Forskellige læringsrum

Hvor, hvorfor og hvordan sker det!
På et eller andet tidspunkt optager et individ en viden. Der læses informationer ind på den menneskelige harddisk – hjernen.

Hvor

Det kan ske i skolen, når man er privat i hjemmet eller andre steder, der hvor man møder informationer i et medie, eller når man i praksis foretager sig et eller andet der skaber ny viden.

laeringsrum1w

 

Hvorfor og hvordan

Læringens motiv (hvorfor) og metode (hvordan) kan ikke rigtig skilles ad. Lærer Peter fordi han bliver sat i gang med gruppearbejde, eller fordi han har behov for ny viden.

Motivation til at lære

Hvad er det der skaber motivation til at lære? Det kan være individets ønsker, drift, behov, formål, forventning, lyst eller ulyst, interesser, holdninger, temperament, personlighedstræk m.m.

Mange teorier

1
Individet stræber efter at opnå lyst og undgå ulyst, mente filosoffen Epikur (341-270 f.Kr.) i antikken. Denne opfattelse fik navnet Hedonismen.

2
I midten af 1800tallet fremsatte Charles Darwin sin teori om en evolutionær udviklingslinje for alle biologiske organismer. Teorien rejste spørgsmålet om menneskets motivation består af instinkter, der ligesom hos dyrene er motiverende og styrende tilpasningsmekanismer til omverdenen. Instinkter er adfærdsforløb.

3
Men den amerikanske filosof og psykolog William James nåede lige før 1900-t. frem til den opfattelse, at forskellen mellem dyr og mennesker ikke består i, at dyrs motivation er instinktiv, mens menneskets ikke er det i den forstand – at mennesker har mange flere og meget mere varierende instinkter end dyr, og derfor har langt større fleksibilitet og indlæringsevne.

*

4

150px-Sigmund Freud-locFreud mente at mennesket ikke er udstyret med egentlige instinkter* eller instinktive tendenser, men med drifter, som er en ubevidst, medfødt psykisk impuls. Hans opfattelse af menneskets driftsliv ændredes med årene, men han endte med at sammenfatte al motivation i de to grundlæggende drifter seksualitet (libido) og aggression.
* om end begreberne instinkt og drift ofte anvendes synonymt i behandlingen af Freuds teori.

 

FreudsAeggemodel1
Freuds model af den menneskelige psyke.

 

5

Mange psykologer foretrækker motivationsbegrebet behov frem for drift. Et behov kan opfattes som en medfødt eller tillært mangeltilstand, som søges afhjulpet gennem målrettet adfærd. En væsentlig behovsteori er fremlagt af den amerikanske psykolog Henry Alexander Murray (1893 – 1988) som på grundlag af en omfattende empirisk undersøgelse opstillede mere end 20 psykiske behov ud over de biologiske (føde, seksualitet m.m.) som grundlæggende for menneskets motivation.

  • Behov for orden, præstation, anerkendelse, magt, behov for at udsmykke, retfærdiggøre, gengælde, samarbejde, imitere, behov for autonomi, aggression, undgåelse af skam, tilknytning, omsorg, leg, nysgerrighed og vidensudveksling.Især behovet for magt, præstation og tilknytning er blevet indgående udforsket.
*

6Maslow1W

Også Abraham Maslows behovsteori har vundet bred godkendelse.

Han arbejder med syv klynger af behov, opbygget i en behovspyramide efter styrken af deres krav om tilfredsstillelse.

Nedefra og op i pyramiden drejer det sig om fysiologiske behov, behov for tryghed, fællesskab og kærlighed, anerkendelse og respekt, nysgerrighed og mening, harmoni og orden samt selvrealisering.


Behov eller livsytringer!

Nogle forskere mener ikke man kan opfatte behov som nysgerrighed, mestring, kompetence, tilknytning, imitation, leg, kontakt, kommunikation, anerkendelse og mening som mangeltilstande, der skal tilfredsstilles, men snarere som livsytringer, hvis udførelse er tilfredsstillende i sig selv (hen i retning af instinktive tendenser).

De hidtil nævnte teorier opfatter motivation som en ofte underbevidst foreteelse. Men mennesker kan også opleve ønsker, higen, stræben, trang, savn, attrå, længsel, intentioner, formål etc. som vigtige motivationsfaktorer, således som enhver kender det fra dagligdagen.

Ønsker og formål

I ønsker og formål indgår incitament og forventning med betydelig vægt. Alle mennesker forestiller sig positive og negative kvaliteter eller incitamenter ved forskellige objekter (en BMW) og mål (rigdom) og har forventninger om hvad en behovsopfyldelse vil betyde. De fleste har også en idé om, hvad det vil betyde at få sine ønsker opfyldt og hvordan de skal opnå deres mål – og hvilke anstrengelser og omkostningerne der følger med.
Listen og teorierne over de motivationsfaktorer der påvirker mennesket er lang. Der dukker også hele tiden nye teorier op.
Begreber som: Incitament, forventning, selvopfattelse, samvittighed, incitamenter, normer, moral, etiske værdier, idealer og ideologier, holdninger, temperament og personlighedstræk, eller følelser.
Mennesker er moralske væsener, som ikke udelukkende stræber efter at opfylde sine behov og indfri sine ønsker og formål, men også motiveres af ansvarlighed overfor fællesskabet. Her udgør samvittigheden en betydningsfuld motivation som tilskyndelse til at udføre nogle handlinger og undlade andre. Mere principielle overbevisninger og leveregler for hvad der er passende og upassende, hvad der er det gode og det onde spiller også en rolle.

Der findes i dag ingen samlet teori om motivation. Og det vil der næppe komme, fordi problemstillingen er alt for kompleks. Det er forskellige faktorer der motiverer forskellige mennesker.

Men måske er det sådan, at alle de antagelser der kort er beskrevet ovenfor, har en vis gyldighed.