Hvordan udarbejdes et spørgeskema

Når man gennemfører analyser, så vil spørgsmålene være styrende for, hvordan svarene bliver, og hvad den efterfølgende statistik viser. “Som man råber i skoven får man svar.”

1. Start med at formulere hvilken viden (data og informationer) der skal indhentes via spørgeskemaundersøgelsen.
2
. Udarbejd spørgeskemaet.
3. Gør flest mulige spørgsmål “lukkede” med foruddefinerede svarmuligheder, så det bliver nemmere at fremstille statistik.
4. Begræns antallet af spørgsmål.

Et spørgeskema kan både rumme spørgsmål med lukkede og åbne svarkategorier.
En lukket svarkategori
har et begrænset antal svarmuligheder på et konkret spørgsmål: eks.:

Hvad synes du om skolens rygepolitik? Sæt et kryds

Ofte giver man også mulighed for at sætte kryds i en “ved ikke” kategori, fordi man umuligt kan medtage alle tænkelige og utænkelige svarmuligheder.

Antallet af krydser i de forskellige kategorier kan nu tælles op, og så er det let at beregne, at fx 23 % af dem man har spurgt mener, at “Rygning skal begrænses meget mere”.

Åbne svarkategorier rummer ubegrænsede svarmuligheder. En af fordelene er, at man så får svar på ting, som man måske ikke selv havde tænkt på at undersøge. Omvendt er sådanne svar svære at lave statistik på, hvis der kommer så mange forskellige svar, at man ikke kan samle dem i nogle få kategorier.
– eks.: Skriv din mening om skolens rygepolitik

Hvad kan man bruge svarene til?

De indsamlede svar kan bruges til at udregne sandsynligheder, gennemsnit, signifikans og korrelationer.

Sandsynlighed fortæller noget om den frekvens, hvormed en given begivenhed eller handling optræder.

Signifikans siger noget om, hvorvidt en sammenhæng, man har fundet, er tilfældig eller om den er overvejende sandsynlig, altså signifikant.

Korrelationer viser, hvor meget indflydelse en bestemt handling (eller holdning) har på en anden handling. I kvantitativ metode kigger man altid på årsagssammenhænge. Man taler om den afhængige variabel og den uafhængige variabel.

Hvis en gymnasieelev ryger kan det hænge sammen med (korrelation) at forældrene ryger.
Hvad kan man bruge svarene til?
Her handler det ikke om sammenligning, men om indlevelse. En kvalitativ undersøgelse kan være iagttagelser på Københavns hovedbanegård, mens man selv er på vej mod perron 6.

– Der er ikke ret mange der smiler, måske skyldes det snestormen, som hærger udenfor og garanteret skaber togforsinkelser.

Men kun måske… et struktureret interview kunne afdække årsagen til de bistre miner. Hvis hovedparten af dem man spørger, nævner snestormen, så har man med en kvalitativ undersøgelse afdækket en sandsynlig forklaring.

• Yderst på skalaen finder vi den helt ustrukturerede undersøgelse. fx et interview med en tilfældig person, hvor man opfordre vedkommende til at fortælle helt frit.

Da man ikke styrer eller påvirker undersøgelsen får den en meget høj grad af troværdighed (validitet). Men man kan let falde i den grøft, at man sidder tilbage med uendelig mange – måske spændende – men ikke brugbare informationer.

• En mere struktureret undersøgelse kan være et delvis styret eller stramt styret interview.

Her sætter man – via nogle overordnede spørgsmål – fokus på de informationer man ønsker. Den der spørger påvirker de informationer der kommer frem, men ikke hvor lidt eller hvor meget den interviewede vælger at fortælle.

 

