Viden | Fake News | Sandhed

Viden

Når man ved noget, så kender man en sandhed.
Sådan tænker de fleste.
Men når meget lidt eller ingen viden kan siges at være ubetvivlelig sandt – så ved vi reelt ikke ret meget! Ofte forveksler vi sandhed med meninger eller noget vi tror.

De græske filosoffer skelnede mellem:
Sikker viden – erkendelse
[i] – kundskaber[ii]der altid var sande
Meninger – tro – udsagn
der enten kunne være sande eller falske

I moderne demokratier – som fx det danske – regner man adgangen til og muligheden for at tilegne sig sikker viden som en demokratisk rettighed, der af mange anses for det vigtigste værn mod følelsesmæssig overrumpling, indoktrinering og manipulation. Med kundskab, set som summen af kundskaber, viden og ansvar, udvikles opmærksomhed og dømmekraft. Uden kundskab er der ingen løsningsmuligheder for problemstillinger, der indebærer en menneskelig stillingtagen.

[i] erkendelse, i daglig sprogbrug betyder erkendelse det at kende noget, at man kan identificere det, skelne det fra andre emner eller ting og genkende det, hvis det optræder mere end én gang.
Ordet erkendelse bruges i daglig tale om såvel erhvervelsen af kundskaber som om selve kundskaberne.

[ii] kundskaber, som omfatter det at kende, vide besked med, være fortrolig med noget; næsten identisk med viden. I Folkeskoleloven fra 1937 betegnes det som skolens formål at give eleverne “nyttige kundskaber” og i senere skolelove fastholdes denne opgave. Det helt centrale spørgsmål gælder derfor, hvilke kundskaber der er grundlæggende i fremtidens samfund.

[iii] udsagn, påstand, dom eller hævdelse, der kan tilskrives en sandhedsværdi, dvs. som enten kan være sand eller falsk.

Falske nyheder – Fake News

xxxx

Den amerikanske politiker og senere vicepræsident Al Gore lancerede i 1991 ideen om en informations Superhighway.  Dengang var der ingen der forestillede sig, at en meget betydelig del af trafikken ville blive Fake News – falske nyheder.
Men i takt med, at “motorvejen” blev taget i brug, blev den fyldt op med informationer, der enten blev flyttet fra eksisterende medier eller kopieret fra aviser, bøger og andre kilder. Altså ikke ny information! Men der blev også produceret ny information side om side, med de hastigt voksende mængder af Fake News.

I dag kan vi sprede budskaber, der på en splitsekund bliver tilgængelige for hele jordens befolkning
– dem der har internet. Det illustreres i denne grafik.

Men ikke al information passer ind i dette skema:

Sikker viden – erkendelse[1] – kundskaber[1]der altid var sande
Meninger – tro – udsagn
[1]der enten kunne være sande eller falske

En hastigt voksende mængde information er Fake News – digital informationsforurening – en alvorlig udfordring ikke bare for seriøse medier, men for den demokratiske kultur.

Falske nyheder er propaganda eller information der foregiver at være journalistik, selvom det ikke bygger på indsamling og bearbejdning (fakta check). Det er formidling af nyheder og information, som er bevidst (somme tider ubevidst) fabrikeret misinformation. Falske nyheder spredes især gennem de sociale medier som Facebook og Twitter. Herefter finder de ofte vej til de traditionelle medier.
Motivet – bag de falske informationer – er at vildlede offentligheden for at skade en person, en organisation, et politisk parti osv. Målet kan også være at opnå en høj personlig status eller økonomisk gevinst – gennem brug af sensationelle “clickbaits” (lokkemidler), der fanger læsernes opmærksomhed, så de ofte ukritisk klikker på historien, selvom de kun har læst overskriften. Det kan skabe store reklameindtægter hos afsenderen.

* hør podcast

* se video

Hvad er fake News

Der findes ikke én entydig definition af Fake News, men som navnet antyder, er der tale om indhold, der er faktuelt forkert, men som ligner nyheder.
I virkeligheden er Fake News ikke noget nyt fænomen. Mediebilledet er til alle tider blevet forstyrret af alt fra statsdreven propaganda, reklamer og sladderjournalistik baseret på løse rygter m.v..

Det er let og billigt at etablere sin egen net-kanal, med direkte adgang til hele verden.

Det nye er, at Fake News i dag har langt bedre vækstbetingelser. Og nye aktører er kommet til. For få kroner, kan enhver i dag lancere sit eget medie, der på overfladen ser næsten lige så professionelt ud, som de etablerede medier. Derefter kan man for nul kroner sprede sine Fake News på de sociale medier og nå ud til et enormt publikum uden at bekymre sig om kvaliteten af det faktuelle indhold, eller anstændig kildekritik.

I modsætning til journalister på professionelle medier – der står til ansvar overfor en redaktør eller journalistiske normer – så er den selvudnævnte blogger eller “journalist” helt ansvarsløs/ansvarsfri. Der er ikke noget krav om fakta check, som i øvrigt er både besværligt og tidskrævende.

Alle disse selfie-journalister kan nu helt uden fakta check distribuere deres historier om: “Mig og Hillary”.

Danskere på Facebook

I Danmark var der 3,5 millioner (2018) Facebook brugere. På Facebook bliver de falske nyheder blandet sammen i en pærevælling af sande nyheder og reelt ligegyldigt indhold fra familie og venner om deres kæledyr og fødselsdage. Det hele ser troværdigt ud på Facebooks glatte overflade, og halvdelen af Facebook brugerne ignorerer nyhedskilden, (er kilden en uvidende kværulant – who cares) når de deler og liker.[i]

[i] ifølge en undersøgelse fra Pew Research Center

Den russiske politiker og stormester i skak, Garri Kasparov, har udtrykt situationen skræmmende klart i et tweet: »Hvis du kan overbevise folk om, at sande nyheder er falske, bliver det lettere at overbevise dem om, at dine falske nyheder er sande«.

*

Kasparovs udsagn så vi med fuld styrke dokumenteret under den amerikanske valgkamp, hvor de mest delte falske historier fik mere medvind på de sociale medier end de mest delte sande historier.

