Fiktion eller fakta

Et billede kan kun udtrykke mere eller mindre dækkende egenskaber ved det objektet der afbilledes. Et meget naturalistisk maleri – ænder i skovsøen – opleves af de fleste som fakta. Men hvis maleren vælger at fokusere på lysglimt i skovsøens vandoverflade og samtidig lader sin egen sindstilstand komme til udtryk i farver og form – så opfattes billedet som fiktion eller abstrakt!
Umberto Eco og mange andre Semiologer vil hævde, at både det naturalistiske og det abstrakte billede er fiktion.

a-cecinestpasunepipe Magrittes maleri – der ikke forestiller en pibe!

Magritte er blevet kaldt en malende filosof. Han forstærkede ofte sine absurde og fantasiudfordrende sammenstillinger gennem billedernes gådefulde titler.Til hans hovedværker hører bl.a. Billedernes bedrag: Dette er ikke en pibe (1928, Los Angeles County Museum of Art).Hvad ville han sige! Måske, at ethvert billede er lige så langt fra virkeligheden, som en skrubtudse i Himalaya er fra at bestige Mount Everest.

Billedet som tegn og sprog

I semiologi bruges begrebsparret denotation/konnotation. Et ords denotation står for den leksikalske betydning. (rød=farve). Konnotationer er de associationer som ordet vækker hos læseren. (rød=kærlighed)

Et billedes denotationer skabes gennem dets former, linjer og farver som danner billedets udtryk – en solbeskinnet skovsø. Dette billede kan fx skabe konnotationer om idyl og uberørt natur.

Alberto Eco mener ikke. at man kan tale om et fælles billedsprog, hvert enkelt billede må forstås ud fra sig selv. Det ”taler” et særsprog – en idiolekt.

 

 

 

 

 

 

 

Betydningsdannelsens tre niveauer.
Roland Barthes bruger begrebet konnotationer, som udtryk for et billedes sekundære betydning. Men andre semiologer mener, at også ikonografi og myter er en del af et billedes sekundære mening.

På betydningsdannelsens første niveau er det billedet i sig selv der er udgang­spunktet. Billedet fremstiller et bestemt indhold ved hjælp af forskellige udtrykselementer – f.eks. former, farver, komposition osv.

*

På betydningsdannelsens andet niveau betragtes billedet (budskabet) udefra, for at forstå og forklare, hvorfor og hvordan billedet formidler sit budskab.

sider-fra-billedteori-3

Ikonografi. Vi ser en velklædt herre sidde oppe i et æbletræ. Han er kravlet op ad en stige og sidder nu med pistoler i hænderne og truer to mere beskedent klædte personer, der står på jorden, bevæbnet med økse og spade.

Billedet siger: ”Borgerskabet er en trussel mod arbejderk­lassen, fordi det i kraft af den kapitalistiske produktionsmåde tilegner sig den værdi, arbejderklassen producerer. Et retfærdigt samfund, hvor den samfundsskabte værdi tilfalder dem, der har produceret den, opnår man kun, hvis arbejderklassen tager sagen i sin egen hånd og omstyrter den herskende klasse”.

Billedet er en allegori, hvor hvert enkelt billedelement betyder noget andet end det man umiddelbart kan se: Stigen er kapitalen, æblerne merværdien, manden på stigen er borg­erskabet osv.

Tegneren har selv opfundet den ikonografiske kode som billedet bygger på. Den er ikke udtryk for en social konvention (fælles opfattelse). Derfor har han måttet skrive på hvert enkelt element hvad de repræsenterer.


*

Konnotationer.På det primære betydningsniveau dannes tegnets denotationer.
På det sekundære betydningsniveau dannes kon­notationerne. På det konnotative niveau står tegn for værdier, følelser og holdninger. Konnotationen afspejler følelser eller vurderinger hos den, der har fremstillet billedet.

Myter.Alt kan gøres til en myte. Den beskriver ikke verden, som den er, men som vi ønsker, at den skal være eller blive. Myten får derved et politisk, samfundsbevarende perspektiv.

Nationale myter synes uundværlige. Myten er en ideologi, som kan tjene nationale og politiske formål og styrke identiteten i en fælles oplevelse af “vores rødder”, som tåler og ønsker uophørlige gentagelser og tilpasninger.

Også danskheden har sine myter om mytiske skikkelser, hvis mange heltebedrifter holdes i live af fortællinger, viser, skulpturer og billeder.

På betydningsdannelsens tredje niveau afspejler ideologierne – de generelle principper, som en given kultur anvender til at ordne og tolke den virkelighed, som samfundet er stillet over for.

Superman – muskuløs og ideologisk.

Et eksempel

Vi kan prøve at anskueliggøre modellens denotation, konnotation, ikonografi, myte og ideologi med et eksempel – en tegning af en ung mand, der flyver gennem luften.
Han har et langt slag over skulderne. Han har svulmende muskler og hen over brystkassen er anbragt en logo: et skjold med et stort »S«.

Tegningen er lavet med nogle temmelig upersonlige og glatte streger, osv… Det er alt det som er denotationen, på det første betydningsniveau.

De konnotationer vi kunne knytte til billedet kunne være noget med frihed, styrke, magt, potens, ungdom… som hører hjemme på det andet betydningsniveau.

Hvis vi kender noget til tegneserier, så vil den ikono­grafiske kode fortælle os, at den flyvende mand med slag og »S« på brystet er Superman. Det hører hjemme på det andet betydnings niveau.

Den myte man kan forbinde med Superman er myten om helten – individualisten – der ordner alt og er ansvarlig for historiens gang. Det hører også hjemme på det andet betydning­sniveau.

Og den ideologi der udtrykkes og forstærkes er forestill­ingen om ”at overlade styringen til den stærke mand”. Det hører hjemme på det tredje betydningsniveau.

Billedet fortæller mere

Vi ser billedet som et billede, men vi »ser« også mere eller mindre bevidst meget mere. Det afhænger af, hvad vi ser efter, og hvad vi lægger vægt på i læsningen af billedet.
Den der skaber et billede har altid en bestemt hensigt, selvom det kan være ubevidst. Men billedet tilføres en masse betydninger, som er betinget af praktisk, national, kulturel, æstetisk viden… mener Barthes.