Fra ide til handling

Problemformulering

Når man arbejder med projektopgaver og synopser, skal man også arbejde med problemformuleringer.

En problemformulering er forudsætningen for, at du kan besvare en problemstilling. Det er i problemformuleringen du afgrænser og præcisere din problemstilling.

Det tager tid at lære at skrive en problemformulering. Ofte kan det volde problemer, at få den formuleret præcist. MEN problemformuleringen er det centrale i en skriftlig opgaven. Så det betaler sig at bruge tid.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at man godt må
ændre problemformuleringen undervejs.
Faktisk er det ofte nødvendigt, fordi man kan blive
klogere i løbet af processen.

Oversigt over væsentlige problemstillinger


Inden man går i gang med problemformulering, bør man gennemføre en brainstorm, og noterer de væsentligste problemstillinger i en mindmap.
Det kan så bruges som en check-liste eller inspiration til arbejdet med problemformuleringen.

Skærmbillede 2014-01-28 kl. 00.36.02

 

 

 

 

 

 

Sådan udføres en mindmap

Brainstorm -> MindMap

Det minder lidt om de brætspil alle har spillet som børn. Kast en terning, og flyt det antal felter som terningen viser! I en brainstorm er der bare ikke nogen terning og heller ikke nogen felter, men bare et stykke hvidt papir.
Sæt blyanten midt på det tomme papir – den første undren der melder sig, når du tænk på det emne, som du vil arbejde med, skriver du nu på papiret.
Kig nu på det du har noteret – koncentrer dig – i 99 ud af 100 tilfælde dukker der nu en ny tanke eller ide op. Den noterer du på papiret, og tegner en linje mellem den første undren og den nye tanke/ide.

Fortsæt nu på samme måde – koncentrer dig – nu er det lidt mindre sikkert, at der dukker en ny tanke eller ide op. Men i dette eksempel gør der, og den nye tanke/ide udløser to nye tanker eller ideer.
Den ene sætter ikke flere tanker i gang, men den anden udløser hel tre nye tanker eller ideer. Men så er det også slut.
I de gamle brætspil kunne man ofte blive slået tilbage til start – hvis man landede på bestemte felter. I en brainstorm skal man vende tilbage til start, hver gang et spor ender blindt. Nu gælder det om at finde frem til en ny undren, og så gå videre indtil dette spor ikke udløser nye tanker eller ideer.

Indledning til problemformulering – en problemstilling

I en problemstilling skal man formulere undren over eksisterende forhold, og udtrykke, hvad man ønsker mere viden om. Problemstillinger kan både skrives, før man finder nyt materiale, altså på baggrund af eksisterende materiale, eller på baggrund af nyt materiale man har fundet frem.

Men hvad er så et egentligt problem?

  •     En anomali – Noget der ikke passer med det sædvanlige eller afviger fra gældende regler.
  •     ex; Hvorfor er der flere homoseksuelle i nogle samfund end i andre
  •     Et paradoks – noget der strider mod almindelig fornuft og/ eller er selvmodsigende.
  •     ex; hvorfor ryge, når man ved, at det er forbundet med en meget stor sundhedsrisiko?
  •     En kritisk problematisering af noget, der tages for givet.
  •     Noget du ikke ved, men gerne vil vide.
  •     En uforklaret observation.
  •     Et uløst problem.

Metodeovervejelser

Når man skriver (eller har skrevet) problemformuleringen, skal man være bevidst om hvilke metoder, man vil anvende i sit videre arbejde.

Man skal fx overveje, om man kan besvare problemformuleringen ud fra samfundsfaglig metode. Man skal overveje, om problemformuleringen lægger op til at:

  •     Afprøve en teori´s holdbarhed
  •     Sammenligne
  •     Finde relevante statistikker
  •     Interviewe folk
  •     …eller noget andet

Hvis man ikke kan finde en anvendelig metode, så må man finde en anden problemformulering!

