Et øjebliks tanker

Idealisme eller materialisme

taenkendemandI samfundsvidenskaberne – og den familie hører samfundsfag til – er man slet ikke enige om, hvordan man skal forklare de begivenheder og sociologiske forhold, som man beskriver.

Det er let nok at fortælle, at Christian 4. (1577-1648) i 1611 erklærede Sverige krig, og at Danmark efter Kalmarkrigen (1611-13) ved fredsafslutningen i Knærød 1613 opnåede nogle økonomiske fordele.

• Men hvorfor gik den danske konge i krig?

Vi kan sagtens finde historiske kilder der fortæller, at det drejede sig om at stoppe Sveriges ekspansion. Men skal historikerne fremlægge en dybere og mere udførlig forklaring, så er de ikke enige om hvilke metoder, der skal anvendes.

Historikere der hylder den idealistiske historieopfattelse lægger vægt på, at Christian den IV havde personlige ambitioner, og derfor gerne ville herske over et rige, der var meget større end det han havde arvet.
Hans behov for at markere sig som en stor konge kan også aflæses af de mange bygningsværker han lod opføre, ville den idealistiske historiker også fremføre som et argument.

*

Den materialistiske historiker afviser ikke, at Christian den IV havde personlige ambitioner, men det er ikke den væsentligste forklaring på kongens deltagelse i de mange krige eller opførelsen af de mange bygningsværker. Christian 4 er bare »redskabet«. Det afgørende er, siger materialisterne, nogle samfundsmæssige forhold.

• Et land går i krig, når man er »nødt« til det – f.eks. fordi befolkningen er vokset så meget, at der ikke mere er plads til den inden for landets egne grænser.

• Et land går i krig, når man har brug for råstoffer – som ikke kan skaffes uden at erobre det landområde, hvor de findes.

• Et land går i krig, når et andet land truer med at angribe eller forsøger at udvide sit territorium, så man på lidt længere sigt bliver stærke nok til også at angribe nabolandet.

Christian den IV’s mange bygningsværker vil de materialistiske historikere forklare som et udtryk for Danmarks økonomiske udvikling. De er et udtryk for, at man nu har arbejdskraft og ressourcer der muliggør, at man også skaber et fysisk udtryk for landets velstand.

Det kan være svært at vælge, om man skal fæste lid til enten den idealistiske eller den materialistiske historieopfattelse, men den sidste rammer nu nok tættest på sandheden.

Den tyske forfatter Bertolt Brecht (1898-1956) har beskrevet konflikten mellem idealisme og materialisme i et digt, hvor han spørger:

» Hvem byggede pyramiderne?
Var det Farao,
eller de 100.000 slaver?«

Idealisten vil forklare pyramidebyggeriet som en konsekvens af Farao’s ønske om at sætte sig et mindesmærke. Materialisten vil sige, at pyramiderne blev bygget, fordi slaverne kunne udføre arbejdet.

Vælger vi et eksempel fra vores egen tid kunne spørgsmålet lyde: Hvorfor fik vi Irak-krigen?

Hvorfor?

 

Ideologier

• Enhver er sin egen lykkes smed!
Det gælder om at udnytte sine medfødte egenskaber bedst muligt, så vil man i konkurrence med andre opnå de livsbetingelser, som svarer til ens evner.

Alle mennesker har nogle grundlæggende ideer om tilværelsen. Det er disse ideer der præger vores holdninger til andre mennesker og vores opfattelse af, hvordan samfundet bør indrettes. Når man samler en række grundlæggende anskuelser, tanker og ideer, som omfatter væsentlige forhold omkring menneskers liv og levevilkår, så kaldes dette tankesæt en ideologi.
At „enhver er sin egen lykkes smed“, er en meget forenklet fremstilling af den liberalistiske ideologi.

Målet for et samfund er, at enhver skal yde efter evne og nyde efter behov.
Samfundet skal være et fællesskab, der præges af frihed, lighed og broderskab, og statens rolle er at sikre, at alle får et godt liv.

Ovenstående er en anden, lige så kort og forenklet, fremstilling af den kommunistiske ideologi.

Hvor kommer ideologierne fra?

