De store linjer

 

cb-samfunds-model-4www
De store linjer i politik
arbejdsspoergsmaalL

Et af de spørgsmål, der deler socialister og liberalister, er spørgsmålet om, hvor stor en rolle staten skal spille.
I illustrationen er denne problemstilling fremstillet i en lidt forenklet form.

For liberalisten er målet den lille (blå) stat, som kun i begrænset omfang griber ind i det økonomiske system, kulturen og privatlivet idealet.
For socialisten er målet, at staten (den næststørste cirkel) spiller en afgørende rolle på de allerfleste samfundsforhold.

Socialstat eller minimalstat

Den yderste cirkel kunne repræsenterer det ideelle kommunistiske samfund, hvor skellet mellem staten, det økonomiske system, kulturen og privatlivet er forsvundet. I det kommunistiske samfund er der ikke mere nogen modsætninger mellem forskellige sider af samfundslivet.

I Danmark oplever vi sjældent større ideologiske debatindlæg, men Venstres Anders Fogh Rasmussen har siden 1979 udgivet flere politisk-ideologiske kampskrifter: ”Opgør med skattesystemet (1979)”, ”Kampen om boligen (1982)” og ”Fra socialstat til minimalstat (1995).”

minimalstat 01wwwMindre stat – mere privat

I almindelighed er der nok ikke mange, som går rundt og spekulerer på, hvorfor vi egentlig har en statsmagt. Hvordan kan vi egentlig begrunde, at staten overhovedet eksisterer? De fleste betragter staten som en given ting – en institution, som bare er der, og hvis tilstedeværelse ikke behøver nogen nærmere motivering. Ja, under indtryk af den kollektivistiske tankegang er der i reglen slet ikke sat kritiske spørgsmålstegn ved selve statens eksistens. Når den ideologiske debat mellem liberale og socialister har svinget sig højest op, har slagsmålet drejet sig om statens omfang, ikke om statens berettigelse.

Debat

Jeg ønsker en debat om selve det etiske grundlag for overhovedet at have en statsmagt. Efter min opfattelse har staten kun en berettigelse, såfremt dens eksistens kan begrundes i et højeste princip. Enhver, der går ind for en statsmagt, har pligt til at klargøre sit grundlag: Hvorfor er en stat egentlig nødvendig, og på hvilket etisk grundlag er den funderet? 

Mit udgangspunkt er menneskets naturlige rettigheder, som er absolutte og ukrænkelige: Retten til liv, frihed og ejendom. Intet menneske må krænke noget andet menneskes frihedsrettigheder. 

For at hindre krænkelse af de naturlige rettigheder må vi etablere en organisation, der skal have til formål at beskytte det enkelte menneskes frihedsrettigheder, at vedtage love, der regulerer denne beskyttelse samt at iværksætte sanktioner over for dem, der bryder loven. 

… frihedsprincippets krav om lige muligheder for alle nødvendiggør en social omfordeling i form af økonomisk støtte til mennesker, som er ude af stand til at klare sig selv. Også en sådan omfordeling nødvendiggør, at der må etableres en organisation, som har til opgave at afgrænse den gruppe mennesker, der er berettiget til overførsler, at beslutte overførslens omfang samt at udskrive og inddrive de nødvendige midler fra samfundets øvrige medlemmer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Regeringsgrundlaget2012I regeringsgrundlaget for Helle Thorning Schmidts regering handler det ikke om at skabe en minimalstat.
Klik på billedet og læs planen 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

testdinvidenLL

Ingen test spørgsmål til dette menupunkt. Men læs alligevel teksten grundigt.
Indholdet er meget centralt i samfundsfag.