Industri 1700-1850

Industriudvikling

Også andre steder i Danmark er der eksempler på forlagsvirksomhed. I Odense gjaldt det handskeproduktion, i Tønder kniplinger og flere steder i landet, var der forlagsvirksomhed omkring produktion af hørlærred.

logo-danmark1

arbejdsspoergsmaalL

I sidste halvdel af 1700 tallet oprettedes en del manufakturer. Primært i København.
Omkring 1830’erne blev der oprettet jernstøberier rundt omkring i landet. De fremstillede bl.a. landbrugsredskaber og jernkakkelovne. Hermed var der taget hul på en mere moderne fabriksdrift.

bw-annonce
Annonce fra det der senere blev til B&W.

Der blev også startet tekstilfabrikker, som alle blev placeret ved åer med tilstrækkelig vandkraft.

Industriudviklingen var i gang, men endnu omkring i 1870’erne udgjorde industriens andel af bruttofaktorindkomsten kun ca. 4%. De største brancher var tekstil-, jern- og metalindustrien.

1870-1914 tog industrialiseringen fart. Nye brancher kom til, bl.a. sukkerfabrikker, større bryggerier, bomuldsspinderier, papirfabrikker og cementfabrikker. Blandt de største industrivirksomheder var der nu også flere skibsværfter. F.eks. blev Burmeister & Wain grundlagt 1843 i København.

bw-dampmaskine-1869
En B&W dampmaskine fra 1869.

I 1872 blev B&W omdannet til et aktieselskab, samme år opførte man et nyt værft på Refshaleøen.

I 1872 blev B&W omdannet til et aktieselskab, samme år opførte man et nyt værft på Refshaleøen.

 

goeddinge-moelle1

Gødding Mølle

Fra 1856 til 1948 fungerede stedet som mølleri med vandkraft som drivmiddel og i 1938 supplerede man med en tømmerhandel.

Op gennem årene blev der knyttet andre aktiviteter til og i dag fungerer stedet med trælasthandel, dambrug, skovbrug og ikke mindst en omfattende handel med vinduer og døre.

greis-moelle1

Grejs mølle

Uden for byen havde A.H. Kock i 1809 erhvervet Grejs Mølle, og det følgende år blev de første maskiner opstillet og en produktion af klæde sat igang. Fabrikken var i 1819 en af områdets største, og i 1830 beskæftigede den 150 arbejdere. Dette tal var omkring 1850 vokset til næsten 200. Da afstanden til Vejle var lang og vejforbindelsen dårlig, søgte man i 1847 bevilling til at anlægge høkeri, udsalg af urtekram, gæstgiveri og bageri. Vejles købmænd ville dog ikke afgive deres handel og modsatte sig ansøgningen.