Vi lever i en tid, hvor alt forandrer sig hurtigere end nogensinde tidligere. Det gælder også de ideer eller ideologier, som samfundet bygger på.(At alting forandres hurtigere end nogen sinde før har masser af generationer før vores også oplevet. Det er slet ikke så enestående.)
Somme tider ændres ideerne så hurtigt, at vi ikke får tid til grundigt at afprøve de nye tanker. De nye ideer, som politikerne præsenterer os for hænger bare i luften. Men dur de til noget? Hvad er formålet? Hvad er den historiske baggrund?

• Hvorfor er velfærdssamfundet ikke mere så populært?
• Hvad forstår man i øvrigt ved et velfærdssamfund?
• Er privatisering en ny og genial idé, eller blev systemet opfundet for længe siden?
• Hvad er demokrati – en naturlov eller et politisk system – som kun kan fungere i nogle bestemte lande?


Selvom alle kender ordene – velfærdssamfund, privatisering og demokrati, så bliver der stadig færre der helt præcist kan forklare, hvad det er. En af årsagerne er måske, at de tre begreber bliver taget som en selvfølge, noget der bare er der. En anden årsag er, at stadig færre interesserer sig for den historiske baggrund for det liv, som de lever lige nu.
Det er et problem, for den der ikke kender historien forstår heller ikke rigtig den tid, han lever i.
Det var det Kirkegaard tænkte på, da han sagde:

Livet forstås baglæns, men må leves forlæns.

Du tror måske, at du sagtens kan leve med det stadigt voksende tilbud af nye ideer uden at fordybe dig i den historiske baggrund! Du har det måske fint med at få serveret en masse hurtige nyheder og overfladiske fremstillinger af din og andres virkelighed!
Men du risikerer at miste overblikket og den dybere indsigt, og det betyder, at du får svært ved at påvirke din egen tilværelse.
I fremtiden vil de, der har alle informationerne, også de historiske, få magten over vores fælles samfund.

Det der adskiller mennesker fra dyr er evnen til at tænke, tale, huske, analysere, opsamle og ikke mindst videregive erfaringer fra generation til generation. Det mener vi mennesker i det mindste. Hvem ved, måske kan selv det mest primitive dyr det samme. Men mennesker har, siden vi som en særlig dyreart skilte os ud fra andre arter, i hvert fald brugt de særlige evner vi har. Derfor har der også altid eksisteret ideologier eller noget man troede på som fast og uforanderligt. En religion, der – som nogle fortolker Islam – bruges til at styre samfundslivet og det politiske liv kan godt sidestilles med en ideologi. I stadig flere Islamiske lande, har man indført sharia lovgivning, der 100% skal efterleve koranens forskrifter.

Historien er vigtig

„ Den der ikke kender historien, forstår heller ikke rigtig den tid, han lever i.“

Et sådant udsagn kalder man ofte for en påstand. Det er noget man siger eller skriver, uden at kunne bevise, at det er sandt. Man kan nemlig slet ikke på traditionel facon bevise, at en påstand eller ideologi er sand.

„ Vores demokratiske system ødelægger tilværelsen for alle landets borgere!“

Forestil dig, at du hørte en politiker fremsætte denne påstand – og det sker faktisk – hvordan skal du så afgøre, om der var tale om en helt ny og rigtig idé, eller om påstanden er usand?

Ja, den eneste måde at måle påstandens værdi er ved at tage historien til hjælp.
Historien er vores registrering af mange slægtleds erfaringer og beskrivelser af tidligere generationers liv. Ved at bruge historien kan vi derfor afprøve en påstand ved at opstille en række spørgsmål og søge svarene i historien.

• Har andre fremsat lignende påstande? 
• Hvis ja – blev ideen realiseret? 
• Hvilke konsekvenser fik det?

*

I dette tilfælde er det nemt at afvise påstanden om, at demokratiet ødelægger vores tilværelse. Historien fortæller os, at Adolf Hitler afskaffede demokratiet i Tyskland og førte hele verden ud i Anden Verdenskrig.
Vi ved, at Josef Stalin knægtede den del af Sovjetunionens befolkning, der ikke kunne acceptere hans diktatur, med fangelejre og massemord.
Vi ved at demokratiet i nyere tid blev sat ud af kraft bl.a. i Chile, Sydafrika, Kina, Panama, Nord Korea, Filippinerne, Argentina, Afghanistan, Jugoslavien, Albanien, Uganda, Iran og Irak. Listen er endnu længere. Men vi ved også fra historien, at afskaffelse af demokratiet altid betyder undertrykkelse, nød og elendighed for de mennesker, som ikke bifalder diktaturet.

