Diskurs & Diskursanalyse

Formålet med at anvende diskursanalyse er at forstå, hvordan virkeligheden formuleres gennem sproget, og hvordan sproget bruges i bestræbelserne på at opnå magtpositioner i samfundet.

Processer omkring magt og politisk meningsdannelse kan undersøges på flere måder. Fx gennem diskursanalyse, som kan vise, hvordan man kan opnå magt ved at italesætte et fænomen på en bestemt måde. Hvis diskursen for indvandrere italesættes som et problem (kriminalitet), så er løsningen mere politi. Hvis diskursen for indvandrere italesættes som en løsning (mere nødvendig arbejdskraft), så gælder det om at få indvandrerne hurtigt ud på arbejdsmarkedet.
Man kan også arbejde med at finde nodalpunktet, ækvivalenskæder og hegemoni. (disse begreber beskrives nedenfor)

Diskurs

betyder foredrag, samtale, drøftelse. Men selvom fremmedordbogen stadig bruger den definition, så har ordet i den grad skiftet mening. Nu er der fokus på: diskurs, diskursanalyse, socialkonstruktivisme og det pudsige begreb – italesætte.

Diskurs er et begreb, der betegner den måde, vi taler om og forstår verden på. Det vil sige, at vores verdensforståelse er opbygget af sprog og ’fortællinger’, og derfor er vores forståelse konstrueret ved diskurser gennem en social interaktion; igennem samtaler, diskussioner, tv-udsendelse, youtubeklip, avisartikler og m.m.

Vi forventer, at en avis fx informere sere om den løbende samfundsdebat. Bladets journalister skal selv optræde neutralt og formidle informationer og synspunkter. Formidlingsværktøjet er sproget (evt. grafik og fotos), men sproget er ikke neutralt, men fuld af ord og fraser, der allerede rummer konnotationer – medbetydninger. Ordet hest kan fx have følgende medbetydninger: ganger, krikke eller øg.
Journalisterne skriver også ud fra forskellige diskurser, og især indenfor politik kæmper kilderne om hvilken sprogbrug der skal bruges om forskellige emner. Er palæstinenserne frihedskæmpere eller terrorister! Svaret på dette spørgsmål er med til at bestemmer de politiske handlemuligheder.

Politik

I politik er en dagsorden en liste over emner, som man på forhånd har aftalte at drøfte. Men så rækker klarheden ikke så meget længere, for alle de mange andre ting, der er en del af den politiske debat er enten uklare, vagt formuleret eller nogle gange uforståelige. Så lad os lige kigge nærmere på begreberne.

