De første samfund

 

 

 

 

 

 


Moderne tidsregning begynder med kristus fødsel – år 1.

Somme tider skriver man et årstal efterfulgt af ”e.kr.”
– som betyder efter Kristus fødsel.

Tiden før år 1 betegnes med et årstal efterfulgt af ”f.kr.”
– som betyder før kristus fødsel.

Det kan være lidt forvirrende, at man skal regne baglæns, når det gælder årene før Jesus fødsel. Her skal man huske, at 1.000 f.kr. er tidligere end 500 f.kr. På den side af år 1 tæller man ned, når man bevæger sig frem i tiden.

Den tidsregning gælder dog primært i den gamle verden eller den vestlige verden.
I den Muslimske kalender er år 1 identisk med Muhammeds udvandring fra Mekka til Medina i år 622 e.kr. Også kineserne og jøderne har en anden kalender. Men i dag bruger alle nationer den vestlige tidsregning, selvom man somme tider bruger en anden f.eks. i forbindelse med religiøse højtider.

Barbarer i civilisationens vugge

babylons-ruinerwwwMan kan stadig finde ruiner fra det gamle Babylon.Omtrent der hvor Iraq ligger i dag eksisterede oldtidsriget Babylonien ca. 2.000 år f.kr.

Hovedbyen Babylon var en rig handelsby. Den fik en fremtrædende magtposition da kong Hammurapi (1848-06 f.kr.) underlagde sig hele det sydlige Mesopotamien.

Babyloniens historie kendes fra arkæologiske fund. Bl.a. har man i byen Mari fundet noget af Hammurapis diplomatiske korrespondance.
Babylonien var et dynasti (fyrstehus), et samfund, hvor en enkelt slægt havde enevældig magt.
Fyrsten udstedte love og hans embedsmænd løste præcis -som i nutidens samfund – de mange ”statsopgaver”.

*

babylon-bachus temple2wwwResterne af tempel for Bachus – vinens gud.Arkæologerne har fundet officielle tekster med beretninger om opførelse og indretning af offentlige bygninger.
Da Nebukadnesar (605-562 f.kr.) kom til magten gjorde han Babylonien til det rigeste land i Vestasien, ligesom Babylon blev den største by i den daværende »civiliserede verden«.

Set i det lys er det ikke underligt at nutidens befolkning i iraq ikke opfatter sig selv som uciviliserede, udemokratiske barbarer, som ofte er det billede, der tegnes i USA og andre dele af verden.

Guderne havde det sidste ord

Kongerne var nok enevældige, men de stod ikke over guderne. Ved en årlig nytårsfest, hvor alle tings plads i verdensordenen blev stadfæstet endnu en gang, måtte kongen stå til regnskab over for guden Marduk.
Selvom Babylonien eksisterer længe før vores tidsregning begynder, havde man allerede udviklet astronomien. Det er den første eksakte videnskab man har kendskab til. Og senere lærte babylonierne også at mestre matematikken.


parthenon1Bystaten Athen 500 f.kr.Bystaten Athen 500 f.kr.

Der eksisterede andre samfund både før og efter Babylonien.
Men for at forstå baggrunden for nutidens samfund er det tilstrækkeligt blot at gennemgå nogle af historiens knudepunkter.
I oldtidens Grækenland, og nu er vi tilbage i år 500 før vores tidsregning, var mennesket nået et stade, hvor man ikke mere var nød til at bruge de fleste af sine ressourcer på at overleve i kamp mod naturen.
Det betød, at nogle frie rige mænd – ikke slaverne eller kvinderne – havde tid og overskud til at formulere ideer omkring spørgsmål som magt, styreform, videnskab, lægekunst og meget andet.

Jeg har valgt at se lidt nærmere på bystaten Athen

Her stod demokratiets vugge – siger man – og bruger man sin fantasi i nutidens Athen, så er det ikke svært at forestille sig, hvordan byen så ud for mere end 2000 år siden.

Jeg har også valgt at lægge mest vægt på teorier og begivenheder, der har noget at gøre med…
økonomi
politik
kultur
teknologi
…der er de væsentligste temaer i faget Samfundsfag.

Magt

Det magtbegreb, som hidtil havde været gældende, var den stærkes magt over den svage.
Så længe mennesket kæmpede mod naturen, var det naturligt, at den der var bedst til at jage, beskytte stammen og skaffe føde, også havde ret til at bestemme over andre.
Men i bystyret Athen var livsbetingelserne ændret. Nu havde man tæmmet en række af de vilde dyr og gjort dem til avlsdyr eller husdyr. Man havde lært at opdyrke jorden, så man kunne dyrke fødevarer, og lært at bygge boliger, som effektivt kunne beskytte mennesker mod naturens luner.

