Internationale kriser og militær magt

Udvalgte Internationale kriser
1

VEST mod ØST
– Koreakrigen

arbejdsspoergsmaalLEfter Japans nederlag i 1945 (atombomben) blev Korea – der havde været besat af Japan – okkuperet af USA og Sovjetunionen.

Delingen var ment som en midlertidig ordning, men efterhånden udviklede der sig to koreanske stater, og modsætningen mellem dem steg, og den 25. juni 1950 udbrød der krig mellem dem.

Da krigen brød ud, sendte FN’s midlertidige kommission for Korea et telegram til FN’s generalsekretær og anmodede om et møde i Sikkerhedsrådet. Den 27. juni gav præsident Truman amerikanske styrker ordre til at hjælpe Sydkorea og fik Sikkerhedsrådets støtte. Rådet krævede, at de nordkoreanske styrker skulle trække sig tilbage til grænsen mellem de to lande (den 38. breddegrad).

Den 15. september landede store amerikanske styrker under general MacArthur i Sydkorea og tvang nordkoreanerne på tilbagetog. Den 1. oktober krydsede de grænsen og trængte dybt ind i Nordkorea.

FN godkendte

Det blev godkendt af FN på trods af, at det oprindelig kun havde været planen at tvinge nordkoreanerne tilbage til den 38. breddegrad.

Da FN-styrkerne (overvejende amerikanske soldater) nærmede sig den kinesiske grænse, greb Kina efter adskillige advarsler ind i november 1950 og tvang FN-styrkerne tilbage. I januar 1951 stemplede FN Kina som angriber. I 1953 blev der indgået en våbenstilstandsaftale.

Sovjetunionens holdning til konflikten er uklar. Man boykottede på dette tidspunkt Sikkerhedsrådet, og kunne derfor ikke nedlægge veto mod FN’s beslutninger. Alligevel var der et nært samarbejde mellem Nordkorea og Sovjetunionen, der ydede en omfattende økonomisk og militær hjælp.

Konflikten blev FN’s første fredsbevarende aktion om end den, på grund af Sovjets politiske boykot, fik betydelig slagside i retning mod de vestlige – amerikanske – interesser.

For USA spillede det en afgørende rolle, at ”kommunisterne” ikke fik overtaget i endnu et land i den region, hvor de med Mao i spidsen havde sat sig på verdens mest folkerige nation Kina.


 

2
Berlinmuren2

MUREN
-Berlin-krisen

Efter afslutningen af 2. verdenskrig blev Tyskland delt i fire zoner. USA, USSR, England og Frankrig fik kontrol over hver sit landområde.

Hovedstaden Berlin lå i den russiske zone, derfor blev byen også delt i fire zoner, kontrolleret af hver af de sejrende magter, der dog samarbejdede i et ”kontrolråd”.

Berlinmuren3

 

 

 

 

 

 

 

 

Den oprindelige plan var, at de allierede tropper skulle trækkes ud så snart der kunne undertegnes en fredstraktat med Tyskland, men de allierede kunne ikke enes. Sovjetunionen ønskede erstatning for de skader Nazi-Tyskland havde påført USSR, og ville med en fortsat besættelse forhindre, at Tyskland nogensinde igen blev stærk nok til at føre krig.

Genopbygning

USA og England var indstillet på at Tyskland skulle genopbygges.

5. juni 1947 holdt USA’s udenrigsminister George Marshall en tale på Harvard universitetet, hvor de europæiske lande blev tilbudt økonomisk hjælp til genopbygningen efter krigen.

USA’s væsentligste motiv til at give “Marshallhjælp” var at beskytte sine egne politiske og økonomiske interesser. Marshallplanen havde først og fremmest et antikommunistisk sigte. Den var et centralt led i den kolde krig mod Sovjetunionen.

Berlinmuren4

 

 

 

 

 

 

Den antikommunistiske politik blev stadfæstet i Trumandoktrinen af 12. marts 1947. Ifølge denne påtog USA sig et verdensomfattende ansvar for at dæmme op mod kommunismen. I praksis blev den amerikanske indsats frem til 1950 koncentreret om Vesteuropa.