Hvis metodeovervejelser, analyser eller konklusioner ikke passer til problemformuleringen, må man gå ”tilbage til start” for at skabe den nødvendige sammenhæng.

Trekantmodellen – hjælp til at starte problemformuleringsfasen

t-r-e-k-a-n-t-m-o-d-e-l-l-e-n-cb1w

Trekantmodellen er tænkt som en hjælp til, at man kan arbejde sikkert og roligt frem mod problemformuleringen. Modellen illustrerer fire faser, der er gode at gå igennem, når man skal formulere en sammenhængende problemformulering.

Området er det faglige område, der arbejdes med eller vælges i samarbejde med læreren. fx området velfærd.

Emne er det faglige fokus, der arbejdes med indenfor området. fx de to elementer velfærdsstaten og pensionisterne.

Problemstillingen er der, hvor man skal formulere en undren. Præcisere, hvad man vil undersøge og lægge op til i problem­formuleringen.
fx overveje, hvilke spørgsmål der kan stilles til sammenhængen mellem de to elementer velfærdsstaten og pensionisterne.

I problemformuleringen skal man skrive det, som man gerne vil vide mere om, i en sammenhængende formulering.
Der skal formuleres et egentligt problem. Se ”hjulet”. Ofte en undren eller et sammenhængende spørgsmål til forholdet mellem de to elementer. fx velfærdsstatens betydning for pensionisterne.

Tragtmodellen – hjælp til at strukturere problemstillingerne

Tragtmodellen kan lede frem mod en klassisk tredelt problemformulering og er med til at skabe tydelig struktur og progression i problemformuleringen. Tragtmodellen er en hjælp til at strukturere de spørgsmål, man stiller inden problemformuleringen. Kort sagt handler det om de problemstillinger, der leder frem til problemformuleringen.

Spørgsmål og svar i problemstillinger

Når man tænker over sammenhæng mellem mulige spørgsmål og svar, er det værd at huske, at et lukket svar hører sammen med et lukket spørgsmål og et åbent svar med et åbent spørgsmål.

tragt2bw

 

 

 

 

 

Det lukkede spørgsmål på det redegørende niveau.
laveste taksonomiske niveau

  • Hvad skriver det radikale venstres om deres integrationspolitik på deres hjemmeside
  • Spørg med hvad, hvilken, hvor og hvem, hvis der er fokus på videns – og dataspørgsmål

Det åbnende og undersøgende spørgsmål på det undersøgende niveau.
mellemste taksonomiske niveau

  • Hvorfor formulerer Det radikale venstre sin integrationspolitik som det gør?
  • Spørg eventuelt med hvorfor, hvis der er fokus på forklaringsspørgsmål og fortolkningsspørgsmål

Det åbne spørgsmål på det diskuterende og vurderende niveau.
højeste taksonomiske niveau

  • Hvordan kommer Det radikale venstres integrationspolitik til at påvirke fremtidens samfund. Bliver det til et bedre eller dårligere samfund?
  • Spørg eventuelt med hvordan, hvis der er fokus på holdnings – eller vurderingsspørgsmål eller handlingsspørgsmål

 

Hjælp til at skrive en klassisk tredelt problemformulering

Grundlæggende er det de samme overvejelser, man bør gøre, uanset om man har fået udleveret 8 sider tekst og skal arbejde derfra, eller om man arbejder med en projektopgave. I det følgende beskrives, hvordan man kommer frem til en tredelt problemformulering.

Klassisk tredelt problemformulering

Den tredelte problemformulering er kendetegnende for samfundsvidenskaben, og skal ses som en idealmodel. Altså en model, det er værd at efterstræbe.

