Hvordan skabes ny viden?

teori, empiri og metode

Videnskabsteori

SOLENgaarNED1-1Hvad tænkte det første menneske der så solen gå ned?
Hvad tænkte du selv den første gang?

SOLENgaarNED1-2At den gloende sol druknede og slukkedes i vandet!
At solen faldt ned i et stort hul!
At Gud tryllede den væk og igen satte den på himlen den næste dag!

SOLENgaarNED1-3Lige meget hvilken forklaring du valgte, kan man sige…
AT DU SKABTE EN TEORI

SOLENgaarNED1-4Din teori var ikke fri fantasi.
Den byggede på observationer.
Dit materiale – EMPIRI – var det du så med dine egne øjne.

SOLENgaarNED1-5At tale om empiri er det samme som at tale om “det materiale” man har brugt.
Det der udgør baggrunden for ens teori.
Når det gælder din teori om solen kan der være tale om observationer, optællinger og måske målinger af temperaturen, som falder når solen er væk.

SOLENgaarNED1-6For at skabe en teori må man også have en metode.
I dette eksempel er din metode bl.a. at observere og måle.

SOLENgaarNED1-7TEORI – EMPIRI – METODE hænger sammen.
Det kan man vise med denne trekantmodel.
Modellen skal illustrerer, at man kan begynde med empiri og herefter vælge metode, for så til sidst at formulere sin teori.

SOLENgaarNED1-8Man kunne også starte med valg af metode -> formulere sin teori, og så finde empiriske data.

Videnskabsteori

 

Teori

En teori kan defineres som en ordnet og sammenhængende mængde af almene påstande om sammenhænge – især årsagssammenhænge – som gør sig gældende inden for en større eller mindre del af tilværelsen.
En teoris påstande er almene (de handler ikke om enkelttilfælde og undtagelser, men om generelle forhold), og en teori indeholder ofte udsagn om sammenhænge mellem forskellige fænomener (derfor forklarer teorier ting, som man ikke kan ‘se’, og kræver derfor abstraktion og evne til at bruge begreber præcist).Der findes ofte forskellige teorier om det samme fænomen.

Empiri

En empirisk undersøgelse skal kunne give svar på det, man vil vide noget om. Det betaler sig at bruge god tid på at overveje, hvilken type data (empiri) man skal søge og bruge i sin analyse.

Teorien kan perspektivere empirien: De ting, man observerer eller iagttager (i forsøg, interview, analyser af tekster), kan forstås i et mere generelt perspektiv i kraft af teori.


Empirien kan også justere teorien: Den teori, der giver anledning til ens hypoteser, kan vise sig ikke at kunne behæftes i virkeligheden. Fx kan en teori sige, at moderne mennesker er forvirrede og deprimerede på grund af alle de valg, de skal foretage, men det viser sig måske, at de mennesker, man interviewer, alle sammen er glade.

Metode

Metodeovervejelser er tæt knyttet til dataindsamlingen. Spørgsmålet er nemlig, hvilke metoder man vil benytte sig af for at få den ønskede viden.

Den faglige metode er den måde, hvorpå man besvarer sin problemformulering. Vil man fx lave et spørgeskema eller arbejde med statistik (kvantitative data), eller vil man interviewe nogen eller undersøge tekster, hvor holdninger og budskaber kommer til udtryk (kvalitative data)? Vil man arbejde med forsøgsopstillinger eller foretage prøver (eksperimentelle data)? Vil man analysere tekster ved at bruge bestemte analysemetoder eller teorier om forholdet mellem tekst og samfund (tekstanalytiske data)?

Både indenfor naturvidenskab, hermeneutikken og samfundsvidenskab vil man forklare forskellige fænomener. Der opereres grundlæggende med 2 typer forklaringer:

  • Årsagsforklaringer
  • funktionelle forklaringer

Det der skal forklares kaldes i samfundsvidenskaber præmisser eller uafhængige variabler, det der skal forklares, konklusionen, kaldes for de afhængige variabler.

Funktionelle forklaring

Det kunne fx være, hvilken rolle magtens tredeling spiller. En funktionel forklarings styrke er bl.a., at den giver en forklaring på, hvordan et system fungerer og opretholdes.

