Ideologi O, B, C & V

arbejdsspoergsmaalL

De oprindelige ideologier bag O

Ideologi. Dansk folkeparti betegner sig selv som et borgerligt parti. Kritikere kalder DF stærkt højreorienteret, men samtidig henter partiet en stor del af sine vælgere fra socialdemokratiet.
Partiet må betegnes som et populistisk og stærkt personafhængigt parti.

Populisme

PopulismePopulisme. På dansk har vi ordsproget – man kan ikke sidde mellem to stole! Det forsøger de populistiske partier ofte.Betegnelsen bruges tit i en nedsættende betydning, om partier der lefler for en øjeblikkelig stemning i befolkningen.

Et populistisk parti kan ikke placeres på den traditionelle venstre-højreskala.
Mange populistiske partier dannes for at udtrykke folkelig protest mod de etablerede politiske partier. De har som regel relativt få mærkesager og ingen sammenhængende ideologi.

Medlemmerne rekrutteres ofte fra de lavere mellemlag, og ofte spiller en lederskikkelse en afgørende, igangsættende og samlende rolle, som det var tilfældet da den karismatiske Mogens Glistrup stiftede Fremskridtspartiet.

O’s mærkesager

Den stærke modstand mod EU finder man normalt hos stærkt venstreorienterede eller stærkt højreorienterede og nationalistiske partier.
Den stærke interesse for ældres levevilkår og fastholdelse af velfærdssamfundets sociale ydelser er normalt socialdemokratisk politik, mens partiets fokus på Gud, konge og fædreland normalt findes hos meget konservative og traditionalistiske partier.
Om Dansk Folkepartis syn på flygtninge- og indvandrepolitik er udtryk for højre- eller ventreorientering kan der ikke gives noget entydigt svar på. Ingen ideologier er jo erklæret modstandere af at hjælpe samfundets mest udsatte grupper. Ingen ideologier har fremmedhad og afvisning af næstekærlighed på dagsorden.

At Dansk Folkeparti siden partiet blev stiftet (af udbrydere fra Fremskridtspartiet) har støttet den borgerlige fløj i dansk politik placerer ikke nødvendigvis partiet til højre. Partiet bliver heller ikke venstreorienteret, hvis man på et tidspunkt vælger at samarbejde med socialdemokratiet.
Der er tale om et nyt fænomen i dansk politik, som ikke kan placeres efter de traditionelle principper.

thumb logoLiberal Alliance er ikke omtalt.
Men partiet deler ideologi med
partier som B, C og V.

 

De oprindelige ideologier bag B, C og V

Omkring 1600tallet offentliggjorde de engelske filosoffer Thomas Hobbes og John Locke for første gang de grundlæggende teser omkring liberalismen.
Men det kan være vanskeligt at se sammenhængen mellem de to filosoffers ideer og begrebet liberalisme, som vi kender det i dag.

hobbeswwwThomas Hobbes 1588-1679 – engelsk filosof. Studerede i Oxford og interesserede sig bl.a. for Euklids geometri og Galileis matematiske fysik.

Det voksende modsætningsforhold mellem den engelske konge og parlament, fik afgørende betydning for Hobbes’ politiske teorier.

Det der skabte uroen var efter Hobbes mening at magten var delt. I 1640 udgav han bogen Elements of Law, Natural and Politic (Den naturlige og politiske lovs grundlag), hvori han argumenterede for magtens udelelighed.
Der er tale om en såkaldt mekanisk (naturvidenskabelig) samfundsopfattelse.

I sit hovedvær fra 1651 ”Leviathan” har Hobbes på baggrund af erkendelsesteoretiske og psykologiske overvejelser formet sin politiske filosofi.

Hovedsynspunktet er, at mennesket ubetinget har pligt til at adlyde statsmagten, men at det frivilligt har påtaget sig denne pligt. Der er tale om en samfundspagt der bygger på den erkendelse, at mennesket kun kan overleve ved at underkaste sig fællesskabets love.

Hobbes er den mekaniske naturopfattelses mest konsekvente fortaler, fordi han ganske illusionsløst har udviklet den opfattelse, at mennesket er et ekstremt selvisk individ, styret af et umætteligt begær, selvopholdelsesdrift og et ønske om hele tiden at konkurrere med andre om de knappe goder. Hvis ikke statsmagten griber regulerende ind vil det føre til alles krig mod alle.

John Locke1632-1704. Engelsk filosof og læge

lockewwwBliver ansat ved universitetet i Oxford, men afskediges i 1668 af politiske grunde.

I 1675-79 studerer han medicin og naturvidenskab i Frankrig, og gennemfører et indgående studium af Descartes værker.

I nogle mindre afhandlinger fra 1660 havde Locke argumenteret for, at den enkelte borger ikke havde ret til individuel stillingtagen i religiøse anliggender, fordi dette kunne skabe konflikt i staten.
Han formulerede også det synspunkt, at der eksisterer absolutte moralske værdier. Moral er efter Lockes mening ikke et resultat af normdannelser.