  • “Paven støtter Trump”
  • “Hillary har solgt våben til islamisk stat”
  • “Endnu en falsk nyhed, der blev spredt under valgkampen, handlede om, at et pizzeria i Washington D.C. skulle være skjulested for en pædofiliring, ledet af Demokraternes præsidentkandidat Hillary Clinton. “

 


Hvornår opstod fænomenet falske nyheder?

Den amerikanske historiker Jacob Soll, professor ved University of Southern California, mener, at falske nyheder er et gammelt fænomen, som har eksisteret, lige siden Johann Gutenberg opfandt trykpressen i 1439, der gjorde det muligt at udgive og distribuere nyheder. Men det er først i de seneste år, at falske nyheder for alvor er blevet et varmt debatemne, bl.a. fordi falske nyheder under kom til at spille en væsentlig rolle under den amerikanske valgkamp i 2016.

Hvor stort er omfanget af falske nyheder?

I en undersøgelse foretaget af det amerikanske internetmedie Buzzfeed, har man kortlagt, hvor meget henholdsvis falske og ægte nyheder blev delt i den amerikanske valgkamp. Undersøgelsen viste, at falske historier i de sidste tre måneder op til valget blev delt oftere end sande historier. Kortlægningen viste, at mens de 20 mest delte falske historier genererede 8.711.000 delinger, reaktioner og kommentarer på Facebook, havde 19 af de største nyhedssider på internettet, blandt andet New York Times, NBC (National Broadcasting Company) og Washington Post, i alt 7.367.000 delinger, reaktioner og kommentarer på deres 20 mest delte historier.
Kilde: Artikel i dagbladet Informations – “Falske nyheder bliver delt mere end sande i USA”. 

Hvem er afsendere af falske nyheder?

Under den amerikanske valgkamp 2016 afslørede internetmediet Buzzfeed og den britiske avis The Guardian 140 politiske sites indregistreret i byen Veles i Makedonien, som efter sigende skulle rumme den største koncentration af falske sites per indbygger.
De 140 sites skrev alle om det amerikanske valg, mest positive artikler om Donald Trump. Det kan man læse i artiklen “Byen på Balkan der bryggede falske historier til fordel for Trump”.

Ifølge artiklen havde en lokal teenager med interesse for amerikansk politik oprettet et website, der støttede Donald Trump via offentliggørelse af sensationelle, positive historier om Trump. Andre teenagere i byen fulgte trop og lavede lignende sites, og mange begyndte at opdigte historier for at øge interessen på sociale medier. Sådan tjente de tusindvis af dollars på Facebook-reklamer på deres sites.

Der er forskellige veje til information. Den bevidste søgning, hvor man leder efter noget man har brug for, og finder informationer baseret på saglige og faktuelle kriterier. Den tilfældige søgning kan godt føre frem til saglige informationer, men ofte foretager man nogle spontane valg.

Nye informationsveje

Det er de etablerede medier, der sætter fokus på Fake News, der skabes på baggrund af manipulationer og falske fakta. De formidler selv information på baggrund af saglige og faktuelle kriterier, selvom de selvfølgelig også kan begå fejl. Derfor må de råbe op om snyderiet.

Fake News er et spejlbillede på den krise, som de gamle medier og de etablerede politiske partier oplever, når en frembrusende populisme appellerer til alle dem, der i årevis ikke har følt sig hørt, set og forstået.
Kløften mellem fakta baseret informationsformidling og en kurs, der alene er drevet af holdninger og følelser er voksende. Vi bevæger os fra et faktuelt til et postfaktuelt samfund.

I Danmark viser en ny undersøgelse fra Wilke, som Jyllands-Posten har offentliggjort, at hver fjerde dansker har fået mindre tillid til medierne efter den seneste tids diskussion om fake news.

Hvilken rolle spiller sociale medier for udbredelsen af falske nyheder?

Næsten hver anden dansker – helt præcist 47 % – bruger de sociale medier som nyhedskanal. Det viste rapporten “Reuters Digital News Report 2015”, som kortlagde nyhedsforbruget i 12 lande, heriblandt Danmark. En tilsvarende udvikling kendes fra USA, hvor 62 % af amerikanerne læser deres nyheder via Facebook, mens 18 % gør det ofte. Det viser en undersøgelse fra Pew Research Center.

Kilde: DR.dk artikel “Facebook i modvind om falske nyheder”.

Hvad betyder det for udsynet og opfattelsen af verden, når det i stigende grad er venner og kontakter på Facebook, der redigerer og styrer nyhedsstrømmen. De mest pessimistiske røster i debatten udtrykker bekymring over det såkaldte ekkorum, hvor ligesindede deler artikler og holdninger, de er enige i, og således bekræfter deres eget og hinandens verdensbillede og bliver blinde for artikler og indslag i nyhedsstrømmen, som peger i en anden retning eller modsiger det verdensbillede, de har bygget op.

Kilde: Artiklen “Nyheder læser man da på Facebook” på B.dk.

”Uden tillid til mediernes arbejde er det ikke muligt for dem at udfylde opgaven som den kontrollerende 4. statsmagt. En kritisk presse, som ingen tror på, er de facto værdiløs for samfundet. Fake news er derfor ikke bare løgn og latin, det er også et frontalangreb på det demokrati, som flertallet af os hylder – uanset om vi stoler på medierne eller ej”, siger Jan Birkemose der er mediekommentator, foredragsholder og udgiver af Medietrends.dk.

Er det Facebook der skal bekæmpe Fake News

Over to milliarder verden over bruger Facebook som primær nyhedskilde. Det er Monika Bickert der bestemmer, hvad der skal tillades på Facebook.

Det grundlæggende problem med Fake News er hele samfundets. Men det er da oplagt, at stille krav til Facebook, fx om at stemple Fake News og ændre deres algoritme (den eller de matematiske formler der styrer systemet) så de falske nyheder kun får en minimal udbredelse.

Men Facebook har allerede rigeligt med magt. De bør ikke også få magten over sandheden. Det er en opgave, som kun den frie presse og uafhængige fagfolk kan løfte. Derfor må medierne gå sammen om at fakta tjekke nyheder, for at sikre fairness og uafhængighed. Medierne er nødt til at bidrage til oprydningsarbejdet. Det er selvforsvar for egen forretning og for deres eksistensberettigelse.