 Diskurs
Diskurs = Nogets betydning. Måder at opfatte og tale om forskellige forhold på. Man kan sige, at det er et bestemt tankesæt der omgiver emnet.
Hvis du har seks mennesker, der hver skal lave en lagkage, vil du få seks forskellige lagkager, altså seks diskurser eller måder at opfatte en lagkage på.
Man kan godt tale om en liberalistisk diskurs, en arbejderklassediskurs, en feministisk diskurs, en forretningsdiskurs, en islamisk diskurs osv.
Et velfærdssamfund kan fx. have mange forskellige betydninger.
Nodalpunkt: Nøgleord i en tekst der vælges som udgangspunkt for en diskursanalyse. Det kan fx være: ”fedme”, ”rygning”, ”sundhed”, ”flygtninge”.
 *
Ækvivalenskæde: En kæde af ord og udtryk der i en tekst samlet set giver nodalpunktet en betydning.
Nodalpunkt og ækvivalenskæde danner tilsammen en negativt ladet fedmediskurs.
Hvis nodalpunktet er ’fedme’ kan ækvivalenskæde fx være ’kropshad’, ’selvforskyldt’, ’skamme sig’, ’usund’,
’fede idiot’, ’et tabu i Danmark’, ’dum og doven’.
 Social konstruktion
Social konstruktion = Vi konstruerer løbende den sociale verden via vort sprog. Vi opfatter verden på en given måde og sætter ord på det. Den verbale beskrivelse i sproget er vor verden. Hvis vi fx hele tiden taler om konkurrencestaten, der skal modstå det økonomiske pres fra Kina, så er det vores Danmark, så er danske børn konkurrencestatens fodsoldater, der skal hurtigst muligt igennem uddannelsessystemet. Der er tale om sociale konstruktioner, fordi det er noget mennesker (sociale individer) gør.
 *
Magt= Disse diskurser og sociale konstruktioner udøver magt ved at sætte rammerne for, hvordan vi kan opfatte verden, hvilken viden der kategoriseres som sand, og hvilke muligheder og begrænsninger det skaber for, hvad vi kan gøre. Og magten tilhører en politisk og økonomisk elite. Hvordan bliver ord (diskurser) til magt?
Hvis du gerne vil have mere politik på gaderne, så gælder det blot om at skabe en diskurs, der beskriver stigende vold og kriminalitet. At der er flere indbrud behøver ikke være sandt!
Italesættes= Diskurser og sociale konstruktioner skabes gennem udtalelser, også kaldet italesættelser, som typisk er skriftlige eller mundtlige. Alle kæmper om ordet, i de store TV-debatter – kan man sige ghettoer, flygtningekrise, skattetryk, konkurrencestat eller ældrebyrde tilstrækkelig mange gange, så vinder man kampen om diskursen, også selvom de mange begreber ikke er ubetinget sande! Magthaverne vil ofte have held til at bestemme diskursen om, “hvordan samfundet ser ud”. Men der foregår en løbende kamp om diskursen. Lige så snart man udtaler sig om et eller andet “italesætter” man fænomenet.
Socialkonstruktivist
Socialkonstruktivist = en person der vil sige, at det kun er sandt at gud eksisterer eller at jorden er rund, så længe det italesættes som sandt.
Sandheden1 kan ændre sig på tværs af forskellige tider og steder.
Magtkampe mellem konkurrerende sandheder er et af de forhold, som socialkonstruktivismen og diskursanalysen forsøger at undersøge.I socialkonstruktionismen er holdninger og identitet ikke-stabile. Mennesket vil vedvarende modtage, bruge og medvirke til ændring af eksisterende diskurser i sit syn på verden og sig selv. Mennesket vil i høj grad gøre det i gruppesammenhænge.
Hegemoni: Herskende diskurs.
Diskursiv kamp med antagonismepar: I den samfundsmæssige debat foregår der en diskursiv kamp om hvilke ord, begreber og betegnelser der skal være de dominerende og dermed indgå i den herskende diskurs. Et oplagt eksempel er spørgsmålet om hvordan vi skal betegne personer der kommer til Danmark. Er de indvandrere, flygtninge, økonomiske migranter, asylansøgere, fremmede, nydanskere, perkere eller …?
Der findes ikke et neutralt ord, og dermed vil enhver betegnelse rumme nogle konnotationer – medbetydninger, der kan blive grundlag for politisk handling.
Flydende betegner: Plusord i ækvivalenskæden der i sig selv er tomt, og som først får sin reelle betydning i den konkrete ækvivalenskæde. Ordet er et alment accepteret positivt ord der kan knyttes til mange diskurser, fordi de erfaringsmæssigt virker i sig selv. Derfor kan konkurrerende diskurser indeholde den samme flydende betegner – deraf navnet. Ordet er samtidig tilpas abstrakt til at det let kan bruges i flere diskurser. Det kan være ord som frihed, ligestilling, demokrati, normal, anerkendt, retfærdig, lighed, sund, naturlig, vækst, forandring, hjælpsomhed, humanisme, tolerance.
Fx kan udtrykket ’frihed’ være en flydende betegner, men det er først når man er konkret og forklarer hvad man mener med frihed at begrebet får reel betydning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foucault5 Michel Foucault fransk filosof og idéhistoriker.
Diskursanalysen “grundlægger”

læs mere her
Diskursanalyse og socialkonstruktivisme

Disse arbejdsmåder består i at analysere, hvordan den samfundsmæssige virkelighed er italesat. Vi kan se et hus med det blotte øje, men vi kan jo ikke se de mange samfundsmæssige fænomener, som vi gerne vil undersøge og beskrive. Derfor gælder det om med ord at overbevise andre om, at den sociale virkelighed ser ud, som man siger, den ser ud.
Vi konstruerer altså løbende den sociale verden via vort sprog. Vi opfatter verden på en given måde og sætter ord på det. Den verbale beskrivelse i sproget er vor verden.

