Fordomme, stereotyper og stigmatisering

Fordomme - pigehænder-med-matematikbogPiger har ikke forstand på matematik!

Alle mennesker forsøger at danne sig en mening om de ting, begivenheder og individer de møder i livet.
Det sker på baggrund af personlig viden og erfaring. Men i det stadig mere komplekse samfund er det ofte nødvendigt at danne sine meninger på baggrund af informationer fra eksperter, medier, sociologer, politikere og andre meningsdannere. Men vores beslutningsgrundlag er ofte mangelfuldt, og det danner grobund for fejltagelser, så der skabes fordomme og stereotyper i stedet for sikker viden.

En fordom – en dom der er fældet på forhånd – er hovedsagelig en negativ holdning til et bestemt fænomen eller en bestemt gruppe. Fordomme er især knyttet til køn, race, etnicitet, alder, seksualitet og handicap. Fordomme fører ofte til diskrimination.
Traditionelle fordomme gælder kvinder, ældre, indvandrere, farvede, homoseksuelle og sindslidende.

 arbejdsspoergsmaalL

 

testdinvidenLL

 Testspørgsmål nederst på siden

 

En skematisk oversigt over undersøgelsesresultater over perioden 1933-1967

 

Gruppe
1933
1951
1967
Amerikanere Flittig
Intelligent
Materialistisk
Ambitiøs
Progressiv
Materialistisk
Intelligent
Flittig
Forlystelsessyg
Individualistisk
Materialistisk
Ambitiøs
Forlystelsessyg
Flittig
Konventionel
Japanere Intelligent
Flittig
Progressiv
Snu
Udspekuleret
Efterabende
Udspekuleret
Ekstremt nationalistisk
forræderisk
Flittig
Ambitiøs
Effektiv
Intelligent
Progressiv
Jøder Snu
Pengebegærlig
Flittig
Grisk
Intelligent
Snu
Intelligent
Flittig
Pengebegærlig
Ambitiøs
Ambitiøs
Materialistisk
Intelligent
Flittig
Snu
Negre Overtroisk
Doven
Sorgløs
Uvidende
musikalsk
Overtroisk
Musikalsk
Doven
Uvidende
forlystelsessyg
Musikalsk
Sorgløs
Doven
Forlystelsessyg
Pralende

Forskerne bag undersøgelsen mener at stereotyperne så at sige socialiseres ind i nye generationer. Derfor er det meget svært at ændre stereotype opfattelser.

Klassisk eksperiment i stereotyper, der bliver til fordomme og diskriminering:

De blåøjede og de brunøjede.

Psykologerne Aronson og Osherow1 foretog eksperimentet i USA med 9 årige elever. Også deres lærer Jane Elliot2 deltog. Hun fortalte klassen, at brunøjede er mere intelligente og bedre mennesker end folk med blå øjne. Derfor skulle de brunøjede elever være de ledende i klassen og have privilegier, selv om de var i mindretal, og de mindreværdige blåøjede skulle holdes på plads med diverse forordninger som at komme sidst ind i klassen, sidde bagest i klassen og de skulle have mindre frikvarter.

Bestemte kraver

De skulle også gå med bestemte kraver som tegn på deres mindreværdige status.
I løbet af kort tid begyndte de blåøjede at lave meget dårligere skolearbejde, de blev deprimerede og vrede og beskrev sig selv negativt.
De brunøjede blev ondskabsfulde, undertrykte de andre og mobbede dem. Allerede den næste dag fortalte deres lærer dem, at hun havde løjet, og at det i virkeligheden var dem med de blå øjne, som var overlegne. Derefter skiftede mønstret hurtigt, således at det nu var den anden gruppe som viste fordomme og diskriminerende adfærd.

Formålet med øvelsen

Hun fortalte så børnene om formålet med øvelsen, nemlig at det var sket for at give dem indblik i, hvor modbydeligt fordomme og diskriminering var.
I dag ville et sådant eksperiment ikke kunne finde sted af etiske grunde, men forsøget viste, hvor let det var at indgive børnene stereotype opfattelser af hinanden baseret på vilkårlige ydre tegn, og det viste ligeledes, at man kunne få børnene til at acceptere forskelsbehandling på baggrund af disse.
Ligeledes demonstreredes det i forsøget, hvordan det påvirkede den enkelte og gruppen.

Fordomme - IMG 3859

Stigmatisering – stempling

Inden for samfundsvidenskaberne anvendes begreb stigmatisering i forbindelse med beskrivelse af social afvigelse. Stigmatisering udspringer af social interaktion mennesker imellem og indebærer, at de, der opleves som afvigende, anses for moralsk mindreværdige. Det centrale element i stigmatiserings- eller stemplingsteorien er, at afvigelse ikke ses som en kvalitet ved personens handlinger, men snarere som en konsekvens af, at nogen stempler personen som generelt afvigende.
Stemplingen kan medvirke til at fastholde en person i en afvigende adfærd, da den indebærer forventninger om fortsat afvigelse, hvilket kan skabe en selvopfyldende profeti og i sin yderste konsekvens medføre identitetsændring hos den stemplede.


[1] Aronson,E. & Osherow,N. (1980). Co-operation, prosocial behaviour and academic performance: Experiments in the desegregated classroom. I: L. Bickman (Ed.). Applied social psychology annual, vol.1. Beverly Hills, California; Sage Publications.

[2] Jane Elliot skrev en bog ‘The Eye of the storm’ og eksperimentet blev filmet (‘A class divided’). Filmen har været vist i dansk TV flere gange.


Fordomme - mogens-og-mahmoud-350Mogens og Mahmoud

19. september 2011

Anmeldelse af forestillingen Mogens og Mahmoud – Europahallen den 16. september 2011
Anmeldt af Anita Sørensen

stjernestjernestjernestjernestjerne

En uovertruffen fusion af stand-up og samfundssatire, der sætter fokus på såvel danskernes som muslimernes fordomme overfor og stereotype opfattelser af hinanden.

testdinvidenLL