FN – Forenede Nationer blev dannet efter 2. Verdenskrig. Den 24. oktober 1945 enedes 51 stater om at etablere en organisation, hvis formål var at forhindre, at der nogensinde igen udbrød en verdenskrig.
Hermed var der skabt begyndelsen til ”en verdensregering”, som kunne løse konflikter mellem National Staterne.
Det var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt og den engelske premierminister Winston Churchill, som med den såkaldte Atlanterhavserklæring i 1941 fremlagde deres tanker om en ny organisation, der skulle afløse Folkebundet, der havde mistet sin politiske betydning.
På Jaltakonfencen 1945 besluttede de tre store – Roosevelt (USA), Churchill (England) og Stalin (Sovjetunionen) – at ud over de allierede lande skulle de, der erklærede Tyskland krig inden 1. marts 1945, have en indbydelse til De Forenede Nationers åbningskonference, der skulle finde sted i San Francisco 25. april samme år.
I dag består FN af 193 medlemslande (2015). Udover disse har Vatikanstaten, De Palæstinensiske Selvstyreområder og en række internationale organisationer, såsom Røde Kors, observatørstatus i FN.
FN’s vigtigste opgaver ligger indenfor hovedområderne:
• Fred og sikkerhed
• Menneskerettigheder
• Udviklingsaktiviteter
• Humanitære indsatser
FN’s centrale samarbejdsorganer er:
• Generalforsamlingen.
• Sikkerhedsrådet.
• Det økonomiske og sociale råd.
• Den internationale domstol.
• Sekretariatet (som ledes af Generalsekretæren).
Grundlaget var DE FORENEDE NATIONERS PAGT
og STATUT FOR DEN MELLEMFOLKELIGE DOMSTOL
De forenede Nationers pagt blev undertegnet i San Francisco den 26. juni 1945 ved afslutningen af de forenede nationers konference om international organisation, og den trådte i kraft den 24. oktober 1945. Den mellemfolkelige Domstols statut udgør en integreret del af pagten.
***
Her gengives uddrag af den officielle danske oversættelse af De forenede Nationers pagt.
DE FORENEDE NATIONERS PAGT
VI DE FORENEDE NATIONERS FOLK BESLUTTEDE PÅ
at frelse kommende generationer fra krigens svøbe, som to gange i vor levetid har bragt usigelige lidelser over menneskeheden,
på ny at bekræfte troen på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets personlige værdighed og værd, på mænds og kvinders såvel som store og små nationers lige rettigheder,
at skabe vilkår, hvorunder retfærdighed og respekt for de forpligtelser, der opstår ved traktater og andre kilder til mellemfolkelig ret, kan opretholdes, og
at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed,
OG MED DISSE FORMÅL FOR ØJE
at udvise fordragelighed og leve sammen i fred med hverandre som gode naboer,
at forene vore kræfter til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed,
at sikre, ved anerkendelse af grundsætninger og fastlæggelse af fremgangsmåder,
at væbnet magt ikke vil blive anvendt undtagen i fælles interesse, og
at anvende mellemfolkelig organisation til befordring af økonomiske og sociale fremskridt for alle folkeslag,
HAR BESTEMT AT FORENE VORE BESTRÆBELSER FOR AT NÅ DISSE MÅL.
I overensstemmelse hermed er vore respektive regeringer gennem deres i byen San Francisco forsamlede repræsentanter, som har fremlagt deres fuldmagter, der er befundet i god og behørig form, kommet overens om denne de Forenede Nationers pagt og opretter herved en mellemfolkelig organisation, der skal kaldes de Forenede Nationer.
Ud over ”pagten” udgør FN’s menneskerettighedserklæring også et afgørende fundament i FN’s arbejde.
Menneskeretserklæringen blev vedtaget den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling.
MenneskeretserklæringenDa anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden.
– da skabelsen af en verden, hvor menneskene nyder tale- og trosfrihed og frihed for frygt og nød, er blevet forkyndt som folkenes højeste mål,da det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse, – da det er af afgørende betydning at fremme udviklingen af venskabelige forhold mellem nationerne,da De forenede Nationers folk i pagten på ny har bekræftet deres tro på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets værdighed og værd og på lige rettigheder for mænd og kvinder, og har besluttet at fremme sociale fremskridt og højne levevilkårene under større frihed,
Artikel 1Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. Artikel 2 Artikel 3 Artikel 4 Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt. Artikel 6 Artikel 7 Artikel 8 Artikel 9Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning. Artikel 10 Artikel 111. Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har fået alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar. 2. Ingen må anses for skyldig i noget strafbart forhold på grund at nogen handling eller undladelse, der ikke i henhold til national eller international ret var strafbar på det tidspunkt, da den blev begået. Der skal heller ikke kunne idømmes strengere straf end fastsat på den tid, da det strafbare forhold blev begået. Artikel 12Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb. Artikel 13 2. Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget, og til at vende tilbage til sit eget land. Artikel 14 2. Denne ret må ikke påberåbes ved anklager, der virkelig hidrører fra ikke-politiske forbrydelser eller fra handlinger i strid med De forenede Nationers formål og principper. Artikel 15 2. Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet. Artikel 161. Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og at stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse at ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning. 2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke. 3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse. Artikel 171. Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre. 2. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom. Artikel 18 Artikel 19 Artikel 201. Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger. 2. Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening.
