EU’s historie

Hvorfor EU?

– set med positive briller

EU-tilhaenger1Det begyndte som en drøm om Europas forenede stater. Fundamentet skulle være ønsket om fred og humanistiske idealer.
Drømmen blev knust af to verdenskrige, der ødelagde det europæiske kontinent. Men allerede mellem 1945 og 1950 begyndte en række europæiske politikere at arbejde på et europæiske fællesskab.

arbejdsspoergsmaalL

Den 9. maj 1950 foreslog den franske udenrigsminister Robert Schuman at man oprettede Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF).

I dette samarbejde skulle lande, der før havde bekæmpet hinanden, samarbejde om produktionen af kul og stål.

Idéen kom oprindelig fra Jean Monnet, der mente at konkret og praktisk samarbejde kunne blive begyndelsen til et langt mere udbygget samarbejde.

 »Der vil komme en dag, hvor alle nationer på dette kontinent — uden at miste deres særlige kvaliteter eller deres glorværdige individualitet — vil smelte sammen i en højere enhed og danne det europæiske brodersamfund. Der vil komme en dag, hvor der ikke vil findes andre slagmarker end sindets åbne markedsplads for idéer. Der vil komme en dag, hvor kugler og bomber vil blive erstattet af afgivelsen af stemmer«.Der skulle gå mere end et århundrede, før den franske forfatter Victor Hugos varsler og profetier begyndte at gå i opfyldelse. Victor-HugoVictor Hugo, fransk forfatter – 26.2.1802-22.5.1885

 

 

 

 

 

 

coal main
Betydelig kul og stålproduktion i Ruhr distriktet.
Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab

blev en stor succes. Det blev starten til mere end et halvt århundrede med fredeligt samarbejde i De Europæiske Fællesskaber (EF).

Med Maastricht-aftalen i 1992 blev Den Europæiske Union (EU) født (EF blev videreudviklet) samtidig med, at institutionerne blev styrket og fik et bredere ansvarsområde.

– EU ydede en stor indsats i forbindelse med Tysklands forening efter Berlin-murens fald i 1989.
Da det sovjetiske imperium blev opløst i 1991, besluttede de central- og østeuropæiske lande, som indtil da i årtier havde levet under Warszawa-pagtens autoritære åg*, helt naturligt, at deres fremtid skulle ligge indenfor familien af demokratiske europæiske nationer.

Sådan skriver Pascal Fontaine — EU-ekspert og tidligere universitetsprofessor — bl.a. i en oplysende pjece: Europa i 12 lektioner.

Denne publikation er nok det nærmeste man kommer på en officiel beskrivelse af EU’s visioner og historie.

Sikkerhed

At skabe sikkerhed for EU’s 27 (2012) medlemsstater er en af samarbejdets vigtigste opgaver. Men EU er også nødt til at samarbejde med regioner lige uden for sine grænser — Nordafrika, Balkan-landene, Kaukasus og Mellemøsten.

– EU spiller en afgørende rolle for Europas succes med at udforme og forvalte et system, som har sikret et stort område af planeten en ægte og varig fred. Men EU er også nødt til at beskytte sine militære og strategiske interesser ved at samarbejde med sine allierede — især inden for rammerne af NATO — og udvikle en egentlig europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP), skriver Pascal Fontaine, og fortsætter:

– Men indre og ydre sikkerhed er to sider af samme sag. EU skal derfor også bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet, hvilket indebærer, at politistyrkerne i alle EU-lande skal arbejde tæt sammen. En af de nye udfordringer bliver at gøre EU til et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvor enhver borger nyder samme beskyttelse og har samme ret til at få sin sag behandlet ved en domstol. Skal dette opnås, bliver regeringerne i EU nødt til at arbejde tættere sammen, ligesom organer som Europol (Den Europæiske Politienhed) skal spille en mere aktiv og effektiv rolle.

Økonomisk og social solidaritet

– EU er oprettet for at nå politiske mål, men dets dynamik og succes udspringer af dets økonomiske grundlag — det »indre marked«, som udgøres af alle EU-medlemsstaterne, og den fælles valuta (euroen), som flertallet af landene anvender. Her understreger Pascal Fontaine Jean Monnets oprindelige tanke om at lade noget konkret skabe grobund for et mere forpligtende politisk samarbejde.