  • Danmark er et af verdens mest fredelige lande.
  • Assad og IS har gjort Syrien til et helvede, som millioner flygter fra.
  • Rusland undertrykker sine naboer.

Tre diskurser, som der er bred enighed om. Men det betyder ikke, at der er tale om tre ubestridelige sandheder.

*
Diskurs – et vanskeligt begreb behandlet på en alternativ måde.


Diskursanalyse går ud på at analysere diskurser, pille dem fra hinanden, vise hvordan de er sammensat og analysere sig frem til, hvilke magtinstanser og interesser der ligger bag en diskurser. Er samfundet grundlæggende præget af samarbejde (konsensus) eller konflikt? Er vi alle “i samme båd”, eller er der grundlæggende interessekonflikter.

Klimadebatten er som alle andre debatter præget af diskurser (bestemte opfattelser). En dominerende diskurs var i mange år, at det ikke var bevist, at den voksende forurening påvirkede klimaet (højst meget lidt), og derfor var det ikke et problem, man behøvede at tage sig så meget af.

Efter offentliggørelsen af FN’s klimapanels rapporter skiftede debatten karakter. Der kom en ændret diskurs, hvor det nu i højere grad blev set som uomtvisteligt, at der skulle gøres noget. Derfor dannedes der nye diskurser (nye opfattelser), fx om lavvækst- eller nulvækstdiskurser, der bygger på den opfattelse, at det ultimativt er den økonomiske vækst, der forårsager global opvarmning.

*
Konkurrencestatens forskellige diskurser belyst med eksempler fra den politiske debat.
Oftest vil der være flere diskurser om det samme fænomen eller begivenhed, og disse diskurser slås om at blive den herskende diskurs, den herskende verdensopfattelse. Anders Breivik – den norske terrorist, der i juli 2011 først foretog et terrorangreb imod regeringsbygninger i Oslo og derefter tog ud til Utøya og skød 69 unge socialdemokrater – havde sammen med andre ligesindede bygget en diskurs op om, at det norske socialdemokrati var skyld i indvandringen i Norge, og at begå en så voldsom terrorhandling forbandt han med en modstandskamp for fædrelandet Norge.

*

Han lånte værdier og tankesæt fra en diskurs – og var med sit manifest med til at opbygge selvsamme diskurs. Heldigvis kan langt de fleste udmærket se, at hans verdensopfattelse og -forståelse var forkert, og det skyldes, at der også eksisterer en anden diskurs. Men de to diskurser slås, og det betyder, at den måde vi opfatter verden på, ikke er givet på forhånd, men i teorien til en hver tid er til diskussion, og til en hver tid er under forandring.

kilde: http://gymdansk.weebly.com/diskursanalyse.html

Socialkonstruktivisme

vil sige, at vi konstruerer samfundet – den sociale virkelighed igennem sproget.

En social virkelighed eksisterer jo ikke i sig selv, som man i en vis forstand kan sige den fysiske virkelighed gør. Vi kan se et bord og føle det, men vi kan ikke se “et demokrati” eller føle det.

Måden vi taler om demokrati på og lavet regler for det, er altså med til at definere, hvad det er. Man kan forestille sig at nogle ville forsøge at stable en anden demokratidiskurs, en anden konstruktion af “demokrati”, på benene ved f.eks. at sige, at det “ikke er demokrati”, at man vælger nogle til at tage beslutninger for sig, men det er kun “demokrati”, hvis hver enkelt hele tiden konkret er med til at træffe beslutninger.

Måden at opfatte

Både sociale konstruktioner og diskurser kan beskrives som måder at opfatte og tale om forskellige forhold på. Disse sociale konstruktioner og diskurser udøver magt ved at sætte rammerne for, hvordan vi kan opfatte verden, hvilken viden der opfattes som sand, og hvilke muligheder og begrænsninger det skaber for, hvad vi kan gøre. Diskurser og sociale konstruktioner skabes gennem udtalelser, også kaldet italesættelser, som typisk er skriftlige eller mundtlige, men i princippet kan en statue, en bygning, en melodi eller et maleri også ses som en udtalelse.


