Hvad er 2020 Planen?

Her er en kort, og en lang forklaring

Denne grafik viser balancen på de offentlige finanser frem til 2020. Fra 2012 er der tale om et gæt. Det er tydeligt, at krisen har påvirket dansk økonomi. Helt frem til 2020 er der store underskud.
Den korte forklaring er meget enkel, der går flere penge ud af statskassen end der kommer ind.

offentligt-underskud500w
Den røde kurve viser – Den strukturelle offentlige saldo. Den kan ikke bruges til så meget ud over at politikere og økonomer, kan undskylde sig med, at en del af underskuddet skyldes strukturelle ændringer – fx at ledigheden pludselig stiger eller at staten får færre indtægter fra Nordsøolien. Rigets økonomiske tilstand skyldes ikke alene den politik der bliver ført – den afspejler også forhold, som politikerne ikke 100% er herre over, eller har kunnet fordudse. Politikerne har med andre ord ikke ansvaret for den del af underskuddet, der ligger over den røde kurve. Lidt økonomisk matematik
Den strukturelle offentlige saldo,  CAB, kan udtrykkes ved følgende simple sammenhæng:  (1) CAB = B – CC – CBI 
Hvor den strukturelle saldo er givet ved den faktiske saldo, B, fratrukket et konjunkturbetinget saldobidrag, CC, og en korrektion for særlige forhold, CBI. Og hvor alle størrelser er opgjort som andel af BNP.

 

Statens indtægter stammer bl.a. fra

  • Skat af lønindtægter – så når færre er i arbejde betales der mindre ”lønskat”
  • Beskatning af virksomheder  –  så når virksomhederne tjener mindre betales der mindre ”virksomhedsskat”
  • Beskatning af forbrug (bl.a moms og afgifter) –  så når forbruget falder betales der mindre ”forbrugsskat”

Hvis staten sparer, kan det godt sidestilles med indtægter:

  • Besparelser på de sociale ydelser, forringelse af efterlønnen og meget mere har allerede betydet milliardbesparelser på de offentlige budgetter.

Staten har bl.a. udgifter til

  • Sociale ydelser  –  så når flere har brug for hjælp vokser disse udgifter
  • Uddannelse  –  så når flere kommer i uddannelse (og de fleste efter politikernes mening bruger for lang tid) vokser disse udgifter
  • Sundhedsudgifter – så når der bliver flere ældre vokser udgifterne til sundhed og andre former for ældrepleje

Der var allerede underskud på de offentlige finanser under Lars Løkke Rasmussen (V). Så han havde også en 2020 plan (VKplanen beskrives senere), men tabte regeringsmagten til Helle Thorning (A). Derfor er det er hendes 2020 plan, der bliver  gennemgået her.
Det er ikke formålet at afklare, om den blå plan var bedre end den røde. Målet er at skabe forståelse af, hvad det er regeringens økonomiske politik forsøger at gennemføre.

*

Så er den korte forklaring ikke meget længere. Regeringen må skaffe flere indtægter og begrænse sine udgifter. Hvor meget af det ene og hvor meget af det andet er primært et politisk valg. Men frygt ikke, Danmark kan sagtens låne milliarder til at dække underskuddet – men selvfølgelig ikke ud i al fremtid, så vil det gå os som i Grækenland… eller de andre EU lande, der har meget ondt i økonomien.

BagBorgenKlik og se video hvor: Ask Rostrup DR analyserer planen i programmet “BagBorgen”.

 

helle lars_400wRød og Blå skal finde en økonomisk balance for Danmark.

Allerede inden valget, mødtes daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og lederen af oppositionen Helle Thorning Schmidt til et stort debatmøde. Du kan finde en podcast fra mødet på samfundsfag.com.

Når man genhører denne optagelse understreges det atter en gang, at ingen har den eneste ene løsning på Danmarks økonomiske problemer. Der er nuancer – men grundlæggende er det de samme knapper de vil dreje på, for at genskabe balancen i det økonomiske kredsløb.

topmoedep1010018 Læs om topmødet

 


Hør podcast

Det er veldokumenteret, at et øget arbejdsudbud på sigt vil omsætte sig i øget beskæftigelse – og altså ikke i øget ledighed.

