Da Danmark sammen med resten af verden trådte ind i det nye årtusinde havde riget kun haft en demokratisk styreform i lidt mere end 150 år.
Danmark havde haft fuld og almindelig valgret for både kvinder og mænd i 85 år, og velfærdssamfundet kunne fejre sin 67 års fødselsdag, hvis man regner vedtagelsen af socialminister Steinckes socialreform som starten på den danske velfærdsstat.

Perioden rummer mange historiske begivenheder. To verdenskrige og en lang række meget alvorlige og langvarige konflikter og samfundsændringer, som den franske revolution, den amerikanske borgerkrig, den russiske revolution, første verdenskrig, den spanske borgerkrig, den anden verdenskrig, Berlin-blokaden, den kinesiske revolution, Korea-krigen, Cubanske revolution, Vietnam-krigen, seksdageskrigen, den iranske revolution, krige i Afghanistan, på Balkan, i Tjetjenien og Irak.

*

Eifeltårnet blev bygget som vartegn for verdensudstillingen i Paris 1889.På verdensudstillingen i Paris i 1889 kunne man for første gang præsentere epokegørende opfindelser som: Fyldepennen, skrivemaskinen, støvsugeren, yalelåsen, tændstikker, gummistøvler, konservesdåsen, fonografen, grammofonen, fotografiapparatet og tandlægeboret! Dem der så de nye ting var imponerede. De var enige om, at der aldrig tidligere havde været så meget fart over den teknologiske udvikling!

Det har man ment generation efter generation lige siden nogle snedige folk – sådan ca. 20.000 år f.Kr. – opfandt en teknik, så de kunne male nogle dyr på væggen i en bjerghule i Sydfrankrig.

Der var også stor begejstring i Mesopotamien, da man 4.000 år f.Kr. opfandt hjulet.
Da James Watt i 1782 havde fremstillet den første dobbeltvirkende dampmaskine indvarslede det den industrielle tidsalder har historikerne siden fortalt os.

Men al ny viden bygger på tidligere tiders opdagelser – selvom man hyldede James Watt uden at Arkimedes, som allerede 250 år f.Kr. eksperimenterede med at udnytte dampens tryk, blev hædret.

Et kort strejftog i periodens opfindelser efterlader et imponerende billede.

Erobringen af verdensrummet kom først senere.Elektriciteten og telegrafen var allerede et overstået kapitel. Men den gasdrevne motor, dynamoen, det første telefonselskab, Edisons glødelampe, Daimler og Benz bilmotor, bilen, luftskibet, flyvemaskinen, elektronrør, radioen, raketvåben, den første datamaskine, atombomben, jetmotoren, transistoren, den første satellit, plastic, bemandet rumfart, det første rumfartøj til månen, udviklingen af den første mikroprocessor, gensplejsning, bredbåndsteknologi, robotfabrikker, lysledere… o.s.v. o.s.v. Alle disse ting blev selvfølgelig videreudviklet i perioden frem til årtusindskiftet.

*

Vi lever i dag med frygten for atomkrigens ragnarok. Miljøkatastrofer er snart hverdagskost i form af olieudslip og lækkede atomreaktorer. Rovdriften på naturens ressourcer, fra regnskoven til verdens olie og gasbeholdning er foruroligende. Det beskyttende ozonlag over jorden er beskadiget af drivhusgasser, storbyerne plages af trafikkaos, benzinos og smog. Forureningen vokser dag for dag og genteknologien udvikles med stormskridt, så vi snart kan skabe et dyr der er halv ko og halv gris. Computerteknologien har øget vores muligheder for at producere og distribuere utrolige mængder af informationer og stresse millioner af mennesker, som har svært ved at følge med den nye teknologi.

*

 

„ Det er en kold tid – som vi lever i“, synger Kim Larsen! Andre hilser udviklingen velkommen og mener nok, at menneskeheden kan styre uden om de farer teknologien rummer.

Det er vor tid – hvad enten vi vil det eller ej, og det er meget betegnende for udviklingstempoet, at den computer der styrede månerejsen i 1969 ikke havde større regnekraft end den „chip“, der i dag sidder i enhver mobiltelefon.

Alle disse begivenheder, teknologier og mange andre er nævnt i samfundsfag.com’s tidslinje, men vil ikke blive behandlet særskilt.

De nødvendige forudsætninger

Statistik – en raffineret form for løgn!Udsagnet dækker over det forhold, at man især indenfor politik ofte oplever, at politikkerne til enhver tid kan møde op med tal, som ”dokumenterer” netop deres argumenter og mål. Tal og statistikker skal altid behandles kritisk, også figuren der viser: ”Befolkningsudviklingen og udviklingen i arbejdsstyrken”. Figuren viser, at antallet af erhvervsaktive stiger langt mere end befolkningen. Men den siger ikke noget om, hvad de der nu er blevet erhvervsaktive lavede tidligere. Derfor kan figuren ikke umiddelbart sige noget om hvor meget produktionen er vokset. Hvis en hjemmegående kone tidligere dyrkede en køkkenhave, som forsynede hele familien med grøntsager, men nu tager arbejde på et slagteri, ja så bidrager hun til at arbejdsstyrken vokser, men hendes tidligere produktion er samtidig forsvundet. At konen er blevet erhvervsaktiv (på en anden måde) behøver derfor ikke betyde at familiens levevilkår forbedres – for nu skal man jo selv købe de nødvendige grøntsager! Værdien af det ”private” arbejde er der ikke tal på. Men man kan prøve at finde andre tal, som forøger forståelsen af den første figur.

