Demokratiet er ikke et entydigt begreb

Demokratiet - dennyeregeringpraesenteres2001wwwAnder Fog Rasmussens første regering 2001.

Demokratiet var i fokus, da den borgerlige-liberale regering under Anders Fog Rasmussen besluttede at udarbejde en demokratikanon, kom det til at indgå i det man dengang kaldte værdikampen.
Det danske samfund var efter de liberale politikeres mening i alt for høj grad præget af socialdemokratiske værdier.

DemokratiKanonKlik for at åbne den officielle Demokrati Kanon.
Åben i PDF

arbejdsspoergsmaalLKanon er oprindelig et græsk ord, der bl.a. kan betyde, målestok, regel eller rettesnor.
I antikken udarbejdede man en kanon eller liste over de bedste forfattere.
I moderne tid kan man godt sammenligne begrebet kanon med fx en top-10 liste over populær musik.
Der er udarbejdet en national kanon for arkitektur, billedkunst, design, litteratur, musik, drama og film. Og nu også en demokratikanon – altså en målestok for, hvad der er det bedste demokrati!

Men der er ikke tale om en objektiv eller værdifri vurdering, men en vurdering der afspejler, hvad der er det bedste demokrati set med et borgerligt-liberalt udgangspunkt.

Demokratiet

I den officielle demokratikanon skelnes der mellem demokrati som styreform, og demokrati som ideologi.
Når man betragter demokrati som styreform, kan man skelne mellem flere former. Den officielle kanon nævner tre former, men udelader en fjerde – velfærdsdemokratiet – som er taget med her.
At velfærdsdemokratiet ikke er taget med er udtryk for et borgerligt-liberalt udgangspunkt.:

  1. deltagelsesdemokrati (direkte demokrati),
  2. repræsentationsdemokrati (repræsentativt demokrati)
  3. nattevægterstaten (liberalt demokrati)
  4. velfærdsdemokratiet 

Der er ikke noget kontroversielt i at skelne mellem direkte og repræsentativt demokrati. Det belyser blot et politisk system, hvor hele folket – direkte eller indirekte – skal træffe de grundlæggende beslutninger om fastsættelse og fordeling af værdierne i et samfund.

Lighed og/eller frihed

Demokrati handler både om lighed og frihed. Men det kan jo ikke nægtes, at frihed og lighed trækker i hver sin retning. Hvis man maksimerer ligheden, bliver der ingen frihed for den enkelte til at udfolde sine talenter. Hvis man maksimerer friheden, forsvinder ligheden.
I den officielle demokratikanon har man sat mest fokus på frihed – helt i tråd med det borgerligt-liberale udgangspunkt.

Men ligheden har været en af de stærkeste sider ved dansk demokrati, hævder kritikkerne af den officielle demokratikanon, og henviser til, at der hvert år gennemføres sammenligninger af, hvad hver stat og nation er særlig god til. Her er Danmark altid kommet ind som nr. 1 eller meget højt oppe på listen over lande, der har en høj grad af lighed: Hvor afstanden mellem rig og fattig er relativt lille, og hvor der ikke er nær så dybe klasseskel, som i andre demokratiske lande, fx i Storbritannien.

Vi er født lige

Men forfatterne til regeringens demokratikanon har ikke fundet det væsentligt at medtage, at alle mennesker, ifølge Jefferson, er født lige. Det er et synspunkt Jefferson har fra bl. a. John Locke, der mente, at ethvert menneske var født som en renvasket tavle (tabula rasa), og at det var opvæksten og erfaringerne, der gjorde mennesker ulige.

Dette aspekt af Lockes filosofi er ikke medtaget i det udmærkede lille afsnit om Locke i kanonen. Lockes synspunkt kan bestemt også bestrides, men det ligger til grund for det lighedsbegreb, der kom til at præge den amerikanske uafhængighedserklæring og mange fremherskende opfattelser af demokrati, som demokratikanonen forbigår.


Mogens Herman Hansen, 12. marts 2008

Demokratiets udfordringer

  • Demokratisk diskussion er kendetegnet dels ved respekt for modpartens ret til at mene noget andet, dels accept af, at flertallet – ikke sandheden [med stort S] – afgør, hvordan der skal regeres. Alf Roos.
  • Hal Koch: “den konsekvens, som mere end noget andet har bidraget til at bringe demokratiet i vanry, nemlig den påstand, at det altid er flertallet, der har ret. For enhver, der tænker sig lidt om, er dette jo en uhyrlighed”.

Hvad er det for en form for demokrati man finder i den officielle demokratikanon?

Den fremherskende form for demokrati er i dag det liberale demokrati, der har friheden som grundværdi. Forstået som styreform er demokratiets kerne et system af politiske institutioner udpeget ved frie almindelige valg, afholdt med få års mellemrum og mellem kandidater opstillet af mindst to forskellige partier.

Liberalismen

Liberalismens fundament er den skarpe adskillelse mellem stat og samfund og kravet om maksimal frihed for den enkelte til i det civile samfund at leve som man vil, når blot man overholder loven og tillader andre samme frihed.