Hvem skulle nu have magten?
Den bonde der dyrkede mest korn?
Den handelsmand der kunne skaffe de bedste varer?
Eller den, der var bedst til at kaste med spyd, når man afholdt sportskampe – olympiader?
perikles-taler1Perikles taler på torvet i Athen.Man regner med at demokratiets vugge stod i bystaten Athen. Men endnu før demokratiet var helt udviklet – mens de frie borgere diskuterede livet store spørgsmål på torvet i Athen, havde man for længst udviklet et nyt princip for fordeling af magt. Målestokken var nu de værdier man ejede. Det betød, at de rigeste borgere – ikke de stærkeste – havde magten.

*

Men selvom det nu var „pengene“ der styrede, så byggede systemet stadig i sidste ende på evnen til med vold at undertvinge andre mennesker.
Rigmanden havde råd til at udruste sin egen hær, hvis han fik behov for at forsvare sine rettigheder, og samfundsmagten havde både en hær og lovgivningen til rådighed, når man skulle styre samfundet.

Læs mere om Akropolis.

Men det væsentlige er, at vi i bystaten Athen møder de første kendte eksempler på, at mennesker udvikler ideologier, som op igennem historien mere og mere bliver bestemmende for, hvordan vi udvikler og indretter vores samfund, og i sidste ende hvad samfundet bruger sin magt til.

 

Demokrati

„Den statsform vi har, er ikke en efterligning af vore naboers love; nej, vor statsform er snarere selv et eksempel for andre end andres er for os. Dens navn er demokrati, fordi styret ikke er samlet hos nogle få, men hos flertallet…“

Det var Perikles – der levede fra ca. 495-429 f.kr. (læg mærke til at vi regner baglæns – tæller ned mod år nul), der sagde disse smukke ord om demokratiet, fortæller den græske historiker Thukydid.
Demokratiet var et udtryk for nye ideer om det enkelte menneskes politiske rettigheder.
I oldtidens Grækenland havde borgerne – men kun de rigeste frie mænd – allerede fået stemmeret.
Perikles nævner også „vore naboers love…“ nedskrevne og vedtagne love var et velkendt fænomen og begrebet „statsform“ var heller ikke ukendt, da grækerne udviklede det, de selv kaldte demokratiet.

Hvornår begyndte mennesker at organisere deres fælles tilværelse systematisk?
Hvornår nedfældede man de regler, man var enige om, i noget der ligner vores lovgivning?
*

sokrates1wwwSokrates.

De spørgsmål kan ikke besvares præcist. Vi mangler kilder. Men det er et rimeligt gæt eller påstand at sige:
Mennesker har lavet regler fra det øjeblik de to første mennesker valgte at leve fredeligt sammen.

Allerede inden Homo Sapiens – det tænkende menneske – havde udviklet tale- eller skriftsproget formulerede fortidens mennesker regler eller love.

F.eks.: Du må ikke stjæle andres jagtbytte. Hvis du gør det, bliver du straffet.
Eller – hvis du giver mig et stykke skind, så skal du til gengæld have noget, der er lige så meget værd.

Ovenstående påstand kan selvfølgelig ikke bevises. Men den kan begrundes logisk. For antager vi, at også de første mennesker kunne tænke og bruge de erfaringer de havde, så er det sandsynligt, at de valgte at samarbejde efter nogle faste regler, fordi alternativet var uønsket og livstruende. Kunne man frit tage andres vinterforråd af mad og skind – ja så kunne den bestjålne måske ikke overleve.

*

Demokratiet i Athen har op gennem historien stået som et ophøjet forbillede – det første virkelig ægte demokrati.
Perikles var ikke i tvivl om det atheniensiske demokratis fortræffelighed, men andre i hans samtid var af en helt anden opfattelse.
Platon (427-347 f.kr.) betragtede både styret i Athen og alle de andre stater han kendte, som pøbelvælde eller diktatur. „Mennesket bliver ikke frigjort fra det onde, før filosofferne bliver regenter eller regenterne filosoffer,“ sagde han.

Platon afviste ikke demokratiets idé: at styret ikke er samlet hos nogle få, men hos flertallet…“ men han mente, at demokratiet først kunne virkeliggøres, hvis det byggede på nogle absolutte normer, som kun filosofferne kendte.”

Platons kritik er måske ikke umiddelbart forståelig. Hvad mener han med „absolutte normer?“ Hvorfor er det kun filosofferne der kender disse normer?
Absolutte normer er f.eks. begreber som retfærdighed, ret og moral. Men de kan også beskrives som nogle af de elementer, der i vor tid indgår i de forskellige politiske ideologier.