På et besøg i København (2018) afviste Facebooks indholdschef  Monika Bickert, at man ville gøre sig til dommer over, hvad der er sandt eller falsk. Hun ville dog gerne gøre noget for at Fake News ikke kan spredes så hurtigt.

Mere forskning

Livet på de sociale medier er stadig ret uudforsket. Hvad er the tipping point, der får en falsk historie til at blive viral?
Vi ved det ikke – vi ved heller ikke, hvad der får folk til at dele og like information. Gør de det, fordi de kan lide budskabet eller stemningen på nettet! Gør de det for selv at opnå status, eller fordi de rent faktisk tror på det!
Kan man påvirke eller vende den postfaktuelle samfundsudvikling!

Man kan skelne mellem ABSOLUT SANDHED – DEN BEDST MULIGE SANDHED eller FALSKE NYHEDER.
Denne grafik forsøger at vise hvor informationerne kommer fra og hvordan, de behandles inden de publiceres.

 

Sandt eller falsk

Som bekendt er en løgn noget man siger, selvom man godt ved, at det ikke er rigtigt – eller som man tror er sandt. Det er forekommet i hele menneskehedens historie. Det nye i vores tid er, at informationssamfundet i et hidtil ukendt omfang kan sprede både løgn og sandhed.

Du har måske hørt eller læst om en ”verdensberømt løgner”, der er beskrevet i biblen. Det var Peter, en af Jesus 12 apostle. Her er historien:

Da Jesus er blevet arresteret, bliver han ført til ypperstepræstens hus. Det er langt over midnat. I begyndelsen kommer Peter ind i gården uden at blive genkendt. Men i skæret fra ilden bliver han genkendt af tjenestepigen der lukkede ham ind. „Du var også sammen med Jesus,“ siger hun. Peter bliver bange og siger, at det ikke passer.

Ifølge Bibelen er der senere ’en anden pige der lægger mærke til ham’. Hun siger: „Den mand dér var sammen med Jesus.“ Igen siger Peter at det ikke passer. Lidt efter kommer der nogle andre hen til ham og siger: ”Du er også en af dem.”
Peter er virkelig bange. Nu lyver han for tredje gang og siger: „Jeg kender ikke det menneske!“
En hane galer. Jesus ser på Peter, og Peter husker nu, at Jesus nogle få timer tidligere havde sagt til ham: „Før hanen galer, vil du tre gange have nægtet at kendes ved mig.“

Kilde: https://wol.jw.org/da/wol/d/r9/lp-d/1101971117

Der er skabt en polarisering mellem dem, der tror på fakta, og dem, der ikke længere orker den ulige kamp, når de blive slået i hovedet med fakta og argumenter fra velformulerede politikere, interesseorganisationer, virksomheder, fagfolk og medier.

Der er brug for at vende befolkningens opfattelse, så man igen tror på, at det kan betale sig at have styr på sine facts. Fordi det er en forudsætning for, at der bliver lyttet til en, ikke kun på bodegaen og i den nærmeste familie.
Alternativet er uacceptabelt og ødelæggende for det demokrati, vi kender.

 

Tog alt bogstaveligt

“Trumps succes udsprang blandt andet af, at medierne tog alt, hvad han sagde bogstaveligt”, mener Chefredaktøren for Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen. »Men generelt ser jeg det som positivt, at Google og Facebook nu går ind i renovationsarbejdet på nettet for at få smidt skraldet ud«.
Ifølge jurist, samfundsdebattør og ekspert i menneskerettigheder Jacob Mchangama har Facebook selv en interesse i at få styr på de indlæg, der florerer.
»Hvis Facebook udvikler sig til at være 70 % skidt og 30 % kanel, så går ideen tabt. Så mister vi den platform for en fri og uhindret debat, som det kunne være«, siger Jacob Mchangama, som driver tænketanken Justitia.
Den danske medieanalytiker Jan Birkemose har testet, hvordan en videresendt falsk nyhed blev bremset i Facebooks systemer. Her fik den falske artikel mindre udbredelse, end andre lignende artikler, ifølge Jan Birkemose fordi Facebook ændrede på algoritmerne for artiklen.

 

Læserne bekymrer sig ikke
om den journalistiske kilde

Jeg har studeret psykologien bag forbruget af online nyhedshistorier i mere end to årtier. Det er et slående fund fra adskillige eksperimenter, at læserne ikke lader til at bekymre sig særligt meget om den journalistiske kilde, siger S. Shyam Sundar Professor i Kommunikation og medieeffekter, Pennsylvania State University.
Det er denne laissez-faire-holdning, der, sammen med vanskeligheden ved at sortere nyhedskilderne, er den bagvedliggende årsag til, at så mange af os tror på de falske nyhedshistorier, siger Sundar.

Journalistikken skal blive bedre

Lisbeth Knudsen advarer medierne mod at tro, at jagt på såkaldt falske nyheder alene løser den enorme tillidskrise i samfundet.
Der er især brug for at lave politisk journalistik på en anden måde. For populisterne og medierne sender på to forskellige frekvenser: Den værdipolitiske og den faktuelle.
Når Trumps sagde, at han ville rejse en kæmpe mur, gik medierne straks i gang med at undersøge de faktuelle problemer ved det. Men det mange af vælgerne hørte var, at han ville bekæmpe den illegale indvandring af folk, som tager vores job«, siger Lisbeth Knudsen


En eller flere sandheder

En sommerdag for længe siden gik jeg sammen med Poul ind i en ramponeret og støvet betonbygning i Beirut. I et lokale på anden sal mødte vi en højtstående leder fra en af de store palæstinensiske befrielsesorganisationer. Bag hans skrivebord stod en Kalashnikov maskinpistol, og der gik hele tiden mennesker igennem lokalet, de fleste var bevæbnede

Ghassan Kanafani
Ghassan Kanafani was a Palestinian author and a leading member of the Popular Front for the Liberation of Palestine (PFLP). On 8 July 1972 he was assassinated by Mossad.

