Danmark i Unionen

danmarkmedlemsskab

 

 

 

 

 

 

Dengang de seks – Belgien, Frankrig, Tyskland (Forbundsrepublikken), Italien, Luxembourg og Holland oprettede Fællesmarkedet, var Danmarks vigtigste eksportartikel landbrugsvarer til hele verden. England, der ikke var blandt de første EF-lande, var vores største kunde, derfor var det ikke økonomisk fordelagtigt for Danmark at gå med i EF. Sammen med bl.a. England oprettede 7 europæiske lande ”frihandelsområdet” EFTA.

I 1972 søgte England om optagelse i EF og den danske regering valgte at følge England ind i Fællesmarkedet.

Forud for EF-folkeafstemningen den 2. oktober 1972 hævdede tilhængerne af dansk EF-medlemskab, at det ville være en økonomisk katastrofe ikke at være med. Modstanderne mente, at Danmark ville miste selvstændighed – fordi det stod i Rom-traktaten, at samarbejdets formål var ”en stadigt snævrere union”.

arbejdsspoergsmaalL

Næsten 2/3 af de vælgere der deltog i folkeafstemningen (90,1% af alle stemmeberettigede) stemte JA til Dansk medlemskab af EF.

Dansk folkeafstemning om det Indre Marked

demonstrationI mange år efter det danske medlemsskab blev der jævnligt demonstreret mod medlemsskabet – kravet var “Danmark ud af EF”.I  1986 kom forslaget om ”Det Indre Marked”. Målet var, at der for alle varer skulle gælde de samme regler i samtlige medlemslande.

Det betød fx at varer, som alle eller enkelte EF-lande mente indeholdt sundhedsfarlige stoffer ikke kunne forbydes i et eller flere EF-lande. Beslutningsmagten lå i EF, og derfor kunne det være vanskeligt og tage lang tid – fordi alle skulle være enige – før man kunne afgøre miljøspørgsmål.

De følgende år udarbejdede EF fælles regler for alle varer. I Danmark blev især EF´s regler om: Hvor krumme agurker måtte være brugt som et eksempel på, hvor latterligt EF-bureaukrati kunne være.

Tilhængerne anbefalede det Indre Marked, og hævdede ligesom dengang befolkningen stemte om EF medlemsskabet, at det ville gavne økonomien.

Modstanderne (og kritikerne) advarede mod, at borgernes demokratiske muligheder blev ringere og at især miljøet ville få meget dårligere vilkår i det indre marked.

Så kom folkeafstemningen om Unionen

DanskeFolkeafstemninger1

Kun ca. 75% af de stemmeberettigede deltog i afstemningen om det Indre Marked. Heraf var 56% for forslaget, så Danmark kom med.

Allerede i 1992 kom så folkeafstemningen om Unionen. Maastricht-traktaten, der for alvor ville omskabe EF til en union, blev vedtaget 10. december 1991 i den lille Hollandske by Maastricht.

EU-tilhaenger1Traktaten ville indføre fælles pengevæsen (euroen), fælles hær, fælles retsregler, fjerne grænserne mellem medlemslandene og fastsætte fælles rettigheder og pligter for alle unionsborgere.

Tilhængerne mente, at det var nødvendigt at sige ja, for ikke at isolerer sig fra alle de andre lande, hvoraf kun to gennemførte folkeafstemninger.

EU-kritiker1logo-udafeuFolkebevægelse mod EUModstanderne mente, at hvis Danmark ikke mere havde egne grænser, egne penge, eget retsvæsen og militær, så var vi ikke mere et selvstændigt land.

Et meget stort flertal i det danske folketing anbefalede et ja til unionen. Men vælgerne sagde nej ved afstemningen 2. juni 1992.

Efter de gældende regler var Maastricht-traktaten ikke gyldig, fordi det krævede enstemmighed. Men i samarbejde med Socialistisk Folkeparti, der dengang regnedes for at være modstandere af EF og ikke mindst ”unionen”, opstillede den danske regering en række forbehold overfor unionstraktaten.

Forbehold

Hvis de øvrige medlemslande kunne acceptere disse forbehold, så ville Danmark ikke kræve nogen ny traktat.

Derfor blev der lavet en tilføjelse til Traktaten, hvoraf det fremgik, at Danmark ikke skulle deltage i det hele. Man kunne henholde sig til de 4 såkaldte undtagelser.

Herefter blev traktaten året efter igen sendt til folkeafstemning. Nu blev den vedtaget med et lille flertal.

De vælgere, der havde skiftet mening henviste til de fire undtagelser. Unionsmodstanderne var meget utilfredse med, at politikerne bare kunne gennemfører en ny folkeafstemning, når vælgerne ikke stemte som de ønskede det.


Danmarks 4 EU-undtagelser

I Maastricht-traktaten blev det bl.a. bestemt at alle lande skulle have1) fælles valuta, altså fælles penge, og fælles økonomisk politik
2) fælles rets- og indenrigspolitik, herunder asyl- og flygtningepolitik
3) fælles forsvarspolitik på længere sigt
4) fælles unionsborgerskab

Danmark fik lov til at stå uden for de 4 ovennævnte områder. Selve traktaten blev ikke ændret, men Danmarks tilladelse til at stå udenfor blev stadfæstet i en selvstændig aftale, den såkaldte,Edinburgh-afgørelse”.

 

Ved afstemningen i 1998 om Amsterdam-traktaten, som drejede sig om en yderligere udbygning af unionen optrådte alle aktørerne præcis som de plejede.

Et flertal i folketinget anbefalede sammen med erhvervslivet et JA. Danmark skulle godkende traktaten af økonomiske grunde.

Modstanderne og kritikerne pegede igen på, at mere union betød mindre selvstændighed og demokrati for Danmark.

Kronen og Unionen

imagesI år 2000 kom så folkeafstemningen om den fælles mønt – Euroen.

Allerede ved den første afstemning om Maastricht-traktaten sagde vælgerne nej til euroen. Det gjorde vælgerne også indirekte i 1993 hvor vælgerne stemte ja til Maastricht i anden omgang. Bl.a. fordi Danmark havde fået lov til at holde sig uden for euroen.

Også ved folkeafstemningen i 1998 om Amsterdam-traktaten tog vælgerne indirekte stilling til euroen, fordi Danmarks 4 forbehold nu var skrevet ind i traktaten.

Men et flertal i folketinget troede at befolkningens holdning til euroen var skiftet. Det var et fejlskøn, for den 28. september 2000 stemte vælgerne nej til euroen.

Foruden Danmark har England og Sverige også sagt nej til euroen.