Begreber & Modeller

Et begreb er et ord der bruges for at gøre det lettere at begribe en mere eller mindre kompliceret sammenhæng.

”Man kan jo ikke hver gang begynde med historien om Adam og Eva”… sådan udtrykkes det med en talemåde, at man ofte nøjes med at beskrive det centrale i en sag, alt det andet som reelt også har betydning forudsættes bekendt.

Vi bruger hele tiden begreber – i fritidslivet, i forbindelse med undervisning og arbejde – alle de fænomener vi beskæftiger os med er dele af en kaotisk mangfoldighed, som først kan forstås og give mening, når vi navngiver dem. Uden evnen til begrebsdannelse ville mennesker både have svært ved at forstå virkeligheden og kommunikere fornuftigt med hinanden.

Retfærdighed er et begreb. Ordet skal få os til at begribe at: når du ikke snyder, når du fordeler goderne lige, når du lader alle komme til orde. Når alle disse faktorer – og mange flere – er til stede, så kan man tale om retfærdighed.
Et begreb er et ord der fx beskriver nogle egenskaber ved en bestemt gruppe af ting (antikviteter), dyr (pattedyr) eller mennesker (sportsfolk).
Nogle begreber kaldes almenbegreber, fordi de kan bruges meget bredt, fx “rød”, “menneske”, “kærlighed” osv.

Man kan skelne mellem et begrebs indhold (intension) og omfang (ekstension).

*

Indholdet beskriver de kendetegn, der er fælles for ting, der falder ind under det samme begreb. Pattedyr er et begreb der ”indeholder” dyr (også et begreb) hvis nyfødte unger i kortere eller længere tid ernæres af mælk fra moderens mælkekirtler.

Omfanget betegner mængden af de ting, der falder ind under det pågældende begreb. I dette eksempel er det alle dyr der ”ammer” deres unger.

Begreber & Modeller
Et begreb bruges for at gøre det lettere at begribe sammenhænge.

 

Men er et begreb noget virkeligt, eller eksisterer det bare i sproget som en abstraktion?
Der er ikke noget entydigt svar på det spørgsmål. De følgende eksempler står helt for forfatterens egen regning.

Eksisterer begrebet rød uden for sproget? Nej, ”rød” er jo bare det man ser, når et bestemt stof reflektere lyset. I mørket eksisterer farven slet ikke!!!

Eksisterer begrebet pattedyr uden for sproget? Ja, vi kan jo med egne øjne se de små grise slubre modermælken i sig!!!

Begrebsrealisme er den filosofiske opfattelse, at der ikke kun eksisterer enkeltting, men at også almenbegreber (retfærdighed, rødhed osv.) har realitet.

Begrebsdannelse

For nylig blev jeg kaldt ”vindruer” af et lille barn, hvis ordforråd endnu var meget begrænset.
For udviklingspsykologen Jean Piaget vil ”vindruer” være udtryk for en begrebsdannelse, som han mener i de første år er opbygget af sanse-motoriske ‘skemaer’ til at ‘gribe’ forskellige slags genstande med.

Bl.a. psykologen L.S. Vygotskijs har påvist, at det først er i 12-13 års alderen at børn kan danne og forstå ‘ægte’ begreber, der kan fastholdes ved hjælp af en sproglig definition.

Begrebsdannelse er en proces, som psykologisk fortrinsvis knyttes til tænkning, sprog og viden. Men begrebsdannelsen er ikke entydig, somme tider foregår den ved, at individet slutter fra eksempler til kategori, somme tider ved at fx forældre, lærere eller kammerater forklarer betydningen af et begreb.

Ikke evige sandheder

Vores viden forandrer sig. Den viden som i dag er ”så godt som sikker” men ikke ubetvivlelig sand, kan ændres af ny viden, og det vil så betyde, at de begreber, der er knyttet til ”den gamle viden”, vil forsvinde eller få nyt indhold og omfang.

At bruge begreber som sproglige redskaber til at tænke, forstå og kommunikere er ikke nogen garanti for, at man finder frem til endelige sandheder. Derfor skal man altid forholde sig kritisk til de begreber man bruger. Ethvert begreb kan drages i tvivl. Prøv selv af tænke over begreberne ”terrorist” og ”frihedskæmper”!