Dette citat fra ABF regeringens 2020 plan er helt centralt. Det er nemlig selve forudsætningen for den økonomiske genopretning.

Men er det sandt, at der bliver flere job, når flere er parat og kvalificeret til at arbejde.

1

Nej, hvis pumpefabrikkens medarbejdere fx arbejder 10% mere om ugen, så bliver der brug for færre medarbejdere, så nogle må afskediges. Og der bliver da ikke mere arbejde, fordi der nu kommer flere til de allerede 200.000 arbejdsløse (arbejdsudbuddet), som gerne vil arbejde.

mailCorydonLEt spørgsmål til finansministeren.

 *

2

Ja, på lidt længere, eller meget længere sigt! Økonomernes argument er, at arbejdsstyrken og arbejdsmængden historisk set altid har tilpasset sig. I Danmark er der fx blevet mere end 1 million flere arbejdspladser siden det forrige årtusindskifte. Men bemærk lige formuleringen ”på sigt”… der udstedes ingen garanti for, hvornår balancen vil indtræffe.

*

 

3

Hvordan hænger det sammen!
Der er flere mulige forklaringer. Her er et eksempel.
Pumpefabrikken får sine folk til at arbejde 10% mere, og afskediger samtidig 10% af medarbejderne. Nu bliver virksomhedens lønomkostninger pr. pumpe lavere. Derfor forbedres konkurrenceevnen, og det betyder, at exporten vokser med fx 30%. Da medarbejderne ikke kan overkomme så stor en produktionsstigning, må der ansættes flere folk. Først de 10% der blev fyret og desuden nogle fra arbejdsløshedskøen!

*

Det er i virkeligheden konkurrenceevnen det handler om… (men det siger man sjældent højt)

 Både rød og blå blok kalkulerer i deres økonomiske politik med, at et øget arbejdsudbud på sigt vil omsætte sig i øget beskæftigelse…


Vil planen virke

Det lover rød blok og deres økonomiske rådgivere. Blå blok og deres rådgivere tvivler, men sandheden er, at der ikke findes nogen facitliste. Det helt afgørende er, om de ønskede ændringer i det økonomiske kredsløb kan gennemføres, og ikke mindst at de virker som forudsat og ikke forstyrres af ukendte og uventede faktorer, som fx en ny økonomisk kollaps i den globale økonomi!

CB-OEKONOMISK-KREDSLOEB-450w

Hvilke ”knapper” er det regeringen vil dreje på i det økonomiske kredsløb!

Det fortæller de i grafikken nedenfor.

Reformbidrag-700wHer er de forventede indtægter.

 

 

ASKbesparelser450wAsk Rostrup DR analyserer planen i programmet “BagBorgen”.

 

 

 

 

 

 

 

MERE-SKAT400w

SKAT
Først er der “mere i skat knappen”. En skattereform der skal give 3 mia mere i statskassen.

Betalerne er HUSHOLDNINGERNE og VIRKSOMHEDERNE. Men da den samme krone kun kan bruges en gang, så må konsekvensen af den øgede skattebetaling blive et mindre forbrug eller mindre opsparing. 

*

Falder forbruget – så stiger arbejdsløsheden. Men anvender staten de ekstra indtægter på forbrug af varer og tjenester, så er der kun tale om en flytning af forbruget. Bedre børnepasning ( som også er noget vi forbruger) men ikke nogen ny fladskærm lige med det samme.

 

REFORMER400w

 

 

Reformer

Regeringen vil spare 7 mia på offentlige ydelser. Det kalder man reformer – fordi der er tale om ændringer af ydelser, som der enten ikke mere er råd til, eller som man synes er urimelige.
For de borgere der modtager ydelserne er der tale om besparelser.

