Blooms taksonomi

Forskellige former for erkendelse (viden)

Begreberne erkendelse og viden bruges i det følgende som udtryk for det samme. Men hvad betyder det egentlig at vide noget?
Viden er det der kommer ud af at: sanse, kende, percipere og erkende.
Viden kan deles op i faktuel viden – viden om sammenhænge eller perspektiverende viden.

*

Den faktuelle viden er noget man kan indsamle og bagefter referere uden dybere overvejelser.
– William Henry Gates III blev født 28. oktober 1955. Han er bedst kendt som Bill Gates. Han var med til at grundlægge Microsoft hvor han var hovedsoftwarearkitekt.
I forretningskredse er han respekteret for sit intellekt, sin evne til at forudse udviklingen på markedet og sit høje ambitionsniveau.
Her er en masse facts om Bill Gates, det er viden, men det kan ikke bruges til ret meget. Heller ikke hvis man lærer det udenad og genfortæller det ved en eksamen.
På et eller andet tidspunkt kommer man ikke uden om spørgsmålet: Hvordan hænger det sammen!

*

Viden om sammenhænge rummer forklaring på en række faktuelle data. Der lægges noget mere til end bare facts.
– Microsoft blev hurtigt verdens førende software producent. Men Bill Gates løb gennem årene ind i en lang række retssager fordi hans forretningsmetoder ofte gik til stregen og nogle gange overskred gældende lovgivning. Men trods mange tabte retssager er det lykkedes for Microsoft at bevare en monopolstilling – det er nok den væsentligste forklaring på selskabets økonomiske succes.
Nu er der behandlet nogle væsentlige sammenhænge, men på et eller andet tidspunkt kommer man ikke uden om spørgsmålet: Hvad er perspektivet for Microsoft og Bill Gates!

*

Perspektiverende viden forbinder et fænomen man har viden om med andre fænomener så man kan finde forskelle og ligheder.
– Bill Gates var i 2008 den tredje rigeste privatperson i verden. Men efter at have samlet en betydelig formue har Bill Gates sammen med sin hustru grundlagt The Bill & Melinda Gates Foundation, en velgørende organisation med foreløbig 27 milliarder dollars til rådighed.

*

I alt har han doneret omkring 51% af sin samlede formue til velgørende formål og han har givet mere til velgørenhed end nogen anden. Han har på den måde vist et enestående eksempel, som kunne få meget stor betydning, hvis hans eksempel blev fulgt op af andre af verdens meget velhavende virksomhedsejere.
Nu bliver historien om Bill Gates sat ind i et større perspektiv! Der lægges op til at fordybe sig endnu mere i fænomenet.

Den kognitive taksonomi

Viden og tænkning kan godt inddeles i forskellige niveauer. Det har amerikaneren Benjamin Bloom gjort. Han har opstillet en kognitiv taksonomi – en erkendelses klassificering.
En model af den kognitive taksonomi kan illustreres som en trappe, hvor det forudsættes at man for at komme til næste trin først skal vide noget på det foregående niveau.
BloomsKognitiveTaksonomi1W


Det første trin på den kognitive taksonomis trappe kalder Bloom viden. Når man ved noget kan man referere eller gengive et bestemt stof.

Den der har viden kan svare på spørgsmål af typen: “Hvordan vil du beskrive …?”, “Hvad er …?”, “Hvem er …?”, “Hvad skete der?”.

Det Bloom beskriver som viden kan opfattes som et fundament, der kan bygges oven på, og selvom ”viden” er placeret som modellens nederste trin så er det ikke udtryk for, at det ikke er vigtigt at kende indholdet i en tekst eller kunne registrere hvad der foregår i et fysikforsøg.

*

Det andet trin er forståelse. Når man forstår noget, kan man beskrive det man har læst eller set med sine egne ord. Forståelsen gør det fx også muligt at fremhæve det der er væsentligt, at beskrive hvad der er grundideen.