De internationale spændinger mellem Sovjetunionen og de vestlige allierede i Europa og uenigheden om en fælles okkupationspolitik i Tyskland, udviklede sig gradvist og blev snart en brik i den globale magtproblematik mellem de to supermagter, USA og Sovjetunionen. Disse to kæmpede om afgrænsning og opretholdelse af deres interessesfærer verden over.

Berlin og DDR

I sommeren 1958 foreslog Sovjetunionen at Vestberlin skulle indlemmes i DDR eller blive til en fristat med bistand fra FN. Årsagen var, at den voksende menneskeflugt fra det kommunistiske DDR, via «det åbne hul i Vestberlin» direkte truede DDR’s eksistens. Derfor påbegyndte man natten mellem d. 12. og 13. August 1961 opførelsen af Berlin-muren, som først blev revet ned igen d. 9. november 1989, da den kolde krig med Sovjetunionens opløsning var forbi.

berlinmuren1

 

 


 

3

cuba2Cubakrisen

Verden har sandsynligvis aldrig været tættere på en atomkrig end i oktober 1962.

Årsagen var, at Sovjet var i færd med at opstille mellemdistanceraketter på Cuba. Episoden var den kolde krigs alvorligste konfrontation mellem USA og Sovjetunionen.
Den 14. oktober modtog præsident Kennedy luftfotografier taget af USA’s U-2 spionfly, der viste, at der på Cuba var ved at blive etableret raketaffyringsanlæg vendt mod USA.

Cuba1

Alle parter i den amerikanske ledelse var indstillet på at tage en konfrontation med Sovjet, men præsident John F. Kennedy ønskede ikke en militær løsning, men iværksatte en flådeblokade mod Cuba.

Kennedy i TV

I amerikansk TV meddelte han den 22. oktober befolkningen, som overhovedet ikke var blevet informeret om krisen, at alle skibe på vej mod Cuba med raketter, atomladninger og andet offensivt materiel ville blive opbragt.

Endvidere bebudede præsidenten, at hvis raketterne ikke blev fjernet, så ville USA optrappe konflikten samt, hvis et eneste missil blev affyret fra Cuba mod et andet land, så ville det resultere i et massivt gengældelsesangreb fra USA mod Sovjet.

CUBA4Præsidenten og de militære chefer drøfter Cuba-krisen i det Hvide Hus.

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagen efter erklærede den sovjetiske ministerpræsident Nikita Khrusjtjov, at raketterne slet ikke var offensive våben, og at sovjetiske skibe ville trodse blokaden.

Nu fulgte seks dages nervekrig, som den 28. oktober endte med, at den sovjetiske ledelse bøjede sig. Fragtskibe på vej mod Cuba vendte om. Samtidig indvilligede Khrusjtjov i at fjerne raketterne mod en amerikansk garanti for, at man ikke ville invadere Cuba.

Mere end 20 år efter Cubakrisen afslørede nye oplysninger fra det russiske militær, at faren for en atomkrig havde været langt større end man dengang troede. Det kom nemlig frem, at det sovjetiske militær på Cuba dengang reelt havde rådet over 24 funktionsdygtige raketter samt taktiske atomvåben, som de var bemyndiget til at anvende, hvis Amerika angreb øen.

cuba3USA fremlægger raketsagen i FN’s sikkerhedsråd.

 

 

 

 

 

 


4

Vietnam

USA ønskede fra begyndelsen af 1960’erne at bevare det daværende vestligt orienterede styre i Sydvietnam, som var truet af lokale sydvietnamesiske kommunister. Landet var også truet af en koalition af socialistiske nordvietnamesiske befrielsesorganisationer samlet under navnet Viet Minh. Det var denne koalition, der havde startet oprøret mod den franske kolonimagt, et oprør der betød, at Frankrig helt måtte forlade Vietnam.

UH-1D helicopters in Vietnam 1966
UH-1D helicopters airlift members of the 2nd Battalion, 14th Infantry Regiment from the Filhol Rubber Plantation area to a new staging area, during Operation ”Wahiawa”, a search and destroy mission conducted by the 25th Infantry Division, northeast of Cu Chi, 1966 Source: US Archiv ARCWEB ARC Identifier: 530610 Post-Work: User: W.wolny Licence: Public Domain

 

Den korrupte præsident Diem blev væltet i 1963 med støtte fra USA’s efterretningsvæsen, hvorefter USA’s nye præsident John F. Kennedy udsendte nogle militære rådgivere, som skulle hjælpe med at bekæmpe de lokale oprørere.

