Danske vælgeres indflydelse på lovgivningen i EU

images 1Der var ikke nær så meget lovgivning dengang samarbejdet primært handlede om at udvikle et fælles-marked.

Nu hvor EU er – eller skal udvikles til – en union, er der kommet flere EU-love.

Hensigten med EU’s lovgivningen er at harmonisere forholdene i medlemslandene. Derfor lovgives der på stadig flere områder, som man traditionelt har regnet for at være rene nationale anliggender.

Der er ikke meget i EU’s lovgivningsproces, der minder om forholdene i Danmark, hvor lovene vedtages – efter åbne forhandlinger – af de folkevalgte.

arbejdsspoergsmaalLEU-kommissærerne er ikke folkevalgte, og de lovforslag de fremsætter udarbejdes i mere end 1000 komitéer, hvis møder er lukkede. Mødereferaterne er hemmelige.

Det er Ministerrådet der sammen med EU-parlamentet – vedtager lovene. Men i  Ministerrådet er det sjældent medlemslandenes ministre der forhandler, ofte erstatter embedsmænd fra de forskellige lande ministrene.

Også i denne del af lovgivningsprocessen er møderne hemmelige. Offentligheden har ikke mulighed for at få indsigt i forhandlingerne i form af referater. Der er heller ingen tilgængelige informationer om, hvordan de enkelte lande har stemt. Det får offentligheden kun informationer om, hvis en eller flere af ministerrådets medlemmer selv offentliggør det.

Tidligere havde de enkelte lande vetoret – det vil sige, at alle lande skulle være enige før en EU-lov kunne vedtages. Med vedtagelsen af de seneste traktater er man nu gået over til flertalsafgørelser på langt de fleste områder.

Det betyder at der nu kan vedtages love, selvom et eller flere lande er imod.

F.eks. har det givet store problemer for Danmark, som ofte har ønsket, at miljølovgivningen skulle være mere restriktiv, fordi Danmark ellers blev tvunget til at acceptere f.eks. miljøfarlig produktion, som var forbudt i den mere restriktive danske miljølovgivning.

EU-lovgivning2

Må børn gå med aviser? En af de mest kontroversielle EU harmoniseringer er reglerne om børnearbejde. 
I 1995 forbød EU at børn under 13 år måtte arbejde.
Anledningen til denne lov var, at f.eks. tekstilindustrien i Portugal udnyttede børn som billig arbejdskraft.
Hensigten var således god nok, men princippet om, at lovgivningen skal gælde i alle EU-lande betød at ”Danmark blev ramt” på et område, hvor der normalt ikke har været problemer. I Danmark er det en tradition at børn kan tjente ”lidt ekstra lommepenge” ved f.eks. at bringe aviser ud eller plukke jordbær.
I den sag oplevede man, at EU-positive partier var meget utilfredse med en EU-harmonisering.

Før EU-lovene kan vedtages, skal de behandles i EU-parlamentet. Først i denne fase foregår lovgivningen i større åbenhed. Parlamentets udvalgsmøder er åbne.
Betingelsen for at parlamentet kan få indflydelse er, at et flertal i parlamentet står sammen. Men det er vanskeligt for EU-parlamentet er præget af en slags to-parti-system som i de store EU-lande. De to meget store grupper, socialdemokraterne og de konservative kan bestemme meget, fordi de til sammen altid har et stort flertal. Det er forudsætningen for at Parlamentet kan påvirke Rådet og Kommisionens beslutninger.

Demokrati og lobbyisme

Beslutningsprocessen i EU matcher den form for påvirkning af lovgivningsprocessen som kaldes lobbyisme.

Ordet lobbyist stammer fra den tid, hvor man forsøgte at påvirke politikerne ved at kontakte dem i lobby’en (indgangen) foran parlamentet eller et mødelokale, hvor politikere skulle tale.

I dag er en lobbyist en professionel person, der lønnes for at påvirke (eller forsøge det) embedsmænd og politikere, så de beslutninger de træffer bliver så gunstige som muligt, for de virksomheder, organisationer og interessegrupper, som lønner lobbyisten.

Kritikere fremhæver ofte, at lobbyisterne har så mange ressourcer til rådighed, at politikerne har svært ved at modstå presset.

Men lobbyisme behøver ikke kun at være negativt. Det kan også opfattes som et middel til at inddrage andre i den demokratiske proces.

Men lobbyisme kan kun fungerer demokratisk hvis forsøget på at påvirke beslutningsprocessen ikke foregår i det skjulte, samt at det ikke kun er nogle få udvalgte der kan få politikerne i tale. Det er nogle betingelser som absolut ikke bliver fulgt.

Lobbyisme virker – derfor arbejder mere end 10.000 lobbyister i Bruxelles. 

 

En meget kritisk tale

Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti benyttede muligheden for et frontalt angreb på den danske statsminister Helle Thorning Schmidt, da hun som formand i EU havde holdt sin tale til parlamentet i februar 2012.