Hvad er videnskab

dec-10-first-nobel-prize2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Man får ikke Nobelprisen uden at have udført videnskabeligt arbejde, selvom der ikke eksisterer  en enkel definition af begrebet videnskab. Men der er nogle krav, som skal være opfyldt for, at man kan tale om videnskab.

NobelStockholm
Så bliver det ikke større. Den svenske konge overrækker Nobelprisen, til en videnskabsmand. Copyright © Nobel Media AB 2012 Photo: Alexander Mahmoud.

Videnskab er ikke sandhed – men det bedst mulige svar. Videnskaben påstår ikke at den har eller kan finde det endelige svar på et spørgsmål, men søger hele tiden ny erkendelse og besvarelse af hvorfor-spørgsmål.
Videnskaben vil beskrive, forklare og belyse det man beskæftiger sig med.
Den videnskabelige metode er altid en grundig undersøgelse, hvor man opstiller en påstand, som man derefter forsøger at bevise.
Se grafikken under billedet…

Model-videnskab1

*

Hvis du får øje på en lækker dreng eller pige, som du gerne vil i kontakt med, så opstiller du en hypotese. Jeg kan nok imponere, hvis jeg flasher min nye iPhone! Det bliver prøvet, men virker ikke. Ny hypotese: Jeg skal måske tale om musik. Det bliver prøvet – og virker.

Metoden er den samme som i modellen, er der så tale om videnskab!

Nej, selvom det ligner. Men det der primært udelukker, at der er tale om videnskab, er at der er en lang række krav der skal opfyldes for at noget kan betegnes som videnskab: Den vigtigste er, at andre skal have mulighed for at kontrollerer og kritiserer det resultat, som man er nået frem til.
Den betingelse opfyldes ikke i ovenstående eksempel. Det vil være helt umuligt at kontrollerer, om det var musiksnakken der skabte en positiv kontakt, eller om vedkommende bare kunne lide dit tøj eller dit smil!

•    Videnskab er en intellektuel og social proces, der stræber mod og rent faktisk resulterer i, en form for viden, som er karakteriseret ved at være offentlig, fejlbarlig, korrigerbar og testbar.
Professor i videnskabshistorie Helge Kragh.

Videnskab i gymnasiet

Skærmbillede 2013-03-30 kl. 17.44.08

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mozart optrådte allerede som syvårig ved hoffet i Versailles. Isaac Newton (det er ham med tyngdekraften) præsenterede sit første selvstændige forskningsresultater i begyndelsen af 1665, da var han kun lige fyldt 20 år.
Verden har oplevet en del genier, men du må slå dig til tåls med, at det i bedste fald først bliver senere – i din gymnasietid skal du overhovedet ikke udføre videnskabeligt arbejde. Men du skal læse om videnskab, og prøve at forstå videnskabens muligheder og begrænsninger. Det skal du bl.a. i AT.

Den der vil forske – ordene forskning og videnskab bruges ofte om det samme – må gennemføre en grundig og systematisk undersøgelse af forhold i virkeligheden med det formål at finde sand-heden om det han undersøger.
Forskeren må vælge eller udvikle en (arbejds)metode, og så må han bruge mennesket erkendel-sesevner, sansning og tænkning.
Her er den grundlæggende model, som gælder al videnskab. Man leder efter relationer, fx ligheder, forskelle og sammenhænge. Målet er at få kendskab til virkelighedens almene træk.

*

Modellen kan bruges – uanset om man arbejder med naturvidenskab, samfundsvidenskab, eller humanistisk videnskab. Men de tre elementer er selvfølgelig forskellige for de tre videnskabsretninger.

Selvom du ikke arbejder videnskabeligt i gymnasiet kan du godt bruge modellen i forbindelse med projektarbejde og forskellige undersøgelser, som indgår i en opgavebesvarelse.

T-E-M-model1
Modellen gælder ikke for Filosofi og Matematik, fordi det ikke er videnskaber.

Teori (tænkning)

En teori kan defineres som en ordnet og sammenhængende mængde af almene påstande om sammenhænge – især årsags¬sammenhænge – som gør sig gældende inden for en større eller mindre del af tilværelsen.

T-H-model1En teoris påstande er almene (de handler ikke om enkelttilfælde og undtagelser, men om generelle forhold), og en teori indeholder ofte udsagn om sammenhænge mellem forskellige fænomener (derfor forklarer teorier ting, som man ikke kan ‘se’, og kræver derfor abstraktion og evne til at bruge begreber præcist). Der findes ofte forskellige teorier om det samme fænomen.

*

Al videnskabeligt arbejde skal ende med at man bekræfter en teori eller finder ud af, at teorien er falsk. Men du kan også godt begynde processen med at opstille en teori – som meget sjældent er den endelige. En sådan teori kan også kaldes en hypotese – altså en formodning eller en forventning.

Induktion
Når du har indsamlet en stor mængde empiri, der viser det samme ”resultat” kan du slutte fra ”de mange” til ”alle”. Det kaldes en induktiv slutning.
Deduktion
Hvis den opstillede teori (påstand) holder sker der en bestemt ting. Hvis den ikke holder, sker der noget andet. Når man udleder en logisk slutning af en bestemt påstand kalder man det en deduktion.

Empiri (sansning)

En empirisk undersøgelse skal kunne give svar på det, man vil vide noget om. Det betaler sig at bruge god tid på at overveje, hvilken type data (empiri) man skal søge og bruge i sin analyse.

Teorien kan perspektivere empirien: De ting, man observerer eller iagttager (i forsøg, interview, analyser af tekster), kan forstås i mere generelt perspektiv i kraft af teori.
Empirien kan også justere teorien: Den teori, der giver anledning til ens hypoteser, kan vise sig ikke at kunne behæftes i virkeligheden. Fx kan en teori sige, at moderne mennesker er forvirrede og deprimerede på grund af alle de valg, de skal foretage, men det viser sig måske, at de mennesker, man interviewer, alle sammen er glade.

