Fra ide til handling

I en problemstilling (emne/emneområde) skal man formulere undren over eksisterende forhold, og udtrykke, hvad man ønsker mere viden om. Problemstillinger kan både skrives, før man finder nyt materiale, altså på baggrund af eksisterende materiale eller på baggrund af nyt materiale, man har fundet frem.

Problemformulering

Problemformuleringen er grundlaget for besvarelsen. Det er her, problemstillingerne afgrænses og præciseres. Problemformuleringen styrer det problemorienterede arbejde, og en god problemformulering er en forudsætning for et godt produkt.

Hvad er så et egentligt problem?

En anomali – Noget der ikke passer med det sædvanlige eller afviger fra gældende regler.

ex; Hvorfor er der flere homoseksuelle i nogle samfund end i andre
Et paradoks – noget der strider mod almindelig fornuft og/ eller er selvmodsigende.
ex; hvorfor ryge, når man ved, at det er forbundet med en sundhedsrisiko?
En kritisk problematisering af noget, der tages for givet.
Noget du ikke ved, men gerne vil vide.
En uforklaret observation.
Et uløst problem.

Problemformulering

Når idéfasen er overstået, og man har indkredset den problemstilling, som man ønsker at undersøge, er det første, man gør at udforme en problemformulering.

Det tager tid at lære at skrive en problemformulering. Ofte kan det volde problemer at få den formuleret præcist.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at man godt må ændre problemformuleringen undervejs. Faktisk er det ofte nødvendigt, fordi man kan blive klogere i løbet af processen.

Hjulet

problemformulering og andre elementer i et skriftligt produkt

s-y-n-o-p-s-i-s-cb2w

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hjulet kan bruges både når man skal skrive en projektopgaver eller en synopsis.
Hjulet illustrerer en arbejdsmetode, der mindst indeholder følgende 8 elementer:

Titel på emnet
Oversigt over væsentlige problemstillinger
Indledning til problemformulering
Problemformulering
Metodeovervejelser
Fagligt indhold: fx teorier, forklaringsmodeller, analyser eller fremgangsmåde (hvis det ikke er inkluderet i metoden)
Konklusioner: delkonklusioner og samlet konklusion
Litteraturliste
Et godt sted at begynde er fra feltet “titel på emnet” og bevæge sig rundt mod højre.

Ofte vil det være relevant både med en emnetitel og en mere specifik titel på det konkrete projekt eller den konkrete synopsis.

Titel på emnet ex
Emne titler: Projekt eller synopsis titler:
Krig, medier og teknologi -> Hvilken rolle spiller de elektroniske medier i krigen mod terror
Miljø og økonomi -> Kan det betale sig at skåne havmiljøet
Forskellige demokratiopfattelser -> Hvorfor opfatter mange Sharia-lovgivning som udemokratisk
Globalisering og nationalstater -> Kan nationalstaten overleve i en globaliseret verden

 

Trekantmodellen – hjælp til at starte problemformuleringsfasen

t-r-e-k-a-n-t-m-o-d-e-l-l-e-n-cb1w

Trekantmodellen er tænkt som en hjælp til, at man kan arbejde sikkert og roligt frem mod problemformuleringen. Modellen illustrerer fire faser, der er gode at gå igennem, når man skal formulere en sammenhængende problemformulering.

Området er det faglige område, der arbejdes med eller vælges i samarbejde med læreren. fx området velfærd
Emne er det faglige fokus, der arbejdes med indenfor området. fx de to elementer velfærdsstaten og pensionisterne.

Problemstillingen er der, hvor man skal formulere en undren. Præcisere, hvad man vil undersøge og lægge op til i problemformuleringen.
fx overveje, hvilke spørgsmål der kan stilles til sammenhængen mellem de to elementer velfærdsstaten og pensionisterne.

I problemformuleringen skal man skrive det, som man gerne vil vide mere om, i en sammenhængende formulering.
Der skal formuleres et egentligt problem. Se “hjulet”. Ofte en undren eller et sammenhængende spørgsmål til forholdet mellem de to elementer. fx velfærdsstatens betydning for pensionisterne.

Tragtmodellen – hjælp til at strukturere problemstillingerne

tragt2bw-mBTragtmodellen kan lede frem mod en klassisk tredelt problemformulering og er med til at skabe tydelig struktur og progression i problemformuleringen. Tragtmodellen er en hjælp til at strukturere de spørgsmål, man stiller inden problemformuleringen. Kort sagt handler det om de problemstillinger, der leder frem til problemformuleringen.

Spørgsmål og svar i problemstillinger

Når man tænker over sammenhæng mellem mulige spørgsmål og svar, er det værd at huske, at et lukket svar hører sammen med et lukket spørgsmål og et åbent svar med et åbent spørgsmål.
Det lukkede spørgsmål på det redegørende niveau. (laveste taksonomiske niveau)

Hvad skriver Det radikale venstre om deres integrationspolitik på deres hjemmeside
Spørg med hvad, hvilken, hvor og hvem, hvis der er fokus på videns – og dataspørgsmål

Det åbnende og undersøgende spørgsmål på det undersøgende niveau
(mellemste taksonomiske niveau)

Hvorfor formulerer Det radikale venstre sin integrationspolitik som det gør?
Spørg eventuelt med hvorfor, hvis der er fokus på forklaringsspørgsmål og fortolkningsspørgsmål

Det åbne spørgsmål på det diskuterende og vurderende niveau
(højeste taksonomiske niveau)

Hvordan kommer Det radikale venstres integrationspolitik til at påvirke fremtidens samfund. Bliver det til et bedre eller dårligere samfund?
Spørg eventuelt med hvordan, hvis der er fokus på holdnings – eller vurderingsspørgsmål eller handlingsspørgsmål.