*

Man vil reformere integrationen. Det kan fx betyde, at man med færre offentlige ydelser vil tvinge/motivere flere etniske danskere til at arbejde. Lykkes det, falder arbejdsløsheden, forbruget stiger – arbejdsløsheden falder en gang mere – og staten sparer milliader på de sociale ydelser.
Der skal også gøres en indsats i forhold til sygefravær (udgift for staten) og kontanthjælpen, som også er en statslig udgift, og som efter nogles mening er skyld i, at mange af ”de fremmede” ikke finder arbejde, fordi ydelsen er så høj, at det ikke kan betale sig!  
Satser for kontanthjælp (max 13.000 pr måned for en forsørger)

 *

Det danske uddannelsessystem koster rigtig mange penge, så kunne man få de unge til at gennemføre deres uddannelse lidt hurtigere, ja så kunne man fx for hver lægestuderende, der skærer et år af uddannelsestiden sparer mindst 500.000 kr. Det vil også give flere indtægter i statskassen, fordi den studerende, der hidtil har modtaget SU og gratis uddannelse, nu kan begynde at betale skat af sin løn.

Endelig vil man spare penge på førtidspension og fleksjobordninger. Her er der tale om nogle ordninger, som man ikke mere synes er hensigtsmæssige – der er simpelthen for mange, som får førtidspension – det er dyrt for staten, og slet ikke godt for den der får pension i stedet for at arbejde.

(Men fordi regeringen siger, og mener det, er det ikke nødvendigvis sandt)

*

Husk lige præmissen…
Det er veldokumenteret, at et øget arbejdsudbud på sigt vil omsætte sig i øget beskæftigelse – og altså ikke i øget ledighed.

*

Disse reformer er ikke udtryk for, at man vil skabe et underdanmark, hvor indvandrere, syge, studerende eller førtidspensionister, der ikke kommer i arbejde efterlades helt uden offentlig støtte. Man må forstille sig, at de der ikke lever op til regeringens forventninger eller håb, stadig kan regne med en offentlig ydelse på det nuværende niveau. Men forestiller man sig fx at 30% af indvandrerne kommer i arbejde, at sygefraværet også falder, og 50% af de studerende skærer et år af studietiden, mens antallet af nye førtidspensionister falder med 20%, så stiger forbruget, arbejdsløsheden falder, staten sparer milliarder og får nye skatteindtægter! 

*

Ingen kan afvise, at denne ønsketænkning kan gå i opfyldelse, og ingen kan garantere at det vil ske. Derfor er der tale om en politisk satsning fra rød blok – præcis som det ville være tilfældet, hvis blå blok havde bevaret regeringsmagten og derfor skulle gennemføre en blå 2020 plan. 

FORSVAR-EU400w

 

 

Forsvaret og EU

Man må gå ud fra, at regeringen ikke planlægger at spare 1 mia på EU, uden at have undersøgt, om det kan lade sig gøre.

Med hensyn til besparelser på forsvaret, så er det noget regeringen 100% kan bestemme, hvis blot det ikke berører vores forpligtelser i forhold til NATO, FN og EU.

*

Men bortset fra, at statens udgifter reduceres, er det usikkert, hvor og hvordan det vil påvirke det økonomiske kredsløb. Sparer man ved at gennemføre afskedigelser vil det øge arbejdsløsheden, sænke forbruget og statens skatteindtægter.

Sparer man ved at købe mindre krudt og kugler, så skaber det arbejdsløshed og mindre forbrug i de lande (primært Danmark), der leverer varer og udstyr til det danske forsvar.

 

TREPART400w

 

 

 

Trepartsdrøftelser
Målet er at forbedre konkurrenceevnen, så der skabes vækst og mere  beskæftigelse. Det er det de tre parter: fagforeningerne, arbejdsgiverne og regeringen, skal drøfte.

Målsætningen kan realiseres ved at forøge arbejdstiden.

Strategien er ret simpel. Hvis medarbejderne arbejder mere, falder virksomhedens omkostninger, og så bliver man mere  konkurrencedygtig. Og så kan ledige igen komme i arbejde.

*

”De seneste 40 år er den gennemsnitlige arbejdstid faldet med 18 pct. i Danmark, og arbejdstiden for personer på det danske arbejdsmarked er lav i forhold til andre OECD-lande”, skriver regeringen i sin plan. Formentlig som et argument for, at lønmodtagerne godt kan klare lidt flere arbejdstimer!