 
En virkelighed eller flere virkeligheder

Udgangspunktet for socialkonstruktivismen og diskursanalysen, er tvivlen om der eksisterer én objektiv virkelighed, som er sand, og som vi derfor kan undersøge1. Det diskursanalysen og socialkonstruktivismen derfor kan- og ønsker at analyserer er ikke én men flere forskellige virkeligheder, der skabes igennem sproget. En række individueller opfattelser af, hvordan verden er!

 Magtkampe mellem konkurrerende sandheder er et af de forhold, som socialkonstruktivismen og diskursanalysen forsøger at undersøge. Hvis en bestemt konstruktion af sandheden etableres så stærkt, at andre konstruktioner får svært ved at komme til orde, anvendes begrebet hegemoni, som er en tilstand af dominans som ikke er fuldkommen, men stærk nok til at holde andre nede.

Politiske diskurser
  • Indenfor området politik findes der f.eks. 2 store diskurser, en liberalistisk og en socialistisk. De har forskellige grundlæggende værdier, med tilhørende ”yndlingsord”. Liberalisterne har ”frihed”, socialisterne ”fællesskab”. Men disse yndlingsord ligger ikke urokkeligt fast, fx taler socialister i dag mere og mere om frihed.
Hvad er virkeligheden
Virkeligheden er altid fortolket gennem sproget. Om en person, der udfører en bombesprængning, kaldes ”terrorist” eller ”frihedskæmper” er ikke lige meget. Den betegnelse vi vælger, påvirker vores opfattelse af personen og det der protesteres imod. Det er heller ikke ligegyldigt, om danske politikere betegner situationen i Irak som ”borgerkrig” eller ”uroligheder”. For det kan påvirke beslutningen om, hvorvidt de danske soldater skal forblive eller trækkes hjem.

 

 

Subjekt positioner og videnskabelige klassifikationer

En subjekt position defineres som en sproglig konstruktion af en rolle med særlige karakteristika, som mennesket kan udfylde eller praktisere f.eks. lærer, elev, mand, kvinde, barn, sindssyg, læge, bager, homoseksuel eller chef. Magten fungerer igennem, at diskurser skaber de rettigheder, pligter, forventninger og handlinger vi og andre finder selvfølgelige i forhold til forskellige subjekt positioner. At være homoseksuel, elev eller kvinde opfattes altså ikke som naturgivne kategorier, som man er, men som kategorier man kun kan være, hvis de bliver konstrueret i diskursen.

Magtfulde positioner

I nogle kulturer findes der forskellige positioner, der er konstrueret med en særlig magt til at italesætte sandheden f.eks. en iman eller paven. I den vestlige verden tillægges subjekt positionen forsker/ekspert en afgørende rolle i forhold til at fremlægge videnskabelige klassifikationer6 og dermed sandheden om verden. Her er subjekt positionerne og de videnskabelige klassifikationer ikke en objektiv sandhed, men blot en blandt mange måder at skabe virkeligheden på.
En patient der accepterer en psykiaters diagnose som sindssyg, er et eksempel på, når magten fungerer mest effektivt.7 Her er personen aktivt med til at reproducere den sandhed psykiateren italesætter. Denne konstruktion af sandheden giver både begrænsninger, f.eks. mulig tvangsindlæggelse eller tvangsmedicinering, og økonomiske privilegier, f.x førtids- eller invalidepension.

Definitioner

Virkelighed: En social konstruktion. For diskursanalytikere og socialkonstruktivister er det umuligt at afgøre hvorvidt der eksisterer én objektiv virkelighed udenfor diskurserne. Alternativt taler de om hvordan forskellige virkeligheder konstrueres. Viden: En social konstruktion.
Sandhed: En social konstruktion. For diskursanalytikere og socialkonstruktivister ændrer sandhed sig på tværs af forskellige tider og steder afhængigt af, hvad der konstrueres som sandt. Italesættelse: En udtalelse. Italesættelser konstruerer viden og sandhed. Ofte er italesættelser skriftlige eller mundtlige, men det dækker også over andet som statuer, bygninger, melodier eller malerier.
Social konstruktion: En socialt skabt opfattelse. Diskurs: Forskellige udtalelser der har det tilfælles at de anvender de samme begreber, temaer og sammenhænge og derigennem konstruerer en særlig viden og sandhed.
Magt: De konsekvenser forskellige diskurser eller konstruktioner får for vores muligheder for at opfatte verden og handle. Hegemoni: Tilstand af dominans, der ikke er fuldkommen, men stærk nok til at holde andre nede.
Videnskabelig klassifikation: En konstruktion der i vores samfund tilskrives særlig magt i forhold til at definere sandheden. Subjekt position: Sproglig konstruktion af en rolle med særlige kendetegn som mennesket kan indtage og som skaber specifikke magtrelationer.
Objektivering: En klassifikation, en social konstruktion. Subjektivering: At underkaste sig en objektivering, også kaldet social konstruktion eller klassifikation.