Vi havde mange spørgsmål om konflikten i Mellemøsten. De fleste fik vi svar på, og i løbet af samtalen gik det op for mig, hvor lidt jeg egentlig vidste, og hvor farvet min opfattelse af konflikten var.
Da samtalen var forbi spurgte han, hvor vi boede, og tilbød os et lift, da han selv skulle samme vej. Vi rumlede gennem byen i en gammel Fiat af ubestemmelig alder.

I hele den palæstinensiske befolkning blev manden betragtet som Fedayeen – frihedskæmper. På den anden side af Libanons grænse stod han øverst på Mossads (den israelske efterretningstjeneste) liste over terrorister, der skulle bekæmpes.

 

Attentatet

Nogle dage efter satte Kanafani sig igen ind i sin faldefærdige bil sammen med et 17årigt familiemedlem. Han nåede ikke at starte, før en radiosender udløste en bombe, som dræbte både ham og hans niece.
Dagen efter rapporterede The New York Times: “Beirut Blast Kills Guerrilla Leader”.
Hvis attentatet havde været planlagt til udførelse den dag vi fik et lift, ville Mossad agenten så have trykket på knappen, når han så mig og Poul stige ind i bilen! Utvivlsom, og så kunne The New York Times have rapporteret: “Beirut Blast Kills Guerrilla Leader and 2 Danish sympathizers”.
Var det gået så galt (virkeligheden var tragisk nok) ville det have udløst en diplomatisk krise mellem Danmark og Israel. I Danmark var sandheden jo, at hverken Poul eller jeg kunne betegnes som andet end journalister, som Israelerne ikke legitimt kunne dræbe.
At den palæstinensiske leder var terrorist er sandt for nogle. At han var frihedskæmper er sandt for andre. Men er der ikke kun en sandhed! Nej, den samme person kan godt opfattes på to forskellige måder – intet er jo ubetvivlelig sandt eller ubetvivlelig falsk!

 


Almindelige mennesker
I DEBATTER på nettet – på facebook og andre sociale medier – er det en almindelig opfattelse, at eksperterne jo siger så meget forskelligt – og så kan det ene vel være lig så sandt som det andet. “Almindelige” menneskers opfattelse bakkes overraskende nok også af og til op af visse forskere.

 

KILDER:
Jan Birkemose er mediekommentator, foredragsholder og udgiver af Medietrends.dk
Troels Wolf,
cand.scient. et art.,
lektor i biologi, retorik og idræt.
Publiceret den 21. december 2016.
fysikprofessor i videnskabsteori ved århus Universitet, Helge Kragh
Chefredaktøren for Mandag Morgen, Lisbeth Knudsen
Wikipedia
Den store Danske Encyklopedi

 

Læs også: Slet Facebook, og tag magten i dit liv

Gry Inger Reiter
Slet Facebook, og tag magten i dit liv


Diskussioner på sociale medier kan aldrig erstatte samfundsengagement in real life.

Jeg gider ikke beskæftige mig med reaktionerne på mine debatartikler på Facebook, medmindre de falder på min private profil. Jeg hverken kan eller vil afsætte hele dage til at besvare kommentarer, der ofte vidner om, at folk hverken har læst artiklen eller er i stand til at optræde med almenmenneskelig høflighed.

*

Det får mig muligvis til at lyde som et højrøvet røvhul, der ikke interesserer sig for almindelige menneskers holdninger. Men andre menneskers holdninger interesserer mig faktisk en hel del. Så meget, at jeg mener, at flest muligt skal have mere magt over deres eget liv.
Men det kræver, at folk selv handler. Sådan rigtigt in real life. De sidste 10 år har sociale medier givet os uanede muligheder for at diskutere med hinanden. Og det er da en charmerende tanke, at slagtermesteren i Sønderborg kan udveksle synspunkter med direktørfruen i Gentofte og EU-politikeren i Bruxelles.

*

Men selv om sociale medier giver os mulighed for berøring med langt flere mennesker, så er denne kontaktflade lige så kønsløs som at slikke på en stikkontakt.
Tiden på Facebook føles muligvis meningsfuld, når man sætter sidste punktum for sin begavede og bramfri kommentar på en lang tråd om danskhed. Men uanset hvor mange likes kommentaren opnår, så har den omtrent samme betydning som endnu en hundelort på fortovet. Den gør ikke en forskel i det store hele.
Over 60 procent af danskerne bruger Facebook dagligt. Og ifølge Facebook spenderer den gennemsnitlige bruger 50 minutter på mediet hver eneste dag. Tænk, hvis bare halvdelen af den tid i stedet gik til vaskeægte samfundsengagement i den virkelige verden.

*

Så ville næsten 3,5 millioner danskere pludselig have 3 timer om ugen til at kaste sig over opgaven som besøgsven på plejehjemmet, lektiehjælper i asylcentret eller bestyrelsesmedlem i børnenes skolebestyrelse. 3 timer ugentligt er også rigeligt til at søge reel politisk indflydelse, eksempelvis gennem medlemskab af et politisk parti.

Facebook og andre sociale medier opdrager os til at være aktive på den passive måde

Den lokale partiforening er et godt sted at begynde, hvis man vil være med til at løse konkrete problemer i lokalområdet. Man kan også få sig en rigtig samtale med sine folkevalgte i modsætning til at mundhugges med deres social media-managere og -praktikanter på Facebook.
Uanset hvad du bruger de frigjorte 25 minutter om dagen på, kan du næsten ikke undgå at gøre en langt større positiv forskel i dit eget og andres liv, end du gør nu.Det kan godt være, Facebook fortæller, at X antal af dine venner er aktive lige nu. Sandheden er dog, at de sidder et sted foran en skærm og er totalt passiviserede.
At være online på Facebook er den diametrale modsætning til at være i færd med at udrette noget betydningsfuldt i verden. Men desværre opdrager Facebook og andre sociale medier os til at være aktive på den passive måde.

