De journalistiske genrer

Alt det, der bringes i en avis, har til formål at formidle information til læsere.
Hvad der her siges om journalistik i avis-mediet gælder i høj grad også andre medier som Fx radio og TV.

De forskellige stofområder kan opdeles i tre kategorier: oplysning, debat, og underholdning. Ofte blandes kategorierne, så man ikke kan placere en artikel i et enkelt stofområde.
De forskellige stofområder kaldes også genrer. Det betyder også retninger og er det samme begreb, som du er stødt på i danskundervisningen.

 

overganggengre
Journalistiske genrer.

Oplysning omfatter informationer, hvor kravet om den bedst mulige sandhed – objektivitet – er helt afgørende. Når der refereres fra folketinget eller bringes oplysninger om erhvervslivet, så kan det få meget alvorlige konsekvenser, hvis der viderebringes forkerte oplysninger. Læserne forventer selvfølgelig også, at der ikke er fejl i radio og TV-programmerne, eller at avisen ikke oplyser forkert dato eller klokkeslæt, når den som en service til læserne informerer om sports- eller kulturarrangementer.

Subjektivt indhold

Debatstof er fx kommentarer, læserbreve, kronikker og ledere. Her er der ikke noget sandhedskrav – det må gerne være subjektivt. Hans Jensen fra Vester Omme, må fx gerne mene, at alle københavnere er dumme, blot han ikke overtræder lovgivningens regler om injurier eller krænkelse af privatlivets fred.

Avisen chefredaktør er også i sin gode ret til at skrive en leder, hvor han slår til lyd for, at Kim Larsen bør udnævnes til konge i Danmark, fordi han er verdens klogeste mand. En avisleder behøver heller ikke at være sand!

Underholdning, tegneserier, konkurrencer og artikler om de kendte er et stofområde, som får stadig mere plads i aviserne. På den måde forsøger man at konkurrere med de kommercielle elektroniske medier. På dette område eksisterer der heller ikke noget håndfast sandhedskrav.