Artikel 211. Enhver har ret til at deltage i sit lands styre, enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter. 2. Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land. 3. Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder. Artikel 22 Artikel 231. Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed. 2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde. 3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger. 4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser. Artikel 24 Artikel 251. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde at arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt. 2. Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvad enten de er født i eller uden for ægteskab, have den samme sociale beskyttelse. Artikel 261. Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for alle, og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til højere undervisning. 2. Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige og religiøse grupper, og den skal fremme De forenede Nationers arbejde til fredens bevarelse. 3. Forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn skal have. Artikel 271. Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder. 2. Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som vedkommende har skabt. Artikel 28 Artikel 29 2. Under udøvelsen at sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de begrænsninger, der er fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig anerkendelse af og hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det formål at opfylde de retfærdige krav, som moralen, den offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund. 3. Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med De forenede Nationers formål og principper.
Artikel 30 Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder. |
Artikel 5
FN’s OPBYGNING
Generalsekretæren
FN ledes af et sekretariat med generalsekretæren som leder. Generalsekretæren er ikke bare ”embedsmand” men har også mulighed for at spille en politisk rolle. Han kan f.eks. gøre sikkerhedsrådet opmærksomhed på forhold, som efter hans mening kan true opretholdelsen af mellemfolkelig fred og sikkerhed.
Security Council Meets on Threats to international Peace and Security Caused by Terrorist Acts. Wide view of the Security Council voting during its meeting today at UN Headquarters on threats to international peace and security caused by terrorist acts. Photo #84595 UN Photo/Mark Garten Location: United Nations New York Date: 29 July 2005
FN’s Sikkerhedsråd
Sikkerhedsrådet består af 15 medlemmer hvoraf de 5 faste (Kina, Frankrig, Rusland, Storbritannien og USA) har vetoret.
Rådet har hovedansvaret for sikkerhedsproblemer i verden, men er handlingslammet, hvis et af de faste medlemmer nedlægger veto mod et forslag, sådan som USA ofte gør i forbindelse med kritik af Israel.
I teorien kan rådet pålægge FN’s medlemslande at deltage i økonomiske, kommunikationsmæssige og militære sanktioner mod en stat, som repræsenterer en trussel mod freden.
Danmark var valgt som medlem af sikkerhedsrådet i 2005-2006. Det var fjerde gang, at Danmark har været medlem af sikkerhedsrådet. De øvrige perioder var 1953-54, 1967-68 og 1985-86.
GENERAL ASSEMBLY MEETS TO DISCUSS ELECTION OF FIVE NON-PERMANENT MEMBERS OF THE SECURITY COUNCIL A wide view of the General Assembly. Photo #51184 UN Photo/Ky Chung Location: United Nations New York Date: 15 October 2004.
Generalforsamlingen
Alle FN’s 192 medlemmer (2009) har sæde i generalforsamlingen, med en stemme hver, uanset størrelse og magt i det internationale samfund.
Vigtige beslutninger kræver 2/3 flertal. På generalforsamlingens møder eksisterer der uformelle regionale grupper: den latinamerikanske, den østeuropæiske, den arabiske osv.
De vigtigste tillidshverv i FN går på omgang mellem disse regionale grupper.
Generalforsamlingen er det FN-organ, som har den bredeste kompetence, men man kan ikke sige, at den har den øverste myndighed på alle områder.
FN’s 2015-mål… nu erstattet af FN’s 17 verdensmål – se her
På FN’s Millennium-topmøde i New York fra den 6.-8. september 2000 vedtog verdens stats- og regeringsledere en erklæring, De Forenede Nationers Årtusindeerklæring. Denne førte frem til en række konkrete mål, FN’s 2015-mål, om at bekæmpe fattigdom, sult, sygdomme, analfabetisme og diskrimination af piger og kvinder inden år 2015.
2015 Målene er FN’s otte hovedmålsætninger inden for udviklingsområdet, som skal nås senest i 2015.
2015 Målene adskiller sig fra tidligere målsætninger på udviklingsområdet ved, at de er klare, tidsbestemte samt ved at der sker en løbende måling af mål opfyldelsen. Det er UNDP (FN’s Udviklingsprogram), der står for den løbende rapportering om status for målopfyldelsen. De otte mål har hver især en række delmål, der beskriver, hvad der skal opnås på verdensplan.
