Funktion, stil og æstetik

– de tre elementer i modellerne indgår altid i design

Funktion
Det skal være enkelt, let og behageligt at bruge et produkt, hvad enten det drejer sig om en støvsuger, en køkkenkniv, en PC eller en webside. At skabe funktionalitet er en del af designprocessen.

Stil

DR’s slogan: Det man hører er man selv – betyder i virkeligheden: Hvis du lytter, har du den samme stil(smag/holdning), som de programfolk der står bag programmet.

Stil står for nogle individuelle og specielle egenskaber, en særlig måde at udføre noget på.

At være ”gammeldags” er en stil: Så skal møbler og lamper se ud som for 50 år siden.

At være ”moderne” er også en stil: Så må tøjet eller køkkenudstyret ikke ligne noget, som man har set før.

At være ”minimalist” er igen en stil: Så må der ikke være overflødige knapper eller dippedutter på mp3 afspilleren eller dekorationer på porcelænet.

De stilistiske elementer – og der er utallige – har til formål at tilføre produktet nogle bestemte og genkendelige kendetegn.

 


Dansk Design. Superellipse (bord), design Bruno Mathsson og Piet Hein, sammen med Arne Jacobsens stole. Foto: Strüwing. © Fritz Hansen


Ægget og Svanen designet af Arne Jacobsen i 1958.

 

Æstetik

For at tilfredsstille ”skønhedssansen” forsøger man at tilføre sit produkt elementer, der gør det smukkere.

Og hvad er så smukt! Det kan ikke defineres – det afhænger af personen der ser. Men man bør selvfølgelig forsøge at kortlægge skønhedsidealerne hos sin målgruppe, og så indarbejde resultaterne i produktet.

 

Jacobsen. En mester i stil. Designede alt – fra nøglehuller til møblerne i luksus suiten – på SAS hotellet i København.

Funktion, stil og æstetik vil være til stede i al design. Men hvor lidt og hvor meget? Hvordan og hvorfor? Det afhænger af produktet – materielt eller ikke-materielt – og ikke mindst konkurrenceforholdene på det marked, hvor det skal afsættes. Er der stor konkurrence, er producenten tvunget til at bruge ressourcer på at optimere de tre elementer.

D
esign – identitet

En virksomhed er en større eller mindre organisation, men den kan godt – i mange sammenhænge – opfattes som en person. Alle virksomheder har et særpræg – en personlighed – der gør dem til noget særligt.
En virksomhed med en stærk identitet (personlighed) tiltrækker mange kunder. Den bliver ofte omtalt. Hos kunderne skaber det en om end overfladisk opfattelse af at kende virksomheden. Og de fleste foretrækker at handle med virksomheder, der står stærkt i deres erindring, selvom de knapt nok kender navnet.

Virksomhedens identitet er overalt. Den er et samspil af mange faktorer, både konkrete forhold og virksomhedens selvopfattelse, der ikke behøver at være sagligt velbegrundet, men smitter af på kunderne, fordi den præger virksomhedens kommunikation med omverdenen.

At tænke godt om sig selv kan meget vel blive en selvopfyldende identitet. Kunderne mener vi er de bedste, fordi vi selv tror, at vi er nummer et.

Design – visuel identitet

Det vil meget ofte være den visuelle identitet som afgør, om en virksomhed overhovedet får skabt kontakt til en kunde.
Den visuelle identitet skabes af alt det kunderne kan se – virksomhedens bygninger, måske dens maskiner og udstyr, den kommunikation virksomheden udsender, dens produkter og ikke mindst medarbejdernes og ledelsens ”udstråling”.
Man kan ikke styre alt, men en del af det der er synligt for kunderne kan styres ved hjælp af en designstrategi, som ofte meget detaljeret fastlægger alt fra skriftfonte på hjemmesiden til farven på det papir produkterne pakkes ind i. Designmanualen skal sikre, at virksomhedens ønskede identitet understøttes visuelt.

Hvis en virksomhed, men en stærk og indarbejdet visuel identitet ønsker at skabe et nyt image, kan det tage rigtig mange år og kræve betydelige ressourcer. Hvor længe vil der mon gå, før alle i Danmark siger Coop i stedet for Brugsen!

Menneskers æstetiske vurderinger (smag og behag) kan ikke diskuteres, siger et gammelt mundheld.
*

Det forhindre ikke, at smag og behag bliver ivrigt diskuteret. Men alle accepterer, at der ikke kan henvises til kriterier for æstetik, som alle og enhver nødvendigvis må anerkende. Æstetik bygger ikke på naturvidenskabelige facts.

Design for at overleve
Helly Hansens brand, der bygger på 130 års unik historie, strittede i alle retninger, og det gik ud over virksomhedens indtjening.
Derfor var det nødvendigt at skifte kurs, og design blev et altafgørende element i processen.

a-progressionpant2w

Helly Hansens image er stærkt knyttet til sejlsport.

Siden søkaptajn Helly Juell Hansen for 130 år siden blev træt af at være våd og sammen med sin kone gik i gang med at designe og udvikle vandtæt overtøj, har Helly Hansen fremstillet tøj til mennesker der skal fungere under vanskelige betingelser.
Det gør den norske virksomhed stadig. Man producerer tøj til work, survival og sport.
Da firmaet skulle rettes op overvejede man i første omgang at udskille work og survival. Men undersøgelser viste, at kombinationen af de tre områder netop var det, der adskilte Helly Hansen fra konkurrenterne.

