Det kommunale selvstyre

Det kommunale selvstyre. Kommunernes historie
De tilforordnede sørger for at valget afvikles korrekt. Foto: Rudersdal.dk

Allerede i 1842 fik Danmark de første kommuner. De skulle i begyndelsen bl.a. varetage fattigvæsen og retshåndhævelse.

Indtil 1970 var der 1098 danske kommuner. Det blev i flere omgange reduceret gennem sammenlægninger, bl.a fordi kommunerne skulle løse stadig større opgaver.
I 2007 blev antallet reduceret til 98. Også som en del af strukturreformen i 2007 blev de nu 14 amter (indtil 1970 25) nedlagt og erstattet af 5 regioner.

Det kommunale selvstyre. Kommunernes historie
Valgkamp er også hårdt arbejde, når der som her skal sættes valgplakater op. Foto: Lokallisten

 

grundlov1Med grundloven i 1849 blev det fastlagt, at kommunerne havde ret til selvstændigt at styre deres anliggender under statens tilsyn. Indholdet og omfanget af dette tilsyn skulle bestemmes ved lov. Mere stod der ikke, grundlovens bestemmelser var således meget overordnede.

Det kommunale selvstyre. Kommunernes historie
Klik for at forstørre grafikken.

Kommunalfuldmagten

Centralt i det kommunale selvstyre er kommunalfuldmagten. Det er en meget speciel ordning, som skal regulere de ulovbestemte og uskrevne regler.
Det er en selvfølge, at kommunerne skal følge de love folketinget vedtager angående landets kommuner. Det kan fx være regler om skolevæsen og ældrepleje. Men kommunerne har også mulighed for –  uden lovhjemmel – at påtage sig opgaver.
Hvis det er opgaver, der kan godkendes af statsforvaltningen kan der ske to ting: Enten indgår aktiviteten, som en uskreven regel i kommunalfuldmagten eller også beslutter folketinget efterfølgende at lovgive omkring den opgave, som en eller flere kommuner har igangsat. Det har været karakteristisk for udviklingen i det danske kommunestyre, at mange væsentlige kommunale opgaver er begyndt som initiativer uden lovgrundlag og senere fulgt op af lovgivning.

kommunalfuldmagten, kommunalfuldmagtsreglerne, de uskrevne regler om kommunernes opgaver. Kommunalfuldmagten er kommunalretlige grundsætninger om, hvad kommunerne må anvende deres midler til med henblik på at opfylde almene behov i lokalsamfundet. Decideret erhvervsvirksomhed må kommunerne ikke iværksætte, men man må gerne producere varer og serviceydelser der kan bruges i den almindelige drift. Kommunalfuldmagtens indhold er især fastlagt af kommunaltilsynet – det statslige tilsyn med kommunerne, hvis primære opgave er at sikre, at kommunerne overholder gældende regler for offentlige myndigheder.

Borgmesteren

Kommunalbestyrelsen vælger en formand – borgmester – for hele valgperioden, der er på 4 år. Borgmesteren indkalder til kommunalbestyrelsens møder, leder møderne og udsender dagsordensudkast, som de kommunale embedsmænd har udarbejdet i samarbejde en række fagudvalg.
Både borgmesteren og udvalgsformændene har stor indflydelse på de oplæg, der senere skal behandles og vedtages af kommunalbestyrelsen.

Det kommunale selvstyre. Kommunernes historie

Den kommunale økonomi

Kommunerne råder principielt selv over de midler, som man opkræver hos borgerne i form af skatter og modtager som statstilskud. Men  kommunerne skal selv finansiere sine opgaver, og samtidig fastsætter staten snævre regler for, hvor meget kommunerne må opkræve hos borgerne.
Statens reguleringen er sådan set enkel. Opkræver en kommune mere end tilladt beskærer staten sit tilskud tilsvarende.

Kommunernes økonomi er hvert år genstand for ofte dramatiske forhandlinger mellem Staten og Kommunernes Landsforening, der repræsenterer samtlige kommuner.


Læs om kommunernes historie


Sådan foregår et kommunalvalg

  1. De politiske partier og lister, skal hver aflevere en liste med de kandidater, de ønsker at stiller op til valget (kandidatlister).
  2. Nye partier og lister skal indsamle underskrifter fra stillere. Kandidatlisten skal være underskrevet af mindst 25 vælgere i kommunen.
    Rudersdal Lokallistes Kandidater 2017
  3. Valgbestyrelsen skal godkende kandidatlisterne og give dem en bogstavbetegnelse, som vil stå på stemmesedlen foran navnet på kandidatlisten.
  4. Listeforbund/valgforbund skal anmeldes til formanden for valgbestyrelsen, dvs. Borgmesteren.
  5. Kandidatlisterne offentliggøres så hurtigt som muligt, efter at valgbestyrelsen har godkendt dem.
  6. Kommunalvalg afholdes hvert fjerde år på den tredje tirsdag i november.
    På valgdagen kan vælgerne stemme på det valgsted, man hører til. Valgstederne har åbent kl. 8-20.
    I stemmelokalet er der valgstyrere og tilforordnede vælgere til stede, som er valgt af kommunalbestyrelsen til at holde øje med, at stemmeafgivningen går rigtigt for sig.
    Når valgstederne er lukket kl. 20, tæller de tilforordnede stemmerne op.
  7. Dagen efter valget er der fintælling. Her tælles alle stemmerne op igen, og personlige stemmer fordeles på de enkelte kandidater. Efter fintællingen ved man, hvem der er kommet i kommunalbestyrelsen.
  8. Kommunalbestyrelsen konstituerer sig på et særligt møde i december måned. Det betyder, at de vælger, hvem der skal være borgmester og 1. og 2. viceborgmester. De vælger også, hvem der skal være medlemmer af Økonomiudvalget og de stående udvalg, og hvem der skal være formænd for disse udvalg.
    Samtidig udpeger de kommunalbestyrelsens repræsentanter i en lang række råd og nævn.
    Borgmesteren bliver altså ikke valgt direkte af vælgerne.

 

  • Det kommunale selvstyrer forvaltes anderledes i København, Århus, Odense, Ålborg og på Frederiksberg.

 

Det var gratis, men frivillige bidrager er både nyttige og altid velkomne.