Arbejdstiden er blandt andet reduceret gennem overenskomstaftaler, hvor fx antallet af ferie- og fridage er øget, og arbejdstiden er blevet nedsat. Den ugentlige arbejdstid blev senest sat ned til 37 timer om ugen i 1990.

MODERNISERING400w

 

 

Modernisering i det offentlige

Det offentlige forbrug udgør en større andel af samfundsøkonomien i Danmark end i noget andet OECD-land. I kølvandet på den økonomiske krise, der førte til en betydelig svækkelse af de offentlige finanser, er der fra og med 2011 sket en opbremsning i væksten i det offentlige forbrug.

*

”Med regeringens ambitiøse reformdagsorden er der plads til en gennemsnitlig årlig realvækst i det offentlige forbrug på godt 0,8 pct. i 2014-20, svarende til en forøgelse af den årlige forbrugsramme på i alt knap 30 mia. kr. frem mod 2020. En udgiftsramme af denne størrelsesorden kan – sammen med en skarp prioritering og effektivisering – sikre en offentlig velfærd, der følger med den almindelige velstandsfremgang”, lover regeringen.

 

Det vil man gøre
  • iværksætte en gennemgribende modernisering af den offentlige sektor. Målet er at frigøre mindst 5 mia. kr. frem mod 2020, så velfærden på fx sundheds- og uddannelsesområdet kan forøges.
  • Regeringen vil i de kommende år sætte fokus på digitalisering og velfærdsteknologi (læs fx flere robotstøvsugere), arbejdstidsregler og arbejdsforhold i det offentlige, offentlig-privat samarbejde, bedre regulering og målretning samt et styrket fokus på kapacitetsudnyttelse, økonomistyring, ledelse og bedre offentlige indkøb.
*

Behovet for at modernisere den offentlige sektor skal ses i sammenhæng med den demografiske udvikling. Med et stigende antal ældre og færre unge frem mod 2020 øges efterspørgslen efter offentlig service til blandt andet sundhed og ældrepleje. Det var det man engang kom til at betegne som ”ældrebyrden”.

Der er i sandhed tale om ønsketænkning. Det er ikke løgn, men heller ikke sandhed. Kun tiden vil vise, om planen overhovedet er realistisk på dette punkt – i så fald er det fx første gang i Danmarkshistorien, at der kan spares ved at satse på digitalisering!

ASKudgifter450w



 

 

Den sjove del af 2020 planen

Regeringen vil investere i blandt andet uddannelse, grøn omstilling og flere arbejdspladser.

Målet er, at 60 procent af de unge skal have en videregående uddanelse. Derfor skal der oprettes 10.000 nye pladser på de videregående uddannelser. Og så skal der bruges flere penge til S.U. til de mange nye studerende. Det koster omkring 3,5 mia årligt.

Der skal også bruges 6 mia på en vækstpakke, der skal skaffe 180.000 nye arbejdspladser. Bygger man flere veje, skoler, hospitaler og broer, så skal der bruges flere hænder.

*

Pengene til disse initiativer hentes, som det er vist i det første billede med DR’s Ask Rostrup.

Det er jo ikke nogen kunst at bruge penge til gode formål. Men det er afgørende, at regeringen ikke bruger løs, før pengene er i kassen.

*

S-og-A--300w

UNDERSSKUD… læg mærke til denne post på 9 mia. Det er penge, der hvert år skal bruges på at afdrage den gæld der allerede blev opbygget under den forrige regering, og som frem til 2020 vil vokse.
foto:Claus Bangsholm

Hvad er tankegangen bag
den nyliberalistiske økonomiske politik
som VK regeringen forsøgte at gennemføre

Der er tale om en økonomisk tænkning (monetarisme/udbudsøkonomi ), som i stedet for arbejdsløshedsbekæmpelse gennem efterspørgselsregulering er fortaler for en udbudsøkonomisk tilgang i den økonomiske politik, som handler om gennem såkaldt ”strukturpolitik”, at optimere økonomiens udbudsside, herunder både at forøge arbejdskraft udbuddet og at lette betingelserne for erhvervslivet.

