Hvordan kan man forstå og forklare samfundsfaglige problemstillinger?

Først og fremmest er det en forudsætning, at man arbejder videnskabeligt. Men det er ikke et entydigt begreb.

Videnskab handler om at forstå og forklare fysiske og sociale fænomener.
Men videnskaben er delt op i forskellige hovedretninger, fordi de fænomener man vil forstå og forklare, er meget forskellige.

Naturvidenskaben vil overvejende forklare – påvise årsag og virkning. Derfor arbejder man positivistisk hvilket indebærer, at man bygger på det målbare og bruger hypotetisk-deduktive metoder.

Humanistisk videnskab vil overvejende forstå. Derfor er den overordnede metode den hermeneutiske.

Samfundsvidenskaben vil delvis forklare og delvis forstå. Derfor anvendes metoder både fra naturvidenskab og humanistisk videnskab.
Skematisk præsentation af de videnskabelige fakulteter (hovedområder)

grafiskfremstilling1ed

 

 

 

 

 

 

 

 

Videnskabens evige paradokser

 

  • Kan vi overhovedet vide noget med sikkerhed? (hvad er sand / falsk viden?).
  • Kan virkeligheden altid måles og vejes?
  • Er virkeligheden den mening vi tillægger den?
  • Er virkeligheden en sproglig konstruktion som kun eksisterer i sproget?
  • Er det virkelige det foranderlige, så videnskabelige teorier må diskutere, hvordan vi kan forandre virkeligheden?

Mennesket har altid søgt efter svar på de fysiske og sociale fænomener i tilværelsen.

Først blev det ukendte forklaret som noget en gud, trolddom eller ånd havde skabt!!! Men arkæologer og historiker har fundet sikre tegn på, at man allerede 4000 år før Kristi fødsel (år 0) brugte videnskabelige metoder til at udforske himmelrummet.

I antikkens Grækenland (500 f.k-0) arbejdede man videnskabeligt med bl.a. matematik, fysik og lægevidenskab.

Men i en længere periode frem til Renæssancen (i Europa og områder styret af europæiske magter) fik kirken og troen så stor magt, at al videnskab enten var bandlyst eller måtte foregå skjult for offentligheden. Ingen andre end guds repræsentanter – præsterne – måtte forklare og fortolke det ukendte.

Videnskab <-> spekulation og overtro

Det var ikke videnskab, som vi kender det i dag, der blev anerkendt og accepteret i 1800tallet. Det var positivismen med præcise definitioner, kausalforklaringer (årsagsforklaringer) og metodisk testning (indsamling af empiri/data).

grafiskfremstilling2positiv

 

Positivismen fastslog at videnskab kun drejede sig om det objektive (positive), som kunne sanses eller erfares.

*
Der eksisterer en virkelighed, som er helt uafhængig af den menneskelige bevidsthed. Om du er jøde, muslim eller kristen, liberalist, socialist eller anarkist… så er det du ser den samme objektive realitet.

S E L V F Ø L G E L I G   og dog!

Følelser, tro, etik, psyke, normer, demokrati, pædagogik, holdninger, trivsel og lykke… og meget meget mere, som man i dag kan undersøge videnskabeligt ville datidens videnskabsmænd ikke undersøge, fordi det ikke kunne ”måles og vejes”.

 

Men positivistisk videnskab er ikke forbeholdt naturvidenskaben. Den humanistiske videnskab kan også arbejde positivistisk.
En positivistisk historiker skal kunne formulere teorier (lovmæssigheder) der kan forklare f.eks. hvorfor der blev krig!

En positivistisk psykolog skal kunne formulere en teori om, hvorfor nogle mennesker endte på ”koldbøttefabrikken”.
I begge tilfælde skal teorierne bygge på observationer (empiri/data.)

 

grafiskfremstilling2hermane

Hermeneutikken er en videnskabsretning, der i modsætning til positivismen accepterer fortolkninger, fordi en videnskab der beskæftiger sig med mennesker og samfund adskiller sig fra videnskab, der beskæftiger sig med genstande og naturen.

Mennesker har ”meninger”, det har naturen ikke, derfor er det vigtigt at fortolke og forsøge at forklare disse ”meninger”, som har en afgørende betydning for de menneskelige og samfundsmæssige forhold vi kan observere.

Hermeneutikken sætter spørgsmålstegn ved positivismens forestilling om den objektive sandhed. Den der udforsker det ukendte er selv en del af fænomenet, og præget af sin egne fortolkninger.

Kan en historiker der ikke selv har oplevet 1. verdenskrig gennemfører en videnskabelig undersøgelse af den tyske befolknings holdning til krigen?
Ja, men som udgangspunkt spiller hans egen fortolkning en afgørende rolle, fordi hans forestillinger om, hvad der engang var væsentligt er præget af hans egen tid (nutiden) og han egne erfaringer.
Derfor bliver det ikke objektivt i positivistisk forstand.

grafiskfremstilling2samfund

 

I de samfundsvidenskabelige videnskaber blander man ofte både positivistiske og hermeneutiske elementer. F.eks. statistik, som bygger på konkrete positivistiske målinger og hermeneutiske analyser af menneskers adfærd.

Brugen af både kvantitativ og kvalitativ metode er et fælles træk for samfundsvidenskaberne.
De samfundsvidenskabelige videnskaber søger at forstå den samfundsmæssige udvikling og de drivkræfter, der skaber samfundsmæssige forandringer.

  • Begrebet samfund dækker dels menneskeskabte strukturer, dels menneskeskabte processer.

