Internetsikkerhed og registerlovgivning

Det er svært at lovgive om Internettet. Det udvikler sig så hurtigt, at lovgivningen hele tiden vil være et skridt bagefter. Internettet er globalt, så hvad skal man stille op, når det der er forbudt i det ene land, er lovligt i et andet.
Så længe der ikke kan skabes internationalt gældende regler er det meget svært at få folk dømt for ulovligheder på Internettet.

På et konkret område har man dog lovgivet om elektroniske informationer og data.
1. juli 2002 trådte Lov om behandling af personoplysninger, normalt omtalt som Personoplysningsloven, i kraft med nye krav til behandlingen af personoplysninger.

Den lov omfatter også brug af data og informationer på Internettet.

Et meget omtalt eksempel er, at skoler og uddannelsesinstitutioner ikke mere må offentliggøre klassebilleder på nettet uden skriftlig tilladelse fra hver eneste elev.

Kilde: http://www.datatilsynet.dk/

Lovgivning

Der er tale om en meget kompliceret lovgivning se: http://www.datatilsynet.dk/

Datatilsynet har selv på en meget klar måde informeret om den risiko, der er ved at benytte Internettet. På tilsynets egen hjemmeside kan man læse følgende advarsel eller forbrugerorientering.

b-logo datatilsynetwww

Information om Datatilsynets behandling af personoplysninger fra hjemmesiden (forkortet). 

I det følgende redegøres for, hvordan Datatilsynet anvender de personoplysninger, du efterlader dig, når du besøger tilsynets hjemmeside.

Datatilsynet får løbende statistiske oplysninger fra sin databehandler (web-hotel) om besøgende på hjemmesiden. Det er ikke ud fra disse oplysninger muligt at genkende enkelte personer.

Når du browser på nettet, efterlader du dig et “elektronisk spor”, som afslører, hvor du har været. Dette spor opstår i kraft af, at din browser sender informationer til en server, fx. “Jeg vil gerne se siden, der hører til adressen http://www.datatilsynet.dk/“.

Samtidig med at din browser beder om http://www.datatilsynet.dk/ sender den nogle andre informationer til den pågældende server. Herunder bl.a. din adresse (ip-adresse på Internettet), således at serveren ved, hvortil den skal returnere den side, som du har bedt om at se.

Afhængigt af det operativsystem og den browser du bruger, sender browseren ofte også dit brugernavn til serveren – det brugernavn du anvender, når du logger på din maskine.

Når du har besøgt Datatilsynets hjemmeside, vil vi altså vide følgende om dig:

Hvilke sider du har kigget på og hvornår.
Hvilken browser du bruger.
Hvilken ip-adresse du har.
Eventuelt hvilket brugernavn du har.

Offentlighed

Hvis du via Internet retter henvendelse til Datatilsynet i forbindelse med en konkret sag, eller din henvendelse giver anledning til, at der oprettes en sag, vil din henvendelse blive skrevet ud og lagt på sagen. Din henvendelse bliver ligeledes gemt elektronisk. Sagens dokumenter vil være omfattet af reglerne i offentligheds- og forvaltningsloven på linie med tilsynets øvrige korrespondance.

(Forfatter kommentar: Uvedkommende kan så efter visse regler kræve at få adgang til informationerne, selvom det ikke var meningen og afsenderen ikke ønsker det).
Vær opmærksom på, at elektroniske henvendelser via tilsynets hjemmeside ikke sendes krypteret. Hvis din henvendelse indeholder oplysninger om forhold, som du mener, skal beskyttes, eksempelvis om private forhold, bør du anvende almindelig post i stedet for Internet.

Generelt skal du være opmærksom på, at du som Internet-bruger efterlader dig elektroniske spor, og at dette giver andre mulighed for at følge din færden på nettet. Dette er en risiko, du løber ved at anvende Internettet.