kilde: Joachim Ohrt Fehler 29/9 – 2010.
www.joachim.fehler.dk

Diskursanalyse — DK    forfatterens hjemmeside
Video Hvad er diskursanalyse – for journalister
Video —  Handout Hvordan laver man diskursanalyse – for journalister
Video Et eksempel på, hvordan man kan lave diskursanalyse

 

Diskursanalyse — DK    det samme på youtube hvis hjemmesiden har ændret indhold

Video Hvad er diskursanalyse – for journalister
VideoHandout Hvordan laver man diskursanalyse – for journalister
Video Et eksempel på, hvordan man kan lave diskursanalyse

 


 

Diskursanalyse

praktisk vejledning

Analysen består af tre dele:

  • En systematisk, sproglig analyse af teksten med fokus på brug af bl.a. modsætningspar og identitetsmarkører (fx vi over for dem)
  • En sammenlignende analyse af teksten
  • En undersøgelse af, hvordan diskurserne indgår i den sociale orden, dvs. i magtforhold i samfundet.

I en diskursanalyse stilles der spørgsmål som:

Hvilke diskurser er i spil i fx en debat?
Kæmpes der om definitionen af centrale begreber?
Bruger parterne identitetsmarkører, indforståede sandheder eller modsætninger?
Er der en dominerende diskurs?
Hvornår er diskursen opstået, og hvordan forandres den gennem tiden?

Metoden kræver baggrundsviden om historiske, sociale og politiske forhold på det tidspunkt, hvor teksterne er skrevet.

Kilde:  http://at.systime.dk

 

Sproget er ikke uskyldigt

Det er sjældent sådan, at sprog bare overfører informationer neutralt fra en afsender til en modtager; det rummer også vurderinger og holdninger til de ting der omtales.
Sprog præger vores tænkning, skaber mening, identiteter og sociale relationer. Sprog er forbundet med magt: Der er diskurser, der er dominerende i forståelse af fx samfundsmæssige spørgsmål, og der er diskurser der fremlægges som alternativer til de dominerende forståelser.

Støt vore soldater står der bag på mange biler. For en diskursanalyse er dette ikke alene en enkel uskyldig opfordring, men etablerer en bestemt italesættelse af et politisk område. Det etablerer en slags national diskurs: Ordet vore implicerer et nationalt fællesskab, som omfatter dig og mig, og som vi ikke kan undslippe og som nogle af os kæmper for med livet som indsats – og derfor skal vi støtte vore soldater. Hermed er der givet betydning og forståelse til et vigtigt politisk område, nemlig hele den danske miltære tilstedeværelse i Afghanistan. Og andre måder at nærme sig dette felt er dermed indirekte erklæret for mindre gyldige ved at være ikke-danske.

*

Hvis man tilsvarende kalder indvandrere og asylsøgere der kommer til Danmark, for de fremmede og taler om udlændingepolitik i stedet for fx integrationspolitik, har man lagt en ramme for samtalen om disse emner. De fremmede bliver modsætning til danskere og dermed et begreb om danskhed.

Man kan tale om ghetto-områder eller fattige boligkvarterer, og man kan tale om cafépenge eller SU til 18-årige – osv.

Det drejer sig om definitionsmagt; dvs. pointen er, at disse diskurser sætter en ramme for forståelse og dermed udgør et grundlag for politisk handlen.

Romaer eller sigøjnere er en befolkningsgruppe som i årtier har været defineret som kriminelle, bedrageriske og udanske.
Deres børn er dem, som vores børn ikke må lege med.

