De forskellige medier “smelter” sammen

På mange danske redaktioner arbejder journalister og program-medarbejdere på kryds og tværs med at fortælle historier til trykte medier, nettet, radio og tv. Det er blevet muligt i takt med udviklingen af ny informationsteknologi.Mediekonvergens blev første gang præsenteret i Danmark i slutningen af 1990’erne.

 

modelhieraki2w
Model af et traditionelt medie og et multi-medie.
Klik på grafikken for at åbne et større billede.

Mediekonvergens
Avisen der blev skrevet og trykt hver dag i Algade er fortid. Gennem fusioner og udvidelser er der skabt mediehuse, som producerer information til flere forskellige medier. Også Danmarks største mediehus DR arbejder med mange forskellige medier eller platforme.
Som regel er der ikke noget tværgående samarbejde mellem mediehusenes medarbejdere, der hver især kun producerer til et bestemt medie. Men da konkurrencen er benhård og det sjældent er nogen særlig god forretning at udgive aviser og ugeblade, producere radio og TV eller publicere information på Internettet, er det naturligt, at de store mediehuse opfatter deling af redaktionelt stof og medarbejderressourcer som en oplagt sparemulighed. At konvergere betyder at hælde mod eller nærme sig, når udtrykket bruges i matematisk teori og udviklingslære. Mediekonvergens er et nyt begreb, der betyder, at de mange medier vi har til rådighed vil(!) nærme sig hinanden eller smelte sammen.

Endnu er der dog ingen, som har påvist, at sammensmeltning af forskellige medier er en selvkørende proces. Der er tale op et frit valg. Måske kun teoretisk frit, fordi de mediehuse, der bruger mediekonvergensen til at reducerer deres omkostningsniveau vil stå betydelig stærkere i konkurrencen. Det hele forudsætter også, at forbrugerne efterspørger de medier, der produceres fra et mediehus multimediedesk. Når de rå data er bearbejdet, kan de via et medie formidles til forbrugerne. Hvis modtagerne forstår budskabet og ”lagre” det på ”sin harddisk i hjernen”, så er det – som vist i venstre del af modellen – blevet til erkendt viden eller information.
Til højre i samme model illustreres forskellen mellem et traditionelt medie og et multi-medier.

 

Hvis et medie ønsker at udkomme på flere platforme, er det godt at indføre videnstyring ved samme lejlighed. Det giver folk en mulighed for at arbejde smartere. Men begge dele kræver en større ommøblering af både journalisternes holdninger og af deres skriveborde. Og så kræver det ikke mindst ledelse.

Stephen Quinn ser ikke mediekonvergens som et værktøj til at begrænse omkostningerne eller forandre indholdet – men som et middel til at forbedre kvaliteten.- I denne tid, hvor vi oversvømmes af information, er journalistik mere nødvendig end nogensinde som et filter. Men for at lave bedre journalistik behøver vi smartere journalister og bedre uddannede journalister.- Det overrasker mig altid og har gjort det i 20 år, hvor dårligt journalister bruger og gemmer informationer. De befinder sig på skriveborde i tårne af papir, der truer med at vælte ned og smadre journalisten.- Mennesker er en af de største omkostninger på en redaktion. Derfor er det smart at beskæftige sig med intellektuel kapital. Immaterielle aktiver er vigtigere end fysiske/økonomiske aktiver som produktionsredskab, hvis man vil have succes i vidensamfundet. Hvad adskiller store aviser som New York Times fra mindre aviser? Det gør ikke indholdet, men derimod kvaliteten af indholdet.
citat: Stephen Quinn

 

Mediedeske

Mediekonvergens og videndeling kræver nye centrale multimediedeske, hvorfra prioriteringen og fordelingen af de enkelte historier på forskellige medier kan styres. Tegningen viser en multimediedesk, hvor avissiderne er projiceret op på væggen, mens der bliver redigeret i dem. Det vil give journalisterne mulighed for i højere grad at redigere siderne i fællesskab. Måske kan en se, at der er sat et forkert billede på. En anden fanger en fejl i billedteksten.

Stephen Quinn peger på, at denne indretning af et redaktionslokale åbner op for en ”multi-mind” (multibevidsthed!) i stedet for den sædvanlige ”mono-mind” (monobevidsthed!).Men det er ikke altid let, at få mediefolk til at dele vide og informationer.