*

“Vi taler ganske vist meget om, at for eksempel vores inderlag af tøj er unikt. At det har nogle særlige egenskaber, der adskiller det fra konkurrenternes. Det er også rigtigt, men det er ikke så afgørende. Hvis vi ser på markedet, så har alle adgang til stort set den samme teknologi, og tøjet bliver ofte fremstillet på de samme fabrikker. Derfor er vores position, der er skabt på at levere tøj til de mennesker i verden, der arbejder under de vanskeligste betingelser, så værdifuld,” konkluderede Hans Gunleiksrud, der havde ansvaret for det nødvendige kursskifte.

En mindst lige så afgørende erkendelse var, at design var et altafgørende element i bestræbelserne på at skabe et brand med fællestræk på tværs af produkterne. Helly Hansen valgte at satse langt mere på egne designere, så man fik mest mulig kontrol.

Kilde: Sune Aagaard. Designmatters no 3. – 2 Juni 2007

 


Claus Meyer, der driver ”Meyers Deli”.

”Man putter jo ikke verdens fineste kaffebønner i en tilfældig plasticpose”

Design kan løfte en virksomheds produkter. Men ikke alle virksomheder forstår betydningen af design, og ikke alle designere forstår virksomhedernes behov.

”Man skal være lige så omhyggelig med at vælge sin designer, som med at vælge sin salgschef”. Siger gastronomen og iværksætteren Claus Meyer, der driver ”Meyers Deli” på Gammel Kongevej i København. Det er et spisested, kolonialhandel, kaffebar og take away, som er skabt i tæt samarbejde med designere, så madkoncept og indretning passer sammen.

”Jeg har en mad-ideologi og visioner om, hvad jeg gerne vil med min mad. Men jeg betragter ikke mig selv som udøvende æstetiker, så de designere, jeg arbejder sammen med, skal meget gerne kunne omsætte mine tanker og visioner for produktet til et smukt udtryk,” siger Claus Meyer. Han kunne slet ikke forestille sig at udvikle nye produkter, serviceydelser eller et nyt forretningskoncept uden at have designere med i processen. Men det er meget vigtigt, at designet ikke tager magten fra produktet, advarer han. Det skal derimod vise indholdet frem.

”Jeg vil kunne genkende ideen i designet. Alt muligt lort kan pakkes ind, så det ligner en formue, men det duer jo ikke. Der skal være en sammenhæng mellem design og produkt. Det visuelle indtryk man får, når man træder ind i en butik eller tager en vare ned fra hylden, er en del af produktets identitet. Og man putter jo ikke nogle af verdens fineste kaffebønner i en tilfældig plasticpose og lukker den med et stykke tape,” siger Claus Meyer.

Kilde: Lotte Juul. Designmatters no 3. – 25 Maj 2007. Uddrag af en længere artikel, forkortet og redigeret af forfatteren.


Hvad er immaterielt design?

Hvad enten slutproduktet er materielt eller ikke-materielt, er design en metode, der bygger på grundig analyse af brugerbehov, tilgængelige teknologier, funktion, stil, æstetik og andre relevante forhold.
Traditionelt har designere beskæftiget sig med håndgribelige produkter, men i dag kan man i høj grad også tale om immaterielt design, hvor man genbruger den traditionelle designernes analytiske arbejdsmetoder, når der skal findes løsninger fx på en hjemmesides funktionalitet.

Grafisk designer, tegner, layouter, illustrator, dtp’er, nyhedsgrafiker er alle titler på folk, der arbejder med design på reklamebureauer, aviser, forlag, tegnestuer, reklame- og informationsafdelinger i større virksomheder, tv-stationer og webredaktioner.

Alle biler er ens! Alligevel sælges der et utal af forskellige bilmærker.

Hvis funktionaliteten – noget forenklet – sidestilles med størrelsen (motor, kabine o.s.v.), så er det pengepungen (en relativt objektiv faktor), der afgør designfaktor nr. 1 funktion.

Det afgørende valg mellem ”funktionelt ens bilmærker” bliver truffet ud fra designfaktor nr. 2 og 3 en stilistisk og æstetisk begrundelse, der bevidst eller ubevist afspejler hvilke signaler personen ønsker at udsende til sine omgivelser. Forkromet eller praktisk!

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Godt grafisk design er et visuelt udtryk, som understøtter et budskab og et mål for kommunikationen.
Her er det markedsføring af Copenhagen Summerdance 2005. PR-foto: Henrik Stenberg. Grafisk design: Paul Clements.
Godt grafisk design?

En grafisk designer skal have et godt øje for farver, former og detaljer. Men der skal også visuelt fortælles en god historie. Og så skal der arbejdes med psykologisk indsigt og kendskab til de associationer der udløses af farver og former.

Men mest afgørende er det, at et godt grafisk design er et visuelt udtryk, som understøtter og fungerer sammen med et budskab og et mål for kommunikationen.

Design er en vigtig del af helheden, men ikke et selvstændigt element. Det nytter ikke at designeren har en højtflyvende kreativitet, hvis jordforbindelsen mangler. Det er altid kundens ønsker, målgruppen, økonomi og deadlines som overordnet sætter rammerne for designprocessen. Men på den anden side må man være parat til at lade grafikeren udfolde sig og flytte grænser, hvis man vil være innovativ.

Det bedste grafiske design opstår når en designer har forstået at spørge ind til det væsentligste hos kunden, og har turdet sætte sig ud over det konventionelle. Det kræver også en kunde der tør bryde grænser – og investere i fremtiden.

 

  

Der er sket meget med plakatmediet siden kvinderne kæmpede for at få valgret. Det viser plakaten rar Dansk Danseteater. Passion af Tim Rushton og Michael Kvium. Grafik: Paul Clements. Foto: Henrik Stenberg.