*

Hver gang du får et like, frigiver din hjerne dopamin, der giver en lykkefølelse. Du får det samme kick, som man får af rygning, alkohol og stoffer. Med andre ord er sociale medier sindssygt afhængighedsskabende. De er udviklet til at fastholde dig online så længe som muligt af hensyn til annonceindtægter og indsamling af dine personlige data.
Hvis det stod til Mark Zuckerberg, ville du aldrig foretage dig andet end at poste kommentarer og se kattevideoer på Facebook. Så selv om det virker uskyldigt, når Facebook spørger, om du tillader pushbeskeder at dukke op på din låste skærm på telefonen, så er det en fælde, der vil stjæle tid fra meningsfuld aktivitet i dit liv. Selvfølgelig er der undtagelser fra hovedreglen om, at sociale medier er spild af tid.

*

Det gælder eksempelvis, når det lykkes at bruge dem som redskab til at organisere folkelige bevægelser. Modstanden mod Dong-salget ville være et glimrende eksempel, hvis altså ikke lige Dong var blevet solgt alligevel. Den igangværende kampagne mod højere pensionsalder med over 200.000 underskrifter vil forhåbentlig have held til at sikre et større realpolitisk aftryk.

*

Undtagelserne ændrer ikke ved, at sociale medier gør os passive og ødelægger vores evne til at tage aktiv og forpligtende del i verden omkring os. Vi har forvekslet onlinedebat med demokratisk deltagelse. Men at udveksle spydigheder på Facebook fører hverken til udvikling af velfærdsstaten eller bedre integration.
Så tag en kold tyrker fra din facebookafhængighed. Slet appen fra din telefon, og nyd din nyvundne handlefrihed.

*
Søren Pind dropper Facebook
24. jun. 2017, 14:43

Han kan ikke acceptere systemet, skriver han. Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) er en af de politikere i Danmark med flest følgere på det sociale medie Facebook. Men nu skal det være slut, fortæller han sine 42.320 følgere på Facebook via et opslag på mediet. – Jeg har besluttet mig for ikke længere at have en Facebook side. Jeg vil ift. venner og gode bekendte opretholde en privat profil, men det er så også, hvad det bliver til. – Jeg kan ikke acceptere, at opsætninger og algoritmer på denne måde tilskriver mig og søger at skabe en yderligere afhængighed af systemer, jeg ikke ønsker, og som i forvejen fylder for meget, skriver Søren Pind, der er uddannelses- og forskningsminister. Baggrunden er, ud over afhængigheden, at Søren Pind mener, at tiden, det kræver at være på Facebook, ikke lever op til den “fornøjelse”, han får ud af det.

Laver mindre

Derudover vurderer Søren Pind, at Facebook influerer på hans adfærd. – Jeg læser færre bøger. Jeg skriver færre egentligt sammenhængende blogs og indlæg. – Og det denne tid har brug for er sammenhængende ting og langsomhed, ikke fragmentering og hast. Men tak for mange års debat her. Det meste har været en fornøjelse, skriver Søren Pind. Søren Pind oplyser via sin særlige rådgiver, at han ikke har yderligere at tilføje i forbindelse med sin exit fra Facebook end det, han har skrevet i opslaget.

 

Er postmodernismen virkelig skyld i Trump
og Fake News?

Postmodernismen har vist os, at vi beslutter, hvad der er sandt og falsk. Den har også givet os en forståelse af verdens reelle uordentlighed. Men kritikerne går for langt, når de giver den skylden for både Trump og Fake News, skriver lektor.

Postmodernismen har gjort, at vi ikke mere kan skelne mellem sandt og falsk. Den har også bidraget til at underminere videnskaben.
Centralt for postmodernismen er især angrebet på opfattelsen af universelle sandheder og nogle mener, at postmodernismen gør op med oplysningstidens tanker.

Historien kort

  • Kritikere giver postmodernismen skylden for Trump, Fake News og den vestlige verdens generelle forfald.
  • Hvis postmodernismen kan klandres for noget, er det hverken Trump eller Fake News. Det er derimod at fratage tidligere tiders autoriteter deres sandhedsmonopol.
  • Den viser os kort sagt, at verden er meget mere mudret, uordentlig og modsætningsfyldt, end forskellige ideologier og fortællinger vil bilde os ind.

I koret af kritikere finder vi også den tyske filosof Jürgen Habermas, der har kritiseret postmodernismen for moralsk relativisme og nihilisme.
Ligeledes har den amerikanske lingvist og filosof Noam Chomsky, kritiseret visse postmodernistiske analyser for at være deciderede indholdsløse og absurde.

Postmodernismen dækker kort sagt over et opgør med de ‘store fortællinger’ (kristendommen, nationalismen, marxismen, videnskaben med stort V m.fl.) og en alt for selvfølgelig tro på entydigheden og fornuften.

Den står i modsætning til modernitets- og oplysningsteoretikeres forestillinger om rationalitet, objektivitet samt deres brug af binære modstillinger som sandt/falsk, ondt/godt, ånd/materie osv.

 

Viden og sandhed

Når et træ vælter i skoven, så lander det med et ordentligt brag.
Er det udsagn ikke sandt? Nej ikke ubetvivleligt sandt! For selvom der aldrig (gennem alle tider og i hele verden) er berettet om et træ, der væltede og landede lydløst på skovbunden, så kan vi ikke vide, om det næste træ der falder også vil lande med et ordentligt brag, præcis som det har været tilfældet med alle de andre. Vi kan kun sige, at det er ”så godt som sikkert”, fordi alle kendte erfaringer bekræfter denne antagelse.

Når noget er ”så godt som sikkert” kalder vi det viden, selvom det ikke er ubetvivleligt sandt.
Med denne fortolkning af begrebet viden, så ved vi alligevel alle sammen en hel masse!

Når man sætter spørgsmålstegn ved et begreb som ”viden”, så forholder man sig filosofisk til tilværelsen. Filosofi handler om at skaffe sig indsigt, og allerede den græske filosof Aristoteles mente, at indsigt var en forudsætning for at leve en lykkelig tilværelse.

For en filosof er begrebsanalyse – analyse af videnskabens og dagliglivets begreber – fx viden og retfærdighed – en af filosofiens vigtigste, måske eneste legitime opgave.