Også i Danmark var der nogle nødvendige forudsætninger for industrialiseringen.

Der skulle være arbejdskraft til rådighed. Der skulle være investeringsvillige kapitalejere. Der skulle være den nødvendige infrastruktur og teknologi til rådighed, og så naturligvis efterspørgsel efter de varer, som nye industrivirksomheder kunne producere.

Befolkningsudviklingen

Der var lidt mere end 1,3 millioner indbyggere i Danmark da junigrundloven blev vedtaget. Ved årtusindskiftet var befolkningen vokset til 5,3 millioner.

Hvorfor blev befolkningen firedoblet på kun 150 år, og hvordan klarede samfundet at brødføde så mange mennesker?

 

 

Som det fremgår af figuren, så voksede den erhvervsaktive del af befolkningen procentmæssigt langt mere end folketallet. Der blev altså hele tiden flere og flere hænder i arbejde til at brødføde befolkningen.

Når man skal vurdere den produktion, som arbejdsstyrken – her en voksende arbejdsstyrke – skaber, så må det ske på et sammenligneligt grundlag. Det gør man ved at omregne de konkrete tal (løbende priser) for værdien af hvert års produktion.

Tallene omregnes ved at bruge Danmarks Statistiks prisberegner, der omsætter tallene til det samme index.

Figuren viser, at den samlede danske produktion frem mod årtusindskiftet bliver mere værd. Vi kan altså konstatere, at samtidig med at arbejdsstyrken vokser, så skabes der også en relativt større produktionsværdi.

Index Når man arbejder med index, så vælger man et bestemt år som basisår. Værdien af produktionen i basisåret sættes lig 100. Hvis man i basisåret får 100 kr. for et kilo kaffe men året efter får 125 kr. pr. kilo, så er prisen steget med 25 % og indekstallet er derfor vokset til 125. Men hvis f.eks. alle priser regnet i kroner pr. kilo, kroner pr. liter osv. bliver fordoblet, bliver de absolutte priser fordoblet, mens de relative priser forbliver uforandret. Produktionen er ikke blevet mere værd. Prisniveauet er ændret, mens de relative priser er konstante. Når man som i figuren omregner de løbende priser til 2004 priser, så er det den reelle værdistigning man når frem til.

 

 

Sætter vi den indekserede produktionsværdi overfor befolkningsvæksten, så er det nu slået fast, – selvom vi stadig ikke kender værdien af den produktion der falder bort når en person træder ind i arbejdsstyrken – at produktionsværdien siden Danmark fik sin første grundlov er vokset så meget, at der blev skabt basis for en betydelig forbedring af befolkningens levevilkår.

Der hvor produktionsværdien vokser markant i forhold til befolkningsudviklingen oplever Danmark også en meget stor velfærdsudvikling.

Fra land til by

Havde man ikke ophævet stavnsbåndet, så bondebefolkningen kunne flytte hen, hvor der var arbejde, ville der være udbrudt hungersnød blandt landbefolkningen. Landbruget kunne simpelthen ikke brødføde den voksende befolkning.

Samtidig kunne industrialiseringen ikke gennemføres, hvis der ikke blev tilført den nødvendige arbejdskraft.

Som det fremgår af grafen, så er den procentdel af den erhvervsaktive befolkning der arbejder i landbruget styrtdykket siden 1840.

I dag arbejder mindre end 5% af de erhvervsaktive i landbruget.

 

Men selvom arbejdsstyrken hele tiden blev mindre, betød effektiviseringen at den samlede produktion blev ved med at vokse. Først i begyndelsen af 1960’erne overhalede industrieksporten landbruget som det vigtigste eksporterhverv.

 

Mest betegnende for udviklingen er forholdet mellem de forskellige erhvervsgruppers bidrag til bruttofaktorindkomsten. Her har de primære erhverv for længst mistet en sikker førsteplads.
I dag bidrager de primære erhverv med mindre end 5% af bruttofaktorindkomsten.

Primære erhverv: De erhverv, der bearbejder naturen direkte: Landbrug, gartneri, fiskeri, pelsdyravl og råvareudvinding. Sekundære erhverv: De erhverv, der fortrinsvis forarbejder råvarer og halvfabrikata: Industri og håndværk, byggeri og anlæg samt forsyningsvirksomhed (energi og vand). Tertiære erhverv: Serviceerhverv som transport og anden kommunikation, handel, finansieringsvirksomhed, hotel og restauration, liberale erhverv og den offentlige service.

Bruttofaktorindkomsten Der tages udgangspunkt i den samlede værdi af produktionen. Dvs. privat og offentlig produktion undtagen hjemmegåendes arbejde og ”sort” arbejde. Denne værdi opgøres i markedspriser, dvs. indirekte skatter og told er lagt til priserne, mens subsidier (statstilskud) er trukket fra. Til brug i produktionen er anvendt forskellige rå- og hjælpestoffer, og værdien af disse skal trækkes fra den samlede produktions værdi for at komme frem til værditilvæksten. Værditilvæksten opgøres på forskellige måder, vigtigst her er bruttonationalproduktet (BNP) og bruttofaktorindkomsten (BFI).