I sin politiske filosofi opstiller Locke den såkaldte arbejdsværditeori. Ved sine hænders arbejde skaber mennesket værdier. Derfor har mennesket ejendomsret til resultatet af sit eget arbejde.

Ideolog

Den private ejendomsret er således ikke en samfundsskabt ret, som Hobbes havde ment. Statsmagtens opgave er udelukkende at sikre det enkelte individs liv og ejendom, mente Locke og det gjorde ham til liberalismens første store teoretiker.

Locke troede på den sunde fornufts og tolerancen. Han mente, at det var muligt at opdrage mennesket til et fornuftsvæsen og en god samfundsborger.
Men Hobbes slår fast, at mennesket grundlæggende er egoistisk. Det kan man lige så godt acceptere og indrette samfundet efter. Men han konstaterer samtidig, at der er behov for en vis form for statslig regulering.

Da både Hobbes og Locke i et betydeligt omfang byggede deres filosofi på en mekanisk (naturvidenskabelig) samfundsopfattelse, blev hovedtanken i deres individualistiske menneskesyn, at det enkelte menneske har en række naturlige rettigheder, fx retten til liv, frihed og ejendom.
Derfor fastslog Locke at statens opgave alene var at beskytte borgernes naturlige rettigheder. Uden at bruge begrebet, var han overbevist om, at man som liberalist ikke skulle accepterer mere end minimalstaten.
Hobbes var nok villig til at acceptere mere stat. Men det er et evigt dilemma for liberalismen. Staten må ikke bliver for stor og omfattende, dens magt skal begrænses og kontrolleres f.eks. gennem en forfatning og i form af den tredeling af magten, som Montesquieu havde foreslået.

Liberalismen kan godt opdeles i to væsensforskellige elementer.

Ideologien rummer en række humanistiske værdier som trosfrihed, ytringsfrihed, fordomsfrihed og tolerance over for anderledes tænkende.
Desuden omfatter liberalismen nogle mere økonomisk betingede ideer om den private ejendomsret, de frie markedsmekanismer, næringsfrihed og frihandel m.m. Det er værdien af disse elementer, som den engelske økonom Adam Smith* beskrev i sin bog om nationernes velstand. At give det nødvendige økonomiske spillerum er også samlet i begrebet ”laissez-faire”.

Liberalisme har gennem tiderne været tolket meget forskelligt. I 1930’erne opfattes liberalismen i USA som en venstreorienteret, socialliberal opfattelse af, at staten skal påtage sig ansvaret for de dårligst stillede.
I Europa er liberalismen i nyere tid blevet opfattet som en meget højreorienteret ideologi.

Liberale doktriner

• Hvis erhvervslivet får lov til at udfolde sig uden statsindgreb vil det gavne alle.
• Hvis borgerne har frit forbrugsvalg og frit beskæftigelsesvalg vil konkurrencen sikre, at ressourcerne anvendes, hvor de har størst produktivitet. Derfor vil varerne vil blive produceret billigst muligt.
• Hvis udenrigshandelen bliver præget af frihandel uden told og andre restriktioner vil det også gavne alle.

I 1776 udkom Adam Smiths værk om nationernes velstand, An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations. Den kom til at danne grundlaget for liberalistisk økonomi.

I bogen fremlagde Adam Smith en række analyser der påviste, hvordan handelsrestriktioner, monopoler og forskellige andre begrænsninger af det frie erhverv havde skadet erhvervslivet. Hans konklusion var klar, de uheldige virkninger vil forsvinde, hvis man skaber fuld frihed for erhvervslivet og dermed også fri konkurrence.

Helt central i liberalismen står derfor den private ejendomsret og den frie konkurrence. Men det erkendes samtidig, at liberalismen ikke rummer nogen garantier mod økonomiske kriser, arbejdsløshed eller garantier for ligestilling, når det gælder befolkningens indkomst og fomueforhold.

Det er bl.a. disse begrænsninger, som har ført til udviklingen af den socialliberalistiske ideologi, der som udgangspunkt bygger på liberale principper, men som samtidig ønsker at staten skal skabe et socialt sikkerhedsnet, som kan skabe tryghed for den enkelte.
Socialliberalismen adskiller sig grundlæggende fra den klassiske liberalisme, hvor enhver er ”sin egen lykkes smed”.
Socialliberalismen accepterer, et betydelig større statsapparat end de neoliberalistiske partier, der er dukket op overalt i nyere tid.
I Danmark må Det Radikale Venstre beskrives som et socialliberalt parti. Det er også baggrunden for, at man meget ofte har kunnet samarbejde med socialdemokratiet.

testdinvidenLL

 

 

Ingen test spørgsmål til dette menupunkt. Men læs alligevel teksten grundigt. Indholdet er meget centralt i samfundsfag.