Hvordan lærer vi

Alle mennesker socialiseres fra vugge til grav. Den indlæringsproces, hvor barnet og den unge tilegner sig de sociale normer, værdier og adfærdsmønstre kaldes socialisering. Men både børn og voksne lærer gennem hele livet.

Dobbeltsocialisation
I det postmoderne samfund taler man om dobbeltsocialisation, idet børnene i førskolealderen både opdrages i hjemmet og i institutioner som vuggestue og bør­nehave.
Barnet opdrages begge steder, og normer, værdier og adfærdsmønstre kan godt være forskellige. Det kan udløse rollekonflikter hos barnet når det skal begå sig i forskellige arenaer med forskellige forventninger.

Det der nu skal læres er sociale normer, roller, holdninger og værdier. Målet er at barnet skal lære at finde sin plads og fungere i familien, blandt kammerater og andre voksne. Men socialisationen er som sagt en livslang proces som kan opdeles i tre trin:

  • Børneopdragelse – forældre, bedsteforældre, kammerater
  • Uddannelse – lærere, forældre, kammerater
  • Kulturoverførsel – alle mennesker vi omgås som børn og voksne

Socialisationen er en kollektiv proces – hvor mange påvirker det enkelte individ. Man kunne også kalde det en mental programmering, som sikrer, at mennesker kommer til at tænke og handle nogenlunde forudsigeligt. Men også kun nogenlunde, for selv i et lille og homogent samfund som det danske eksistere der både en kerne af fælles sociale normer, roller, holdninger og værdier, som næsten alle anerkender, men også nogle som kan være meget forskellige!

I det postmoderne samfund er socialisati­onsprocessen blevet mere mudret. Man kan vælge mellem flere forskellige identiteter og roller – selvom der bestemt ikke er frit valg på alle hylder. Men at finde sin identitet handler om at finde en gruppe, hvis normer og værdier man kan identificere sig med.


Læringens elementer

I forlængelse af socialiseringens identitetsskabelse, rolle- og normdannelse ligger læringens tre grundelementer:

  • Opbygning af viden
  • Skabelse af kompetencer
  • Internalisering af erfaringer

Internalisering – kan bruges om den proces, hvor individet (uden tvang) rodfæster nogle af sine egne og omverdenens erfaringer som en del af sin personlighed.

vikolaering1wMbaggund

 

 

 

 

 

 

 

Viden

Der er forskel på at vide og at mene (tro).
Siger man: “Jeg ved, at Jorden er flad” er det et falsk udsagn, fordi det ikke forholder sig som hævdet. Siger man: “Jeg mener (eller tror), at Jorden er flad” kan det være et sandt udsagn, hvis den person, der hævder det, faktisk mener, at Jorden er flad.

Der sættes ofte lighedstegn mellem viden og sandhed. Men som det blev understreget under menupunktet “Erkendelse – Viden” så kalder vi det viden, når noget er “så godt som sikkert”, selvom det ikke er ubetvivleligt sandt.

Viden, som er logisk begrundet, eller begrundet ud fra erkendte naturlove, er ikke den eneste form for viden.
Begrebet viden omfatter også dagligdags viden, fx at det lokale supermarked lukker kl. 20.

Det er en viden man sætter ord på. Men der eksisterer også en tavs viden om, fx andre menneskers humør og mentale tilstand. Det er også en tavs viden, når de allerfleste mennesker ved hvordan man cykler.

Viden opnår individet i det læringsrum som vi senere skal definere.

Kompetencer

Kundskaber og færdigheder kaldes ofte kompetencer. Man kan fx tale om kompetence i problemløsning, læsning, eller matematik.

Børn kan have større eller mindre medfødte paratheder, potentialer, til at opnå kompetence i fx musik eller matematik. Man kan også tale om medfødte evner og intelligens. Børns sproglige kompetence udvikler sig gennem samspillet med voksne, men bygger også på en medfødt kompetence for at lære sprog.

Kompetencer opnår individet i det samme læringsrum hvor det finder viden.

Erfaringer

Kundskab og viden, der er erhvervet gennem egen oplevelse kaldes erfaringer.
Men det handler dog ikke blot om en oplevelse – erfaringen skal også igennem en tankemæssig (kognitiv) bearbejdning, når individet uddrager viden eller indsigt fra en oplevelse.

Erfaringsbaseret viden ses ofte som en modsætning til teoretisk eller boglig viden, dvs. viden erhvervet fra andre, fx formidlet gennem undervisning eller gennem medier som bøger, TV eller internettet.

Men erfaringer – fx det man har set med sine egne øjne – er reelt “konstruktioner”, der er skabt af individets tankemæssige system, fordi sansernes information om omverdenen er utilstrækkelig. Derfor vil individets opfattelse af både nutid (perception) og fortid (erindring) være præget af individuelt forskellige erfaringer, og erfaringens pålidelighed eller sandhed vil altid være ufuldstændig.