 

Verdenssyn gennem tiderne

Et billede af en blomst, er et billede af tiden. Under dette slogan viste Statens Museum for kunst i 2013 udstillingen: Blomster og Verdenssyn. I den forbindelse præsenterede museumsfolkene dette skema, som viser vores verdenssyn gennem tiderne.
Det er ikke noget endegyldigt facit, men bringes her til inspiration.

VERDENSSYN1-600

Besøg museet virtuelt

http://www.googleartproject.com/collection/statens-museum-for-kunst/

 

 

Medietrængsel skaber

Shit storm – Candy storm – Breaking news – Real news – Viral news – Mediestorm            

Bl.a. Fordi der er mange flere valgmuligheder end der er – læsere, lyttere og seere:

Viral markedsføring

Den virale vej til et bedre image
eller større salg

Image

Coca-Cola gør det. Danmarks turistråd gjorde det. Viral markedsføring – navnet hentyder til at denne form for reklame spreder sig på samme måde som en virus – bruges af stadig flere virksomheder, organisationer, politikere og andre der vil sprede et budskab, som ikke drukner i den almindelige medietrængsel.

 

Viral markedsføring er virkelig smart og særdeles indbringende! I stedet for at bruge rigtig mange penge på reklamer får man kunderne eller modtagerne til at gøre alt arbejdet. Det er dem der spreder budskabet på nettet – ligesom en virus – de sender simpelthen ”reklamen” videre til venner og bekendte – hvis den vel og mærket er god.

Viral markedsføring er utrolig magtfuld, og en veludført kampagne vil have mange tusinde gange større effekt end ”normal reklame”, mener nogle reklamefolk.

Nej til solarier

Det budskab kunne man godt forestille sig Kræftens Bekæmpelse ønskede at udbrede gennem pjecer, TV og avisreklamer. Men hvis en enkeltperson eller mindre organisation gerne vil sprede det samme budskab, så har man næppe de nødvendige ressourcer til at gennemføre en traditionel kampagne. Et alternativ kunne være en viral reklame, som dette eksempel, der er hentet fra YouTube: link

Mand kommer ud fra et solarium…

En ko falder ned fra himmelen…

Manden bliver ramt…

Ha, Ha… og så kommer budskabet:
Solariet kan koste dig livet. Det er i virkeligheden ikke en joke, men en kampagne mod hudkræft – en risiko der følger med brug af solarier…

Hvordan gør man det viralt? Her er 5 ekspertråd:
  1. Få følelserne frem i folk
  2. Gør noget uventet
  3. Lad være med at reklamerer på traditionel facon (det virker ikke) men der skal selvfølgelig være et diskret hint til afsenderen.
  4. Gør det nemt at dele Hele essensen er, at folk skal dele budskabet. Er det en video, så smid den på YouTube. Og så skal det selvfølgelig være let at tippe en ven. Kampagnen skal publiceres på diverse sociale hjemmesider Facebook, My Space, Any hed, osv.
  5. Opfølgning på viral markedsføring

Når man endelig har fået folks opmærksomhed, så skal det udnyttes, fx ved at lave en blok som går bag om projektet.

Image

 

Hvad er viral?

Skrevet d. 16. mar 2013 af Thomas Bigum i Content Marketing Tendenser

Viral har i efterhånden mange år, været et ord som der kan herske forvirring om betydningen af. Hvad er viral? Jeg møder det tit, da det så samtidig er stærkt forbundet med sociale medier.

Hvad er Viral? Noget med spredning?
Det er mit indtryk, når jeg f.eks. stiller spørgsmålet “hvad er viral?” til publikum på foredrag om sociale medier, at de fleste er enige om, at det er noget med spredning, men jeg hører også at folk instinktivt kobler ordet med marketing – dvs. at viral er noget med spredning af reklamer.

Viral er noget med markedsføring?
Jeg hører også en opfattelse af, at viral er når virksomheder laver en slags amatørpræget video til Youtube, som fungerer lidt som undercover markedsføring. Eller i anden boldgade rent budgetmæssigt, når virksomheder laver et kæmpe stunt f.eks. med skjulte kameraer, og så smider videoen på YouTube.

Hvad siger ordbogen?
I Gyldendals Den Store Danske står der, at viral vedrører virus. Implicit virus der spredes, og dermed i første omgang intet med markedsføring at gøre. Så hvis man spørger mig om min definition på viral, så starter den samme sted – INDEN markedsføringen gør indflydelse på ordet.

Når én spreder til flere,
som spreder til flere,
som spreder til flere.

Skal jeg så sætte det i markedsføringsmæssig kontekst, og tale om det som fænomen på sociale medier er det med afsæt i samme. Viral markedsføring er således ikke noget med hvor mange views en film har fået på YouTube, eller om næsten alle har set et billede på Facebook. Det afgørende er måden hvorpå videoen eller billedet nåede ud til sit publikum.

En video delt med penge i røven er ikke viral
Det er ikke så svært at manipulere sig til omtale, hvori pressen eller folket af uvidenhed indsætter ordet viral. Når ordet begynder at indgå, er der fordele at hente, fordi resten af folket og resten af pressen så slår antennerne ud på grund af angsten for at gå glip af noget.

Så længe misforståelsen hersker, at noget er viralt, når mange har set det, så kan man forfalske et viralt hit. Der er nemlig ikke synderligt langt til flotte tal f.eks. under en YouTube video. Kommentarerne jeg har klippet ind her sidder under videoen fra Spies Rejser med dukkerne som knalder i et laboratorium. Der er sammenhæng til spil-apps, hvor man ved at gennemse bestemte YouTube videoer optjener ting til brug i spillene.

Opskriften på den falske viral er egentlig simpel:

1) lav et stykke indhold
2) betal for views og rækkevidde (kan fx købes i Bangladesh hvor mennesker for en beskeden løn sættes til at ”like” bestemte indslag – igen og igen.)
3) dokumenter views og rækkevidde i en pressemeddelelse, og kald det viral
4) journalister og meningsdannere omtaler indholdet som viralt
5) indholdet får dermed ekstra opmærksomhed

… men bliver det viralt af den grund?