*

Skærmbillede 2012-05-29 kl. 14.29.52<- kilde/inspiration

I Danmark har den økonomiske politik især under VK–regeringen i høj grad været inspireret af nyliberalistisk økonomisk tænkning. Derfor har man prioriteret skattelettelser fremfor mere velfærd og forsøgt at opnå målet om øget arbejdsudbud, primært gennem afvikling af efterlønnen.

VK talte ofte om, at formålet med de mange reformer var at øge beskæftigelsen. Men den grundelæggende udbudsøkonomiske tankegang bagved fx tilbagetrækningsreformen er ifølge de nyliberalistisk inspirerede “udbudsøkonomiske tankegang”, at det øgede arbejdsudbud skaber øget arbejdsløshed, som så igen bremser lønudviklingen, hvorved det i en fjern fremtid bliver profitabelt for arbejdsgiverne at investere og at ansætte flere.

*

Mange liberale taler også om at forbedre konkurrenceevnen – og det vil også være en konsekvens af ”udbudsøkonomien”.

Før den gyldne fremtid med øget beskæftigelse ligger et ukendt antal år med indkomststagnation og høj arbejdsløshed.

At det i sidste ende ender med en beskæftigelsesmæssig fremgang vil afhænge af, at lønmodtagere og fagbevægelse accepterer lønstagnation. Eller accepterer i stedet at opretholde deres disponible indkomster fordi personskatten sænkes. Men det kan kun ske, ved at spare på den offentligt betalte velfærd.

*

VK ’s 2020 plan

Regeringen – Lars Løkkes – 2020-reformpakke forsøgte at give et bud på, hvordan et 47 milliarder kroner hul i statskassen lukkes inden år 2020.

Mange analytikere har fokuseret på, at den røde plan såmænd ikke ligger så langt fra den tidligere blå plan.

*

Vækst: VK villle:

– Fastholde skattestoppet.

– Gennemføre en vækstplan på 10,8 milliarder kroner. Herunder bl.a. fremrykke offentlige investeringer for 3,2 milliarder kroner, give skattekreditter til innovative virksomheder, og tilbyde “Kom-i-gang-lån” til små og mellemstore virksomheder.

– Skabe grøn vækst ved at styrke udbygningen af biogas og ved at investere i udvikling af ny grøn teknologi.

– Indføre et treårigt regelstop for små og mellemstore virksomheder.

– Sænke selskabsskatten yderligere fra 25 til 20 procent på sigt.

– Både VK og S-SF ville give en midlertidig skatterabat til boligejere gennem en suspension af tinglysningsafgift, ejendomsværdiskat og grundskyld til udgangen af 2012.

*

Efterløn, pension og dagpenge: VK ville:

– Forkorte perioden for efterløn til tre år fra 2014 til 2017

– Hæve pensionsalderen fra 65 år til 67 år

– Reducere perioden for dagpenge fra fire til to år.

– Nedlægge regionerne og erstatte dem med tre selvejende sygehusenheder.

– Beholde behandlingsgarantien på en måned

– Skære SU med et år, så den fremover kun gælder i den normerede tid for en uddannelse.

– Skære SU for hjemmeboende studerende.

– Forhøje fribeløbet så studerende må tjene flere penge ved siden af SU.

*

– Indføre studiestartslån.

– Indføre flere praktikpladser, men ikke garantere elever på erhvervsskoler en praktikplads.

– Gøre det lettere for statsborgere fra blandt andet USA, Canada, Australien og Japan at komme til Danmark.

– Gøre det lettere at udvise udlændinge, der misbruger deres ophold i Danmark til at begå alvorlige forbrydelser.

DR-Mogensen og Kristiansen 2011.
Pia Kjærsgaard skal forklare/forsvare at hun støtter VK
selvom de vil fjerne efterlønnen.
Denne video blev brugt uden tilladelse – er fjernet af YouTube

Artikel der analyserer VK planen

 
LINKS TIL NYTTIGE KILDER
Danmark i arbejde – udfordringer for dansk økonomi mod 2020 PDF
Danmark i arbejde – udfordringer for dansk økonomi mod 2020 docx
powerpoints_danmark i arbejde PDF
powerpoints_danmark i arbejde docx
Faktaark_danmark i arbejde PDF

Faktaark_danmark i arbejde

docx

 

 

 

 

 

*