Den tredelte problemformulering følger de tre niveauer:
– redegør, undersøg, diskuter – som man fx i samfundsfag altid arbejder med både mundtligt og skriftligt. Spørgsmålene bliver mere omfattende og komplekse, og kravene til besvarelsen skærpes jo højere taksonomisk niveau, vi er på.
Stigende niveau = stigende taksonomi.

bloomskognitivetaksonomi2w

 

Spørgeord der er knyttet til fagets tre niveauer

Til hvert af de tre niveauer, der er i samfundsfag, kan der knyttet særlige spørgeord.
Man skal sikre en bevidst anvendelse af spørgeord, når man skriver den endelige problemformulering.
I den tredelte model er det et ideal, at alle tre niveauer er i spil i problemformuleringen.

Spørgsmål og svar Niveau og
spørgeord
Spørgsmålstype
Det lukkede spørgsmål
– laveste taksonomiske niveau
Redegørelsesniveau:
Redegør, angiv, beregn, karakteriser.
Videns- og dataspørgsmål.
spørg eventuelt med hvad, hvilken, hvor og hvem.
Det åbnende og undersøgende spørgsmål
– mellemste taksonomiske niveau
Påvisningsniveau (undersøgelsesniveau): Undersøg, sammenlign, forklar og andre formuleringer, der lægger op til brug af teori, begreber og modeller. Forklaringsspørgsmål og fortolkningsspørgsmål.
Spørg eventuelt med hvorfor.
Det åbne spørgsmål
– højeste taksonomiske niveau
Diskussionsniveau:
Diskuter, vurder.
Vurderingsspørgsmål eller handlingsspørgsmål.
Spørg evt. med hvordan.

Eksempel på tredelt problemformulering

indledning til problemformulering – se hjulet
De danske aviser og tv stationer fokuserer meget på integrationspolitiske spørgsmål, og integrationsspørgsmålene er på alles læber. Det radikale venstre markerer sig ved at have en markant integrationspolitik.

På den baggrund vil der blive redegjort for, hvad der er det radikale venstres integrationspolitik og undersøgt, hvorfor de radikale har en markant integrationspolitik. Afslutningsvist vil det blive diskuteret,  om deres markante integrationspolitik styrker eller svækker deres rolle i dansk partipolitik.

Problemformulering med hypoteser – et alternativ til den tredelte problemformulering

Der kan være forskellige holdninger til rækkefølge og udformning af både problemformuleringer og problemstillinger. I nogle tilfælde er det ikke muligt at formulere en tredelt problemformulering.

Det kan derfor også være helt acceptabelt at formulere en klar og præcis problemformulering, der ikke er tredelt.
Eventuelt kan man under en mere enkel problemformulering formulere underspørgsmål eller hypoteser (foreløbige forklaringer eller antagelser). Hvis der udelukkende er et spørgsmål, skal det være på et højt taksonomiske niveau.

  • Valg af model for problemformulering afhænger af hvad området, emnet og problemstillingen lægger op til – og hvad man mener, der lægger op til den bedste besvarelse.

Eksempel på problemformulering – med hypotese

Problemformulering:
Vi vil sammenligne Det radikale venstres og Socialistisk Folkepartis syn på integration og diskutere, hvem der har den strammeste integrationspolitik.

Hypotese:
Socialistisk Folkeparti har en strammere integrationspolitik end Det radikale venstre.

Tjekliste til en problemformulering
  • Er der et klart fokus?
  • Er den entydig?
  • Bygger den på noget, der er et egentligt problem; noget der ikke stemmer, noget der er paradoksalt eller?
  • Er der gjort metodiske og teoretiske overvejelser?
  • Er der materiale, der kan bruges til løsningen af problemformuleringen?
  • Er der tænkt over fagets spørgeord, og om der lægges op til lukkede eller åbne svar? (lav eller høj taksonomi)
  • Kan der konkluderes på problemformuleringen, og er det muligt at se, hvornår der er svaret på problemformuleringen? (er den evaluerbar)

 

 

 

 

 

 

 

Hjulet – et nyttigt hjælpeværktøj

s-y-n-o-p-s-i-s-cb2w

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Modellen er dynamisk og fleksibel, og man kan i princippet springe ind i hjulet og starte, hvor man vil.