De samfundsvidenskabelige hoveddiscipliner er sociologi, politologi, økonomi og international politik. Den grundlæggende problemstilling inden for samfundsvidenskabelig teoridannelse er forholdet mellem aktør og struktur: determinerer aktørerne strukturen, eller determinerer strukturen omvendt aktørerne?
Determinisme – en filosofisk tese om, at alle begivenheder har en årsag. Forud for enhver begivenhed foreligger der en række betingelser, der indebærer, at begivenheden nødvendigvis indtræffer.

Samfundsvidenskabernes gennemgående temaer:

• Individ og fællesskab (fx magtspørgsmålet og integration)
• Forholdene omkring produktionen (arbejde/kapital)
• Ulighed/social differentiering
Samfundsvidenskabernes hermeneutiske dimension (slægtskabet med de humanistiske videnskaber):

I de handlinger, som de samfundsvidenskabelige forskere skal bruge som grundlag (data) for deres forskning, har de menneskelige aktører allerede investeret mening. De skal fortolke noget, som aktørerne allerede har tillagt mening eller fortolket.

Kan man ad den vej opnå et sandt billede af virkeligheden? Eller er det bedre at udvikle teorier og begreber, der kan beskrive virkeligheden uden om aktørernes subjektive selv- og omverdensopfattelser?

Den hermeneutiske dimension udstyrer også samfundsvidenskabsmanden med en forforståelse, en bestemt forståelseshorisont, hvorfor vi også her må stille spørgsmålet: hvilken art sandhed kommer der ud af hans undersøgelser?

Som naturvidenskab vil samfundsvidenskaben også forklare.
Der opereres grundlæggende med 2 typer forklaringer:

• Årsagsforklaringer
• funktionelle forklaringer

Det der udgør grundlaget for en forklaring kaldes i samfundsvidenskaber præmisser eller uafhængige variable, selve forklaringen, konklusionen, kaldes den afhængige variable.

Funktionel forklaring

Det kunne fx være at forklare, hvilken rolle magtens tredeling spiller. En funktionel forklarings styrke er bl.a., at den giver en forklaring på, hvordan et system fungerer og opretholdes.

Årsagsforklaring
Det kunne fx være at forklare, hvilken sammenhæng der er mellem forældrenes og barnets politiske orientering. En årsagsforklaring vil ofte være af typen: “fordi… så…”.

 

aarsag-virkning1

 

 

 

Forholdet mellem den uafhængige og afhængige variabel kan nogle gange påvirkes af en helt tredje variabel, der kommer ind imellem den antagne sammenhæng mellem A – forældres politiske orientering og B – barnets politiske orientering.
Måske spiller erhvervsvalg også en rolle for den politiske orientering. Der kan måske også være andre variabler som fx bopæl eller uddannelse, som også spiller en rolle.

Eksempel på sammenhængen mellem tre variabler

sammenhaeng3variabler1

Kan samfundsvidenskaben ud fra årsagsforklaringer opstille generelle lovmæssigheder, der kan forudsige samfundsmæssige fænomener!
Ja, samfundsvidenskaberne kan danne baggrund for prognoser, men man vil aldrig kunne nå frem til at sige om en konkret prognose, at den er uomtvistelig sikker – kun at den er bedre end de(n) foregående. Måske, at den er ”så godt som sikker”.

En række samfundsvidenskabelige tænkere og deres teorier er her opstillet i et skema.

grafiskfremstilling3

 

 

 

 

 

 

 

 

GallilaeGallilae Galilei, der den 22. juni 1633 foran den pavelige inkvisition afsværger sin kopernikanske overbevisning om, at det er Jorden, der bevæger sig rundt om Solen, og ikke omvendt, er blevet et symbol på forholdet mellem religion og (natur)videnskab.

 

 

 

 

 

 

 

 

Det kan som tidligere nævnt dokumenteres, at mennesker har beskæftiget sig med videnskab mindst 4.000 år før Kristi fødsel. Men først omkring år 1500 blomstrer videnskaben med vigtige opdagelser, som har betydning for vores tid. Fx gjorde Gallilai og Newton opdagelser og opstillede teorier, som bruges den dag i dag.

Det skete dog ikke uden modstand fra kirken, og Gallilai måtte – da han blev anklaget for kætteri – sværge overfor den kirkelige domtol, at jorden var centrum for universet og ikke solen for at undgå kætterbålet. Men kirkens magt blev efterhånden svækket og de nye tanker fik især betydning, fordi de konkret kunne bruges til at udvikle teknologien.

I kampen mod den religiøse verdensopfattelse er det ikke overraskende, at naturvidenskaberne opfattede deres teorier og opdagelser som objektive og entydige.

I alle videnskaber skulle man ifølge Auguste Comte kunne formulere sammenhængende systemer af lovmæssigheder –TEORIER – der kan danne udgangspunkt for forudsigelser og dermed for praktisk handling.

Teorierne skulle også bygge på kendsgerninger, som man kunne observere og dokumentere.

Denne opfattelse af naturvidenskaberne som 100 % objektive lever stadig, selvom fx Niels Bohr og mange fremtrædende forskere med ham for længst har erkendt, at ikke alt kan måles og forklares på baggrund af observationer.

Det uforklarlige ”forklares” ikke længere med henvisning til gud, men man taler om Meta-fysik eller Meta-teori…

META har erstattet gud!

 

Skematisk fremstilling af de 3 fakulteter

skemavidenskabcb2