Hvordan skabes penge!

Penge vokser ikke på træerne – siger man til børn der ønsker sig flere lommepenge. Måske stiller de et modspørgsmål: Hvorfor kan man så ikke bare trykke flere penge?
Det korte svar er – at mængden af penge svarer til den værdi der ligger bag dem – i gamle dage guld – i dag bruttonationalproduktet. Mange politikere og økonomer advarer også mod bare at lade seddelpresse køre – det kan skabe inflation forklarer de.

I dag er det i høj grad de private banker som står for skabelsen af penge. De skaber nye penge, når de bevilger lån. At det de låner ud er penge som andre husholdninger har fået i overskud og derfor sat i banken er en misforståelse. Nationalbanken (centralbanken) skaber ikke pengene men styrede tidligere, hvor mange der kunne skabes ved bankens monetære politik – dvs. gennem fastsættelse af bankens rentesatser. Men som andre landes centralbanker, har også Danmarks Nationalbank accepteret ikke at kunne styre udviklingen i pengemængden og har overladt rat og speeder til de private banker.

Pengeskabelse er den proces hvorunder penge, forstået som et samfunds betalingsmidler, frembringes og dermed øger pengemængden. I dansk økonomi udgøres ca. 5% af samfundets pengemængde af kontanter (mønter og pengesedler), og de er skabt af centralbanken – Danmarks Nationalbank. De resterende ca. 95% af pengemængden udgøres af kontopenge, indeståender på bankkonti, der jo fungerer som penge, bl.a. når man køber varer via sin netbank – med Dankort eller MobilePay.

Hvor kommer kontopenge fra, det forklarer den britiske centralbank, Bank of England: “Disse indskud skabes for det meste af de private banker. Når en bank yder et lån, skaber den samtidig et dertil svarende indskud på lånerens bankkonto, hvorved nye penge skabes. Først skabes nye penge når private banker yder lån til deres kunder, senere trækkes de igen ud af pengemængden,  når lånene afdrages.”

Private bankers udlån sætter nye penge i cirkulation
Den folkelige opfattelse af en bank som en instans, der formidler penge fra indskydere til investorer og andre låntagere, er erstattet af den såkaldte “udlån-først”-forklaring, således benævnt i kontrast til den folkelige “indskud-først”-opfattelse. “Udlån-først”-forklaringen betoner private bankers ret og evne til at skabe nye penge gennem selve udlånsprocessen, idet optagelse af et lån i en bank næsten altid medfører at det lånte beløb godskrives på låntagers indlånskonto. Danmarks Nationalbank forklarer processen således:

“Som bankvæsnet er indrettet, vil det ofte være sådan, at udlån skaber indlån. Når en bank yder et lån til en husholdning eller en virksomhed, vil provenuet fra lånet i første omgang blive krediteret låntagerens bankkonto. Et udlån vil derfor ofte i første omgang blive modsvaret af et tilsvarende indlån og dermed af en stigning i pengemængden.”

Kassebøger til bogføring. Længe før bøger blev hvermandseje, anvendte købmænd og banker dem til bogføring, dvs. systematisk registrering af økonomiske transaktioner. Foto: Creative Common

 


Tryk bare flere penge
siger den Internationale Valutafond (IMF) og forsøger dermed at afliver den tyske frygt for høj inflation. Man kan roligt føre lempelig pengepolitik, siger valutafonden.

Sæt bare hastigheden op på seddelpresserne; der kommer ingen inflation, siger den Internationale Valutafond: »Frygt for høj inflation bør ikke afholde de pengepolitiske myndigheder fra at føre en stærkt lempelig pengepolitik.«

Ingen fare
Men inflation er ikke længere nogen fare, mener IMF. For det første er der ikke længere nogen stærk og entydig sammenhæng mellem høj arbejdsløshed og lav inflation; da en stor del af arbejdsløsheden i dag er strukturel, altså består af mennesker, som alligevel ikke umiddelbart ville kunne finde job, så sker der ikke så meget med inflationen, hvis arbejdsløsheden skulle falde. Og for det andet har befolkningerne efterhånden meget stor tillid til centralbankerne; de regner med, at der ikke kommer høj inflation, og så kommer det  heller ikke, fordi lønmodtagerne afholder sig fra at kræve store lønforhøjelser. Og det betyder, siger ECB – Den Europæiske Centralbank, at man ikke skal være bange for at komme til at lempe for meget og trykke for mange penge.

Gode Penge arbejder for at demokratisere og omstille pengesystemet, så det fungerer for samfundet som helhed. Foreningen er almennyttig og fri af økonomiske og partipolitiske interesser.


Giv Danmark et demokratisk pengesystem
Herunder beskriver “Foreningen Gode Penge” pengeskabelsen og foreslår en reform af pengesystemet for at undgå flere finanskriser. 


PROBLEMET
I dag skaber banker nye penge ved at låne penge ud og skabe gæld. Når banken låner dig 1 million kroner med et tryk på en knap, svarer det til at de trykker 1 million kroner i seddelpressen. Banker skaber mange penge i gode tider, men stopper brat i modgang. Det fører til bobler, kollaps, kriser og tab. Og det skaber en gældsspiral, hvor der altid er for få penge, og hvor penge flyttes fra borgere og virksomheder til bankerne.