Metode (tænkning)

Metodeovervejelser er tæt knyttet til dataindsamlingen. Spørgsmålet er nemlig, hvilke metoder man vil benytte sig af for at få den ønskede viden.

Den faglige metode er den måde, hvorpå man besvarer sin problemformulering. Vil man fx lave et spørgeskema eller arbejde med statistik (kvantitative data), eller vil man interviewe nogen eller undersøge tek¬ster, hvor holdninger og budskaber kommer til udtryk (kvalitative data)? Vil man arbejde med forsøgsopstillinger eller foretage prøver (eksperimentelle data)? Vil man ana-lysere tekster ved at bruge bestemte analysemetoder eller teorier om forholdet mellem tekst og samfund (tekstanalytiske data)?

Metoden vil være afhængig af faget. I de naturvidenskabelige fag skal der måske beregnes og udarbejdes grafisk materiale og tabeller, i de humanistiske fag skal der måske arbejdes med kilde-kritik.

 


Jean Baudrillard

For at forstå og beskrive samfundsudviklingen opstillede den franske sociolog Jean Baudrillard tre historiske perioder, som her bliver brugt til at perspektivere begrebet videnskabsteori:

Det præ-moderne samfund
, opbygget omkring symbolske værdier.
Det er befolkningens tro på symboler som religionen, konge eller kejsermagten, der former deres samfundsopfattelse og selvforståelse.
Er man fattig, så er det guds vilje! Og det accepteres også, at magten er på meget få hænder. Demokrati er et ukendt begreb.

Det moderne samfund, opbygget omkring produktion. I denne periode formes befolkningens samfundsopfattelse og selvforståelse af deres rolle i produktionsprocessen. En fabriksarbejders selvforståelse rummer bl.a. opfattelsen af at være undertrykt eller udnyttet.
Det moderne samfund som kapitalismens og borgerskabets epoke, hvor arbejderne blev udnyttet.

*

Det post-moderne samfund, er et samfund opbygget omkring ”Simulation”. Når man ser på forholdet mellem simulation og virkelighed, så kan man konstaterer, at simulationen har overtrumfet virkeligheden.

Baudrillards opfattelse kan beskrives i en simpel model. Når ”reality” erstattes af ”simulation” skaber det en kædereaktion, hvor den simulation, der er trådt i stedet for virkeligheden, nu ikke skaber andet end mere simulation.

NannaModelI den postmoderne verden flygter individet fra ”the ”desert og the real”” og ind i den ekstase der kan findes i computerens og mediernes hyperreelle verden.

I den præ-moderne epoke var alle former for videnskab underlagt kirken, som forvaltede religionen.
Videnskabsmænd som opstillede teorier, som ikke passede med den verdensopfattelse som præsterne prædikede, blev retsforfulgt og ofte dømt til landsforvisning, husarrest med forbud mod at drive videnskab eller dømt til døden som kættere.
Kirken forbød også, at kætterske tanker blev trykt, og de bøger der var nået igennem nåleøjet blev enten brændt eller gemt bort for offentligheden.

*

I filmen ”I rosens navn” viser Umberto Ecco, hvordan kirkens egne folk vogtede på den nye viden(skab) …
Det kan dokumenteres, at mennesker har beskæftiget sig med videnskab mindst 4.000 år før Kristi fødsel. Men først omkring år 1500 blomstrer videnskaben med vigtige opdagelser. Fx opdager Gallilai og Newton ting, som bruges den dag i dag. Det skete dog ikke uden modstand fra kirken, og Gallilai måtte sværge, at jorden var centrum for universet og ikke solen for at undgå kætterbålet. Men kirkens magt blev svækket og de nye tanker fik især betydning, fordi de konkret kunne bruges til at udvikle teknologien.

I kampen med den religiøse verdensopfattelse er det ikke overraskende, at naturvidenskaberne opfattede deres teorier og opdagelser som objektive og entydige. I alle videnskaber skulle man ifølge Auguste Comte kunne formulere sammenhængende systemer af lovmæssigheder – TEORIER – der kan danne udgangspunkt for forudsigelser og dermed for praktisk handling.
Teorierne skulle også bygge på kendsgerninger som man kunne observere og dokumentere.
Denne opfattelse af naturvidenskaberne som 100 % objektive lever stadig, selvom fx Niels Bohr og mange fremtrædende forskere med ham for længst har erkendt, at ikke alt kan måles og forklares på baggrund af observationer.
Det uforklarlige ”forklares” ikke længere med henvisning til gud, men man taler om Meta-fysik eller Meta-teori…
META har erstattet gud!

De evige paradokse

 

  • Er virkeligheden altid noget der kan måles og vejes?
    Er virkeligheden den mening, vi tillægger den?
    Er virkeligheden det foranderlige, således at teorien om virkeligheden må undersøge, hvordan mennesker forandrer virkeligheden – måske i en mere fornuftig retning?
    Er virkeligheden noget vi kun kan tale om i kraft af sproget og således i høj grad en sproglig konstruktion?    
Skematisk fremstilling

SkemaVidenskabCB3htx200

Klik på skemaet
for at se det
i læsevenlig størrelse.


Kilder:
Jean Baudrillard (29. juli 1929 – 6. marts 2007) var en fransk sociolog, kulturteoretiker og filosof. Hans værker er ofte blevet tilknyttet postmodernisme og poststrukturalisme.

Stanford Encyclopedia og Philosophy: Jean BaudrillardFirst published Fri Apr 22, 2005; substantive revision Wed Mar 7, 2007
http://plato.stanford.edu/entries/baudrillard/