Den der forstår noget kan svare på spørgsmål af typen: “Hvad er hovedtanken i …?”, “Hvad er det væsentligste argument …?”, “Hvordan vil du sammenfatte …?”.

*

Det tredje trin er anvendelse. På dette niveau skal man kunne anvende sin forståelse ved at vise, at man i et vist omfang kan bruge teorier, meto­der og data til at løse simple problem­stillinger og vælge mellem for­skellige muligheder.
Den der kan anvende sin viden kan svare på spørgsmål af typen: “Hvordan vil du bruge …?”, “Hvordan vil du vise, at du har forstået …?”, “Hvad kan du forestille dig ville ske, hvis …?”.

*

Det fjerde trin er analyse. Her kan man gruppere, sortere, opdele in­formationer, identificere årsager og virkninger samt finde eksempler, der kan belyse generelle konklusioner.

Den der kan analysere sine informationer kan svare på spørgsmål af typen: “Hvordan er sammenhængen mellem A og B?”, “Hvad får A til at  …?”, “Hvilke beviser kan du finde for påstanden …?”.
På fjerde trin skifter man fra en relativt uselvstændig behandling af andres viden til en form for viden, der er mere selv­stændig og kreativ. Når man analyserer er det nødvendigt at ”skille” emnet ad, eksperimentere og satse. At analysere er også at forsøge sig frem uden noget sikkerhedsnet.

*

Det femte trin er syntese. Her skal man fx kunne skabe et nyt mønster af de informationer man har til rådighed, og man skal kunne samle de dele af emnet, som man skilte ad i sin analyse. De skal sættes sammen til en helhed på et højere niveau.

Den der kan gennemføre en syntese kan svare på spørgs­mål af typen: “Hvordan vil du fortolke …? “Hvorfor tager A afstand fra …?”, “Kan der udvikles en model, som vil belyse sagen på …?”.

På femte trin skaber man sine egne for­tolkninger. Det sker på baggrund af analysen på det foregående trin. Nu opstiller man sine egne forklaringer og undersøger om de er holdbare.

*

Det sjette og sidste trin er vurdering. Her er der ikke noget facit. På baggrund af alle de foregående trin skal man kunne vurdere og bedømme, og skelne mellem gode og dårlige løsningsforslag. Man skal også kunne bedømme eventuelle alternativer som man selv eller andre har opstillet.

Den der har gennemført en vurdering kan svare på spørgsmål af typen: “Er du enig i at …?”, “Hvilken løsning havde du valgt, hvis … ?”, ”Hvad mener du om …?”, “Hvorfor ville det være bedre at …?”.

På sjette og sidste trin viser man, at man på baggrund af den erkendelse man har opnået, er i stand til at for­holde sig sagligt og kritisk til et emne.

En udbygget model

Blooms model bevæger man sig fra det helt konkrete (første trin) til det meget abstrakte (sidste trin).
Grænsen mellem det konkrete og det abstrakte vil ofte være analyse­fasen: Her forsøger man at trænge dybere ind i stoffet, og tager fat på at udvikle syns­punkter og argumenter der fører frem mod modellens højere niveauer.

*

De forskellige trin markerer en voksende erkendelse. Men samtidig med, at man bevæger sig op ad modellens trin, bevæger man sig også fra det kendte til det ukendte, for jo højere man kommer, desto mere udfordrer man sig selv til at analysere, vurdere og perspek­tivere det man arbejder med. Det nye eller ukendte kan altid modsiges af andre, som har deres egne vurderinger, så man må være indstillet på at blive modsagt og møde kritik, og så selvfølgelig være indstillet på at lytte og eventuelt korrigere sit arbejde, på baggrund af de andres kritiske argumenter.

