De nye industrisamfund

corwatt
Watt’s dampmaskine fra 1774.

 

Når et erhverv bearbejder råstoffer og producerer investerings- og forbrugsvarer kalder man det for  fremstillingsvirksomhed.

Det kunne man også med god ret sige om landbruget, men betegnelsen anvendes alene om industri og håndværk.

Hvad der er industri, og hvad der er håndværk afgøres som regel ved at se på antallet af medarbejdere, graden af arbejdsdeling og i hvilket omfang der anvendes maskiner i produktionen.

Mange medarbejdere, maskiner og stor arbejdsdeling, så er der tale om industri.

Animationen viser Watt’s dampmaskine fra 1774.

Denne maskine udnyttede energien tre gange bedre end den Newcomen havde konstrueret.

Vippebommen var som før, men cylinderen var lukket med en kapsel og condenseren var anbragt underneden.

Når stemplet nåede toppen blev udstrømningsventilen åbnet, og der blev dannet et delvist vacuum under stemplet. Over stemplet, på samme tid, blev damp ledt ind, det hjalp med at presse stemplet ned. Når stemplet nåede bunden blev indstrømningsventilen lukket og dampen fra oven blev ledt ned til condenseren.

Nu var trykket ens over og under stemplet og derved blev vippebommen drejet tilbage til udgangspositionen.

arbejdsspoergsmaalL

Den første industrielle revolution 1750-1830

Da James Watt i 1783 havde fremstillet den første dampmaskine, hvor stemplets op-ned bevægelse var omsat til en roterende trækkraft, havde han samtidig startet den industrielle revolution.

Hylder man den idealistiske historieopfattelse er historien ikke meget længere, selvom man godt kunne tilføje en masse om Watts opvækst, uddannelse og det miljø han levede i.

Men den indledende beskrivelse af starten på den industrielle revolution er mere sprogligt spændende end sand, selvom det næsten er ganske vidst, at Watt udviklede den første dampmaskine – som kunne udføre andre arbejdsopgaver end at pumpe. Maskinen kunne erstatte vandhjul og hestegange som hidtil havde været anvendt som kraftkilde.

dampmaskine-1790

Men allerede omkring 1700 havde Thomas Newcomen udviklet den første dampmaskine, der blev brugt til at pumpe vand op fra kulminerne.

newcommen
Newcoms maskine.

Watt arbejdede som instrumentmager ved universitetet i Glasgow, og fik her til opgave at reparere en Newcomen maskine. Det satte ham i gang med at udvikle sin egen dampmaskine.

Men skal man forstå hvorfor den industrielle revolution startede netop i England og ikke på Fyn eller i Athen må man inddrage en lang række forudsætninger:

  • Hvilken arbejdskraft var der til rådighed?
  • Var der kapitalejere, som ønskede at investere i produktion af nye maskiner og varer?
  • Havde samfundet en infrastruktur som kunne tilpasse nye produktionsformer?
  • Hvilken teknologi havde man til rådighed?
  • Var der overhovedet efterspørgsel efter – eller marked for – nye varer og nyt produktionsudstyr?

Fra landbrugsland til industriland

Før 1750 var England, som de øvrige lande i Europa, et landbrugsland. Grundlaget for de fleste menneskers liv var arbejdet med jorden. Tilværelsens faste holdepunkter var familien, kirken og landsbyen.

Men fra 1750 til 1800 voksede befolkningen fra 6,5 millioner til 9 millioner, samtidig med at der gennemførtes store strukturændringer i landbruget, som begrænsede behovet for arbejdskraft.

Derfor søgte de fattige landarbejdere og småbønder, der havde måttet sælge deres jord, til byerne, hvor de fandt arbejde, fordi industriproduktionen voksede.

Samtidig var der risikovillig kapital, hos købmænd og tekstilproducenter, som gerne ville investere i en udbygning af bomuldsproduktionen, som kunne afsættes både på hjemmemarkedet og i kolonierne, hvor købekraften var voksende.

Den infrastruktur der var en nødvendig forudsætning for industriel produktion var enten til stede, eller også blev den udviklet i takt med den store omstilling af produktionen. England havde verdens største handelsflåde, så der var ingen problemer med at få fragtet råvarerne – især bomuld – fra kolonierne til fabrikkerne i England.