Det liberale demokrati er værdineutralt og pluralistisk: borgernes syn på religion, moral og livsværdier er deres egen sag, som staten ikke skal blande sig i. Den er kun en mekanisme: et nødvendigt magtapparat i forbindelse med fordelingen af samfundets værdier og beskyttelsen af borgernes rettigheder.

Det er denne form for demokrati, som den vestlige verden vil have udbredt til resten af verden, og som ligger bag den demokratiske fredsteori: Den lidt naive og historisk modbeviste tro på, at demokratier ikke fører krig mod hinanden, og at verdensfreden derfor vil blive en realitet, når alle verdens stater er blevet liberale demokratier.

Menneskerettighederne

Det er også denne form for demokrati, der er blevet indskrevet i menneskerettighederne, og ydermere er blevet en del af statsbegrebet. Et vigtigt aspekt af det moderne statsbegreb er jo adskillelsen af stat og samfund.

En stat, der ikke respekterer denne distinktion er – i ordets egentlige forstand – en totalitær stat, hvor statsmagten blander sig i alle livets forhold og forbeholder sig ret til en total styring af borgerne.

En sådan adfærd er i strid med menneskerettighederne, der netop tilsikrer hvert enkelt individ en række fundamentale friheder. Menneskerettighederne er det ideologiske grundlag for demokratiet. Følgelig er det kun demokratiske stater, der er rigtige stater.

Udadtil ser det ud, som om det liberale demokrati går sin sejrsgang, men indadtil er der voksende problemer. Vi kræver rettigheder, men hvad med de pligter, der modsvarer rettighederne? Vi lever mere og mere som isolerede individer, men hvad med fællesskabet?

Værdineutralt

Demokratiet skal være værdineutralt, men er alle livsholdninger lige gode? Og må politisk aktive borgere ikke kæmpe for de værdier og idealer, som de tror på? Hvad er der blevet af patriotismen, når den demokratiske stat kun er en procedure, en ramme, som alle borgere kan fylde ud, hver med sit eget billede? Vi har for travlt med egne gøremål til at være borgere.

Vi overlader politik til de valgte politikere, men demokratiet hviler dog på folkesuveræniteten: at magten – omend indirekte – i sidste instans skal ligge hos hele folket. Et demokrati kan ikke eksistere uden demokratiske borgere, så hvordan står det til med demokratiet, når en voksende procentdel af borgerne ikke gider andet end at stemme hvert andet eller tredje år, når en stor procentdel af borgerne i USA – angiveligt verdens førende demokrati – ikke engang kan formås til at stemme, og når de, der stemmer, ofte er uvidende om, hvad deres kandidater egentlig står for.

Mogens Herman Hansen, 12. marts 2008

Demokrati – hvad er det?

Hvis man vil udpege de begivenheder, filosofiske strømninger og politiske tekster, der har været afgørende for demokratiet, er det en forudsætning, at man ved, hvad demokrati er. Og det er der ikke enighed om. Her er fjorten forskellige bud på, hvad demokrati er. Nogle er definitioner, nogle er beskrivelser, nogle fremhæver et enkelt træk ved demokratiet, som skønnes at være særlig vigtigt. 

  • Demokrati er et ord, der kommer fra oldgræsk. Demos betyder folk, kratos betyder magt eller styre; så demokrati betyder folkemagt eller folkestyre.
     
  • Demokrati er en livsform, der bygger på respekten for det enkelte menneske.
     
  • Demokrati er den enkeltes ret til på lige fod med andre at forme samfundet på en sådan måde, at det størst mulige antal mennesker opnår den størst mulige lykke.
     
  • Demokrati er en politisk ideologi, hvis grundværdier er frihed, lighed og tolerance.
  • Demokrati er retten til at leve, som man vil, med respekt for andres ret til at leve, som de vil.
     
  • Demokrati er samtale og debat ført i størst mulig frihed mellem alle samfundets medlemmer.
     
  • Demokrati er det princip, at de, der er berørt af en beslutning, bør være med til at træffe den, direkte eller indirekte. Princippet bør gælde overalt: i privatlivet, på arbejdspladsen, i samfundet og i staten.
     
  • Demokrati er en styreform, der tilsikrer alle den størst mulige lighed og den enkelte den størst mulige frihed.
     
  • Demokrati er en styreform, hvor hele folket – direkte eller indirekte – træffer de afgørende beslutninger om fastsættelse og fordeling af samfundets værdier.
     
  • Demokratiet er en styreform, hvor statsmagten skal fastsætte og opretholde en retsorden, der bygger på menneskerettighederne. 
     
  • Demokrati er en styreform, hvor man kan slippe af med den siddende regering uden revolution og blodsudgydelse.
     
  • Demokrati er en styreform, hvor statsmagten træffer, iværksætter og håndhæver beslutninger, som er i overensstemmelse med, hvad folkets flertal ønsker. 
     
  • Et demokrati er en stat, hvis parlament og regering er udpeget ved frie almindelige valg afholdt med få års mellemrum mellem kandidater opstillet af mindst to forskellige partier. 
     
  • Et demokrati er en stat, hvor hvert enkelt menneske er forpligtet til at værne om menneskerettighederne dels ved selv at respektere dem, og dels ved at medvirke til, at de bliver respekteret af de andre borgere og af landets politiske institutioner.


Kilde: Mogens Herman Hansen, 12. marts 2008
testdinvidenL