*
BloomsKognitiveTaksonomi2W

Blooms digitale taksonomi

Blooms taksonomi er oprindeligt fra 1956 og giver gennem en klassifikation af forskellige typer kvalifikationer og kompetencer en forståelsesramme for, hvilke læringsmål der er vigtige at udvikle for at opnå “højere ordens tænkning” – altså kognitive processer på et højt niveau. Blooms taksonomi er meget kendt og har påvirket skolesystemers læseplaner – og ikke mindst kriterier for bedømmelse – verden over.

*

Da modellen har en del år på bagen, er den blevet tilpasset og revideret i flere omgange. Herunder har vi oversat modellen “Bloom’s Revised Taxonomy” (David Krathwohl, 2001) samt holdt den op imod, hvilken type vidensform der er i spil.

dpL6v2RjZmaVp67Uz1gC

Kommentar til modellen

Modellen skal oprindeligt forstås således, at de højere niveauer inkorporerer de lavere. For at kunne være (ny)skabende skal man altså have været igennem de lavere niveauer. Om dette i alle tilfælde gør sig gældende har været meget omdiskuteret.

Blooms digitale taksonomi

De seks kognitive kategorier i modellen dækker over mange aktiviteter og læringsmål. Dog tager de ikke eksplicit højde for de nye målsætninger, processer og handlinger, der er forbundet med udviklingen og udbredelsen af sociale medier, nye medieteknologier, eksponentiel informationstilvækst og betydningen for undervisningen og elevernes liv. Andrew Churches har prøvet at udbygge modellen med en række verber, så den i højere grad kommer til at rumme disse nye aspekter. Blooms taksonomi med Andrew Churches’ tilføjelser hedder : “Blooms Digital Taxonomy”. I modellen herunder har vi ladet os inspirere af Andrew Churches’ tanker og givet nogle eksempler på web 2.0-værktøjer, der kan understøtte og kvalificere de enkelte kategorier.

digital-taksonomi-9001

Afslutning

Som nævnt tidligere er “Blooms digitale taksonomi”  ikke en facitliste, og der vil komme nye tilføjelser, efterhånden som nye medieteknologier bliver en del af vores hverdag. Den er snarere et inspirerende skridt på vej mod en forståelse og udvikling af en bevidsthed om, hvordan vi kan udnytte de digitale muligheder til at kvalificere elevernes læring. Modellen er således en dynamisk størrelse, der ændres over tid. Med det “in mente” spørger vi afslutningsvis: Hvilke andre digitale tilføjelser kunne være vigtige i forhold til at udvikle effektive læringskompetencer i det 21. århundrede?


Solo-taksonomi

Blooms taksonomi har i gymnasiet været anvendt i de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag i mange år. I kontrast til dem har stået naturvidenskab og matematik, som oftest har opfattelsen at Blooms taksonomi er uanvendelig. De seneste års krav om samarbejde mellem fagene har tit skabt problemer for både lærere og elever, da der ikke var én taksonomi, der gjaldt i alle fagene. Løsningen til en fælles taksonomi er at anvende SOLO-taksonomi.

*

Solo-taksonomi er udviklet af Biggs og Collin, som studerede elevers forståelse af forskellige fag og deraf navnet : Structure of Observed Learning Outcomes. Solo-taksonomi er en taksonomi, der bygger på, at viden består af elementer. Jo flere af disse elementer man kan sætte sammen på en korrekt måde, jo højere niveau er man på. Taksonomi kan altså lige som Blooms taksonomi opfattes som en pyramide, hvor alle starter i bunden af pyramiden, og jo mere man lærer jo højere kommer man op. Det er dog ikke alle der kommer op i toppen af pyramiden.
SOLO-taksonomi har fem niveauer.

*
  • Det ikke-strukturelle niveau. Her kender eleven mange fakta, men kan ikke binde dem sammen i en struktur.
  • Det enkelt-strukturelle niveau. Eleven forstår indlysende og logiske sammenhænge, men har ingen dybere forståelse herfor.
  • Det fler-strukturelle niveau. Eleven ser mange sammenhænge, men kan ikke se den overordnede sammenhæng.
  • Det relationelle niveau. Eleven ser sammenhænge mellem de enkelte dele og den overordnede sammenhæng.
  • Det udvidede abstrakte niveau. Eleven kan generalisere, perspektivere og bruge sin viden i andre sammenhænge.

