Fortælleteknik 2

Fortælleteknik i radio

ViggoClausenViggo Clausen grundlagde radiomontagen i Danmark. Det er en fortælleform, som DR stadig bruger. Viggo Clausens montage: ”Han har lovet at skrive” er en klassiker, som er blevet sendt igen og igen.

Den handler om to piger, der i 1970 møder rockgruppen Santana ved en koncert i København. Man kan selvfølgelig høre på pigernes talemåde, at episoden fandt sted for mange år siden, men historien om forelskelse, fascination, flugt fra fattigdom, drømmen, der stadigvæk er der, selvom pigerne godt ved, de lyver for sig selv – den historie holder også i dag.

Radiomontagen eller radiodokumentaren kan være spændende, være en historie, et drama, en lille film, et teaterstykke, altså en fortælling.

Montagegenren regnes for en speciel fortælleform – en form, der ofte via sin klipning på filmisk vis, sætter stumper af virkeligheden sammen til en fortælling, der skal appellere både til forstanden og til følelsen.

Når man arbejder med radiomontage bruger man begrebet scene, fordi man også bruger mikrofonen som et slags kamera, når man optager lyde, vandhanen, der drypper, toget, der bruser ind på stationen, småsnak osv.

Radiomontagens indhold beskriver den legendariske radiojournalist, Frederik Dessau, sådan i sin bog Radiodage:

” De gode historier fordrer kriser og konflikter, og før problemerne kan løses, og modsætninger eventuelt mødes i en lykkelig ende, må de have udfoldet sig i et spændingsfelt, der strømforsynes af uenighed om kærlighed, Gud, magt og penge. Mindre kan også gøre det, men noget må stå på spil, når vi skal underholdes af det.”

 

Lydbilleder

Mange mener, at radio skaber de bedste billeder – kun overgået af en god bog. Bedre end film og tv! Hvis sjælen sidder i øjet, sidder følelsen, temperamentet og åndedraget i stemmen og ender i øret, der lytter.

På tv bliver intet skjult. Vi ser nærbilleder af lidt for kraftige læber, en ikke helt lige næse og en lidt kikset påklædning. En del af virkeligheden der reelt forstyrrer, fordi den ikke siger noget væsentligt om et menneske.

Når tv går tæt på, kan det nærme sig (social)pornografi. Når radiomontagen bygges op af ”tætte” optagelser, hvor mennesker taler fra hjertet eller kroppen, skaber det derimod et meget dybtgående og nuanceret billede af personen i fokus.

Mellem fiktion og dokumentar

Radiomontagen bruger i sin dramaturgiske opbygning virkemidler, som vi kender fra fiktionen, men montagen er ikke fiktion og skal ikke vurderes som sådan. Montagen er funderet på dokumentarismen, med samme krav om troværdighed og kildekritik som i enhver anden journalistisk genre.

  • Montagegenren er blevet beskrevet som virkeligheden set gennem et kunstnerisk temperament.

Kilde: Radioens billeder. Artikel af Lisbeth Jessen på: http://www.cfje.dk