Efter mordet på John F. Kennedy i november 1963 valgte præsident Lyndon B. Johnson at ”udvide” rådgiverne til en egentlig militær styrke, der begyndte at bekæmpe Nordvietnam dog uden at erklære krig. Det begrundede USA med, at der blot var tale om en ’militær konflikt’.

Krigen optrappes

Lyndom-B-JohnsonLyndon B. Johnson tages i ed som USA’s nye præsident efter mordet på Kennedy.Senere optrappede præsident Nixon sammen med sin udenrigsminister Henry Kissinger hemmeligt krigen uden det amerikanske senats godkendelse og viden. De var overbevist om, at Sovjetunionen havde planer om at erobre Vietnam med henblik på at indføre kommunisme. Tabte USA derfor Sydvietnam ville det ifølge dominoteorien* føre til flere kommunistiske erobringer i Asien.

*) Dominoteorien
Præcis som i spillet vil alle brikker på en række falde,
hvis man blot skubber til den første.

USA tabte reelt krigen. Man havde udsendt mere end 500.000 soldater og gennemført omfattende bombning af byer og industrielle komplekser i Nordvietnam. Alligevel formåede USA ikke at nedkæmpe de forenede oprørsstyrker. Derfor forlod man i 1975 Sydvietnam med et tab på over 65.000 mand og en regning på utrolig mange milliarder dollars.

Herefter blev Nord- og Sydvietnam forenet i et land.

Napalmoffer-2 Vietnamkrig 1980
I Vietnam anvendte USA kemisk krigsførelse mod civilbefolkningen i form af Napalmbomber. Photo of Innocent Vietnamese children were often the victims of Agent Orange Defoliant Dioxin (napalm bomber).  Et af Vietnam-krigens mange negative resultater var de mange bådflygtninge, der ønskede at forlade det forenede Vietnam, ofte i protest mod det kommunistiske styre eller fordi de frygtede repressalier for deres handlinger under krigen. Her ses en meget ung – og garanteret uskyldig – bådflygtning fotograferet i en flygtningelejr i Malaysia.

5

Irak

iraq-graedende-pige-og-us-soldat-05

Siden Golfkrigen i 1991 – hvor Irak havde invaderet Kuwait – men var blevet trængt tilbage af amerikansk ledede styrker, havde der fra det internationale samfund været et pres på Saddam Husseins styre.

I FN var der vedtaget økonomiske sanktioner, som skulle tvinge landet til at afstå fra militær oprustning.

FN havde haft våbeninspektører i landet op til flere gange, men de havde ikke fundet afgørende beviser på, at landet overtrådte forbudet mod at besidde masseødelæggelsesvåben.

Alligevel valgte USA og en mindre gruppe lande at indlede et angreb.
Tyskland, Frankrig, Rusland, Kina, hele Afrika samt en lang række andre lande udtalte sig skeptisk om det rimelige i at gennemføre en sådan aktion uden godkendelse i FN.

Krig mod Irak

Krigen blev indledt klokken 03.30 om natten den 20. marts 2003, da der blev affyret cirka 40 tomahawk missiler mod mål i Baghdad.

Målet for disse angreb menes at have været Saddam Hussein og hans nærmeste, idet USA via efterretninger skulle være informeret om, hvor han befandt sig.

Klokken 04:15 gik den amerikanske præsident George Bush på tv og erklærede over for nationen, at krigen var påbegyndt.

Torsdag den 25. april – efter lidt mere end en måneds kamphandlinger – var krigen slut, da Tariq Aziz overgav sig til de amerikanske styrker.

 

Iraq1
Officielt handlede Irak krigen – og tiden derefter – om at opbygge et velfungerende demokrati. Mange kritikere peger dog på økonomiske motiver. Iraks olie, og olien i hele Mellemøsten spillede en afgørende rolle, mener kritikkerne indenfor og udenfor USA’s grænser.