Nøglen ligger to led ude
Forholder vi os ærligt og hæderligt til et forsøg på at definere viral, må det dreje sig om spredningsmetoden og ikke resultatet. Forfatter Scott Stratten forklarer det ganske simpelt i sin bog om sociale medier Book of Awesomeness, med en beskrivelse jeg bifalder.

Se på det som cirkler i vandet. Når kilden spreder et stykke indhold til 1. led, er det ikke viralt. Så er det bare delt på sociale medier. Når 1. led spreder til 2. led af frivillighed, så begynder tallene at blive store, og vi er på sporet af viral. Men husk dog på, at 1. led kender kilden, og er derfor påvirket i sin lyst til at sprede indholdet.

Når 2. led deler til 3. led
I 2. led findes der individder som ikke kender kilden, og hvis de frivilligt og af begejstring spreder indholdet, er det Scott Strattens pointe, at da må der være tale om viral effekt, og det er den beskrivelse jeg er enig i.

Det betyder, at gode konsulenter og fancy reklamedrenge ikke kan sælge viral markedsføring. De kan sælge et forsøg på at skabe indhold, der bærer et potentiale til at blive et ægte viralt hit, men de kan ikke forlods kalde det viralt. Hvis ovenstående opskrift er metoden, så er det ikke ægte viralt, og kunden kan med rette betragte sig som blændet eller taget ved næsen.

Markedsføring er nemlig ikke viral, før det er spredt viralt.

 

Hvordan håndteres en shitstorm, hvis du eller din virksomhed rammes?

Shitstorm er et andet ord for klageregn, mediestorm, negativ mediedækning, dårlig omtale, negativ omtale, dårligt omdømme, dårlige anmeldelser osv. Begrebet bruges i sammenhæng med en online dækning. En shitstorm kendetegnes ved, at en stor mængde klager, negativ omtale og/eller negative anmeldelser opnår en vis størrelse og dækning, der ikke længere er kontrollerbar og/eller håndterbar.

Begrebet ”shitstorm” har taget danskerne med ”storm”

<object width=”425″ height=”344″><param name=”movie” value=”http://www.youtube.com/v/8mBuopPLtmw&hl=en&fs=1″></param><param name=”allowFullScreen” value=”true”></param><embed src=”http://www.youtube.com/v/8mBuopPLtmw&hl=en&fs=1″ type=”application/x-shockwave-flash” allowfullscreen=”true” width=”425″ height=”344″></embed></object>

Begrebet shitstorm har for alvor taget os danskere med ”storm”. Begrebet er blevet mediernes kæledægge, og siden 2015 er der nærmest ikke gået en dag uden, at en ”shitstorm” har trukket overskrifter. Alle kan nikke genkendende til shitstormene mod Jensens Bøfhus, 3 Mobil, Cover, Ilva/Idemøbler, Volkswagen, Nykredit, Nordea m.m.. Men langt fra de fleste er vidende om, at også de små og mellemstore virksomheder (ugentligt) rammes af shitstorme – særligt på anmeldelsessider og sociale medier.

I dag har anmeldelsessider og sociale medier betydning for, at kommunikationsmagten er blevet demokratiseret: Det er i dén grad kunderne og forbrugerne, der bestemmer. Det betyder, at private virksomheder, offentlige institutioner eller private personer uden grund kan rammes af negativ omtale, som på et splitsekund kan udvikle sig til en decideret shitstorm.

Én dårlig madoplevelse af den lille lokale grillbar eller ét surt opstød fra en tidligere elev, der har set sig sur på skolens lærere, kan uden videre gribe om sig. Det har vi hos ATAK set utallige eksempler på.

Kilde: Online Marketing Bureau ATAK – Internet Markedsføring

ATAK A/S – Online Marketing Bureau

 

En shitstorm kan have fatale konsekvenser

En shitstorm er absolut ikke noget, man skal spøge med, hvilket også er begyndt at gå op for de fleste. Hos ATAK oplever vi dog til stadighed, at både medieeksperter og kommunikationsrådgivere ”taler konsekvenserne af en shitstorm ned”.

At en shitstorm er en umiddelbar ridse i lakken, som sjældent truer virksomhedernes eksistensgrundlag. Det er vi kede af – særligt på de små og mellemstore virksomheders vegne.

“Analyser viser, at 7 ud af 10 fravælger en virksomhed, hvis de fandt dårlig omtale på nettet.”

 

En shitstorm skal og bør man ikke spøge med

I et lille land som Danmark, hvor konkurrenceniveauet på mange områder slet ikke eksisterer, er der visse brancher, der af og til slipper let fra en shitstorm. Vi skal dog ikke længere end til nabolandet Tyskland, hvor situationen er helt anderledes. Og når det kommer til de små og mellemstore virksomheder, der ofte eller altid er i udbud, kan konsekvenserne af en shitstorm have helt andre omsiggribende konsekvenser. Her bliver virksomhederne netop valgt fra, hvis der ligger dårlig omtale online – modsat konkurrenterne – hvilket kan forringe virksomhedernes økonomi i en sådan grad, at det kan resultere i både fyring af medarbejdere og lukning.

Analyser viser, at 4 ud af 10 ofte eller altid søger på nettet, før de handler – og heraf vil 7 ud af 10 fravælge en virksomhed, hvis de fandt dårlig omtale. Data lyver ikke. Se hele analysen her.

Mange faktorer spiller ind i vurderingen af en shitstorms ødelæggelser, og summa summarum er, at en shitstorm ofte skader på bundlinjen – eller ofte/altid skader, hvis man måler i andre parametre end i bundlinje.

Shitstorm-parametret

SHITSTORMENS STØRRELSE

x SHITSTORMENS KARAKTER

x MARKEDSPOSITION/KENDSKABSGRAD

x KUNDENS ALTERNATIV

x GRADEN AF SYMPATI/ANTIPATI

x HÅNDTERING

= SKADENS STØRRELSE

 

Hvordan håndteres en shitstorm?

Heldigvis er der råd at hente i forhold til, hvordan man som virksomhed, offentlig institution eller privatperson kan bearbejde og tage hånd om en shitstorm, så man undgår, at den får omsiggribende konsekvenser.