Husk at formulere problemstillingsspørgsmålene løbende. På den måde skærper man interessen, nysgerrigheden og den faglige fokusering – Kort sagt lægger man op til en sammenhængende problemformulering.

Hjælp til at skrive en klassisk tredelt problemformulering

Grundlæggende er det de samme overvejelser, man bør gøre, uanset om man har fået udleveret 8 sider tekst og skal arbejde derfra, eller om man arbejder med en projektopgave. I det følgende beskrives, hvordan man kommer frem til en tredelt problemformulering.

Klassisk tredelt problemformulering

Den tredelte problemformulering er kendetegnende for samfundsvidenskaben og skal ses som en idealmodel. Altså en model, det er værd at efterstræbe.
Den tredelte problemformulering følger de tre niveauer:

redegør, undersøg, diskuter – som man fx i samfundsfag altid arbejder med både mundtligt og skriftligt. Spørgsmålene bliver mere omfattende og komplekse, og kravene til besvarelsen skærpes jo højere taksonomisk niveau, vi er på.

Stigende niveau = stigende taksonomi.

BloomsKognitiveTaksonomi2W

Spørgeord der er knyttet til fagets tre niveauer

Til hvert af de tre niveauer, der er fx i samfundsfag, er der knyttet særlige spørgeord.
Man skal sikre en bevidst anvendelse af spørgeord, når man skriver den endelige problemformulering.
I den tredelte model er det et ideal, at alle tre niveauer er i spil i problemformuleringen.

Spørgsmål og svar Niveau og spørgeord Spørgsmålstype
Det lukkede spørgsmål
– laveste taksonomiske niveau
Redegørelsesniveau:
Redegør, angiv, beregn, karakteriser.
Videns- og dataspørgsmål.
spørg eventuelt med hvad, hvilken, hvor og hvem.
Det åbnende og undersøgende spørgsmål
– mellemste taksonomiske niveau
Påvisningsniveau (undersøgelsesniveau): Undersøg, sammenlign, forklar og andre formuleringer, der lægger op til brug af teori, begreber og modeller. Forklaringsspørgsmål og fortolkningsspørgsmål.
Spørg eventuelt med hvorfor.
Det åbne spørgsmål
– højeste taksonomiske niveau
Diskussionsniveau:
Diskuter, vurder.
Vurderingsspørgsmål eller handlingsspørgsmål.
Spørg evt. med hvordan.

Eksempel på tredelt problemformulering

(indledning til problemformulering – se hjulet)
De danske aviser og tv stationer fokuserer meget på integrationspolitiske spørgsmål, og integrationsspørgsmålene er på alles læber. Det radikale venstre markerer sig ved at have en markant integrationspolitik.
På den baggrund vil der blive redegjort for, hvad der er Det radikale venstres integrationspolitik og undersøgt, hvorfor de radikale har en markant integrationspolitik. Afslutningsvist vil det blive diskuteret om deres markante integrationspolitik styrker eller svækker deres rolle i dansk partipolitik.
Problemformulering med hypoteser – et alternativ til den tredelte problemformulering
Der kan være forskellige holdninger til rækkefølge og udformning af både problemformuleringer og problemstillinger. I nogle tilfælde er det ikke muligt at formulere en tredelt problemformulering.
Det kan derfor også være helt acceptabelt at formulere en klar og præcis problemformulering, der ikke er tredelt.

Eventuelt kan man under en mere enkel problemformulering formulere underspørgsmål eller hypoteser (foreløbige forklaringer eller antagelser). Hvis der udelukkende er et spørgsmål, skal det være på et højt taksonomiske niveau.
Valg af model for problemformulering afhænger af hvad området, emnet og problemstillingen lægger op til – og hvad man mener, der lægger op til den bedste besvarelse.

Eksempel på problemformulering – med hypotese

Problemformulering:
Vi vil sammenligne Det radikale venstres og Socialistisk Folkepartis syn på integration og diskutere, hvem der har den strammeste integrationspolitik.
Hypotese:
Socialistisk Folkeparti har en strammere integrationspolitik end Det radikale venstre.

Tjekliste til en problemformulering

Er der et klart fokus?
Er den entydig?
Bygger den på noget, der er et egentligt problem; noget der ikke stemmer, noget der er paradoksalt eller?
Er der gjort metodiske og teoretiske overvejelser?
Er der materiale, der kan bruges til løsningen af problemformuleringen?
Er der tænkt over fagets spørgeord, og om der lægges op til lukkede eller åbne svar? (lav eller høj taksonomi)
Kan der konkluderes på problemformuleringen, og er det muligt at se, hvornår der er svaret på problemformuleringen? (er den evaluerbar)

At lave problemformuleringer er som at bygge med klodser!
– sådan næste da.