EU hvorhen

En video fra Folketingets EU information, som trækker de store linier op til i dag og perspektiverer spørgsmålet – EU hvorhen! 

Samarbejde JA.
Dominans NEJ.
EU’s medlemslande vil gerne samarbejde med andre. Men det skal ske ligevædigt og i gensidig respekt.

Da Danmark i 1972 trådte ind i EF, lovede tilhængerne, at der udelukkende var tale om et handelssamarbejde. Et samarbejde der ville gavne dansk økonomi.

Modstanderne mente at målet var, at landene gradvis skulle smelte sammen til en stor stat. En stat hvor det enkelte medlemsland ikke ville få ret meget indflydelse.

arbejdsspoergsmaalL
I dag må alle erkende, at EU er en Union, og at Danmark er med i den.

EU er nu et overnationalt samarbejde, hvor de nationale parlamenter har mistet deres absolutte suverænitet. Fordi medlemslandene er underlagt beslutningerne i EU.

EU er verdens største handelsblok, og står for mere end en tredjedel af verdenshandlen. På grund af fællesskabets økonomiske styrke er der især to ting som spiller en afgørende rolle for resten af verden.

EU’s handelspolitik, der beskytter ”det indre marked” med toldmure og EU’s landbrugspolitik der svækker ulandenes muligheder for at eksporterer fødevarer til EU.
EU er blevet betegnet som en handelsmæssig kæmpe, men en politisk dværg på den internationale scene. Men med Maastricht-traktaten tog EU fat på at skabe en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal „taler med en stemme”.

Det er nu vanskeligt at forestille sig, at Frankrig nedlægger sit udenrigsministerium og fremover lader sig repræsenterer internationalt af en EU-udenrigsminister. Det samme gælder de øvrige stormagter.

Men på et konkret område har de enkelte medlemslande overdraget deres interesser vedrørende udenrigshandel til EU-kommissionen, som nu varetager EU´s interesser i f.eks. verdenshandelsorganisationen WTO (World Trade Organization).

 

Sikkerheds- og forsvarspolitik

EU-HAER-P-001327-00-06hWWWDanmark er ikke med i EU’s planer om fælles forsvar og fælles hær. Det skyldes EU’s accept af Danmarks 4 forbehold. EU vil skabe en såkaldt EU-udrykningsstyrke, bestående af 60.000 soldater, der kan gribe militært ind, hvor EU’s interesser eller sikkerhed er truet – i Europa eller nærområderne uden for Europa.