Fra landbrug til industri

Danmark fra landbrugsland til industriland. Omkring år 1800 var langt over halvdelen af befolkningen beskæftiget med landbrug. Derfor kan Danmark stadig betegnes som et landbrugsland medens industrialiseringen så småt er ved at tage form.
Forlagssystemet ca. 1600-1850 var industrialiseringens forløber. Det var en produktionsform, hvor arbejderen var beskæftiget i sit eget hjem eller værksted. Men det var arbejdsgiveren – forlæggeren – som leverede opgaver, råvarer og værktøj, og det var også forlæggeren der finansierede produktionen og varetog salget.

arbejdsspoergsmaalLManufaktursystemet – der blev introduceret omkring 1750- kaldtes den produktionsform, som dannede overgangen mellem håndværk og fabriksindustri.

Princippet var, at man samlede et stort antal håndværkere under samme tag. Men der var normalt ikke tale om nogen større arbejdsdeling, og der blev ikke som senere i industriel produktion anvendt maskiner.

Efterhånden som fabriksindustrien voksede frem, blev manufakturen trængt tilbage og forsvandt siden helt som produktionsform.

hammermoellen1
Hammermøllen i Hellebæk med sine vandhjul. Hjulene er en variant af underfaldshjulet.

Den nye produktionsform – der så småt blev startet op omkring 1850 – fik betegnelsen industri, og var bl.a. karakteriseret ved mere udbredt anvendelse af maskiner.

Både i industrien og håndværket fremstiller man varer ved at bearbejde råstoffer. Grænsen er flydende, men industrien udmærker sig ved: Mange medarbejdere i den enkelte virksomhed. En meget stor arbejdsdeling. Masseproduktion og brug af maskiner.

Kronborg Geværfabrik

Fra begyndelsen af 1700-tallet til slutningen af 1800-tallet blev der på Kronborg Geværfabrik fremstillet i titusindvis af geværer, pistoler, sabler og andet krigsmateriel til den danske hær.

I begyndelsen producerede man efter manufakturystemet, men siden overgik fabrikken til industriel produktion.

Fabrikken lå i Hellebæk i Nordsjælland og omkring år 1800 levede og arbejdede her omkring 500 mennesker. Det hele lå midt i et skov og landbrugsområde. Byen var omgivet af et hegn, og de mennesker, der levede og arbejde på fabrikken, havde helt andre levevilkår end bønderne i omegnen. De fleste var faglærte håndværkere, og en hel var kommet til Danmark fra andre lande, fordi der var mangel på bøssemagere i Danmark.

schimmelmann1Ejeren af Kronborg Geværfabrik 1769 – 1782 Heinrich Carl von Schimmelmann. Læg mærke til kammermorianen – hans personlige negerslave – i baggrunden af billedet. Han satte handlen med slaver i system, hvor geværfabrikken spillede en betydelig rolle som leverandør af den vigtigste handelsvare – våben!Kronborg Geværfabrik var især i manufakturperioden frem til ca. 1870 et samfund i samfundet. Her var næsten alt, hvad man behøvede. Man kunne købe sine fornødenheder i fabrikkens butik og sit brød hos den lokale bager, drikke sig fuld på kroen og blive dømt for gadeuorden af fabrikkens dommer, sende sine børn i skole og efter skolen få dem i lære. Blev man syg, havde fabrikken egen læge, og hvis han ikke kunne hjælpe, var der også en kirkegård.

*

Fabrikken drev et stort landbrug som leverede mange af de nødvendige dagligvarer. Den havde eget brænderi til brændevin og bryggeri til øl. Til fabrikken hørte også det lille fiskerleje Aalsgaard, hvorfra man blev forsynet med friske fisk.

Husene i byen var alle bygget af mursten brændt på fabrikkens eget teglværk og opført af fabrikkens egne murere og tømrere.
Ud over Kronborg Geværfabrik ejede familien Schimmelmann godser i Jylland og Holsten, det største sukkerraffinaderi i Danmark, de fire største plantager på De Dansk-Vestindiske øer samt et af de fineste palæer i Bredgade i København.

I 1870 blev geværfabrikken solgt til en mand, der ville lave den om til en klædefabrik. Bøssemagerne blev arbejdsløse. En del fik arbejde på en nyopført geværfabrik i København, mens resten måtte omskoles til tekstilarbejdere, nu under en industriel produktionsform.

gevaerfabrikkevandkraft1Geværfabrikkens vandkraftssystem. Hellebækken, løber mellem Bondedammen og Øresund. Hellebækkens længde er ca. 1 kilometer og den har et fald på ca. 20 meter. Derfor kunne den ret begrænsede vandmængde på det korte stykke drive en række møller. Læg mærke til de mange søer der hedder noget med – dam. De er alle kunstigt skabt.

Der fandtes tre forskellige former for møllehjul.
Strømhjul, overfaldshjul og underfaldshjul.
Strømhjulet var ikke særligt effektivt. Overfaldshjul er de mest effektive. Underfaldshjul var de mest almindelige i Hellebæk.
stroemhjul
Strømhjul

 

underfaldshjul
Underfaldshjul.

 

overfaldshjul
Overfaldshjul.

Trekanthandelen

trekantshandeljgh
Kortskitse over den såkaldte trekantshandel. Man havde geværer, snaps, tøj osv. med til Afrika. Slaver med fra Afrika til Vestindien. Sukker, rom og kaffe med fra Vestindien til Danmark, hvorfra turen kunne starte forfra.
Geværerne fra Kronborg Geværfabrik blev solgt over det meste af verden. Eksporten til Afrika – Negergeværerne – er speciel interessant, fordi den indgår som en del af den danske slavehandels historie. Skibe fra Danmark sejlede til Guldkysten i Afrika med geværer, krudt, brændevin, klæde og meget andet.
Varerne blev byttet væk mod slaver. Slaverne blev sejlet til de Dansk-Vestindiske øer, hvor de blev solgt til plantageejerne for rom og råsukker.

Rommen og sukkeret blev sejlet til København, hvor det blev raffineret og solgt videre til slikne og tørstige mennesker.

danskepistoler1Et par riflede luksuspistoler lavet af Kronborg Geværfabriks værkmester Christian Kunst omkring 1770 med det danske rigsvåben indlagt i sølv på piberne.

Den Schimmelmannske familie, sad på alle dele af denne indbringende handel. De ejede geværfabrikken, og på deres godser blev der fremstillet klæde, der var en anden vigtig handelsvare i Afrika.

De ejede slaveskibe, de ejede sukkerplantager i Dansk Vestindien og endelig ejede de det største
sukkerraffinaderi i København.

negre1Kvindelige gardister i kongen af Dahomeys livgarde. Det er antagelig et Hellebæk gevær – en såkaldt ”Danegun”, som den ene af dem står med.

I 1787 kunne en mandlig slave for eksempel købes for:

5 geværer

80 pund krudt

2 stænger jern

1 anker brændevin

4 dusin små knive

2 tinkar

24 alen blomstret tøj

3 stk. indisk tøj

10 indiske sjaler

1 messingfad

2 stænger kobber 2 stænger bly

En stor del af dette kom direkte fra den Schimmelmannske families forskellige forretninger.

 

 

SLAVEannonce SLAVE-KronikSe artikel