Etik

 ”Du må aldrig alene bruge det andet menneske som middel”.

Så kortfattet kan den tyske filosof Immanuel Kants (1724-1804) tanker om etik opsummeres.

Bruger du alene et andet menneske som middel, fx kun for at opnå noget for dig selv, så handler du ifølge Kant uetisk.
Begrebet etik kan godt sidestilles med moral, og der er altid et etisk element i ethvert samspil mellem mennesker. Men etik er ikke lovregler.
Nogle filosoffer har fokuseret på følelser, først og fremmest en fællesmenneskelig sympatifølelse. Kant fokuserer på en universelt gyldig pligt – du må ikke bruge/misbruge andre…, en ”pligt” som er så entydig, at den kunne gøres til en lov!

I nyere tid har den danske filosof K. E. Løgstrup  defineret fundamentet i menneskelivet som en række i sig selv gode livsmuligheder, som han kalder de suveræne eller spontane livsytringer. Det drejer sig bl.a. om kærlighed, tillid, oprigtighed, der ifølge Løgstrup er bærende i samværet mellem mennesker.

Som mennesker er vi gensidigt afhængige, derfor har vi brug for etik og moral. Det er den erkendelse, som gennem alle tider har fået mennesker til at formulere både skrevne og uskrevnes etiske principper.

b-detektiv2red4www
Medierne holder hele tiden øje med, at presseetikken ikke overtrædes.

 

Ikke helt frivilligt

Et samfunds etik ikke er en del af lovgivningen. Men der kan alligevel sagtens eksistere etiske eller moralske regler, som de fleste frivilligt følger.
Somme tider sker det måske ikke helt frivilligt, men som konsekvens af et normpres fra omgivelserne.
Hvis de etiske regler overtrædes, så kan den alvorligste sanktion være udelukkelse fra fællesskabet. 

Etikken i de danske medier

Mediernes samfundsmæssige rolle, som den 4. statsmagt* er beskyttet, af den grundlovssikrede ytringsfrihed. Men ”friheden” er ikke ubegrænset. Det er ikke tilladt at krænke borgernes privatliv, at fremsætte injurier* eller racistiske udtalelser.

Men medierne behøver ikke opføre sig etisk korrekt. Det gør de heller ikke – men for alle kommercielle medier gælder det, at man ikke ønsker at overskride læsernes, lytternes eller seernes etiske værdier.

For Danmarks Radio og delvis TV2 eksisterer der public service* forpligtelser, som også definerer nogle medie-etiske principper.

Nogle medier har lavet deres egne etiske retningslinjer, mens andre har valgt at holde sig til reglerne for god presseskik* og medieansvarsloven*.


http://www.cfje.dk/

– Center for journalistisk kompetenceudvikling og efteruddannelse har undersøgt 50 mediers politik på det etiske område.

Følgende medier havde i 2007 nedfældet deres egne offentligt tilgængelige etiske retningslinjer:

 

Berlingske Tidende
Berlingske Nyhedsmagasin
Danmarks Radios programetik
Danmarks Radios leverandøretik (Etiske regler, som eksterne produktionsselskaber skal følge)
Fyens Stiftstidende
Jyllands-Posten
Mandag Morgen
Politiken
Vejle Amts Folkeblad

Følgende medier svarede i 2007, at de havde etiske retningslinjer i støbeskeen:

Nordjyske Medier
TV2

Ritzau (telegrambureau red.) oplyste, at man havde retningslinjer som ikke er offentligt tilgængelige.

 

Følgende medier havde ikke nedfældet etiske retningslinjer, som var offentligt tilgængelige. Men flere tilkendegav, at de havde uskrevne regler:

Billedbladet
Børn og Unge
Børsen
Dansk Presse
Danske Fysioterapeuter
Danske Kommuner
DJØF-bladet
Erhvervsbladet
Femina
Frederiksborgs Amts Avis
HK bladene
Horsens Folkeblad
Information
Ingeniøren
Journalisten
Jydske Vestkysten
Magisterbladet
Sjællandske Medier
Skive Folkeblad
Socialrådgiveren
Sygeplejersken
Ud og Se