Årsagsforklaring

Det kunne fx være, hvilken sammenhæng der er mellem forældrenes og barnets politiske orientering. En årsagsforklaring vil ofte være af typen: “fordi… så…”.
AARSAG-VIRKNING1

Forholdet mellem den uafhængige og afhængige variabel kan nogle gange påvirkes af en helt tredje variabel der kommer ind imellem den antagne sammenhæng mellem A – Forældres politiske orientering og B – Barnets politiske orientering.
Måske spiller erhvervsvalg også en rolle for den politiske orientering. Der kan måske også være andre variabler som fx bopæl eller uddannelse, som også spiller en rolle.

Eksempel på sammenhængen
mellem tre variabler

SAMMENHAENG3VARIABLER1

Kan samfundsvidenskaben ud fra årsagsforklaringer opstille generelle lovmæssigheder, der kan forudsige samfundsmæssige fænomener!
Ja, samfundsvidenskaberne kan danne baggrund for prognoser, men man vil aldrig kunne nå frem til at sige om en konkret prognose, at den er uomtvistelig sikker – kun at den er bedre end de(n) foregående. Måske, at den er “så godt som sikker”.
En række primært samfundsvidenskabelige tænkere og deres teorier er her opstillet i et skema.

grafiskfremstilling3

 

 

 

 

 

 

 

 

Det kan dokumenteres, at mennesker har beskæftiget sig med videnskab mindst 4.000 år før Kristi fødsel. Men først omkring år 1500 blomstrer videnskaben med vigtige opdagelser. Fx opdager Gallilei og Newton ting, som bruges den dag i dag. Det skete dog ikke uden modstand fra kirken, og Gallilei måtte sværge, at jorden var centrum for universet og ikke solen for at undgå kætterbålet. Men kirkens magt blev svækket og de nye tanker fik især betydning, fordi de konkret kunne bruges til at udvikle teknologien.

*

I kampen med den religiøse verdensopfattelse er det ikke overraskende, at naturvidenskaberne opfattede deres teorier og opdagelser som objektive og entydige. I alle videnskaber skulle man ifølge Auguste Comte kunne formulere sammenhængende systemer af lovmæssigheder – TEORIER – der kan danne udgangspunkt for forudsigelser og dermed for praktisk handling.

Teorierne skulle også bygge på kendsgerninger som man kunne observere og dokumentere.

Denne opfattelse af naturvidenskaberne som 100 % objektive lever stadig, selvom fx Niels Bohr og mange fremtrædende forskere med ham for længst har erkendt, at ikke alt kan måles og forklares på baggrund af observationer.

Det uforklarlige “forklares” ikke længere med henvisning til gud, men man taler om Meta-fysik eller Meta-teori…

META har erstattet gud!

Skematisk fremstilling

SkemaVidenskabCB2

Hvad er metode?

Metode er de teknikker, som anvendes til at indsamle, bearbejde og analysere forskellige former for data.

Indenfor samfundsfag (samfundsvidenskab) kan man anvende flere forskellige metoder. Metodevalget afhænger af, hvad det er der skal undersøges.

I samfundsfag findes der ikke – som fx i matematik – et rigtigt synspunkt eller en rigtig teori. Der er altid flere muligheder. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart, hvorfor man vil arbejde med en konkret samfundsfaglig problemstilling:

Hvad er formålet?
At indsamle egne data og/eller at bruge andres data?

Vigtige metodevalg

Når man har valgt en problemstilling, kan man enten arbejde videre ud fra det induktive eller det deduktive princip.

Når man arbejder induktivt betyder det, at man begynder sin undersøgelse i empirien, i den konkrete situation. Målet er at udlede en generel sammenhæng eller et mønster.

At tale om empiri er det samme som at tale om “det materiale” man har brugt. Det der udgør baggrunden for ens teori.
En empirisk undersøgelse skal kunne give svar på det, man vil vide noget om. Det betaler sig at bruge god tid på at overveje, hvilken type data (empiri) man skal søge og bruge i sin analyse.

Teorien kan perspektivere empirien: De ting, man observerer eller iagttager (i forsøg, interview, analyser af tekster), kan forstås i mere generelt perspektiv i kraft af teori.

Empirien kan også justere teorien: Den teori, der giver anledning til ens hypoteser, kan vise sig ikke at kunne bekræftes i virkeligheden.