*

Forklaringen kan lettest belyses ved at plukke en sætning ud fra den korte fremstilling af den kommunistiske ideologi: „enhver skal yde efter evne og nyde efter behov.“
Hverken i oldtidens Grækenland eller i vor tid giver en sådan målsætning mening. Hvorfor skal nogle yde mere end de nyder og andre nyde mere end de yder?

En sådan absolut norm eller ideologi, kan man ikke komme frem til på baggrund af en rationel eller fornuftsbetonet metode. Men man kan ad tankens vej forestille sig, at en sådan ideologi ville skabe lykkelige mennesker.

At ideen kun kan udvikles med tankens kraft er baggrunden for at Platon hævder: „at det kun er filosofferne, der kender disse normer.“

Man skal ikke lægge alt for meget vægt på Platons brug af begrebet filosof. Levede han i dag ville han nok acceptere udsagnet: At ideer eller absolutte normer kan udvikles af alle med en vis uddannelsesbaggrund og begavelse. I hans samtid var det blot meget få, der var „lærde“ – og de mennesker kaldte man filosoffer.

*

Hvad enten demokratiet i Athen var godt eller skidt, så mener historikerne, at denne styreform gik i opløsning, og at der aldrig blev udviklet egentlige ideologier. Men tankeprocessen fortsatte, og Platons tanker, som de blev udtrykt i han hovedværk „Staten,“ fik afgørende betydning for senere tiders udvikling af politiske ideologier.

Den fortsatte debat drejede sig om tre kendte styreformer: Enmandsvældet (tyranniet), fåmandsvældet (oligarkiet) og flertalsstyret (demokratiet).

Nogle af de demokratiske principper, som også er gældende i dag, fandtes allerede i bystaten Athen: Ligeret for loven, ytringsfrihed, og en folkevalgt forsamling, der styrer gennem embedsmænd.

Men demokratisk i vores forstand var det bestemt ikke. Det var kun mændene der havde demokratiske rettigheder. Kvinder, tilflyttere og slaver tog ikke del i beslutningsprocessen.

Man skelnede heller ikke klart mellem den dømmende, lovgivende og udøvende magt, og systemet var ikke som hos os repræsentativt. I praksis var det „folkeforsamlingen“, der både var lovgivende og dømmende magt.

I Athens storhedstid havde ca. 40-45.000 stemmeret til folkeforsamlingen ud af bystatens ca. 300.000 indbyggere. Men kun ca. 5-6.000 var aktive deltagere.
En græsk historiker Alkibiades har kaldt systemet for „anerkendt vanvid.“ Men ikke desto mindre fungerede systemet på Perikles tid!

*
Der var delte meninger om det første demokrati vi kender. Men en ting har endnu ikke været belyst. Alle filosofferne var helt enige om en ting – staten, styreformen, lovene – var ubetinget underlagt den guddommelige magt.

At gud eller guder står over de demokratiske institutioner er ikke noget vi kender til i moderne demokratier. Der er dog et meget lille mindretal af meget religiøse personer eller grupper, f.eks. blandt jordens muslimske og jødiske befolkningsgrupper, som sætter deres religiøse overbevisning over demokratiet.

De demokratiske idealer, som udvikledes i Grækenland, har siden dannet grundstammen i vores demokratiopfattelse.
De er blevet videreudviklet, så ideen om stemmeret i dette århundrede – altså efter mere end 2000 år – nu omfatter alle mennesker.
I dag har så godt som alle nationer en grundlovsfæstet stemmeret, som omfatter alle befolkningsgrupper.
At stemmeretten ofte undertrykkes i lande med diktatur eller anden form for udemokratisk ledelse ændrer ikke ved den grundlæggende idé – at alle gennem stemmeretten skal sikres indflydelse på deres egen tilværelse.

Skriftlige kilder?


Litteraturens aner kan dateres til ca. 700 år før Kristi fødsel.

På dette tidspunkt mener man, at den græske digter Homer eller Homeros forfattede digtene Iliaden og Odysseen på henholdsvis 16.000 og 12.000 vers!

Der er tvivl om, hvorvidt de oprindeligt var mundtlige overleveringer, som senere er nedskrevet.

Begge værker fortæller om en fjern fortid, men digterens egen tid kommer glimtvis frem. Grækerne skelnede ikke som vi skarpt mellem myte og historie. Men der er en historisk kerne bag fortællingerne, det er blevet demonstreret gennem arkæologiske udgravninger.