Der er fire faser i forbindelse med håndtering af en shitstorm. Bygger man sin strategi op ud fra disse fire steps, er der langt mindre sandsynlighed for, at shitstormen får alvorlige konsekvenser.

  • Den indledende fase. Her handler det om, hvilken shitstorm-strategi – eller mangel på samme –som virksomheden har.
  • Anden fase handler om, hvordan du og virksomheden vælger at håndtere optakten til en shitstorm. I denne fase er shitstormen ikke brudt ud, men lurer lige under overfladen. Her afhænger udfaldet af virksomhedens organisation og kundeservice og dennes evne til at håndtere klager, reklamationer o.l. på en effektiv og ordentlig måde. Er dette tilfældet, kan shitstormen i nogle tilfælde afmonteres allerede inden, at den for alvor er brudt ud.
  • Tredje fase har at gøre med, hvordan du og virksomheden håndterer en shitstorm, der er brudt ud. Her handler det om at begrænse skaderne og sikre en vis kontrol over situationen. Overblik, ydmyghed og tålmodighed er altafgørende, og man skal ikke gå i panik.
  • Fjerde fase handler om håndteringen, efter shitstormen har lagt sig. Med den digitale tidsalder forsvinder en shitstorm aldrig. Den vil for altid florere i onlineuniverset og vil kunne bruges mod virksomheden i senere sammenhænge. Også her skal man gøre sig bevidst om, hvordan man vil håndtere sådanne situationer. I dette tilfælde kan man få eksperter til at rydde ud i dårlig omtale på nettet og sørge for, at det kun er ønskværdig information, der er synligt. Det arbejde kaldes Online Reputation Management – og det er ATAK eksperter i.

Online Reputation Management

Online Reputation Management er et værktøj til at rydde op i efterdønningerne af en shitstorm på sociale medier og andre digitale kanaler. Reputation Management går ud på at rydde op i den dårlige omtale og de negative kommentarer samt at sørge for, at det kun er den ønskede information, der er synlig, når nye bekendtskaber eller potentielle kunder og samarbejdspartnere søger efter dig eller en virksomheds produkter eller services.

 

 

Fik en candystorm
Heidi efterlyste madrasser til nyfødte på OUH

AF: KRISTINA LUND JØRGENSEN

Publiceret 10. januar 2018 kl. 11:02

Sygeplejerske Heidi Bild Granby glæder sig over alle de henvendelser, hun har fået, efter hun har søgt efter madrasser til nyfødte, der bliver indlagt på intensivafdelingen på Odense Universitetshospital.

 

Da Heidi Bild Granby tirsdag eftermiddag efterlyste særlige madrasser til nyfødte på OUH’s intensivafdeling, spredte budskabet sig lynhurtigt på de sociale medier.

  • Det udviklede sig til en såkaldt candystorm, der nok kan være med til at løse afdelingens problem.

Heidi Bild Granby lagde tirsdag klokken 11.01 et billede af en tom, særlig seng til nyfødte, der havner på intensivafdelingen på Odense Universitetshospital op på sin Facebook-profil.

Til billedet skrev hun en kort tekst om afdelingens problem med at finde vandmadrasser til de små senge, der skal sikre, at de syge, nyfødte børn på intensiv ikke få tryksår, når de ligger i sengen i lang tid.

Herefter begyndte det sociale medie at arbejde for hende. I et ekstremt tempo.

– Der gik en time, fra jeg havde lagt billedet op, til de første henvendelser kom. Det gik rigtig stærkt om eftermiddagen og i går aftes, og der kommer stadig henvendelser. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, fortæller Heidi Bild Granby onsdag formiddag.

Tirsdag aften var opslaget delt mere end 4200 gange og havde fået 400 likes.

Onsdag formiddag fortsatte det, der på de sociale medier kaldes en candystorm (i modsætning til en shitstorm), i lidt lavere gear.

– Der gik en time, fra jeg havde lagt billedet op, til de første henvendelser kom. Det gik rigtig stærkt om eftermiddagen og i går aftes, og der kommer stadig henvendelser. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.

Det kan bruges til noget

Det var en snak og en aftale med kolleger på afdelingen, der fik Heidi Bild Granby til at handle, fordi de desperat mangler madrasserne. Lige nu har de lånt en enkelt vandmadras fra en anden afdeling for tidligt fødte børn, men den er i virkeligheden for lille.

Det handler heller ikke om, at afdelingen ikke har råd til at investere i det rette udstyr. Det er producenten, der ikke længere kan levere de små madrasser, og de har endnu ikke fundet en ny leverandør.

– Vi haft vandmadrasser i mange år, men den slags bliver slidt og smidt ud. Vi har også forsøgt at skaffe nye, men de bliver ikke produceret længere, der hvor vi har købt dem før. Vi skal også kun bruge 3-4 stykker, og det er så få, at ingen gider sætte dem i produktion, fortæller Heidi Bild Granby.

Med mere end 60 henvendelser i Heidi Bild Granbys indboks, er der imidlertid håb for de nyfødte, der er så syge, at de havner på intensivafdelingen.

– Jeg har ikke overblik over det endnu. Der er kommet så mange forslag. Det er folk, der henviser til firmaer, som laver andre typer vandmadrasser. Andre fortæller om andre trykaflastende madrasser. Der er også studerende, der er i gang med afgangsprojekter, der vil samarbejde med os. Og der er gymnastikfolk, der også kender til specielle madrasser, fortæller Heidi Bild Granby.

Nu skal hun sammen med sine kolleger læse de mange henvendelser og finde alt det, de kan bruge til noget.

– Vi kan allerede nu se, at der sikkert er andre måder at gøre det på end med vand, som vi har brugt tidligere. Det er her med sådan en sag, at de sociale medier virkelig har deres egen styrke. Vi er nået ud til en meget bredere gruppe. Vi kunne godt have søgt af gængse kanaler, men nu har vi fået en masse originale ideer og kan kigge i nicher, vi ikke vidste eksisterede, siger Heidi Bild Granby,

Hun kan også stadig se på sin profil, at folk gerne vil hjælpe. Opslaget var klokken 11.45 onsdag formiddag delt 4717 gange og havde fået 538 likes.