De otte mål1. Fattigdom og sult 2. Uddannelse 4. Børnedødelighed 5. Mødredødelighed 6. Sygdomme 7. Bæredygtig udvikling 8. Globalt partnerskab for udvikling |
FN’s generalsekretærer• Sir Gladwyn Jebb (Storbritannien), fungerende, 1945 til 1946. |
Fredsbevarende aktioner
Siden 1948 har FN gennemført mere end 50 fredsbevarende aktioner. Den første blev iværksat i juni 1948, og den er endnu ikke afsluttet. UNTSO kaldes operationen, og det drejer sig om at overvåge overholdelsen af våbentilstanden i Mellemøsten, efter en væbnet konflikt mellem Israel og de arabiske lande.
Operationen UNFICYP, der betegner FN’s fredsbevarende styrker på Cypern har været i gang siden 1964. Her sikrer FN’s styrker, at indbyggerne i den græske og tyrkiske del af øen holder fred. FN overvåger eller bevogter en våbenstilstandslinie. Danmark har deltaget med soldater siden operationens start.
Pr. 31. maj 2003 var 34.941 personer beskæftiget som militært mandskab og civilt politi ved FN operationer.
Siden 1948 har FN’s fredsbevarende operationer kostet 1.797 menneskeliv.
Organisationer under FN• FN’s Udviklingsprogram (UNDP) • Den internationale arbejdsorganisation (ILO) • FN’s befolkningsfond (UNFPA) • FN’s børnefond (UNICEF) • Den internationale atomenergiorganisation (IAEA) • FN’s højkommissær for flygtninge (UNHCR) • Den internationale straffedomstol (ICC) • Den internationale domstol (ICJ) • FN’s organisation for ernæring og landbrug (FAO) • Verdensfødevareprogrammet (WFP) • FN’s konference for handel og udvikling (UNCTAD) • FN’s AIDS-program (UNAIDS)• FN’s kontor for narkotikakontrol og kriminalitetsbekæmpelse (UNODC) • FN’s organisation for uddannelse, videnskab og kultur (UNESCO) • FN’s miljøprogram (UNEP) • FN’s hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA) • Verdenssundhedsorganisationen (WHO) • Verdensfødevareprogrammet (WFP) De Forenede Nationers Fredsbevarende Operationer |
Appel til FN
Den verdensberømte danske atomforsker og Nobelprismodtager, Niels Bohr, deltog aktivt i udviklingen af de atombomber, som amerikanerne bragte til sprængning over Japan i slutningen af 2. verdenskrig.
Det udløste så voldsom død og ødelæggelse, at Bohr og mange andre måtte vende sig mod fremtidig anvendelse af atombomber. Derfor skrev han nedenstående appel til FN.
Åbent brev til De forenede Nationer
Så længe der endnu var mulighed for umiddelbare resultater af forhandlingerne inden for De Forenede Nationers Organisation om en for alle betryggende ordning vedrørende udnyttelsen af atomenergien, har jeg ment at burde holde mig tilbage fra deltagelse i den offentlige diskussion om dette spørgsmål. I den nuværende kritiske situation har jeg imidlertid følt, at en redegørelse for mine synspunkter og erfaringer måske kunne bidrage til fornyet diskussion om denne sag, der har en så indgribende betydning for forholdet mellem nationerne… Disse forhandlingers ufrugtbarhed gjorde det måske mere end noget andet klart, at konstruktiv indstilling til en sådan livsvigtig sag af fælles interesse ville kræve en atmosfære af større gensidig tillid.… I denne situation, hvor kløften mellem nationeme uddybes, og ængstelsen for fremtiden breder sig, vil der til en drejning af begivenhedernes gang øjensynligt kræves, at der rejses en stor sag, der er egnet til at appellere til menneskehedens højeste idealer.… Jeg henvender mig til De Forenede Nationer med disse betragtninger i håbet om at bidrage til bestræbelserne for at finde en realistisk indstilling til de alvorlige og påtrængende spørgsmål, som menneskeheden er stillet overfor.* De fremsatte synspunkter skulle vise, at ethvert initiativ fra en hvilken som helst side, der tilsigter at fjerne hindringer for gensidig oplysning og samkvem, vil kunne være af den største betydning for at løsne den hårdknude, verdensforholdene for tiden er kommet i, og tilskynde andre til at tage skridt i samme retning. En indsats af alle, personer såvel som nationer, der vil gå ind for fremme af mellemfolkeligt samarbejde, er nødvendigt for i alle lande med stadig større klarhed og styrke at rejse kravet om en åben verden. |
 |
… Jeg forlod Amerika i juni 1945 før den endelige prøve af atombomben og forblev i England indtil den officielle kundgørelse i august 1945 om at våbnet var bragt i anvendelse. Kort derefter vendte jeg tilbage til Danmark og har siden ingen forbindelse haft med noget hemmeligt, militært eller industrielt, foretagende på atomenergiens område.… Til trods for alle bestræbelser har forhandlingerne inden for De Forenede Nationer hidtil ikke ført til overenskomst angående forholdsregler til udelukkelse af faren ved atomrustninger.