Hjulet kan bruges både når man skal skrive en projektopgaver eller en synopsis.
Hjulet illustrerer en arbejdsmetode, der mindst indeholder følgende 8 elementer:

  •     Titel på emnet
  •     Oversigt over væsentlige problemstillinger
  •     Indledning til problemformulering
  •     Problemformulering
  •     Metodeovervejelser
  •     Konklusioner: delkonklusioner og samlet konklusion
  •     Litteraturliste

Et godt sted at begynde er fra feltet “titel på emnet” og bevæge sig rundt mod højre.

Ofte vil det være relevant både med en emnetitel og en mere specifik titel på det konkrete projekt eller den konkrete synopsis.

Titel på emnet ex
Emne titler: Projekt eller synopsis titler:
Krig, medier og teknologi -> Hvilken rolle spiller de elektroniske medier i krigen mod terror
Miljø og økonomi -> Kan det betale sig at skåne havmiljøet
Forskellige demokratiopfattelser -> Hvorfor opfatter mange Sharia-lovgivning som udemokratisk
Globalisering og nationalstater -> Kan nationalstaten overleve i en globaliseret verden

 

 

At lave problemformuleringer er som at bygge med klodser!
– sådan næste da.

Fagligt indhold
fx teorier, forklaringsmodeller, analyser eller fremgangsmåde (hvis ikke inkluderet i metoden)

Konklusion
Konklusionen skal hænge sammen med problemstillingerne og problemformuleringen. Hvis den ikke gør det, skal I tilbage i hjulet og finde ud af, hvor kæden er hoppet af.

Konklusionen bør være et svar på problemformuleringen. Hvis man har arbejdet med delkonklusioner, vil konklusionen ofte være en sammenfatning af delkonklusioner.
Man må ikke bringe nye oplysninger ind i en konklusion.

Andre produktkrav
I nogle tilfælde vil der være særlige krav om fx perspektivering til studierapport, kapiteloversigt, indholdsfortegnelse og indledning. Og nogle gange vil rækkefølgen i opgavens dele være forskellig.

Man skal derfor altid være opmærksomme på de krav, der stilles til den konkrete opgave, og spørge, hvis man er i tvivl.

Når en idé eller problemstilling omsættes til konkrete spørgsmål, som kan undersøges, så har man gennemført en operationalisering.

Valg af den fremgangsmåde man vil bruge i sin undersøgelse, metode og evt. dannelsen af en hypotese indgår også i operationaliseringen.

Hvad er en hypotese?

En hypotese er et udsagn, der fremføres som en antagelse eller formodning. Hypotesen formulerer ud fra teoretiske forestillinger en formodet sammenhæng mellem kendsgerninger eller en formodet forklaring af noget foreliggende.
En hypotese kan både være beskrivende og forklarende.

Hvis der ikke findes en egentlig teori, taler man ofte om arbejdshypoteser.

Udsagn af typen ”hvis A, så B” kan også kaldes for hypoteser eller hypotetiske udsagn.
Eksempel – en beskrivende hypotese:
Danskere med muslimsk baggrund lægger ofte mere vægt på at praktisere deres religion end folk med en kristen baggrund.

Eksempel – en forklarende hypotese:
Danskere med muslimsk baggrund praktisere i højere grad deres religion end folk med en kristen baggrund, fordi religionen for dem spiller en langt større kulturel og familiemæssig rolle.

Det er ofte en fordel at formulere en hypotese fordi det skærper en undersøgelses fokus. Hypotesen er en antagelse, der enten kan forkastes eller godtages, men man skal passe på ikke at blive så glad for den hypotese man har opstillet, at man overser alle de faktorer, der eventuelt kan dokumentere, at hypotesen må forkastes.