SOLO-taksonomi kan også illustreres på følgende måde:
Trin 1    Trin 2    Trin 3    Trin 4    Trin 5

Et eksempel fra matematik

De fleste elever kan nikke genkendende til at de kender Pythagoras’ læresætning. Der findes imidlertidig mange forskellige måder på, hvor godt man forstår læresætning. Jo højere man kommer op gennem trinene jo flere videnselementer skal man kende.

*
  1. Eleven kender Pythagoras’ læresætning: a2+b2=c2.
  2. Eleven ved at den kun gælder i retvinklede trekanter, og kan beregne siden c hvis de to øvrige sider kendes.
  3. Eleven bruger generelle begreber som kateter og hypotenuse. Eleven er i stand til at finde en vilkårlig af siderne og kan anvende Pythagoras i mere komplicerede opgaver med fx ligebenet trekant.
  4. Eleven kan gennemføre et bevis for Pythagoras’ læresætning.
  5. Eleven kan anvende Pythagoras’ læresætning i forbindelse med vektorer og beviser inden for andre matematiske emner.
Eksempel på anvendelse af SOLO-taksonomi i samfundsfag

Følgende er en mulig skriftlig opgaveformulering i samfundsfag og skitse til en mulig løsning af opgaven:
Undersøg, hvilken strategi S-SF anvendte i valgkampen 2011 med henblik på at diskutere, i hvor høj grad den iagttagne strategi er egnet for Rød Blok til at erobre regeringsmagten.
Målet for opgavebesvarelsen er at nå op på de højeste SOLO-niveauer – niveauerne 4 og 5.  Men det kræver træning, og i starten vil du sikkert ikke nå helt op på de ønskede niveauer. For alle opgavebesvarelser gælder imidlertid, at forarbejdet må foregå på de lavere niveauer som beskrevet i dette papir under ”SOLO-taksonomi i AT og andre tværfaglige sammenhænge”.
Forberedelse til løsning af den formulerede opgave. Du vil her arbejde på SOLO-niveauerne 1-2-3. (Tag  undervejs noter til dig selv!)

*

For at besvare den formulerede opgave kræves det for det første, at du er i stand til at gennemføre en faglig undersøgelse og diskussion i samfundsfag. Skaf dig her viden om, hvilke metoder du skal anvende i samfundsfag. Se her metodepapir fra samfundsfag.
Dernæst skal du finde relevant fag-faglig viden fra samfundsfag. I skriftlige opgaver i samfundsfag udleveres der ofte bilag, hvor du får ”foræret” en del af denne viden. En del viden vil du kunne hente fra hjælpemidlerne, og en del skal du selv indsamle.

*

Find til den her formulerede opgave viden om S-SF’s strategier, d.v.s.: viden om de to partiers ideologi(er) og, om hvilke sagområder S-SF lagde vægt på i valgkampen 2011, herunder på partiernes økonomiske plan Fair Løsning, deres prioritering af for dem normalt væsentlige spørgsmål, såsom velfærdsstatsspørgsmål, miljøpolitik og integrationsspørgsmål.  Skaf dig kendskab til, hvordan de to partier præsenterede sagområderne, til hvordan de forholdt sig til Blå blok og til de mulige samarbejdspartnere i det fremtidige regerings-/folketingsarbejde Det radikale Venstre og Enhedslisten.

*

Find også frem til, hvor partierne ”laver fejl” i forhold til deres strategi, herunder laver sprækker i deres eget samarbejde.
Find viden om samfundssituationen generelt i Danmark 2011. Kom her ind på den verdensomspændende og danske økonomiske krise og samarbejdsvilkårene i Folketinget i den tidligere regerings periode.
Find ud af, hvilke vælgere S-SF satser på, og på hvilke samarbejdsmuligheder i regering og folketing de to partier ser efter valget.

