Journalistiske fortællemåder

Du har lavet din research og skal i gang med at skrive historien. Men hvordan gør du det?
I det følgende gennemgås to af de fortællemodeller, som journalister ofte anvender, når de skriver.

Featurehjulet

Hvis du anvender featurehjulet, kombinerer du oplevelser med faktuel viden. På den måde bliver læseren underholdt og gjort klogere på samme tid.

Active ImageScene åbner med et eksempel, fortalt helt konkret, gerne som en scene i en novelle.

Problem gør rede for det problem, som indgangen var et eksempel på. Det kan være et historisk, økonomisk, politisk osv. spørgsmål.

Handling fortæller, hvad der aktuelt er sket på området. Dette er nyhedsdelen.

Perspektiv viser os, hvad historien betyder for læseren og for os alle sammen. Det må meget gerne være i form af en ny scene eller måske en tilbagevenden til den scene, som historien startede med.

Der findes ikke regler for omfanget af de forskellige elementer – en kort scene kan efterfølges af et meget langt problem. Man kan opbygge sin historie efter eget valg, så den kommer til at rumme mange identifikations- og fascinationselementer.

Nyhedstrekanten

Active ImageNyhedstrekanten – den omvendte pyramide – er betegnelsen for den traditionelle måde at strukturere journalistiske (nyheds)historier. Det vil sige efter princippet om faldende vigtighed.

Hvis naboens hus brænder, så farer du naturligvis ind over hækken og advarer ham. Du går lige til sagen og afleverer din viden som prioriteret og effektiv information. Det vil sige, det vigtigste først, dernæst de uddybninger og forklaringer, der er nødvendige. Det gør man, fordi modtageren er særdeles motiveret for at modtage informationen. Denne høje motivationsgrad betyder, at afsenderen kan prioritere og komprimere informationen. Naboen skal nok høre efter.

Journalister farer også ind over hækken – bare med nyheder. Når (nyheds)journalister prioriterer og komprimerer information, er hovedprincippet at fremlægge information – det vil sige at formidle med faldende vigtighed. Princippet bruges især, når de umiddelbare og traditionelle nyhedskriterier er opfyldt: aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation og sensation.

 

 

eksempel på brug af nyhedstrekanten

Stemningen blandt de normalt rolige gymnasieelever er oppisket.
I hvert fald i Nordsjælland.

De fleste elever er afhængige af fritidsjob. Uddannelsesstøtten fra staten kan slet ikke dække deres behov. Men de vil muligvis helt miste retten til ekstraindtægter, hvis et nyt forslag bliver vedtaget i folketinget.

Det var den tidligere regering, der satte gang i den lovgivning, som nu kan føre til økonomisk ruin for mange gymnasieelever. Den daværende arbejdsminister ønskede at skabe flere arbejdspladser i Nordsjælland. Derfor forberedte han en lovgivning, som blandt andet rummede store statslige tilskud til mindre virksomheder. Der var kun en betingelse: virksomhederne skulle ansætte flere medarbejdere over 25 år.

Men både arbejdsministeren og undervisningsministeren overså, at loven ville ramme især gymnasieelever urimelig hårdt.

Den nye regering fortsatte, hvor den gamle slap og har nu genfremsat lovforslaget. For en gymnasieelev, der ikke kan regne med økonomisk støtte fra forældrene, kan det få den konsekvens, at uddannelsen må opgives. Det viser blandt andet en ny rapport fra Socialforskningsinstituttet.

Undervisningsministeren har da også tilkendegivet, at man måske bør overveje en revision af uddannelsesstøtten. Men det har finansministeren afvist med henvisning til, at det vil kræve nye udgifter på statsbudgettet i størrelsesordenen 1 milliard kroner.

Beregninger foretaget af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) viser, at gymnasieelever i Nordsjælland vil blive ramt særlig hårdt. Her vil næsten 2/3 blive nødt til at droppe deres uddannelse, fordi leveomkostningerne i deres region er så høje, at en ung simpelthen ikke kan klare sig uden ekstraindtægter fra et fritidsjob.

LO har erkendt, at loven tilgodeser de arbejdsløse på gymnasieelevernes bekostning, men det er nødvendigt at prioritere de lediges behov og få denne gruppe tilbage på arbejdsmarkedet, siger LO-formanden.

Boykot

Indtil nu har der ikke været tegn på, at regeringen er indstillet på at droppe den planlagte lovgivning, men gymnasieelever i Nordsjælland har allerede nu bebudet, at man i næste uge vil boykotte undervisningen i hele regionen, og de samme meldinger er kommet fra gymnasielever fra Fyn og Bornholm. Vi sætter ikke vores ben i skolen før den uretfærdige lov er taget af bordet, siger en talsmand fra de aktionerende gymnasieelever.

