var enkel – sammen stod man stærkere over for arbejdsgiverne, når der skulle forhandles om løn, arbejdstid, ferie o.m.a.

8marts 2010 80-500pxDer er ikke mere så mange røde faner, men lønmodtagerne går stadig på gaden, som her i protest mod en dårlig overenskomst.
Foto stillet til rådighed af FOA.

 

Det var de faglærte der først dannede lokale fagforeninger. Men her kunne de ufaglærte – arbejdsmændene – ikke blive medlemmer, så de startede deres egen fagforening.

De faglærte og ufaglærte kunne ikke være i den samme forening, fordi de sidstnævnte ikke havde noget ”fag”. Det spillede også en afgørende rolle, om man var mand eller kvinde. De fleste kvinder var ufaglærte, men arbejdsmændene ville ikke lukke dem ind, så også de måtte danne deres egen fagforening.

*

De-foerste-fagforeningerSenere blev der etableret landsdækkende fagforbund, som var en sammenslutning af fx alle landets fagforeninger for murere.
Alle faglærte dannede fagforbund, så folk uden en faglig uddannelse stod stadig udenfor. Derfor dannede de ufaglærte mænd og kvinder hver deres eget forbund.
Specialarbejderforbundet i Danmark, SID, og Kvindeligt arbejderforbund i Danmark, KAD. De blev i 2005 slået sammen under navnet Fagligt Fælles Forbund, 3F.

Tre faglige niveauer

Det nederste niveau i grafikken er de lokale fagforeninger tæt på medlemmerne. Men den virkelige magt ligger i det næste niveau, fagforbundene som indgår overenskomster med arbejdsgiverne og støtter medlemmerne, hvis de er ude i en arbejdskonflikt.

Øverst finder man hovedorganisationen LO, som blev dannet i 1898. Her er mange af fagforbundene medlemmer, og LO repræsenterer på visse områder fagforbundene overfor arbejdsgiverne, folketinget og regeringen. Tidligere var der meget tætte politiske og økonomiske bånd mellem socialdemokratiet og LO.

FFopbygning1

 

Kilde:  http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920

Kilde:  http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920

LO repræsenterer ca. 1,1 millioner medlemmer. Men LO er ikke den eneste hovedorganisation på lønmodtagersiden, hvor man også finder: FTF (Fællesrådet for funktionærer og tjenestemænd) og AC (Akademikernes Centralorganisation).

LO er hovedorganisationen for langt de fleste ansatte på det private arbejdsmarked. FTF og AC er hovedorganisationer for langt de fleste ansatte i den offentlige sektor.

Skærmbillede 2013-04-14 kl. 19.19.00

 

 

 

 

 

 

 

 

FTF blev grundlagt i 1952.
De største fagforbund i FTF er Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening)  og Finansforbundet.


AC blev grundlagt i 1971.
De største forbund i AC er Ingeniørsammenslutningen, Danmarks Jurist og Økonomforbund, Dansk Magisterforening og Gymnasieskolernes Landsforening.

Skærmbillede 2013-04-14 kl. 19.19.30

 Skærmbillede 2013-04-14 kl. 19.19.46

Skærmbillede 2013-04-14 kl. 19.19.53

*

Da arbejderne i  slutningen af 1800-tallet begyndte at organisere sig måtte arbejdsgiverne gøre det samme. Man havde allerede de gamle mesterlaug – foreninger hvor arbejdsgivere indenfor samme fag kunne mødes og diskutere forhold af fælles interesse. Laugene blev udgangspunktet for de nye lokale arbejdsgiverforeninger.

cbMaerskPlatform2Både store firmaer (meget store)….
Foto:http://www.maerskpress.com/IMAGE-BANK 

lille-butik-500px… og det lille firma på Nørrebro er i dag medlem af en arbejdsgiverforening.
Foto: Nanna Bangsholm.

De lokale arbejdsgiverforeninger er i dag sluttet sammen i landsdækkende arbejdsgiverorganisationer.
De landsdækkende arbejdsgiverforeninger dækker 3 hovedområder: Byggesektoren, servicesektoren og industrisektoren.

Dansk Arbejdsgiverforening, DA, er arbejdsgivernes modstykket til LO.

Arbejdernes og arbejdsgivernes organisationsopbygning ligner hinanden, men DA har mere magt over sine underorganisationer end LO. Overenskomsterne forhandles mellem de landsdækkende fagforbund og de landsdækkende arbejdsgiverorganisationer. Hvis parterne kan blive enige, kan fagforbundet alene vedtage overenskomsten. Det kan LO ikke blande sig i. På arbejdsgiversiden kan man kun indgå en overenskomst, hvis man kan få DA’s godkendelse.