*

Fremdrag væsentlige begreber/modeller/teorier fra samfundsfag. Her kan du fx bruge følgende: økonomiske teorier, ideologibegreberne, velfærdsstatsmodellerne, vælgeradfærdsteori og Molins model om partiernes strategier på det ideologiske plan, samarbejdsstrategier i Folketinget og vælgerstrategi.

*

Udformning af opgaven.
Her skal du arbejde på SOLO-niveauerne 4 og 5
Kombiner de videnselementer, som du har fundet frem, og giv et svar på henholdsvis undersøgelses- og diskussionsspørgsmålet. Du skal anvende samtlige de begreber, modeller og teorier, som du har fundet frem til sammen med den øvrige fag-faglige viden til at give en karakteristik af S-SF’s strategier under valgkampen 2011, d.v.s. du skal skabe relationer mellem dataerne og tolke ved hjælp af begreber/modeller/teorier. En del af begreberne/modellerne/teorierne skal også anvendes i diskussionen.

*

Men her skal fremhæves, at Molins model er specielt velegnet til den overordnede besvarelse af diskussionsspørgsmålet om S-SF’s strategier, og den bør derfor være central. Opgaven lægger op til, at du skal være kritisk, fx over for, om der er uoverensstemmelser mellem, hvad de to partier siger og gør, om der er sprækker i deres indbyrdes samarbejde, og om deres grundlæggende strategi er hensigtsmæssig i forhold til at komme i regering. Vær også gerne selvkritisk over for besvarelsens svage sider. Perspektiver gerne, fx til tidligere valgkampsstrategier. Specielt de sidste to aspekter kan vise overblik og løfte besvarelsen op på niveau 5.
Konklusionen skal være dækkende for, hvad du har fundet frem til i undersøgelses- og analysespørgsmålene, og den skal afspejle kritikken og være nuanceret.

Solotaksonomi i tværfaglige sammenhænge

Alle tværfaglige opgaver bygger på, at du har noget fagligt viden fra forskellige fag, som du sætter i forhold til hinanden.
Denne måde at arbejde på bruges også, når du inden for det enkelte fag arbejder med et tema, en periode eller lignende.
Du kan bruge nedenstående liste til at strukturere dit arbejde, og det er vigtigt at have for øje at du IKKE kan gå videre til næste trin før du har udfyldt det forrige trin tilstrækkeligt. Hvis du skal evaluere din egen opgave kan dette også være en pejlesnor. Har du tilstrækkeligt i de første trin for at kunne konkludere og perspektivere?

*

Trin 1:
Du har spredt viden i de enkelte fag. Du har ikke læst om emnet og din viden er overfladisk
Trin 2:
På dette trin skal du tilegne dig viden i de enkelte fag og forstå fagbegreber. Dette kan være fagbøger eller kildemateriale du skal læse, statistikker du skal sætte dig ind i, forsøg du skal udføre osv. Du vil i arbejdet her behandle materialet ud fra de/-n metode som bruges i de enkelte fag.

*

Trin 3:
I denne del skal du se mange sammenhænge, ligheder og forskelle imellem den faktuelle viden du har opnået i arbejdet på trin 2.
Trin 4:
Når du har arbejdet tilstrækkeligt med de forrige trin, kan du konkludere og besvare din problemformulering. Argumenterne henter du i den viden du har opnået (trin 2) og deres relationer til hinanden (trin 3)

*

Trin 5:
På dette trin kan du forholde dig kritisk til dit arbejde, og du er i stand til at sætte dit arbejde i perspektiv. Dette kan fx gøres ved at du kan perspektivere til andre AT-forløb fra din studierapport.

kilde: http://www.nghf.dk
(http://www.nghf.dk/fileadmin/filer/3gAT/Solo_til_elever.pdf)