Hvis man arbejder deduktivt, så tager man udgangspunkt i en teori og de generelle antagelser om virkeligheden og forsøger så efterfølgende at teste antagelsen på konkrete observationer.

At arbejde induktivt

MindMap og FlowChart
– tankekort og rutediagram

Bortset fra de handlinger – der styres af såkaldt ubetingede reflekser – så starter alle andre menneskelige handlinger med en tanke.
Det er varmt, jeg må have en is. Den tanke kan udløse en konkret handling – en tur i kiosken.

Nogle handlinger kan være så komplicerede og sammensatte, at det kan være svært at huske alle detaljerne. En ide/tanke kan vokse ud i alle fire verdenshjørner, eller rumme så mange ubesvarede spørgsmål, at man glemmer nogle af de væsentlige elementer.

Den ældgamle metode til at undgå at glemme er at gemme sine tanker og ideer uden for ens egen bevidsthed.

Når man i dag laver et MindMap, så handler det om at gemme ideer og spørgsmål.

Brainstorm -> MindMap

Inden man går i gang med problemformulering bør man gennemføre en brainstorm, og på den baggrund notere de væsentligste problemstillinger i et mindmap.
Det kan så bruges som en check-liste eller inspiration til arbejdet med problemformuleringen.

Det minder lidt om de brætspil alle har spillet som børn. Kast en terning, og flyt det antal felter som terningen viser! I en brainstorm er der bare ikke nogen terning og heller ikke nogen felter, men bare et stykke hvidt papir.

Sæt blyanten midt på det tomme papir – den første undren der melder sig, når du tænker på det emne, som du vil arbejde med, skriver du nu på papiret. Kig nu på det du har noteret – koncentrer dig – i 99 ud af 100 tilfælde dukker der nu en ny tanke eller ide op. Den noterer du på papiret, og tegner en linje mellem den første undren og den nye tanke/ide.

Fortsæt nu på samme måde – koncentrer dig – nu er det lidt mindre sikkert, at der dukker en ny tanke eller ide op. Men i dette eksempel gør der, og den nye tanke/ide udløser to nye tanker eller ideer.
Den ene sætter ikke flere tanker i gang, men den anden udløser hele tre nye tanker eller ideer. Men så er det også slut.

I de gamle brætspil kunne man ofte blive slået tilbage til start – hvis man landede på bestemte felter. I en brainstorm skal man vende tilbage til start, hver gang et spor ender blindt. Nu gælder det om at finde frem til en ny undren, og så gå videre indtil dette spor ikke udløser nye tanker eller ideer.

*

Et tankekort fortæller ikke noget om, hvordan man skal starte og gennemføre en proces. Det skal ikke være struktureret, men åbent, så ideerne kan blomstre.

Når man har tegnet et tankekort, opstår der hurtigt et behov for orden i det kaos, som de mange strøtanker repræsenterer.

Hvis man strukturerer sit MindMap – så kan det danne udgangspunkt for at tegne et FlowChart – rutediagram, hvor de handlinger der skal udføres for at realisere ideen, tegnes i et diagram ved hjælp af nogle geometriske figurer.

FlowChart

Et FlowChart kan vise den logiske rækkefølge i en arbejdsproces eller strukturen i en maskine, computerprogram eller lærebog. Begrebet bruges også inden for bl.a. organisationsteori.

Eksempel
Simpelt rutediagram der beskriver en del af processen, når man skal fremstille en hjemmeside.

a-flowchart1beskaaret700

Et eksempel på et simpelt rutediagram.
Fase 1: Foretag en brainstorm over problemstillingen – hvad ved vi på forhånd, og hvilke emner kunne være interessante at vide mere om?

Fase 2: Udarbejd en mindmap, hvor forskellige dimensioner indenfor problemstillingen udspecificeres – hvilke underemner vil vi konkret undersøge?

Fase 3: Underemnerne undersøges empirisk, fx i form af en spørgeskemaundersøgelse, med det formål at lede efter sammenhænge og mønstre.

Fase 4: Ud fra de empirisk fundne mønstre og sammenhænge opstilles teoretiske årsagsforklaringer.

BådeOg

De fleste erkender, at man hverken med deduktiv eller induktive metode kan forklare eller forstå alt, derfor er der få forskere, som arbejder udelukkende deduktivt eller induktivt.