Dette pengesystem har udviklet sig i stilhed og uden politisk indblanding, især i de seneste 50 år. Nationalbanken har ikke kontrol med pengemængden, hvilket udgør et demokratisk problem og Folketinget har aldrig debatteret det.LØSNINGEN
Gode penge arbejder for en pengereform, hvor det kun er Nationalbanken, der kan skabe penge, og alle borgere kan få en konto i Nationalbanken til løn og daglige betalinger. Private banker vil kunne tage imod borgeres og virksomheders indlån og låne disse penge ud til andre, altså klassisk bankforretning. Men bankerne vil ikke kunne låne penge ud, som de ikke har i forvejen.
RESULTATET
Det vil føre til en mere stabil økonomi, mindre gæld i samfundet, mere iværksætteri, større politisk råderum, stabile boligpriser samt lavere risiko for boligbobler og kriser. Det vil også fratage banker deres specielle privilegier, så de skal konkurrere frit med fx crowdfunding, crowdlending og privatpersoner, som vil låne opsparede penge ud til et godt initiativ. Så hvad venter vi på?

kontakt@godepenge.dk

 


Bankøkonomer:

Borgerlige politikeres skræmmekampagne er »faktuelt forkert«

Man kan sagtens sige, at de milliarddyre Corona hjælpepakker vil sende Danmark mod afgrunden, men det vil bare være »faktuelt forkert« og et udtryk for ødelæggende »alarmisme«, siger to af Danmarks mest prominente, yngre økonomiske eksperter.

Der er ingen grund til at frygte for Danmarks økonomi under coronakrisen. Vi bør faktisk bruge flere penge for at holde virksomhederne og forbruget i gang, lyder det fra bankøkonomerne Mikal Olai Milhøj og Andreas Steno Larsen.

Det er simpelthen »faktuelt forkert«, når borgerlige politikere revser regeringen for at føre en uansvarlig gældsbonanza, der vil skubbe Danmarks økonomi ud over afgrunden.

Men det vil være decideret tåbeligt, hvis regeringen begynder at tøve og holde på pengene af frygt for et truende gældsspøgelse. Vi bør faktisk lade milliarderne rulle endnu mere for at støtte skrantende virksomheder og fyrede lønmodtagere.

»Vi har set aviser og visse meningsdannere fører noget, Andreas Steno Larsender minder om en kampagne med et budskab om, at vi er på vej ud over afgrunden på grund af stigende statsgæld. Og det skal de selvfølgelig have lov til at sige. Men det er enormt vigtigt at slå fast: Det er faktuelt forkert«, siger Andreas Steno Larsen, der har været ansat i storbanken Nordea i knap 10 år.

Den danske statsgæld er meget langt fra overhovedet at være risikabel. Den ret skingre tone i debatten er udtryk for alarmisme, og retorikken mudrer billedet af økonomiens sande tilstand. For tallene siger bare noget andet.

Den katastrofale pris for at gøre ingenting

Den noget skingre debat om statsgæld er et eksempel på et grundlæggende problem, som har gennemsyret store dele af samfundsdebatten under coronakrisen, mener de begge.

Milhøj: »Vi taler altid om prisen på de milliardstore hjælpepakker. Men man glemmer en grundsætning i økonomi, som man lærer som noget af det første på økonomistudiet; at man altid skal holde prisen op mod alternativet. Hjælpepakkerne koster milliarder, men alternativet kan være katastrofalt. Vi risikerer en langvarig efterspørgselskrise med lav vækst og høj arbejdsløshed, der sætter varige spor i økonomien. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for at undgå, at en negativ spiral bider sig fast. Vi skal holde hånden under virksomheder, der er truet af konkurs, og lønmodtagere, som har mistet deres job. Det er langt billigere at holde økonomien kørende i stedet for at lade alting gå i stå og genstarte samfundet, når pandemien er ovre«.
Uddrag af kronik i Politiken

 

 

I flere årtier har præsidenterne i Det Hvide Hus accepteret at lånefinansiere et drønende underskud på statens finanser.. Foto: MattWade, CC BY-SA 4.0 creativecommons.org /licenses/by-sa/4.0>, via Wikimedia Commons

USA kører med dundrende underskud – og det bliver værre endnu

USA’s stat har et voldsomt underskud, der bliver større og større.

Det er bl.a. Donald Trumps ufinansierede skattelettelser, som får landets gæld til at vokse, fastslår Washington Post .

Underskuddet på USA’s statsbudget vokser og vokser, og intet tyder på, at det kommer til at ændre sig foreløbigt. Dermed fortsætter USA’s enorme statsgæld med at kravle i vejret, og alene renterne på gælden koster den amerikanske stat 1 mia. dollars – om dagen.

Når underskuddet vokser, skyldes det især de skattelettelser, som præsident Donald Trump har fået vedtaget, og de store forbrugspakker, som Kongressen har godkendt. Samtidig stiger landets sundhedsudgifter på grund af den demografiske udvikling, som indebærer, at der bliver flere og flere ældre borgere i USA.

Sagt på en anden måde: Indtægterne i statskassen er stort set de samme, mens udgifterne vokser. Og der er ikke udsigt til, at det stopper.