  • Nogle har slet ingen. Andre er ved at få dem. Og mange ved slet ikke, at de har dem. Der er meget stor forskel på etiske regler på journalistiske arbejdspladser i Danmark.
Politikens journalistik og etik

Politiken er uafhængig af politiske partier, organisationer, økonomiske interesser, grupperinger og enkeltpersoners indflydelse. Denne uafhængighed er en forudsætning for Politikens redaktionelle troværdighed. I det følgende er reglerne for Politikens journalistik og etik skrevet ned. Men ingen skrevne regler kan dække alle forhold, og undtagelser kan forekomme. Journalistik og etik er i øvrigt begreber, som til stadighed vil være til diskussion på redaktionen. Blandt andet på redaktionsmøder og avisens interne efterkritik. Denne debat vil med jævne mellemrum medføre justeringer af dette papir.

Journalistik

Politikens journalistik skal være kritisk, saglig, korrekt og fair. Og Politiken viser i sin journalistik respekt for menneskers privatliv, race, nationalitet, religion og livssyn. Journalisten skal gå til opgaven med åbenhed og uden fordomme. Journalisten skal forholde sig kritisk til alle kilders motiver. Sympati for eller antipati mod en given sag/person eller løfte om solohistorier og andre redaktionelle fordele må ikke sætte den journalistiske hæderlighed, fairness og væsentlighed ud af kraft eller fordreje vinkling, sprogbrug, billedvalg og placering.

Oplysninger skal være korrekte og skal derfor efterprøves. Overskrifter, underrubrikker, henvisningstekster og spisesedler skal have dækning i artiklen. Det skal i artiklerne klart fremgå, hvad der er faktuelle oplysninger, og hvad der er citater.

Begge/alle parter i en sag skal så vidt muligt komme til orde. Den kritiserede parts synspunkter må ikke gemmes til sidst, men skal fremgå fra begyndelsen af artiklen og/eller i underrubrikken. Redaktionen skal gøre, hvad der er muligt for at sikre sig den kritiserede parts synspunkter. Hvis det ikke lykkes, skal det fremgå, at den kritiserede part ikke er hørt og hvorfor. Det gælder også, hvis den kritiserede part ikke vil udtale sig.

Oplysninger, som kan krænke privatlivets fred, skal undgås. Undtaget er tilfælde, hvor væsentlig offentlig interesse vejer tungere end beskyttelse af den enkeltes privatliv. Politiken offentliggør ikke navne på omkomne eller savnede personer uden at have vished for, at de nærmeste pårørende er underrettet… 

Forhold til kilderne

Det er Politikens journalisters ansvar at sikre, at det er klart for deres kilder, hvordan journalisterne bruger kildernes oplysninger og udtalelser. Personer med ‘gyldne kæder’, som i kraft af deres stilling eller offentlige virke er ansvarlige over for offentligheden, citeres som hovedregel altid for deres udtalelser.

Politiken viser særligt hensyn til personer, som ikke kan forventes at være klar over konsekvenserne af deres udtalelser, og misbruger ikke deres følelser, uvidenhed eller svigtende dømmekraft.

Politiken betaler ikke for oplysninger og udsagn fra eller interview med kilder.

Politiken bruger som hovedregel kilder, der står frem. Unavngivne kilder mindsker troværdigheden. Men som andre medier er Politiken af og til afhængig af kilder, der ønsker at optræde anonymt…  

Billeder

Politiken bringer ikke manipulerede billeder. Det vil sige fotos, der bevidst er ændret, så de foregiver at vise noget, der ikke har fundet sted.

Grafisk bearbejdede billeder og fotokollager kan, hvis det er velbegrundet, anvendes, men det skal i så fald klart markeres i billedteksten, at der er tale om en bearbejdning.

Det er tilladt at fotografere personer, der befinder sig på et frit tilgængeligt sted. For eksempel større menneskemængder til en fodboldkamp eller en demonstration. Men ved nærbilleder har folk ret til at sige nej til at komme i avisen.

Politiken er omfattet af medieansvarsloven og tilslutter sig derfor de vejledende presseetiske regler.

Tvivlsspørgsmål afgøres af chefredaktionen.
København 15. januar 2007

(”Politikens journalistik og etik” er stærkt forkortet)