De danske partier

Finsensgaarden1947
Danske partier har ændret sig siden min farmor levede

Da min farmor havde rundet de 80 år, betroede hun mig, at hun altid havde stemt på det samme parti.

“Jeg stemmer på Stauning, så længe jeg lever”, sagde hun, selvom hun godt vidste, at Danmarks første socialdemokratiske statsminister var død under besættelse i 1942.

Men for hende var det ikke så svært at vælge side. Dengang hørte man enten til partierne til højre eller dem til venstre for midten.

Farmor, og alle andre fra arbejderklassen, havde meget at takke socialdemokratiet for. De havde oplevet at blive hjulpet ud af en fattigdom, og nogle levevilkår, som for mange var uværdige.

I dag oplever en stigende del af den danske befolkning, at de ikke hører til noget bestemt parti. Både partierne til højre og venstre forsøger at hverve stemmer, ligegyldigt om de henvender sig til en kassedame eller en direktør hos Mærsk.
De tilbyder løsninger på forskellige samfundsspørgsmål, og snakker om værdier, som om netop deres værdigrundlag appellerer til alle danske vælgere. (der er enkelte undtagelser)

 


arbejdsspoergsmaalLMen en ting har partierne til fælles, de “lever af” at sprede information, som vælgerne forhåbentlig synes om. Derfor har du, og alle andre fri adgang til utrolig store informationsmængder. Problemet er ikke at finde information om et bestemt parti, problemet er kritisk at vælge og sortere i de selvfølgelig meget positive historier, partierne selv fortæller.

Du får her både nogle nyttige links og en vejledning til, hvordan du skal bruge og fortolke de mange informationer, som alle handler om at vinde kampen om at få flest mandater i folketinget.

Mandatfordelingen Folketingsvalget 2015

Mandatforedeling2007-2011

De kæmper om magten

PartiernessPolitikLogo
Alternativt link, hvis informationerne flyttes. Søg efter “Partiernes politik” her ->http://www.ft.dk/

Du kan bruge linket ovenfor til folketingets hjemmeside ft.dk. Her findes der mange væsentlige informationer, om de danske politiske partier.
Partierne er blevet enige om nogle fælles rammer for deres informationsformidling på ft.dk, det er både en styrke (ingen kan dominere fordi de har flere økonomiske ressourser) og en svaghed (man må begrænse sig, og ikke direkte angribe de andre partier).

HovedSideFT
Her ses informationsskabelonen, med Radikale Venstre som eksempel. Nedenfor gennemgås- og kommenteres nogle af valgmulighederne.
HistoriePartiprogram

Bemærk, at det er partierne selv, der skriver indholdet – fx teksten til højre.

Derfor er det afgørende, at du forholder dig både kritisk og analytisk til teksterne. Prøv at sætte dem overfor andre kilder. Prøv at sammenligne partierne.

Prøv frem for alt, at vurdere informationerne i sammenhæng med historiske data, samt mediernes analyser og beskrivelser af det politiske liv.

VenstresPartiPraesentation

Denne valgmulighed er meget nyttig. Her kan man få direkte svar, på en række spørgsmål.
Men glem ikke præmisserne. Du kan kun få svar på de spørgsmål, som  partiet eller partierne har givet vælgerne mulighed for at vælge imellem.

Prøv at sammenligne Enhedslistens svar med fx partiet Venstres svar.
Der er meget stor forskel på svarene, og forskel på, hvad de to partier mener er væsentlige spørgsmål.

Også i forhold til disse informationer er det afgørende, at du forholder dig både kritisk og analytisk til teksterne. Prøv at sætte dem overfor andre kilder. Prøv at sammenligne partierne.

Prøv frem for alt, at vurdere informationerne i sammenhæng med historiske data, samt mediernes analyser og beskrivelser af det politiske liv.

 

 EnhedslistenMeninger


Det kan være interessant at studere folketingsmedlemmernes baggrund. Her kan du fx finde svar på påstanden om, at hovedparten af de folkevalgte er akademikere, eller at der ingen “arbejdere” er i folketinget.
 

Også her kan det være interessant at sammenligne mellem partierne. Hvem har flest kvinder. Er der overhovedet nogle landmænd i folketinget, eller hvad er aldersgennemsnittet!

 

 S-folketingsgruppenFT

Alternative kilder

Ovenfor er kun nævnt de vigtigste parti-informationer på folketingets hjemmeside. Du kan også se partiernes regnskaber, men den støtte de fx. får fra erhvervslivet eller fagbevægelsen  er ikke tilgængelige.
Eksempelvis får Liberal Alliance et tocifret milliontilskud fra SAXO Bank. Det har partiet delvis indrømmet i andre sammenhænge, fordi man ellers ikke kan forklare, hvordan partiet har haft råd til en stribe helsides annoncer i de store dagblade.
Statsministeriet2

DR skal som en del af sin Public Service producere programmer
om dansk politik. Man har også information om politik på
DR gymnasiet, og på DR’s YouTube kanal DR Nyheder

 DetDanskeDemokrati
Søg efter temaet her,
hvis linket er flyttethttp://danmarkshistorien.dk/
Tilbageblik
Hvad var muhammedkrisen. Hvad var kaslergadeforliget. Hvilken ideologi ligger der bag velfærsstaten. Hvordan fik kvinderne valgret. Hvad var jordskredsvalget.Partiernes programmer og plitik afspejler samfundsudviklingen også langt tilbage i danmarkshistorien. Derfor kan du med fordel besøge dette link – udvælge nogle temaer, som du vil fordybe dig i.

Prøv det – du kan kun blive mere vidende.

Det er en selvfølge, at alle
elever, der har samfundsfag,
har besøgt nogle af de danske
partiers hjemmesider.

Vælg mindst tre forskellige partier!

Forskellige partier – forskellige ideologier!
Socialdemokratietthumb radikalelogomagentathumb C cmyk80thumb DFlogoudentekstthumb sf-logo jpgthumb logothumb V kontur RGB posthumb Logo standard farve transp

testdinvidenLL

Ingen test spørgsmål til dette menupunkt. Men læs alligevel teksten grundigt.
Brug også arbejdsspørgsmålene. Indholdet er meget centralt i samfundsfag.