 RomerrigetKORT3redRomerriget

– Men over for den frie konkurrence i hele Europa skal der være en solidaritet i hele Europa, som giver sig udtryk i form af konkret hjælp til EU-borgerne.

Derudover skal det store marked med omkring 500 millioner forbrugere på det europæiske kontinent gavne flest mulige mennesker.
»Strukturfondene«, der forvaltes af Kommissionen, er et incitament og støtter de nationale og regionale myndigheder i deres bestræbelser på at mindske forskellene i udviklingen forskellige steder i Europa.

Et tættere samarbejde for at fremme
den europæiske samfundsmodel

De europæiske samfund er efter industrialiseringen blevet stadig mere komplekse. Levestandarden er steget støt, men der er stadig forskelle mellem fattig og rig, og disse forskelle er blevet større, med de tidligere kommunistiske landes mwdlemsskab af EU. Derfor er det vigtigt, at EU-medlemsstaterne arbejder tættere sammen om at løse sociale problemer.

EU er verdens førende handelsmagt og spiller derfor en nøglerolle i internationale forhandlinger. EU tager stilling til følsomme spørgsmål, der optager borgerne — miljøbeskyttelse, vedvarende energikilder, »forsigtighedsprincippet« indenfor fødevaresikkerhed, de etiske aspekter ved bioteknologien, beskyttelsen af truede dyrearter osv.

Det gamle ord om, at »enhed gør stærk«, er i dag så relevant som nogensinde for europæerne. EU’s styrke udspringer af en evne til at optræde samlet på grundlag af beslutninger truffet af demokratiske institutioner — Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen, EF-Domstolen og Revisionsretten.

Fremskridt

EU ønsker at fremme menneskelige værdier og sociale fremskridt. Europæerne har set, hvordan globaliseringen og den teknologiske udvikling har revolutioneret verden, og ønsker derfor, at mennesker overalt selv er herre over — og ikke offer for — denne udvikling. Menneskers behov kan nemlig ikke opfyldes alene af markedskræfterne eller af et enkelt lands indsats.

EU står således for et menneskesyn og en samfundsmodel, som det store flertal af EU-borgerne støtter. Menneskerettigheder, social solidaritet, det frie initiativ, en retfærdig fordeling af frugterne af den økonomiske vækst, retten til et beskyttet miljø, respekt for kulturelle, sproglige og religiøse forskelligheder. En  harmonisk sammenkobling af tradition og fremskridt udgør derfor en væsentlig værdiarv for europæerne.

Europa i fremtiden?

I dag giver begyndelsen på det 21. århundrede grundlag for lysere udsigter og fornyet håb. Men det stiller også Europa over for nye vanskeligheder og udfordringer.

Udvidelsen af EU til 27 medlemsstater som en politiker fra en af de nye medlemsstater har udtrykt det: »Europa har omsider formået at forlige sin historie og sin geografi«.

 EUportal
*** Et spændende link til rigtig meget EU information
EU’s grundlæggende pagt er en pagt mellem suveræne nationer, der har besluttet at dele en fælles skæbne og forene en stigende del af deres suverænitet. Den vedrører de anliggender, som betyder mest for de europæiske folk: fred, sikkerhed, nærdemokrati, retfærdighed og samhørighed. 

 

Hvorfor EU?

– set med kritiske øjne

EU-kritiker1– Den danske befolkning er delt i holdningen til Unionen. Det viser de folkeafstemninger, der har været. De toneangivende, som også kontrollerer de fleste medier, er varme tilhængere, mens store dele af befolkningen er mere skeptiske, skriver Lasse Karlsen og Erling Böttcher i en kritisk publikation om EU fra 2003: ”Samarbejde eller sammenslutning.”

Drømmen om et samlet Europa kan spores meget langt tilbage i historien. Verdensdelen har gennem flere tusinde år været beboet af stammer og folkeslag som samarbejdede,  selvom der har været mange små og store stridigheder i Europa.

Romerriget fra begyndelsen af vores tidsregning var det første forsøg på at samle alle europæiske folk i en stat. Den romerske hær forsøgte at tvinge alle borgere i de erobrede lande til at blive romere.

Det næste forsøg var omkring 800-tallet, hvor den tidligere romerske provins Gallien blev til et frankisk kongerige. Under Karl den Store blev der skabt en europæisk stormagt som omfattede Frankrig, Tyskland og Norditalien.