Særligt bekymrende er det, at de unge samtidig vil forlade deres fritidsjob. Det vil betyde, at man fx i Nordsjælland vil miste mere end 20.000 medarbejdere i supermarkeder, på tankstationer og edb-virksomheder. Vel at mærke medarbejdere som erhvervslivet ikke kan finde erstatning for.

Gennemføres loven i sin nuværende form, vil mindst 50 % af alle unge, der nu går i gymnasiet, blive tvunget ud af deres uddannelsesforløb. På grund af lovens krav om, at man skal være mindst 25 år for at komme ind på arbejdsmarkedet vil denne gruppes eneste alternativ være at søge bistandshjælp og vente på, at de som 25-årige måske kan få et ufaglært job.

Perspektivet er mere end skræmmende. Gennemføres loven vil tusindvis af unge få levevilkår, som vi ikke har kendt i Danmark siden 1940. Det er næsten for uhyggeligt at tænke på.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det er karakteristisk for nyhedstrekanten, at den:
  • Formidler information i en effektiv, prioriteret og komprimeret form
  • Formidler punktjournalistik, dvs. fokuserer skarpt på den seneste udvikling. Forudsætter ofte en grundlæggende viden hos modtageren om emnet og de involverede personer
  • Bryder et eventuelt kronologisk mønster, så nyheden i store træk formidles baglæns og lader de fleste informationer pege tilbage. Det vil sige, at nye informationer primært bekræfter og uddyber de foregående (og ikke de kommende), så modtageren kan forlade historien umiddelbart

Det kan være både godt og skidt at bruge nyhedstrekantens struktureringsprincip. Det gode ligger i effektiviteten, kombineret med modtagerens mulighed for at kunne redigere selv – dvs. vælge ud. Den mulighed har avislæseren og internetbrugeren.

I radio og tv er det til gengæld ikke så godt at basere formidlingen på princippet om faldende vigtighed. Radio- og tv-brugerne har nemlig kun én redigeringsmulighed: At slukke for apparatet – og den vil de bruge, hvis der ikke hele tiden sker noget nyt.

Kilde: Journalisten fortæller. Artikel af Anders Kinch-Jensen på: http://www.cfje.dk/


plustegnFordelen ved nyhedstrekanten er, at læseren meget hurtigt kan skimme rubrik, underrubrik og indledning og dermed danne sig et overblik over artiklen. Samtidig er den som skræddersyet til internetaviser. På internettet vil læserne se konklusionen med det samme. Selvom det ikke er vanskeligt, så vil man nødigt scrolle efter vigtige informationer. Læseren forventer, at åbningssiden har links til de informationer, man eventuelt vil have uddybet.

minustegnUlempen ved nyhedstrekanten er, at det er en fortælleteknik, der indebærer mange gentagelser. I underrubrikken får du en oplysning, som bliver skrevet igen i starten af brødteksten.

 

Medierne har vænnet læserne til, at de kun behøver læse de øverste linjer. Så hvorfor læse de traditionelle aviser, når gratisaviserne tilbyder så korte historier, at det hele kan gennemlæses mellem Københavns Hovedbanegård og Valby Station?I informationssamfundet vokser mængden af information, som bliver stadig lettere tilgængelig.
Men vidensniveauet falder, fordi det bliver stadig sværere at finde informationer, der går i dybden.Den slags informationer er der også meget få, der gider læser – for medierne har skabt den illusion, at den, der gerne vil være velorienteret, nu kan gøre det på den halve tid.Forfatteren
Den omvendte trekant

Det er langt fra alle informationer, der kan formidles med brug af nyhedstrekanten.

Når journalister og andre formidlere fortæller, kan de også følge princippet om at skabe dramatik ved at tilbageholde information. De formidler information med stigende vigtighed, dvs. bruger den omvendte nyhedstrekant som fortælleform.

Det vil sige:

  • At information er indbygget i en handlings- og erfaringsbaseret fortælleform med mange overraskelser og ahaoplevelser
  • At tilbageholdt information – spændingen om slutning(er) – er et vigtigt fremdriftselement
  • At historien taler til hjerne og hjerte på én gang, altså kombinerer information med følelsesforløsning
  • At det kronologiske mønster fastholdes, så historien i store træk formidles forlæns. Derved kommer afsender og modtager til at dele tid og skæbne

Kilde: Journalisten fortæller. Artikel af Anders Kinch-Jensen på http://www.cfie.dk/