Den praktiske diskursanalyse spørger overordnet på denne måde i forhold til en tekst:
  • Hvad tales der om?
  • Hvordan tales der?
  • Hvilke hovedsynspunkter, ligheder og forskelle, modsætninger og ikke mindst vurderinger er der tilknyttet?
  • Etableres der et ”os” og et ”dem”?
  • Hvilken samlet forståelse fremlægges?
  • Hvilken politisk handling gives der grundlag for?

Kilde og inspiration:  https://metoderidansk.systime.dk


 

Faircloughs tredimensionelle model

Norman Faircloughs diskursteori lægger særligt vægt på samspillet mellem diskurser og den samfundsmæssige kontekst. Han er inspireret af marxismen. Modellen er anvendelig som konkret analyseredskab når man skal analysere en given tekst og dens anvendelse af diskurs(er).

Norman-Faircloughs-MODEL

Tekst: Den konkrete tekst der analyseres. Hvordan er den udformet. Vi kan inddrage elementer fra diskursanalyse og argumentationsanalyse til at påvise den diskursive praksis teksten er gennemstrømmet af.

Diskursiv praksis: Vi ser på den tekst der er produceret. Her er det vigtigt at kigge på hvilken genre den pågældende artikel tilhører: er det en nyhedsartikel, et interview, en baggrundsartikel, en leder, en reklame, en rubrik eller andet? Det er vigtigt at fastslå genren idet den enkelte genre sætter nogle rammer for hvad skribenten kan skrive. Samtidig har læseren nogle genreforventninger som er medvirkende til at skabe den enkelte artikels betydning. Fx rummer en leder holdninger hvilket vil afspejle sig i en holdningspræget sprogbrug. En baggrundsartikel vil have et mere neutralt og beskrivende sprog der ikke vil rumme ord og formuleringer man vil møde i en sensationspræget nyhedsartikel.

Undersøgelse

Endvidere undersøger vi de eksisterende diskurser teksten formidler/ italesætter. Vi undersøger altså hvordan teksten trækker på allerede eksisterende diskurser. Og vi ser på forholdet mellem den producerede tekst og den modtagelse den får og hvordan den fortolkes og forstås af modtagerne.

Social praksis: En tekst er altid en del af en større kontekst. Denne kontekst er bl.a. det samfund og den tid (historie) teksten er en del af. Det vil sige at en given diskurs påvirkes af politiske kræfter og af samfundsmæssige kræfter i bred forstand. Diskursive praksisser kan være med til at konstruere den måde vi ser og oplever verden på (verdensbilleder). Og diskurserne kan skabe sociale relationer og magtrelationer. Diskurser kan være med til at påvirke verden og dermed være med til at skabe nye former for politik. Når man fx i dansk politik taler om ’ældrebyrde’, skaber man en negativ diskurs, der signalerer at ældre
mennesker er et problem, og det åbner så for at man kan skære på ældreområdet.

Ifølge Fairclough er der en stadig vekselvirkning mellem diskurser og den sociale verden. Holdninger, tanker og identiteter konstitueres socialt og er samtidig konstituerende for det sociale (jf. Faircloughs sociale praksis).

 

Kilder og inspirarion:

DISKURSANALYSEAF AVISARTIKLER

Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld

ideologier og diskurser: Kjeld Mazanti Sørensen.  Columbus 2014

Wikipedia

1) Denne kritik af hvorvidt der eksisterer én virkelighed kaldes antirealisme.

2) Ikke at udtale sig om hvordan virkeligheden er kaldes at være ontologisk stum. Ontologi (oldgræsk): Læren om de værende.
3) Troen på at viden er historisk og kulturel specifik og på den måde forandres på tværs af tid og sted kaldes kulturrelativisme.
4) Denne afvisning af individet med en grundlæggende essens eller personlighed kaldes for antiessentialisme og omtales ofte som
subjektets død.
5) Kategoriserer: Synonymt med konstruktion, klassifikation og ordet objektivering som mange diskursanalytikere anvender.
6) Også kaldet en videnskabelig objektivering eller videnskabelig konstruktion.
7) At underkaste sig en klassifikation, også kaldet objektivering eller social konstruktion, kaldes af mange diskursanalytikere for subjektivering.