I en tale fredag den 2. maj erklærede George W. Bush at krigshandlingerne i Irak krigen var afsluttet. Krigen blev ikke erklæret for afsluttet, formentlig fordi dette politisk ville indebære, at samtlige krigsfanger skulle løslades, og en fortsat jagt på Saddam Hussein ikke ville være tilladt i henhold til gældende internationale regler.

Den hurtige militære sejr styrkede de kredse i USA, som ønskede en langt hårdere kurs overfor de såkaldte slyngelstater. Men siden har det vist sig, at genopbygningen eller demokratiseringen af Irak er en meget langvarig og vanskelig proces.

 

iraq3
Beskyttet af amerikansk militær uddeles vand og fødevarer til civilbefolkningen.

 

  De nyeste konflikter beskrives nedenfor og andre steder på sitet 




6

International miljøpolitik

Miljøpolitikken – økonomiske og politiske initiativer over for miljøproblemer af transnational karakter – fik bl.a. øget opmærksomhed gennem Brundtlandrapporten fra Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling.

Målet er både klart og indlysende, det gælder om at opnå en bedre balance mellem forbrug af råstoffer, produktion og forurening.

En række miljøproblemer skyldes, at ejendoms- og brugsret til jordens ressourcer er uklar. Det åbner mulighed for rovdrift på naturressourcer som fiskebestande, skove og grundvand.
Forureningen er også sværd at komme til livs, fordi affaldsprodukter ikke ”afsættes” på et marked, så forureneren kommer til at betale for skadevirkningerne. Når et produkt afleveres til et affaldssystem er forbindelsen til producenten – og dermed ansvaret – for længst forsvundet.

Fokus på mijømålene

Miljøpolitik forsøger at sætte stærkere fokus på miljøkonsekvenserne af aktørernes handlinger. Det ideale mål er, at man i fremtiden først fastlægger miljømålene, hvor fordele og ulemper er blevet afvejet. Dernæst vælges reguleringsinstrumenter, som kan sikre, at miljømålene gennemføres.
Efterfølgende skal det så kontrolleres, om de enkelte aktører har levet op til kravene – og hvis det ikke er tilfældet – gennemføres der selvfølgelig sanktioner.

Gro Harlem BrundtlandWHO Chief Brundtland To Speak at NIH

Dr. Gro Harlem Brundtland, director-general of the World Health Organization, will speak on Thursday, Oct. 29 at 11 a.m. in Masur Auditorium, Bldg. 10. She will discuss ”The New WHO and Partnerships for the Future.”Brundtland was prime minister of Norway for more than 10 years. She was first appointed to that position at age 41, becoming the youngest person, and first woman, to head Norway’s government. She stepped down from the post in 1996 and was elected director-general of WHO last May.

Dr. Gro Harlem Brundtland

Brundtland’s ascendance in the government of Norway resulted from a lifetime of political activism in the nation’s labor movement, along with her career in medicine, public health and environmental issues. She earned an M.D. from the University of Oslo, followed by a master of public health degree from Harvard. She served for many years in Norway’s public health system and was the director of health services for Oslo’s school children prior to her appointment as Norway’s minister of the environment in 1974.In 1983, she chaired a key international committee on sustainable development, known officially as the World Commission on Environment and Development, but more widely called the Brundtland Commission. The commission’s recommendations led to the Earth Summit in Rio de Janeiro in 1992.Speaking at the World Bank in March, Brundtland called on countries ”to unleash resources — intellectual, political and financial. We cannot allow health to remain a secondary item on the international political agenda.”Dr. Wendy Baldwin, NIH deputy director for extramural research, says, ”This is a wonderful opportunity to hear firsthand about Dr. Brundtland’s aspirations for the WHO and how NIH can play a part.”

 

 

 

 


Brundtlandrapporten

Brundtlandrapporten kaldes en rapport fra Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling: Our Common Future – 1987. (Vores fælles fremtid).Kommissionen blev nedsat af FN i 1983 med den norske statsminister Gro Harlem Brundtland som formand.
Opgaven var at formulere et ”globalt program for ændringer” med hensyn til verdens ressource- og miljøproblemer. Kommissionen skulle både beskrive mål og muligheder for handlinger, der kunne sikre en bæredygtig udvikling efter år 2000.Rapporten understreger, at fattigdommen i store dele af verden er en væsentlig årsag til miljøproblemerne.