Kolonialisme?

Det er alle disse faktorer, der spiller sammen og skaber fundamentet for anvendelsen af den nye teknologi, f.eks. spindemaskinen, den mekaniske væv eller Watts dampmaskine.

manufakturenManufakturen.

 

 

 

 

 

 

Forlag og Manufaktur

Før bomuldsproduktionen blev sat i gang havde England allerede en meget stor tekstilproduktion baseret på garn fra fåreuld. Produktionen var ofte organiseret af købmænd der stillede udstyr og råvarer til rådighed for hjemmeproduktion, der blev varetaget af kvinderne i landbruget.

Dette system blev kaldt ”forlagssystemet” fordi den reelle virksomhedsejer havde ”forlagt” (lagt ud) produktionen til de mange medproducenter.

Senere indførtes manufaktursystemet, hvor man samlede grupper af arbejdere under samme tag. Her kunne man så gennemføre en tidsbesparende arbejdsdeling, og dermed sænke produktionsomkostningerne.

Tekstilindustriens vækst kom da spinde- og væveprocessen blev mekaniseret.

De første maskiner var meget simple. De var fremstillet af træ og skulle drives med håndkraft.

Så fik man maskiner fremstillet af jern, som kunne trækkes f.eks. af vandkraft. Og senere blev dampmaskinen den mest udbredte kraftkilde.

 

weavingMeget tidlig væv (datering ukendt), der blev betjent udelukkende med håndkraft.Den industrielle udvikling i England foregik især indenfor bomuldsindustrien samt kul- og jernindustrien.

Især bomuldsindustriens mekanisering og voldsomme ekspansion bidrog til, at Storbritannien blev verdens første industrination.

Tidligere mente man, at udviklingen havde været meget dynamisk og var sket meget hurtigt, derfor brugte man betegnelsen revolution. Nyere forskning peger dog på, at overgangen fra landbrugssamfund til nye industrielle produktionsmetoder forløb meget mere glidende og væsentligt langsommere end man hidtil har troet.

Belgien var det første land der fulgte det engelske eksempel. Men i de fleste europæiske lande kom industrialiseringen først i gang i sidste halvdel af 1800 tallet.

Den industrielle udvikling i det øvrige Europa har man kaldt den 2. industrielle revolution, selvom der også her var tale om en glidende overgang og en relativt rolig forandring af de berørte samfund.

Den anden industrielle revolution 1870-1940

Fra omkring 1870 kom der virkelig gang i den industrielle udvikling. Nu var det USA og Tyskland,  der blev de førende udviklingsområder.

Der blev hele tiden udviklet flere og bedre maskiner, men den kemiske industri var også blevet en væsentlig faktor. En ny kraftkilde i industrien blev elektromotoren drevet af elektricitet.

Industrialiseringen gennemførtes dog primært i Europa, Nordamerika og Japan. Først omkring 1960 er der kommet gang i industrialiseringen i andre dele af verden. F.eks. Sydkorea, Taiwan, Singapore og i slutningen af 1970’erne også Kina.

engelsk-moelle1
Mason Møllen 1783.

 

arbejderboliger-ve-cromford
Arbejderboliger ved Cromford møllen.

Den største produktion finder dog fortsat sted i de gamle industrilande. Primært i G7-landene (verdens syv største økonomier), Canada, Frankrig, Italien, Japan, Storbritannien, Tyskland og USA.

Masson Mill, Matlock Bath near Cromford, Derbyshire.

This factory was built by Sir Richard Arkwright in 1783-84 just outside Cromford.
He built the mill in an architecturally elegant style with small lunette windows in the central bay set between Venetian windows. A cupola on top of the bay contained a bell to summon employees to work.Richard Arkwright, created the cotton mill. He invented the water frame in 1769 and successfully applied it to the mechanised production of cotton spinning in the 1770s and 1780s.At Cromford and Matlock Bath in Derbyshire’s Derwent Valley he created hydraulic engineering schemes and built factories dedicated to the production of cotton thread.
He also pioneered new ways of attracting and organising a workforce. Cromford was isolated, so Arkwright created a small town with a market, an inn and dwellings.
The town provided a new way of living and working as employees had to adjust to the rhythm of the machine.It is remarkable that this 18th century town survived virtually intact, when other monuments of early industrialisation did not.