Krav til en undersøgelse
Validitet =
Troværdighed
Måler jeg det jeg ønsker at måle?
– gælder mine resultater (som ønsket) kun i en bestemt situation og for et bestemt udsnit af befolkningen. Har jeg som undersøger en bestemt forståelse af emnet? Mulighed for deltagerkontrol og kontrol gennem andre resursepersoner.
Realibilitet =
Pålidelighed
Måler jeg på en pålidelig måde?
Vil en anden person kunne gennemføre undersøgelsen med eksakt eller nogenlunde samme resultat? Gør jeg mit undersøgelsesarbejde ordentligt? Har jeg tilstrækkelig erfaring med dataindsamling og analyse?Det har de færreste unge under uddannelse, men det skal ikke afholde nogen fra at gennemføre undersøgelser, hvis man blot er bevidst og åben om sine egne begrænsninger.Kommer jeg frem til mine resultater på en gennemskuelig, forsvarlig måde? Bliver resultatet påvirket af mig selv som undersøger?
Bliver resultatet påvirket af andre ydre omstændigheder.
Repræsentativitet
Dækkende resultat
Selvom man kun interviewer få eller får spørgeskemaer tilbage fra nogle få procent af den gruppe man vil undersøge, så er målet at generalisere resultaterne, så de dækker en større gruppe. Dem man spørger, skulle gerne repræsenterer andre end sig selv.
Skal man fx finde ud af hvordan etniske elever oplever forholdene på danske gymnasier – må man selvfølgelig spørge elever med en etnisk baggrund og ikke nøjes med at tale med elever på et gymnasium, hvor under 1 % er nydanskere.

 

 Romano Prodi under et interview, da han var præsident for EU.
Det journalistiske interview minder meget om det interview, som man bruger i forbindelse med dataindsamling.
©European Community, 2007.


Interview

Nogle data kan ikke indsamles ved at bruge et spørgeskema. Informationerne kan være så nuancerede, at de ikke kan anbringes i et skema, men kun indsamles gennem et personligt interview.

Men der gælder næsten de samme principper for gennemførelse af et interview, som for en spørgeskemaundersøgelse.

1. Start med at formulere hvilken viden (data og informationer) der skal indhentes via interviewet.
2. Udarbejd en spørgeramme, som bør indledes med spørgsmål om interviewpersonens demografiske data. Herefter kan man gå videre til spørgsmål om de særlige informationer, som man søger efter.

3. Skriv svarene ned eller optag samtalen på et lydmedie.  

 Fotomontage.

 

Observation

Er man interesseret i hvem der vinder en fodboldkamp, så er den bedste metode til at finde ud af det, at købe billet til stadion og overvære kampen. Her får man det hele med.

Det næstbedste er at se opgøret direkte på TV…

Men der findes også en lang række andre muligheder. Den kedeligste er nok at læse kampreferatet og resultatet i en avis dagen efter.

Vil man undersøge miljøet på et gymnasium, så er deltager-observation en rigtig god idé, især hvis den også suppleres med interview- eller spørgeskemaundersøgelser.


Biblioteket er stadig et godt sted at søge data.


Brug eksisterende data

Mest oplagt er fagbøger. Det er ofte meget lettere at ”Google” i et leksikon. Det kan også være meget værdifuldt at læse en fagbog om det emne, som man vil undersøge. De data der findes i bøger er ofte langt mere troværdige end informationer på nettet. Det er de bl.a. fordi et bogforlag gør sit yderste for at kontrollere sine udgivelser. Er der fejl i bøgerne, så kan forlaget tabe meget betydelige beløb, fordi en bog selvfølgelig ikke kan sælges, hvis det rygtes, at den er fuld af fejl. Den kontrol er der ikke altid på nettet.

 

De data man kan finde på nettet kan deles op i to hovedkategorier:

Troværdige data fra anerkendte afsendere som uddannelsessteder, institutioner, virksomheder, offentlige myndigheder m.m.

Usikre data fra ukendte eller ikke troværdige afsendere. Sådanne data bør kun bruges, hvis de kan bekræftes – fx ved at flere uafhængige kilder indeholder de samme data.



Hvor mange skal man spørge, interviewe eller observere

De professionelle analysebureauer spørger mellem 500-1000 personer, hvad enten de udsender et spørgeskema eller gennemfører telefoninterviews.

Hvis man gennemfører de meget tidskrævende fokus-gruppe-tests, hvor 6-10 personer, under ledelse af en igangsætter, diskuterer et bestemt emne, så etablerer man måske max. tre grupper.

Hvis man interviewer enkeltpersoner gennemføres måske 100 interviews.

Det er talstørrelser og tidsforbrug, som ikke kan efterlignes i forbindelse med undersøgelser der gennemføres som led i en uddannelse, med mindre der fx er tale om et universitetsspeciale.

 

Som en tommelfingerregel bør man i uddannelsessammenhæng:

Gennemføre en fokusgruppe

Uddele mellem 50-200 spørgeskemaer

Interviewe 5-10 personer

De udvalgte skal selvfølgelig have en rimelig demografisk spredning. Altså lige mange af hvert køn. En passende aldersfordeling i forhold til emnet. Være folk fra by og land o.s.v.