De seneste forsøg på at samle Europa blev sat i gang af kejser Napoleon og Adolf Hitler.

Den europæiske historie rummer også flere forsøg på at skabe såkaldte unioner. En form for mere løse samarbejdsrelationer. Til disse samlingsforsøg hører Kalmar-unionen (1397-1523), hvor de nordiske lande blev samlet under en hersker. Jugoslavien (1918-95) var også en union og det samme var Sovjetunionen (1917-1991).

Europas historie rummer således mange forsøg på at samle regionen.

Det nyeste forsøg på europæisk samling er EF. Det var Frankrig, Italien, Belgien, Holland, Luxembourg og Vesttyskland der kort tid efter 2. verdenskrig samledes om at starte det samarbejde, som senere blev til EF.
Formålet var at skabe en Union med fælles grænser, fælles økonomi og pengevæsen og fælles forsvar. Med andre ord en stor fælles europæisk stat.

Den 25. marts 1957 underskrev de 6 lande Rom-traktaten. Formålet var ”at skabe grundlag for en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk”, som der stod i indledningen. Hermed var Fællesmarkedet, EF skabt. Det blev senere til EU, den Europæiske Union, som ifølge mange kritikere vil føre til Europas Forenede Stater?

Hvor tilhængerne sætter fokus på mere ideelle motiver, så ser kritikerne en noget anden baggrund for Romtraktaten.

 

Jordbaerf

Der er stadig mange danske EU modstandere

De gamle stormagter England, Frankrig og Tyskland kunne ikke længere spille en afgørende rolle politisk og økonomisk. Efter 2. verdenskriv var Europa ødelagt og fattigt. Man fik faktisk ”bistandshjælp” i form af Marchalplanen fra USA, som havde indset, at man måtte hjælpe Europa (Vesteuropa) økonomisk på fode, for at genskabe et marked og for at undgå, at befolkningerne tilsluttede sig den kommunistiske verden.

Europa var svækket. de stærkeste magter var nu supermagterne, USA og Sovjetunionen.

Ledende europæiske politikere og industrifolk var overbevist om, at Europa kun kunne klare konkurrencen med de to supermagter, hvis landene blev slået sammen.

I de europæiske befolkninger havde man et brændende ønske om at undgå flere europæiske krige. Det kunne et tættere samarbejde måske forhindre.

1950

Kul- og Stålunionen, som dannedes i 1950, blev en mulighed for de store firmaer for at samarbejde tværs over de gamle grænser. Frankrig havde jernmalm og Tyskland havde kul som var afgørende råstoffer i forbindelse med stålproduktion, som havde en helt central betydning i den voksende industielle produktion.
I en kritisk analyse er Kul- og Stålunionen ikke noget idealistisk samarbejdsprojekt. Der er udelukkende tale om et nødvendigt økonomisk samarbejde.

På samme måde kan EF ses som en nødvendighed for at sikre og udbygge det europæiske marked. Meningen var at sikre handelen med varer produceret i de 6 lande. Hvis EF-landene indbyrdes kunne handle toldfrit sikrede man et stort ”hjemme”marked. Det var til stor gavn for de store selskaber. De små virksomheder fik det sværere.

I 1987, da flere europæiske lande deriblandt Danmark og England havde sluttet sig til EF, begyndte man at skabe ”et indre marked”, som betød, at varer kunne sælges på lige vilkår i alle EF-landene.

Det Indre marked betød også, at kapital frit kunne flyttes mellem medlemslandene og at alle regler, der berørte handel, skulle harmoniseres.

I et vist omfang kunne det indre marked beskytte producenterne i EF mod den voksende konkurrence fra USA og især de Asiatiske lande.

Hidtil havde det handlet om økonomi, selvom samarbejdets fortalere hele tiden fremhævede de idealistiske motiver. Men da man med Maastricht-traktaten i 1992 vedtog at omdanne EF til en Europæisk Union kom samarbejdet til at omfatte langt mere end økonomi.
Samarbejdet skulle nu også gælde militær, møntvæsen, indenrigs- og retspolitik. Europas forenede stater rykkede nærmere sagde kritikerne.

Efter Maastricht-traktaten har medlemslandene ikke mere nogle områder, som de kan bestemme suverænt over. Alle offentlige foranstaltninger har nu mere eller mindre noget at gøre med EU.

 Hele historien fortalt i en tegning 

klik på tegningen

dabdMINIMUM