Med udgangspunkt i en meget simpel kommunikationsmodel skal vi se lidt nærmere på begreber som argumentation og retorik.

Al kommunikation har et formål – man vil påvirke en modtager.

Kommunikationens argumentation (påvirkningen) kan opdeles i 3 elementer, man kan skelne mellem påstand, belæg og hjemmel.

• Påstanden er det synspunkt, som af­senderen ønsker, at modtageren skal tilslutte sig.

• Belægget er afsenderens grund til eller forklaring på, hvorfor modtageren skal tilslutte sig påstanden.

• I en argumentation vil der også indgå en hjemmel. Det er en under­forstået og alment accepteret regel, der gør, at man kan acceptere påstanden ud fra belægget.

Eksempel:

Påstand: Anders Fogh skal ikke sige undskyld for, at Jyllandsposten i ytringsfrihedens navn har trykt nogle karikaturtegninger, der sammenkæder islam og terrorisme.
Belæg: Anders Fogh har hverken haft ansvaret for tegningerne eller mulighed for at udøve censur.
Hjemmel: Ytringsfriheden er sikret i den danske grundlov.

 

Påstanden om, at Anders Fogh ikke skal sige undskyld, underbygges med belægget (for­klaringen), at han ikke har haft ansvaret for trykningen af tegningerne eller nogen lovlig mulighed for at stoppe dem. (Man kunne dog rejse spørgsmålet om et moralsk ansvar for ikke at krænke andre religioner.)
Den under­forståede og alment accepterede regel, der gør argumentet holdbart, er, at ytringsfriheden er grundlovssikret.

I virkeligheden er de fleste argumenta­tioner mere komplicerede end i det første eksempel. Modellen kan derfor ud­bygges med begreberne styrkemar­kør, gendrivelse og rygdækning, der alle tjener det formål at forstærke argumentationen.

*

• Når man fremlægger en påstand, kan den ofte udbygges og understreges, med en eller flere styrkemarkører. Det kan være ord som ‘naturligvis’ ‘selvfølgelig’, ‘helt klart’. De kan give en påstand større vægt.

• Et andet vigtigt element i argumenta­tionen er gendrivelsen. Man forsøger på forhånd at imødegå eventuelle andre synspunkter, som man kan forestille sig vil blive fremført. Man går i offensiven og tilbageviser andres argumenter før de overhovedet er formuleret.

• Rygdækning bruger man også for at styrke argumentationen. Det kan fx gøres ved at henvise til eksperter og autoriteter, der kan understøtte ens eget synspunkt.

Udbygget eksempel:
Påstand: Anders Fogh skal ikke sige undskyld for, at Jyllandsposten i ytringsfrihedens navn har trykt nogle karikaturtegninger, der sammenkæder islam og terrorisme.
Styrkemarkør: Naturligvis … påstand: … bør Anders Fogh ikke sige undskyld …
Gendrivelse: … selvom det kan skabe alvorlige problemer i forhold til andre lande, hvor man ser anderledes på forholdet mellem ytringsfrihed og religion …
Belæg: Anders Fogh har hverken haft ansvaret for tegningerne eller mulighed for at udøve censur.
Hjemmel: Ytringsfriheden er sikret i den danske grundlov.
Rygdækning: “Professor dr. Jur. XX bekræfter, at der ville være tale om grundlovsbrud, hvis man havde forsøgt at stoppe karikaturtegningerne.

Begge modeller er selvfølgelig en forenkling af virkeligheden bl.a. fordi der sjældent kun er et argument i en kommunikationsproces, så det kan være svært at få modellen til ‘at gå op’.
Men der er heller ikke tale om en facitliste men en vejledning, der kan illustrerer retorikkens mange elementer.

Forskel­lige typer af påstande • Konstaterende påstande – hvor man fx udtaler sig om konkrete forhold: “Folkeafstemningen om Danmarks medlemskab af EU (dengang EF) blev afholdt den 2. oktober 1972”. • Vurderende påstande – hvor man markerer en tydelig holdning til det, man udtaler sig om: “Det havde været bedre, hvis Danmark aldrig var kommet ind i EU”. • Handlingsregulerende påstande – hvor man udtaler sig om, hvad der bør gøres, fx: “Danmark bør arbejde aktivt for en udmeldelse af EU”. • Ekspertargumentet – hvor man bruger en ekspert eller autoritet til at underbygge sin påstand: “Det mangeårige medlem af EU-parlamentet XX siger, at EU er blevet en alt for magtfuld organisation, der ikke giver EU-borgerne nogen mulighed for reel demokratisk indflydelse”. • Det generaliserende argument – hvor man gene­raliserer: “EU er en nødvendighed i en globaliseret verden”. • Cirkelslutningsargumentet (tautologi) – hvor man kører i ring: “EU er en god orga­nisation, fordi de laver et godt stykke arbejde”. • Plejer-argumentet – ” Vi har været medlem af EU i mere end 30 år, det viser jo, at det er en god organisation”.