Forskning og praktisk anvendelse af retorikken

I dag kan man ligesom tidligere dele retorikken op i den analyserende retorik – der prøver at forstå og beskrive indhold, form og virkemidler i konkret gennemført formidling – og den praktiske retorik, der arbejder med at skabe værktøjer, som kan forbedre en given kommunikation.

Siden oldtiden er der udviklet mange nye kommunikationsformer og medier, men kernen i praktisk retorik har ikke ændret sig afgørende. Måske fordi de retoriske regler bygger på en enkel og logisk erkendelse, som de fleste mennesker har erfaret gennem deres egen kontakt med andre mennesker.

Hvis al kontakt er kommunikation, så har alle mennesker også opbygget utrolig mange erfaringer, som fortæller dem, hvad der er god retorik – fortællekunst, og hvordan man skaber den.

Her er retorikkens 5 grundlæggende arbejdsfaser formuleret på en ny måde, selvom ordene har rødder helt tilbage til Oldtiden. De 5 faser er illustreret af Laura Elisabeth Andersen.

*

inventiolauraw

Inventio
Gennemfør research, for at finde det rette indhold.
Undersøg formidlingssituationen ved hjælp af retorik-kompasset.
Få ideer ved hjælp af brainstorming, mindmaps, hurtigskrivning og stil hv-spørgsmål.
Find formidlingens fokus, og formuler det i en sætning.


dispositolaurawDispositio

Få styr på strukturen – stoffet (talens/tekstens indhold) skal ordnes i en passende rækkefølge.

Brug Hollywood metoden, berettermodellen, aktant-modellen, feature-hjulet, kommodemodellen… her er ingen facit!

eluctiolauraw

Elocutio
– Find den rette sproglige form – så sproget passer til situationen. Brug retorik-kompasset til at få overblik over situationen.
Brug sproget klart og korrekt, tal ”højt” for dig selv, når du øver, så afsløres mange fejl. Gør sproget levende! Hvordan… forberedelse og øvelse!

Stil & sprog

Det gælder om at finde en passende stil fx ved at anvende alternative sproglige vendinger og usædvanlige og uventede ud­tryk. Man kan bruge:

Metaforer: En billedlig omskrivning – “Hun stråler som en diamant” (sammenligning). “Bølgetoppene dansede hen over havoverfladen” (ren metafor).

Overdrivelse: “Der er ikke noget men­neske i hele verden, som ikke kender profeten Muhammed”.

Underdrivelse: “Jeg er sikker på, at der er mere end to mennesker i verden, som kender profeten Muhammed”.


Ironi: Man siger det modsatte af, hvad man mener: “Du fik ikke skrevet stil fordi du skulle se fodbold i TV? Det er sørme en rigtig god undskyldning”.


memorialaurawMemoria
– Forbered fremførelsen ved at udarbejde et godt manuskript.
Det anbefales at vælge mellem:• Fuldt manuskript
• Skema-manuskript eller
• Stikordsmanuskript. Manuskriptet bruges kun som en sikkerhedsventil ved formidlingen. Men man kan også vælge den klassiske model, at indprente budskabet i hukommelsen (lære det udenad), så man er fri i sin fremførelse…
Både for oldtidens talere og nutidens tv-værter eller politikere har det været væsentligt at være uafhængig af sit manuskript..

pronentiatiolauraw

Actio
– Nu skal der handles – formidles.
Vælges betoning, variationer af stemmen og kropssproget. Det sidste er stadig den fundamentale del af veltalenhedskunsten.
Øjenkontakt giver troværdighed. Det er vigtigt at kunne aflæse og forstå publikums reaktioner.
Brug kropssproget naturligt, kig roligt rundt på folk – vær ikke bange for ”tidsspilde” eller ”tavshed”.
Husk, at formidleren er på, fra det øjeblik hun træder ind i lokalet
Og husk – veltalenhed kræver: Øvelse, øvelse og mere øvelse.
Intet kommer af intet undtagen lommeuld, som Storm P. sagde, og det gør en god formidling heller ikke.