Introduktion til økonomien

fedmeSTOR---393744Den norske kunstner Rolf Groven’s satiriske maleri illustrerer fint vores umættelige behov.Introduktion til økonomien

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det har aldrig været muligt at tilfredsstille alle menneskelige behov – for her er det kun fantasien, der sætter grænser. Men et samfunds produktionskapacitet er be­grænset af de økonomiske ressourcer, man har til rådighed. Derfor handler økonomi grundlæg­gende om at fordele knappe ressourcer på de i praksis ubegrænsede be­hov.

Økonomi handler om

  • Hvordan man skal fordele sin købekraft (de penge man har til rådighed). Mellem varene på butikkernes hylder, køb af serviceydelser og boligforbrug m.m.
  • Hvordan en virksomhed skal optimere udbyttet af de res­sourcer, som man har til rådighed.
  • Hvordan politikerne skal økonomisere med samfundshusholdningen.
    .
    arbejdsspoergsmaalLHvis der skal bygges flere skoler og plejehjem kan skatten ikke sættes ned – måske skal den hæves. Men sænker man skatten, vil der være opgaver man ikke kan løse, men til gengæld vil der være nogle, der kan øge deres privat­forbrug.

Makro & mikroøkonomi

Når man undersøger fordelingen af penge i samfundet og strømmen af penge, varer, kapital og arbejdskraft på nationalt og internationalt plan. Og ana­lyserer, hvordan staterne kan påvirke disse strømme ved hjælp af testdinvidenLLse nederst…forskellige former for øko­nomisk politik, så arbejder man med makroøkonomi.

I mikroøkonomi undersøger man de individuelle beslutningstagere – forbrugere og virksomheder. Hvad er forudsætningerne for deres økonomiske handlinger.

Markeds & planøkonomi

MarkedOdenseDengang langt de fleste danskere boede på landet, foregik det meste handel alligevel i byerne. Her er St. Knuds marked i Odense 1865 malet af Pietro Krohn.

På dyrskuepladsen i Roskilde – bedst kendt som hjemsted for den årlige  Roskilde Festival – holdes der stadig marked fx for handel med heste og køer. Det er en traditionel handelsform, hvor køber og sælger mødes ansigt til ansigt, og hvor prisen på det, der er til salg, ikke er fastlagt på forhånd. Ideen er, at man på markedspladsen handler/forhandler om varens pris.
Det er i princippet det samme man kan opleve på et loppemarked, i en genbrugsbutik eller et kræmmermarked.

*

Det der styrer markedsøkonomien er markedskræfterne. Er der mange sælgere og få købere, så har køberne flest ”markedskræfter” og sælgerne bliver nødt til at tilbyde deres varer til mindre priser, end det ville være nødvendigt, hvis der var mange købere og få sælgere – altså et begrænset udbud.

Tilhængere* af ren markedsøkonomi er overbevist om, at markedskræfterne på længere sigt vil sikre, at priserne finder et rimeligt og stabilt leje, fordi udbud og efterspørgsel vil nærme sig hinanden!

Den usynlige hånd

Selvom man skulle tro, at det ville føre til kaos at give enkeltindividet frihed til at forfølge egne økonomiske interesser, så mener Adam Smith (engelsk økonom), at  konkurrencen på markederne vil skabe en sådan orden i økonomien, at det vil være til fordel for alle, “som om det hele styredes af en usynlig hånd”;

Det modsatte af markedsøkonomi er planøkonomi baseret på offentlig ejendom af produktionsmidlerne, hvor det er politikerne, der på vælgernes vegne udarbejder en plan for produktion og forbrug, som træder i stedet for markedsstyringen. Planøkonomi bruges som regel i lande, hvor styret er inspireret af socialistiske teorier.

I dag finder man i de fleste højtudviklede lande blandingsøkonomier. Men der er meget store variationer fra land til land med hensyn til, hvor frit markedskræfterne får lov til at udfolde sig og i hvor høj grad staterne forsø­ger at styre den økonomiske udvikling.

Produktionsvilkår

I en kapitalistisk markedsøkonomi er de allerfleste virksomheder privatejede. De drives med det overordnede formål at give størst mulig profit til ejerne. Derfor er det de private virksom­hedsejere, der ud fra egne interesser træffer beslutninger om hvad der skal produceres, hvordan der skal produceres (skal der fx tages hensyn til miljøet), hvor der skal produceres, og hvem der skal produceres til.

Men ejerne kan ikke vælge helt frit, for selve prissy­stemet og konkurrencen mellem virksom­hederne spiller en afgørende rolle i forhold til hvilke beslutninger, der kan træffes:

Hvad, hvor meget og
til hvem skal der produceres?

Private virksomheder producerer almindeligvis kun de varer og serviceydelser – og kun i de mængder – som forbrugerne vil betale en pris for, som overstiger produktionsomkostninger­ne.
Hvor meget større prisen skal være, afhænger af virksomhedens alternativer. Kan der opnås væsentlig større profit ved at producerer andre varer og serviceydelser, bliver produktionen lagt om.
Men tjener en virksomhed godt på en vare, vil udsigten til en endnu højere profit normalt få producenten til at øge sin produktion. På den måde påvirker markedsprisen produktionens størrelse.

Hvordan og hvor skal der produceres? 

En virksomhed må be­grænse sine omkostninger. Det er nødvendigt for at øge profitten og for prismæssigt at kunne klare sig i konkurrencen med markedets an­dre virksomheder. Hvis det er billigere at erstatte (dyr)arbejdskraft med maskiner, så gør man det.

En virksomhed er ikke bundet til en bestemt geografisk placering – derfor overvejer man prisen på de forskellige produktionsfaktorer inden beliggenheden vælges.
Er det billigere at transporterer råvarer til et område end til et andet!
Priserne på de forskellige økono­miske ressourcer, herunder arbejdskraft og maskiner, vil spille en afgørende rolle for, hvor og hvordan virksomhederne vælger at producere.

Hvordan skal produktionen finansieres? 

Ejerkredsen bag en ny virksomhed har sjældent alle de penge, der kræves for at betale for anlæg af virksomheden, beta­le lønninger og råvarer m.m. indtil man har opnået så store indtægter ved salg af varer eller serviceydelser, at disse indtægter kan dække virksomhedens udgifter. Derfor må man som regel låne penge i opstartsfasen.
Den rente, der skal betales for at låne penge forøger produktionsomkostningerne, men muligheden for at låne penge betyder også at den samfundsmæssige produktion øges hurtigere, end hvis ejerne skulle vente med at starte virksomheden, indtil de selv havde opsparet alle de nødvendige penge. Og nogle meget store virksomheder – fx et skibsværft – kræver så store investeringer, at de reelt kun kan startes for lånte penge.

 

video-podcast-logo
Videoer om økonomi

testdinvidenL