Påstanden – ”Vores demokratiske system ødelægger tilværelsen for alle landets borgere” – er altså usand! Det er afskaffelsen af demokratiet, der skaber menneskelige katastrofer.

Men forestil dig, at du midt i nyhedsstrømmen, midt i de endeløse tilbud om underholdning glemmer din egen historie. Forestil dig, at dit liv er fyldt til bristepunktet med arbejde og karriereræs – så du ikke orker også at sætte dig ind i de nye ideers historiske baggrund – så bliver påstanden: „At den der ikke kender historien ikke kender den tid han lever i“ pludselig sand.

*

Så bliver du et let offer for nye ideer. Blot de iscenesættes og markedsføres lige så professionelt som Paradise Hotel og reklamer for vaskepulver.

At forestille sig bred folkelig tilslutning til at afskaffe demokratiet er måske for grotesk? Men det er sket fortæller historien!
Men hvad så med at afskaffe fagforeningerne, de offentlige sygehuse, folkeskolerne, privatisere bibliotekerne, den kollektive trafik, daginstitutionerne og universiteterne. Man kunne også droppe den statslige miljøkontrol, indføre fælles sprog og fælles mønt i EU, løse energiproblemerne ved at opføre 5 atomkraftværker eller..! Nogle af disse ideer er måske ikke så tossede! Andre måske direkte ødelæggende for din tilværelse!

Hvilke ideer der kan bruges er et politisk valg. Men før vi vælger, må vi kende den historiske baggrund.

 

Jesus

jesus2Jesus fra Nazaret – mennesket – har formentlig været en karismatisk vandreprædikant med et profetisk budskab om Guds rige.

Jesus forkyndelse fandt udtryk i en række fyndige udsagn, i lignelser samt i hans omgang med mennesker, ofte fra de laveste samfundsklasser.
Jesus mor hed Maria, hans far Josef, som fm. var romersk  soldat. Han havde også søskende.

Måske udgik Jesus fra kredsen omkring Johannes Døberen, en anden historisk skikkelse, hvis dåb han i hvert fald underkastede sig.
I løbet af sit virke samlede Jesus en skare disciple, som også omfattede kvinder.
Efter en tid at have virket i Galilæa drog han til påskefest i Jerusalem, hvor han optrådte på en måde, så han kom i konflikt med de etablerede religiøse partier. Konflikten kulminerede, da han blev taget til fange af den jødiske øvrighed.

*

Begrebet Gud eller Messias var allerede kendt på Jesus tid, men ikke forbundet med en bestemt religion eller forestilling.
At den kristne kirke senere skabte det dogme, at Jesus (mennesket) var en guddom, der sammen med Gud Fader og Helligånden udgjorde en treenighed skal forstås historisk. Men alligevel er det sandsynligt, at Jesus under synedrieforhøret ikke har afvist, at han var messias. For ham betød det, at hans gerning var det sande udtryk for Guds vilje.
Denne ”tilståelse” blev skæbnesvanger. Den jødiske øvrighed dømte Jesus for ”gudsbespottelse” og overgav ham til den romerske besættelsesmagt, der henrettede ham ved korsfæstelse.

*

Jesus skrev ikke selv noget om sit liv. De kilder, der er overleveret, er skabt af den menighed, der dannede sig efter Jesus død og bekendte sig til ham som den opstandne frelser.
Det er religiøse dokumenter, der skulle forkynde eller retfærdiggøre den kristne tro.
Man kan også betragte kilderne som historiske. I så fald oplyser de om de tidligste kristne menigheders religiøse bearbejdelse af overleveringerne om Jesus.

Mennesket Jesus blev født et sted mellem år 7 f.kr. og år 7e.kr. Altså 7 år før eller 7 år efter det år 1, som ellers regnes for hans fødselsår.
Jesus var omkring 30 år, da han trådte frem som forkynder. Der er også usikkerhed om hvor længe Jesus virkede. Men han var aktiv et sted mellem et og tre år.
Også tidspunktet for hans død er usikkert. Men han døde med sikkerhed under Pontius Pilatus, der var romersk statholder i Judæa i årene 26-36.

 

DOKUMENTATION