Ændrede holdninger

Mediefolk skal levere nyheder, som er helt specielle. Derfor er det ikke underligt, at de er tilbageholdende med at dele viden og samarbejde. Men den kultur skal forandres, hvis man ønsker mediekonvergens. Det er nødvendigt at udvikle mediefolk, som både skal kunne konkurrere på nogle tidspunkter og samarbejde på andre.
Og alle skal acceptere, at de nye tider kræver, at journalisten må påtage sig rollen som delproducent og medspiller i redaktionelt teamarbejde. Den ensomme nyhedshund får det sværere i den medieintegrerede tidsalder.

Videnstyring/deling

Et af nøgleordene ved videnstyring er ifølge Stephen Quinn ”magnet-steder”. Det kan være redaktionens kaffemaskine eller andre steder, hvor journalister løber ind i hinanden og automatisk kommer til at tale sammen.

– I et japansk firma kræver ledelsen, at visse af deres videnskabelige medarbejdere SKAL tilbringe 20 minutter om dagen med at fortælle om deres arbejde ved et magnet-sted.
Medieintegrationens nye roller

Print-, radio/TV- og internetredaktioner har allerede indarbejdede funktioner og roller.I det konvergerede mediehus skal der tænkes nyt. Planlægning og gennemførelse af flermedial journalistik kræver tænkning på tværs og udvikling af nye roller.En af de nye roller er mediedirigenten – det vil sige en person eller grupper, som styrer arbejdet på tværs af medieplatformene.Denne funktion har ansvaret for, at nyhedsdækningen kommer ud på alle platform.En anden er historiedesigneren. Det er mere eller mindre den konvergerede medieverdens redaktionssekretær, som skal have en mere aktiv rolle fra starten af en historie, fordi historiedesigneren får ansvar for at udvikle historien, så den kan tilpasses de forskellige platforme.

Den flermediale journalist spiller selvfølgelig en afgørende rolle. Der er ikke tale om en medarbejder, der mestre alle medieformer. Pointen er, at alle skal have en godt generelt kendskab til de forskellige teknologier og metoder, der bruges til at skabe, bearbejde og distribuere nyheder i de alternative medieformer.


DR-byens mediedesk.

Medieplatformenes styrker og svagheder

Alle medieplatforme har forskellige styrker og svagheder.De kan beskrives ved at bruge en SWAT-analyse – en variant af den klassiske SWOT-analyse, en svagheds-, styrke-, muligheds- og trussels-analyse, hvor ”muligheder” er erstattet af ”aktiver” forstået som de unikke værdier mediet rummer.

SWAT analyse af forskellige medierSelv om der i skemaet er mange steder, hvor to medier har fælles styrker, svagheder, aktiver og trusler, er det påfaldende, at ingen af medierne ”kan det hele”.Enhver snak om at ét medie kan dække alle vores behov er helt urealistisk. Hver eneste medieplatform har svagheder nok til, at den aldrig kan stå alene.Denne svaghed er samtidig et oplagt argument for mediekonvergens. Kun gennem brug af flere medier kan et Mediehus stå stærkt over for alle de målgrupper, som er mediehusets mulige kunder.

swatskema1s

Klik for at se et større billede.


Journalist og blog’er

Brugen af blogs – weblogs – kan både indgå i et mediehus brug af Internettet til nyhedsformidling og som led i journalisters personlige markedsføring.

Ordet blog er en forkortelse af weblog, der betyder en logbog på internettet. Her kan blog’eren skrive korte indlæg, der publiceres her og nu i kronologisk logbog form.

Dem, der følger blog’en, kan kommentere eller uddybe historien med egne indlæg, og så kan Blog-redaktøren researche videre herfra.

Derfor er blog velegnet til breaking news – information om, at der lige nu sker noget væsentligt. Desuden egner formen sig til sammenhænge, hvor en løbende, opdateret rapportering har nyhedsværdi.

En blog er også velegnet til smalle emner, hvor der måske ikke er mange, der følger med, men hvor de aktive er meget optaget af, hvad der sker på området.

Blogs er en interessant og stimulerende form for journalistik, der kan fokuserer på den klassiske kerne: Det helt aktuelle, fortalt i kort, klar form.
Blogs kan dog også bruges til meget private eller langhårede meningstilkendegivelser af typen, læs mig – jeg er betydningsfuld.

For den enkelte journalist kan blog ses som et stærkt markedsføringsværktøj – den, der har et stort publikum på sin blog, står stærkt. Derfor er der også en del journalister, der ved siden af deres almindelige job driver blogs inden for deres stofområder. Om dagen er de journalister, om aftenen er de blog’ere.