Den moderne stat & magt

rytterstatuen1I et demokrati har alle ret til at ytre sig. Her ses Fredsvagterne på Christiansborg slotsplads, som siden fredag d. 19. oktober 2001 dagligt har demonstreret i protest mod Danmarks deltagelse i “krigen mod terror”.

arbejdsspoergsmaalL

Først omkring 1980’erne havde kravet om en forandring af velfærdsstaten vokset sig så stort, at der blev rejst krav om samfundsændringer. Synspunktet var, at velfærdsstatens høje skat bandt en for stor del af samfundets kapital i en alt for stor ”uproduktiv” offentlig sektor.

Den socialdemokratiske blanding af socialistisk fordelingspolitik og økonomisk liberalisme blokerede for de privatiseringer, besparelser og skattelettelser, som de borgerlige partier både ønskede og krævede.

*

Det var måske ikke natvægterstaten* man nu ville indføre, men venstrepolitikeren Anders Fog Rasmussen udtrykte det i en nyliberalistisk programerklæring der fik titlen: Fra maksimal- til minimalstat.

Hvad er magt?

Magt er evnen til at sætte sin vilje igennem eller nå sine mål ved at kontrollere, påtvinge, manipulere, overtale eller på anden måde øve indflydelse på andres adfærd, uanset om dette sker frivilligt eller ej.

Magt er også forbundet med viljen og evnen til at anvende fysisk tvang, hvis dette er nødvendigt for at sætte sin vilje igennem. Både bankrøveren og landets skatteminister bruger magt. Den første magtudøvelse er illegitim og kriminel, den anden legitim og bygget på vedtagne love.

*

I demokratiske samfund bliver de formelle magthavere, regeringen og parlamentet udskiftet, hvis der opstår et spændingsforhold mellem borgerne og magthaverne.

I diktaturer og totalitære stater foregår et magtskifte oftest som revolutioner med en total udskiftning af alle tidligere magthavere.

*

De formelle magtinstanser er kun en del af det samlede magtapparat, der kan beskrives som et netværk af magtrelationer, som ikke er særlig gennemskuelige.

Magtens mænd og kvinder er diskrete, og de fleste vil afvise at de har magt, fordi begrebet af de fleste opfattes negativt.

Den der ejer jord, produktionsmidler og kapital har magt i det moderne samfund.

Arbejdsgiverne har magt over sine medarbejdere. De har ret til at ”lede og fordele” arbejdet!

 

Hvorfor statsmagt

hobbeswwwThomas Hobbes, 1588-1679, engelsk filosof. Studerede i Oxford.Hvorfor bør den enkelte samfundsborger underkaste sig de fælles spilleregler: formelle love og uformelle moralske normer!

Da Thomas Hobbes i 1600tallet stillede sig selv det spørgsmål, var hans udgangspunkt, at mennesket er et selvisk væsen, som bør følge sine egne interesser, og kun hvis det er i alles egeninteresse, bør man underkaste sig fælles regler, som begrænser den naturlige selviskhed.

Hobbes mente også, at mennesket kunne leve under to vidt forskellige rammer: natur- og samfundstilstand.

*

En af Hobbes yngre kritikere, John Locke, mente også, at man kunne skelne mellem natur- og samfundstilstand. Men Locke havde et helt andet menneskesyn. Han mente at mennesker er forpligtet af en moralsk orden, som både fordrer, at det forfølger egne mål, og samtidig tillader andre at gøre det samme.

Naturtilstanden er ifølge Locke: ”en tilstand af perfekt frihed for mennesker til at bestemme deres handlinger og disponere over deres egen person”.

*
ThomasHobbes-lev5www
Thomas Hobbes betragtes af mange som grundlæggeren af moderne politisk filosofi. Hans filosofiske hovedværk “Leviathan” udkom i 1651.

Forskellen mellem Hobbes og Locke er ikke let at få øje på, men det er tilladelsen til at andre må forfølge deres egne mål, der er den afgørende forskel, fordi det kræver, at man giver plads til andre end sig selv. Men man kan ikke uden samtykke forlange, at mennesker afholder sig fra at krænke andres rettigheder. Det betyder, at den eneste stat, som uden videre er legitim, er en såkaldt natvægterstat, hvis rolle alene består i at afgøre stridigheder mellem statens borgere og at beskytte staten imod ydre fjender.

Der er meget langt fra Lockes natvægterstat til det moderne danske velfærdssamfund. Men man kan stadig møde folk der argumenterer for, at samfundet/staten ikke har ret til at tvinge den enkelte til at underkaste sig fællesskabets moralske projekter.

*

Hvem siger, at det er rimeligt at omfordele goderne mellem rige og fattige!
immanuel kant f.20101213-11Immanuel Kant, 1724-1804, tysk filosof.For den tyske filosof Immanuel Kant står mennesket med et ben i to meget forskellige verdener. På den ene side er mennesket et stykke natur. På den anden side et fornuftsvæsen, som kan tænke og handle ud fra ideer og principper. Derfor kan mennesket hæve sig over naturens verden, og udvikle en moral der betyder. At man sætter sig ud over sin natur!

testdinvidenLL

 

 

 

*