Hvad er metode

Metode er de teknikker, som anvendes til at indsamle, bearbejde og analysere forskellige former for data.

Indenfor samfundsfag (samfundsvidenskab) kan man anvende flere forskellige metoder. Valget afhænger af, hvad det er der skal undersøges.

I samfundsfag findes der ikke – som fx i matematik* – ét rigtigt synspunkt eller én rigtig teori. Der er altid flere muligheder. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart, hvorfor man vil arbejde med en konkret samfundsfaglig problemstilling:

Hvad er formålet?
At indsamle egen data og/eller at bruge andres data?

 

Vigtige metodevalg

Når man har valgt en problemstilling, kan man enten arbejde videre ud fra det induktive eller det deduktive princip.

Vælger man at arbejder induktivt betyder det, at man begynder sin undersøgelse i empirien, i den konkrete situation. Målet er at udlede en generel sammenhæng eller et mønster.

EMPIRI

  • At tale om empiri er det samme som at tale om “det materiale” man har brugt. Det der udgør baggrunden for ens teori.
  • En empirisk undersøgelse skal kunne give svar på det, man vil vide noget om. Det betaler sig at bruge god tid på at overveje, hvilken type data (empiri) man skal søge og bruge i sin analyse.
  • Teorien kan perspektivere empirien: De ting, man observerer eller iagttager (i forsøg, interview, analyser af tekster), kan forstås i mere generelt perspektiv i kraft af teori.
  • Empirien kan også justere teorien: Den teori, der giver anledning til ens hypoteser, kan vise sig ikke at kunne bekræftes i virkeligheden.

Hvis man arbejder deduktivt, så tager man udgangspunkt i en teori og de generelle antagelser om virkeligheden og forsøger så efterfølgende at teste antagelsen på konkrete observationer.

SOLENgaarNED1-8Klik og tænk!

 

 

 

At arbejde deduktivt eller induktivt

Operationaliseringen* af en idé eller problemstilling, som vist nedenfor i beskrivelsen af MindMap og FlowChart, sker induktivt.

En anden mulighed er den deduktive fremgangsmåde, hvor operationaliseringen foregår i faser eller trin, som illustreret i nedenstående figur.

Operationalisering

– fra teori til empiri i en deduktiv undersøgelse

TEORI-EMPERI2

At arbejde induktivt

MindMap og FlowChart
– tankekort og rutediagram

Bortset fra de handlinger – der styres af såkaldt ubetingede reflekser – så starter alle andre menneskelige handlinger med en (bevidst) tanke.

Det er varmt, jeg må have en is.
Den tanke kan udløse en konkret handling – en tur i kiosken.

Nogle handlinger kan være så komplicerede og sammensatte, at det kan være svært at huske alle detaljerne. En ide/tanke kan vokse ud i alle fire verdenshjørner, eller rumme så mange ubesvarede spørgsmål, at man glemmer nogle af de væsentlige elementer.

Den ældgamle metode til at undgå at glemme, er at gemme sine tanker og ideer uden for ens egen bevidsthed.

Når man i dag laver et MindMap, så handler det netop om at gemme ideer og spørgsmål.

Brainstorm -> MindMap

Oversigt over væsentlige problemstillinger
Inden man går i gang med problemformulering, bør man gennemføre en brainstorm, og noterer de væsentligste problemstillinger i en mindmap.
Det kan så bruges som en check-liste eller inspiration til arbejdet med problemformuleringen.

Skærmbillede 2014-01-28 kl. 00.36.02

 

 

 

 

Sådan udføres en mindmap

Det minder lidt om de brætspil alle har spillet som børn. Kast en terning, og flyt det antal felter som terningen viser! I en brainstorm er der bare ikke nogen terning og heller ikke nogen felter, men bare et stykke hvidt papir.

Sæt blyanten midt på det tomme papir – den første undren der melder sig, når du tænk på det emne, som du vil arbejde med, skriver du nu emnet på papiret. Kig nu på det du har noteret – koncentrer dig – i 99 ud af 100 tilfælde dukker der nu en ny tanke eller ide op. Den noterer du også på papiret, og tegner en linje mellem den første undren og den nye tanke/ide.

Fortsæt nu på samme måde – koncentrer dig – nu er det lidt mindre sikkert, at der dukker en ny tanke eller ide op. Men i dette eksempel gør der, og den nye tanke/ide udløser to nye tanker eller ideer.

Den ene sætter ikke flere tanker i gang, men den anden udløser hel tre nye tanker eller ideer. Men så er det også slut.

I de gamle brætspil kunne man ofte blive slået tilbage til start – hvis man landede på bestemte felter. I en brainstorm skal man vende tilbage til start, hver gang et spor ender blindt. Nu gælder det om at finde frem til en ny undren, og så gå videre indtil dette spor ikke udløser nye tanker eller ideer.

*

Metoden med at tegne et tankekort-MindMap fortælle ikke noget om, hvordan man skal starte og gennemfører en proces. Metoden skal ikke være struktureret, men åben, så ideerne kan blomstre.

Når man har tegnet et tankekort, opstår der hurtigt et behov for orden i det kaos, som de mange strøtanker repræsenterer.

Hvis man strukturerer sit Tankekort-MindMap – så kan det danne udgangspunkt for at tegne et FlowChart – rutediagram, hvor de handlinger der skal udføres for at realisere ideen, tegnes i et diagram ved hjælp af nogle geometriske figurer.

FlowChart

a-flowchart1beskaaret400Klik for at se større billede

 

 

 

 

 

 

 

Et FlowChart kan viser den logiske rækkefølge i en arbejdsproces eller strukturen i en maskine, computerprogram eller lærebog. Begrebet bruges også inden for bl.a. organisationsteori.

Eksempel
Simpelt rutediagram der beskriver en del af processen, når man skal fremstille en hjemmeside.

 

Elementer i arbejdet med en samfundsfaglig problemløsning

Fase 1: Foretag en brainstorm over problemstillingen – hvad ved vi på forhånd, og hvilke emner kunne være interessante at vide mere om?

Fase 2: Udarbejd en mindmap, hvor forskellige dimensioner indenfor problemstillingen udspecificeres – hvilke underemner vil vi konkret undersøge?

Fase 3: Underemnerne undersøges empirisk, fx i form af en spørgeskemaundersøgelse, med det formål at lede efter sammenhænge og mønstre.

Fase 4: Ud fra de empirisk fundne monstre og sammenhænge opstilles teoretiske årsagsforklaringer.

 

BådeOg

De fleste erkender, at man hverken med en deduktiv eller en induktive metode kan forklare eller forstå alt. Derfor er der få forskere, som arbejder udelukkende deduktivt eller induktivt.