Fotografier er ikke kun fotografier

Der er billeder i vores drømme. Vi kan finde billeder i skrevne tekster. Billeder kan være utrolig mange ting. En af de mest kendte billedformer er fotografiet.

Butiksrude i Budapest – hvad mere!!!

*

Fotografen vælger motivet. Den synsvinkel han ønsker. Efterbehandling og beskæring. Siger Den engelske medieforsker John Berger.
Men hvad han ikke griber ind i – og ikke kan gribe ind i uden at ændre den fundamentale karakter af fotografiet – er lyset som udgår fra motivet og passerer gennem linsen.

Hvis man sammenligner et foto og en tegning, så opfatter Berger en tegning som en oversættelse. I en tegning er et æble lavet rundt og kugleformet; i et fotografi er æblets rundhed, lys og skygge modtaget som givet.
Der er forskel mellem at skabe (tegne) og at modtage (fotografere), siger Berger.

Berger mener at fotografiet ikke har noget sprog, fordi det citerer snarere end oversætter. Derfor siger man, at kameraet ikke kan lyve!

Men det betyder ikke, at et fotografi er sandhed. ”Løgnen konstrueres foran kameraet.” Siger Berger om reklamefotos. Supermodeller i ført billigt tøj fra H&M, mens hele opstillingen oser af seksuelle undertoner. Denne scene fotograferes. Billet bliver autentisk, selvom det er falsk. Kameraet lyver ikke, selvom det bruges til at citere den løgn, at man bare skal købe tøjet for at komme til at ligne modellen. Kameraet får løgnen til at synes mere troværdig.


En kvinde på en rulletrappe, der fører op fra undergrundsbanen i Budapest, hovedstaden i Ungarn.
Er det løgn eller virkelighed! Eller hvad forestiller billedet!
Vrede, undren, nysgerighed eller angst?