Anbefalinger

Desuden anbefaler rapporten, at man nødvendigvis skal bevare og forøge resursegrundlaget, sikre et bæredygtigt befolkningsniveau, omlægge teknologien og styre risici, integrere miljø og økonomi i beslutningsprocessen, omlægge de internationale økonomiske forbindelser og styrke det internationale samarbejde.Indsatsen skal især fremme den fælles forståelse og ansvarsfølelse, bl.a. ved at motivere befolkningerne til at deltage i spørgsmål om miljø og udvikling.Brundtlandrapportens anbefalinger er ret vage og uforpligtende, men det har alligevel sat gang i nye initiativer i mange lande.I Danmark er anbefalingerne f.eks. i stigende omfang indarbejdet i lovgivningen, ligesom der er ført kampagner for at styrke befolkningens miljøbevidsthed.

 

 

 

 

 

Se også:
Miljø & Mijøpolitik


7…

Alverdens konflikter

Skærmbillede 2012-04-02 kl. 17.06.57

 

 


USA overgår stadig alle i militærudgifter

En ny rapport fra SIPRI viser, at militærudgifterne på verdensplan faldt sidste år. Det skyldes først og fremmest et fald i USA’s militærudgifter, som dog stadig overgår alle andre med flere længder.

8717665967 50c92902fc o2Pull the Cord Marines with Battery N, 5th Battalion, 14th Marine Regiment, fire an M777 A2 howitzer during a series of integrated firing exercises at the Marine Corps Air Ground Combat Centter Twentynine Palms’ Quakenbush Training Area April 26, 2013. (U.S. Marine Corps photo by Cpl. Ali Azimi/Released)
USA’s militærudgifter beløb sig i 2013 til 640 milliarder dollars. Det svarer til det beløb, som de ni næste lande på top ti-listen over lande med de største militære udgifter i verden bruger til sammen.
USA’s udgifter tegner sig for 37 procent af verdens samlede militærudgifter.
Det fremgår af en ny rapport fra SIPRI, Stockholm International Peace Research Institute, som hvert år kortlægger verdens militære udgifter.

Militærudgifter

Globalt set er militærudgifterne på lidt over 1700 milliarder dollars. USA’s udgifter tegner sig for 37 procent af verdens samlede militærudgifter. På verdensplan faldt udgifterne med 1,9 procent. Et resultat af et fald i USA på 7,8 procent. I resten af verden steg militærudgifterne med 1,8 procent.

Rapporten fastslår, at afslutningen af Irakkrigen er den primære årsag til faldet i USA’s udgifter.
Kina, Rusland og Saudi Arabien står for de største stigninger i militærudgifter. De ligger henholdsvis nummer to, tre og fire på SIPRI’s top ti.

Målt i forhold til BNP topper Saudi Arabien listen. Militærudgifter udgør ifølge SIPRI 9,3 procent af landets BNP.

SIPRI militaer udg

SIPRI is an independent international institute dedicated to research into conflict, armaments, arms control and disarmament. Established in 1966, SIPRI provides data, analysis and recommendations, based on open sources, to policymakers, researchers, media and the interested public. Based in Stockholm, SIPRI also has a presence in Beijing, and is regularly ranked among the most respected think tanks worldwide.


Her kan du læse om verdens konflikter

Her finder du en oversigt over og beskrivelse af de fleste af verdens største konflikter samt der, hvor FN er til stede med fredsbevarende styrker. Du kan læse om baggrunden for de forskellige konflikter, og hvad FN gør for at løse dem.

Skærmbillede 2012-04-02 kl. 17.07.12

 

 

 

Skærmbillede 2015-11-01 kl. 00.11.41
International Crisis Group, ICG, betragter sig selv som en fuldstændig uafhængig tænketank. Deres solide rapporter, bruges af alt og alle med interesse for verdens brændpunkter: Journalister benytter rapporterne flittigt, forskere, politikere, globalt orienterede NGO’er og utvivlsomt også involverede aktører i alverdens konflikter læser hvad der bliver skrevet. Tænketanken er vokset eksplosivt siden starten i midten af 1990’erne, og tæller i dag 150 medarbejdere, som er blandt dem, som har fingrene bedst på pulsen i forhold til verdens brændpunkter.