Farveblanding

Der er to måder at blande farverne på afhængigt af, om man har at gøre med noget, der selv lyser (fx en computerskærm) (RGB) eller noget, der reflekterer lyset (fx et billede på papir) (CMYK).

Additiv farveblanding – RGB

RGB står for de tre primærfarver rød (red), grøn (green) og blå (blue).

rgb2wAdditiv farveblanding.

Hvis man kigger på en computerskærm med en lup (der forstørrer mindst 10 gange) vil man se, at billedet er bygget op af små lysende pletter: rød, grøn og blå. Farverne dannes ved at skrue op og ned for lyset fra de enkelte punkter. Set på afstand opfatter vi ikke punkterne, det hele flyder sammen til nøjagtig de farver, der skal til for at danne det konkrete billede.

Blandes flere farver sammen kaldes det additiv farveblanding. Ved blandingen bliver farverne lysere. Blandes de tre primærfarver i det rette forhold fås hvidt lys.

Man behøver ikke råde over hele farvespektret, men kan (langt hen ad vejen) klare sig med disse tre farver. De andre farver kan efterlignes ved at blande primærfarverne i forskellige forhold.

 

Subtraktiv farveblanding – CMYK

Den anden måde at blande farver på kender de fleste, selvom de kun har malet med vandfarver i børnehaven og folkeskolen.

Man starter med et stykke hvidt papir, der reflekterer alle lysets bølgelængder. Begynder man med en gul farve, vil papiret især kaste rødt og grønt lys tilbage, som smelter sammen til gult. De andre farver i spektret opsuges.

Blander vi nu blå farve i den gule, vil meget af den røde farve opsuges, så vi ser mere af det grønne lys.

smyk2w
Subtraktiv farveblanding med gul, magenta og cyan. Blandes farverne kaldes det subtraktiv farveblanding. Ved blandingen bliver farverne mørkere. Blandes de tre primærfarver i det rette forhold fås sort.

Når man arbejder med firfarvetryk, bruger man ikke primærfarverne, men CMYK-farverne cyan (turkisblå), magenta (rødviolet) og yellow (gul).
Hvis man blander disse farver korrekt, får man en meget bedre gengivelse af farvespektret. Desuden bruger man også sort trykfarve. Derfor hedder det firfarvetryk. Det er ikke muligt med disse fire farver at gengive alle nuancer.

smyk3wCMYK-farverne.

Læg mærke til, at primærfarverne optræder som sekundærfarver i den subtraktive farveblanding.

 

smyk4wNærbillede af rasterne i firfarvetryk.

 

 

 

 

 

Subtraktiv farveblanding er grundlaget for firfarvetryk, hvor CMYK-farverne cyan (turkisblå), magenta (rødviolet) og yellow (gul) og og keycolor (sort) trykkes i raster eller prikker og danner de forskellige farver i et trykt billede i en bog, avis eller lign.

Ittens-farvecirkel300Johannes Ittens farvecirkel. Grafik CB