Hvad er samfundsfag

Myretuen skal illustrerer et menneskesamfund. Her er boliger, arbejdspladser, uddannelse, “sygehuse”, veje, unge og gamle, almindelige myrer og myrer med magt… ja sågar en dronning!

Samfundsfag handler om demokrati, det politiske system, de politiske partier, ideologier, sociale forhold, økonomi, globalisering, international politik og meget, meget mere.

I samfundsfag inddrager man både grundlæggende viden, teorier og aktuelle problemstillinger, og lærer at være kritisk men samtidig også at kunne respektere andres synspunkter – være parat til at forestille sig alternativer til det bestående, og det man selv mener.

I samfundsfag kan man godt starte med en ”snak” om samfundet. Men det er først samfundsfag når man bruger samfundsfaglige metoder, begreber, teorier og data.
Hvis man kun ”snakker” kan man fx sige: “alle muslimer ønsker at bekæmpe de vestlige samfundsværdier”.
I samfundsfag skal man søge ned under overfladen (det er ikke ok at være overfladisk) og fx arbejde med forskellige normer og værdier. Man må ikke nøjes med formodninger, men gennemfører undersøgelser og inddrager dokumentation.

 

 

Arbejdsløshed: et eksempel på et samfundsmæssigt problem.

Det sociologiske perspektiv:

• Hvad vil de sige at være arbejdsløs?
• Hvilket omfang har arbejdsløsheden i Danmark?
• Hvilke samfundsmæssige årsager er der til arbejdsløshed?
• Hvad kan der gøres for at bekæmpe arbejdsløshed?

Det økonomiske perspektiv på arbejdsløshed:
• Hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser har arbejdsløshed?

Det politiske perspektiv på arbejdsløshed:

• Hvilke forskellige politiske holdninger findes der til arbejdsløshed?
• Hvordan mener forskellige politiske partier, at arbejdsløsheden kan bekæmpes?

Det globale perspektiv på arbejdsløshed:

• Hvordan bekæmpes arbejdsløsheden i andre lande?
• Hvor stor er arbejdsløsheden i andre lande?
• Er der særlige nationale forhold, som skaber arbejdsløshed?
• Hvordan kan der samarbejdes på tværs af nationale grænser når arbejdsløsheden skal bekæmpes?

Samfundsfaglige metoder

En metode kan beskrives som en systematisk arbejdsform, hvori der indgår vigtige begreber som empiri og teori.
se samfundsfaglig metode

Et metode eksempel… kan være analyse af websider, avisartikler og lignende, hvor det drejer sig om at kunne identificere hovedbudskabet, argumenter og nøgleord og at kunne kortlægge kildens værdigrundlag, fx den politisk ideologi, der ligge bag budskabet.

Et andet metode eksempel… kan være læsning og analyse af tabeller og figurer for at finde årsagssammenhænge og blive i stand til at drage en konklusion omkring den problemstilling, som man undersøger.

Et tredje metode eksempel… kan være den komparative metode, hvor man sammenligner taler, tekster, beslutningsprocesser, statistiske data o.s.v.. for at finde de væsentligste ligheder og forskelle.

Kvantitative og kvalitative metoder

Kvantitative data kan være statistik, tabeller og figurer, fx udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse.

Kvalitative data er informationer der skal fortolkes. De kan fx stamme fra et interview.
Se mere om spørgeskemaundersøgelser
Læs og så om dataindsamling & undersøgelser

Eksamens-synopsis i samfundsfag

Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt præsenteres de for en synopsis. Først når den er godkendt udarbejdes der et egentligt manuskript.
Synopsis kan også betegne et skriftligt oplæg til en (eksamens)opgave.

En synopsis skal uddybes mundtligt, og i eksamenssammenhæng efterfølges af en samtale med en censor og eksaminator.

Taksonomi i samfundsfag

Ved eksamen i samfundsfag skal man belyse en samfundsfaglige problemstillinger på tre niveauer:
Læs mere om taksonomi

Redegør

Det betyder, at der skal gives en saglig og neutral redegørelse for temaet og enkelte kilder i den sag man vil undersøge. En redegørelse er ikke helt det samme som et referat.

Afsluttes med en konklusion eller en sammenfatning.

Undersøg

Det betyder, at der skal undersøges data, fx statistik, interviews og avisartikler. Det betyder også at der gennemføres sammenligninger af synspunkter i de indsamlede data, med henblik på at kunne forklarer årsagssammenhænge.

Afsluttes med en konklusion eller en sammenfatning.

Diskuter (- og vurder)

Det betyder, at et emne belyses ud fra forskellige synspunkter med henblik på at kunne opstille argumenter for og imod, eller for at kunne vurderer konsekvenserne af forskellige handlinger.

Afsluttes med en konklusion eller en sammenfatning.

 

I samfundsfag er det er en god ide at begynde sin synopsis med et overordnet spørgsmål, som kan opdeles i en række underspørgsmål, som gør det muligt både at: redegøre, undersøge og diskutere problemstillingen.En synopsis på 1-2 sider – med gode henvisninger til undervisningen – vil ofte være tilstrækkelig.