Organisationerne1Organisationer hos lønmodtagere og arbejdsgivere.

Arbejdsgivere der står uden for DA

På det private arbejdsmarked er Dansk Arbejdsgiverforening, DA, arbejdsgivernes hovedorganisation. Men landbrugets arbejdsgivere har dannet deres egen hovedorganisation, SALA. Banker og sparekasser har også etableret deres egen organisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Den offentlige sektor, der omfatter staten, regioner og kommuner, er også arbejdsgivere, for det offentliges ca. 900.000 ansatte. Her er der ikke nogen arbejdsgiverorganisation, men det er finansministeren, der indgår aftaler med de statsansatte om løn, arbejdsvilkår  mv.

For regionerne er det Danske Regioner der forhandler med lønmodtagerne. Kommunerne har Kommunernes Landsforening som forhandler.

*

Skærmbillede 2013-04-11 kl. 23.47.17Ligesom det Danske samfund har arbejdsmarkedet en ”grundlov”, den kaldes Hovedaftalen.

Det er en aftale, som er indgået direkte mellem LO og DA. Der kan ikke indgås aftaler på arbejdsmarked, der strider mod Hovedaftalen.

Alle parter er enige om, at Hovedaftalen er en af de vigtigste årsager til, at der kun forekommer meget få arbejdsstandsninger i Danmark, hvis man sammenligner med andre lande. Andre steder i Europa oplever man mange såkaldte ”vilde” strejker/arbejdskampe, fordi man ikke har aftaler der minder om den danske hovedaftale.

Den første hovedaftale mellem arbejdere og arbejdsgivere blev lavet allerede i 1899. Den fik navnet Septemberforliget. Det var en epokegørende aftale, fordi arbejdsgiverne og arbejderne i stedet for at bekrige hinanden nu enedes om, at regulering af løn og arbejdsvilkår skulle ske ved forhandling efter bestemte spilleregler. Man anerkendte samtidig, at modparten havde ret til at organisere sig.

*

Det vigtigste indhold i den nuværende Hovedaftale er:

  • Regulering  af løn- og arbejdsvilkår bør ske ved overenskomster, der forhandles mellem arbejdsmarkedets parter.
  • Ingen må forfølges på grund af organisationsmedlemsskab. (En beskyttelse af ”de gule” fagforeningers medlemmer)
  • Så længe overenskomsten gælder skal der være fredspligt.
    Hvis der alligevel opstår konflikt, skal parterne følge de aftalte spilleregler.
  • Arbejdsgiveren udøver ledelsesretten på virksomheden. (Inden indgåelsen af Septemberforliget mente i det mindste dele af fagforeningerne og nogle politiske partier, at den private ejendomsret skulle afskaffes, så arbejderne selv skulle eje og lede virksomhederne)
  • Afskedigelser må ikke ske vilkårligt. Der skal være en saglig begrundelse. Det vil fx være ulovligt at fyre alle virksomhedens rødhårede medarbejdere!
  • Der skal på virksomhederne være en tillidsmandsordning, hvis det er muligt, og de valgte tillidsrepræsentanter nyder en særlig beskyttelse mod afskedigelse. (Det ville jo ikke være muligt at finde talsmænd, der somme tider skal kritisere ledelsen, hvis disse personer risikerede at blive fyret dagen efter.)
Overenskomster

Der indgås løbende en række forskellige overenskomster på arbejdsmarkedet.
Der kan være tale om lokale overenskomster, hvor aftalen måske kun gælder en enkelt virksomhed. Der kan fx være indgået en aftale om regler for overarbejde på virksomheden.

Lokale overenskomster

Lokalaftale

 

 

 

De kollektive overenskomster er aftaler om løn og arbejdsvilkår mellem en større gruppe arbejdstagere og en eller flere arbejdsgivere.

Kollektiv overenskomst

 

De kollektive overenskomster indgås som regel mellem de landsdækkende fagforbund og arbejdsgiverne inden for en bestemt branche, og gælder som regel mellem 2-4 år.

De forhold der aftales i overenskomsten er vist i planchen til venstre.
Der kan fx stå, at medarbejderne har ret til 30 minutters betalt frokost og at mindstelønnen er 100 kr. I timen.

 

Overenskomstforhandlinger
nan221003 22-500px
Hospitalslaboranter har også en overenskomst, selvom de ikke er medlem af en fagforening under LO. Foto: Nanna Bangsholm

Før man kan forhandle, må de to parter finde ud af, hvad de ønsker, og hvordan de vil vægte deres forskellige krav.

