Gå glip

Stå fast – Ståsteder og nu: Gå glip. En usædvanlig trilogi, hvor det sidste bind handler om begrænsningens kunst og værdien af at gå glip af noget i en grænseløs tid, med overforbrug, uhæmmet vækst og udpining af naturens ressourcer. Det er i sig selv værdifuldt at lære ”at nøjes” frem for at ville det hele, siger bøgernes forfatter Svend Brinkmann.

”At gå glip” kræver en indsats. Det er ikke så let, men er ikke desto mindre en eksistentiel, etisk og psykologisk nødvendighed.

Bogen tematiserer nogle grundlæggende etiske og eksistentielle spørgsmål! Den er et opgør med konkurrencesamfundets ideal om det fleksible, forandringsparate, innovative, proaktive og selvledende menneske. Bogen siger nej til Kaj Ove Pedersens begreb konkurrencestaten, Brinkmann går derimod ind for solidaritet og næstekærlighed. Hvis vi skal overleve.

(f. 1975) professor i psykologi på Aalborg Universitet. Forfatter til bøgerne ’Stå fast – et opgør med tidens udviklingstvang’ samt ’Ståsteder – 10 gamle ideer til en ny verden’ og modtog i 2015 DR’s formidlingspris, Rosenkjærprisen og Gyldendals Formidlingspris. ’Gå Glip – begrænsningens kunst i en grænseløs tid’, der er udkommet på Gyldendal.

 

Svend Brinkmann er noget så sjældent i Danmark som en fritænker, der i sine bidrag til samfundsdebatten tør bevæge sig uden for sit eget felt, psykologien, og inddrage andre områder, ofte filosofi og kunst.

Bogen rummer 5 kapitler, det politiske, det eksistentielle, det etiske, det psykologiske og det æstetiske, der tilsammen skal vise, »at der både ligger en politisk nødvendighed bag begrænsningens kunst, en eksistentiel dybde i begrænsningen, et etisk potentiale, en psykologisk gevinst samt en form for æstetisk kvalitet i at gå glip af noget.«

Vanskeligt tilgængelige forfattere og sociologer som Aristoteles, Kierkegaard, Jørgen Leth, Oscar Wilde, Zygmunt Baumann, Michel Foucault og Antony Giddens, bliver pludselig mere nærværende eller brugbare, når de inddrages i Brinckmanns fortællinger, der er lettilgængelige, vederhæftige, saglige, skarpe, og med kant og selvironisk distance.

Brinkmann går skarpt i rette med det overforbrug, kapitalismen har skabt. Det har mange andre gjort før ham, men ikke i en helt så almentilgængelig form. Hvor industrikapitalismen imødekom en række menneskelige behov, fungerer den postmoderne kapitalisme på en anden måde, vi skal konstant forbruge og må ikke gå glip af noget. Dette vanvid må stoppe, mener Brinkmann.

Siden Reagan og Thatcher har neoliberalismen stået i centrum med new public management og lean production, der har fjernet opmærksomheden fra det kvalitative indhold i arbejdslivet til fordel for et fokus på, hvor meget, hvor hurtigt, hvor længe og hvordan man får ’mest muligt for pengene’. Den gode borger er i dag blevet den gode forbruger, der ikke stiller sig tilfreds med det, han har«, understreger Brinkmann. Men uden solidaritet, lighed og retfærdighed er vi fortabt. Så kan vi gå ned som ’Titanic’, skriver Brinkmann, æde, drikke, danse og more os, mens musikken spiller – og skibet synker.

 

Ifølge Svend Brinkmann bliver mange mennesker pressede, fordi: »Vi har fået en ide om, at vi skal være lykkelige hele tiden. Være i en konstant tilstand af positiv op stemthed. Konstant velvære. Forskningen viser, at det er ingen mennesker hele tiden. Men vi tror, vi skal være der. Derfor løber vi hurtigere og hurtigere for at få de der oplevelsesfix, men vi er konstant skuffede, oplever os som utilstrækkelige og bebrejder os selv, hvorfor vi ikke kan svinge os op i højderne«.

 

Brinkmann vil ikke være guru, idol eller foregangsmand. Læserne må selv drage deres egne konklusioner, og vælge om de vil gå glip af noget eller skabe forandringer i deres eget liv.