Overenskomstforhandlingerne kan foregå på to måder:

Centraliserede forhandlinger, når DA og LO forhandler dele af overenskomsten, på de mindre organisationers vegne.
Det kaldes decentrale forhandlinger, hvis  det enkelte fagforbund forhandler direkte med en arbejdsgiverorganisation.

Vedtagelse af overenskomsterne

Når de to parter er nået frem til enighed skal medlemmerne spørges, om de kan tilslutte sig forslaget til en ny overenskomst.

Hos lønmodtagerne stemmer alle med­lemmer om forslaget. Hvis et flertal stemmer nej, kan der ikke indgås en ny overenskomst.

Hos arbejdsgiverne tager man stilling til forslaget på en generalforsamling, men selvom der er flertal for forslaget,  skal det også vedtages på et højere niveau nemlig i hovedorganisationen DA, før det er gyldigt.

Afstemning om en overenskomst

 

Hvis man ikke kan enes i forhandlingssituationen, eller hvis en eller begge parter stemmer nej til den nye overenskomst går sagen videre til Forligsinstitutionen.

forside

 

 

Forligsinstitutionen skal hjælpe arbejdsmarkedets parter, hvis de ikke kan blive enige om en ny overenskomst. 

Forligsinstitutionen består af en forligsmand/formand udpeget af regeringen, og yderligere to forligsmænd og nogle mæglingsmænd.

mette christensen hjsForligskvinden:
Mette Christensen.
Forligsmanden skal ikke vurdere, om forliget er godt eller skidt fx for landets økonomi, eller  om det nu er bedst for arbejdsgiverne eller lønmodtagerne. Opgaven er alene at skabe en situation, så parterne kan enes, og der dermed sikres ‘fred på arbejdsmarkedet’.
Når forligsmanden har hørt begge parter, er der skabt muglighed for at finde et kompromis.
Hvis den ene part vil have en lønstigning på 4% og den anden kun vil gå med til 2%, så kan forligsmanden udarbejdet et mæglingsforslag med en lønstigning på fx 3%.
(Dette er kun et meget forenklet eksempel, mælingsforslaget indeholder selvfølgelig mange andre ting fra de overenskomstforhandlinger, som parterne ikke har kunnet enes om)

*

Forligsmandens mæglingsforslag sendes nu til afstemning hos de berørte parter. Stemmer begge parter ja, træder den nye overenskomst i kraft.

Hvis mæglingsforslaget forkastes af en af parterne er der ”konflikt”. Så kan lønmodtagerne  strejke, mens arbejdsgiverne kan iværksætte lockout. Det er de ”våben” parterne har, og lovligt kan bruge, som aftalt i Hovedaftalen.

Sådan er forløbet, når forhandlingerne bryder sammen på arbejdsmarkedet:

Regeringsindgreb

Hvis et mæglingsforslag er blevet forkastet, eller hvis forligsmanden har opgivet at mægle, kan resultatet blive en storkonflikt på arbejdsmarkedet. Det kan få så alvorlige konsekvenser for samfundet, at regeringen vælger at gribe ind ved at vedtage en lov, som skal ”gælde” som ny overenskomst.
Historisk har det været sådan, at hvis den kollektive transport bryder sammen, hvis skoler og sygehuse lukker, hvis virksomhedernes produktion går i stå, så er situationen så alvorlig, at et flertal i befolkningen og folkeinget ønsker, og kan acceptere et regeringsindgreb.

EU og det danske arbejdsmarked

Med Maastricht-traktaten i 1993, fik EU mulighed for at vedtage bestemmelser for arbejdsmarkedet i alle EU lande.
EU vedtager regler for arbejdstid, ligestilling mellem mænd og kvinder, fyringsvarsler  osv., som netop er nogle af de forhold, som i Danmark i mere end 100 år er blevet aftalt mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Det betyder med andre ord, at arbejdsmarkedets parter, nu skal rette sig efter EU.

Vedtager Den Europæiske Union nye regler kan den forlange, at det er Folketinget, der skal indføre disse nye love. Hvis reglerne kun sættes ind i overenskomsterne, kan man ikke sikre, at alle danskere blive omfattet af de nye regler.

 

Corydon-480-2
Ud over de velkendte kampskridt i en overenskomstkonflikt, kan man også som i denne annonce bruge humor. Hensigten er at vinde sympati i befolkningen.

 

 

Partsindlæg


det kalder man det, når kun den ene part kommer til orde.
De ”Parts-videoer” der vises ovenfor og andre steder i SamfundsfagABC står ikke for redaktionens synspunkter, men de placeres kun på sitet, hvis redaktionen finder dem lødige, dvs at de ikke fremfører urigtige påstande, og hvis det samtidig vurderes, at de rummer relevante informationer.

 

 


 

 

testdinvidenLL